Smoothie med mango

Ingredienser

2 personer
1 citron, øko
1 stk mango
1 banan
½ tsk vaniljepulver
1 spsk rosmarin
½ l skummetmælk

Sådan gør du

Skyl citronen, fint riv skallen og pres 1/2 tsk saft af den. Skræl bananen. Blend alle ingredienserne til en cremet smoothie. Tilsæt eventuelt lidt mere mælk, hvis du synes, at smoothien er for tyk

Kylling med kålsalat

Når børnene skal bestemme menuen er det ofte kylling, så her kommer en opskrift hvor Louise har været i køkkenet.

Hvad skal du bruge

4 personer
700 gram kyllingefilet
skal og saft af 1 citron
4 spsk hakkede mandler/eller en æske Dukkah
2 spsk olivenolie

Salat
1½ dl perlespelt
2,5 dl vand
1 spidskål
1 fennikel
½ pose grønkål
2 pakker sukkerærter
1 bundt grønne asparges
1 bundt forårsløg
1 spsk olivenolie med citron
saft af 1 lime
3 spsk balsamico
Hvad gør du
Kog perlespelten efter anvisningen på pakken.
Vend kyllingen i olie(gerne med citron og timian): krydr dem med salt og peber og derefter vend kyllingen i Dukkah eller hakket mandler. Steg kyllingestykkerne på panden i 4-5 min på hver side.
Skyl og snit grøntsagerne fint og bland den med de kogte perlespelt. Vend det med dressingen af olie, lime og balsamico.
Anret din Sense tallerken med kylling og 200-250 gr kålsalat

Grød med chia

1 dl havregrød eller andet, jeg er meget glad for grødposerne fra Aurion(alletidersgrød, den glade maves grød,altid mæt)

½ spsk chia
2 dl vand
1 spsk mandler

Kog grøden forsigtig i 10 minutter.
Husk at røre i grøden, så den ikke brænder på. Hæld lidt mere vand ved, hvis den er blevet for tyk.
Hæld grøden i en skål og lad den stå et par minutter, inden den spises.
Drys med hakket mandler og evt en smørklat
Er du mere sulten kan du evt blande et æg i grøden et mint før

Lammemørbrad med citrussalat

Niels elsker lam, og jeg måtte også flere steder for at finde lammemørbrad, men jeg fandt dem i Kvickly og de var møre og meget lækre.

Denne opskrift er inspireret fra Vægtkonsulenterne bog 45+ af Søs Wollesen, som er opskrifter tilpasset overgangsalderen.

350 g lammemørbrad
salt & peber
1 fennikel
2 appelsin, øko
1 rød grapefrugt
1 citron
1 spsk olivenolie
2 spsk kapers
2 spsk oliven uden sten

Krydr mørbradene med salt og peber. Skyl og skær fennikel i ultratynde skiver. Fjern skrællen på citrusfrugter og skær dem i tynde skiver.
Steg lammemørbraderne på alle sider i olie på en varm pande, ca. 4-5 minutter i alt. De skal gerne være røde/lyserøde indeni.

Lad dem hvile et par minutter. Anret citrusskiverne på en tallerken sammen med fennikel, drys med kapers og oliven og servér med lammemørbraderne.

Salaten smager også dejligt til andet kød.
Der er lidt for mange frugt til en Sense tallerken, så vi spare kulhydrater fra frokost.

Makrel på en bund af grøn salat og bagte tomater

En fisk vi får alt for sjælden er Makrel, og der er synd for det er en af de fisk, der indeholder flest omega3 og er en fed fisk, indeholder A-, D– og E-vitamin og mineralerne zink og selen.

Omega 3 kan vi ikke selv danne, så de skal tilføres via kosten, de er vigtige for hjernen, led, hjerte og kredsløb. De hjælper også med til, at stabilisere vores hormonproduktion

Denne opskrift er en variation af makrel i tomat.

2 personer
1 Makrel
Smør til stegning
2 håndfuld blandet salat
2 håndfuld cherry tomater
Purløg
1 spsk olie med citron
salt og peber
Evt. en skive rugbrød

Bag cherrytomaterne i ovnen ved 200 grader i 10 min
Steg makrellen på panden i smør.
Skyl salaten og anret fisken og tomaterne oven på salaten, hæld lidt citron olie over og pynt med salt, peber og purløg.
Spis evt en skive rugbrød til.

Grøntsags muffins

Jeg laver gerne en stor portion og lægger dem i fryseren
Jeg kalder dem gerne for tøm køleskabet, da jeg i weekenden tømmer køleskabet for rester af grøntsager, som kommer i disse muffins.
Hvad skal du bruge
ca. 20 muffins
3 fed hvidløg
2 store broccoli
3-4 store tomater
3 spsk frisk krydderier (timian, oregano eller rosmarin)
2 spsk olivenolie
Salt og peber
5 dl yoghurt naturel 0,1%
4 spsk æbleeddike
2 spsk olivenolie
6 stk æg
2 tsk bagepulver
6 dl quinoamel

Sådan gør du
20 min.

Pres hvidløgene igennem hvidløgspresseren eller fin hak dem hvidløgsfeddene.
Skyl og fin hak grøntsagerne i en minihakker.Svits hvidløg, timian og rosmarin i olie 2-3 minutter for mellem varme og tilsæt grøntsager. Alt efter hvilken type grøntsager og hvor møre/sprøde du ønsker dem i den færdige muffin, skal du svitse videre 3-8 minutter og så smage til med salt og friskkværnet peber.

Du kan bruge alle slags grøntsager i disse muffins, kun fantasien sætter grænser. Prøv f.eks. med 400 g broccoli, enten finthakket eller skåret i små buketter, og 100 g tomat uden kerner skåret i små tern. Overhæld broccolien med kogende vand, lad stå et par minutter og kassér vandet. Tomaten skal vendes rå i dejen.

Vælger du kål eller grønne bønner er det en god idé lige at blanchere det, før du tilbereder som anvist i opskriften. Grøntsager som champignon, squash, asparges, aubergine, søde kartofler og græskar kan du nøjes med kun at tilberede som anvist i opskriften, efter de er gjort i stand.

DEJ:

Rør en dej af yoghurt, eddike, olie, æg, bagepulver, salt og quinoamel. Bland græntsagerne i, hæld dej med fyld i store muffins forme og bag dem i ovnen ved 200° varmluft i 25-30 minutter.

Jordskokkesuppe

Havde fået det skønneste jordskokker fra Sus, som hjælper med at lave mad hver uge til medlemmerne i Herlev.

Det skal du bruge:

2 løg
2 fed hvidløg
2 spsk olivenolie
2 store gulerødder
1 kilo jordskokker
1 liter vand
2 spsk fløde
Salt og peber
1 bundt persille/koriander

Hvordan gør du
Snit løggene fint og steg dem i olivenolie ved mellem varme. Skær grøntsagerne i tern og vend dem sammen med løggene i 10 min. Hæld vandet ved og kog grøntsagerne møre i ca. 40 min. Blend det hele med fløde og salt og peber.
Drys med jordkokkechips eller ristet serenoskinke

Rejesalat

Efter en lang gåtur i skoven med min hund Rita og Niels, så er det dejligt, at komme hjem til denne friske rejesalat på et stykke brød. Den er er også perfekt til pinse-og påskefrokost.

Hvad skal du bruge

3-4 personer

100 gr spidskål
6-8 stk  cherrytomater
3 kogte æg
300 gr rejer
1 moden avocado

Dressing

200 gr skyr
3 spsk ægte mayonnaise
1 spsk fibersirup eller honning
2 tsk sennep
½ bundt dild
Saft af 1 lime
Hvordan gør du
Kog æggene i en 2 spsk salt i 6-8 min, efter kogning hældes koldt vand over. Æggene piles
Snit spidskålen fint, kvarte tomaterne.
Pisk dressingen til og vend grøntsagerne og rejerne i (gem lidt rejer til pynt).
Pynt med rejer og dild.

Mangosalat med græsk Youghurt

2 personer
Hvad skal du bruge
1 stk mango
2 dl græsk Youghurt
vanilje
2 spsk blande nødder(mandler, hasselnødder, macademianødder og paranødder)
limeskal, øko
limesaft
1 stk lime

Hvad skal du
Del mangofrugten ind til stenen. Skræl den og skær mangokødet i tern.
Bland yoghurt med lidt vanilje og kom et glas.
Læg nødderne på et skærebræt og hak dem med en skarp kniv, varm dem på en tør pande. Tag panden af blusset og bland sirup eller honning i giver en sprødhed og glans.
Bland reven limeskal og limesaft sammen. Kom mangotern og nødder oven på yoghurten
Pynt med lime.

Laks med grøntsager med en sød tahin

2 personer

Hvad skal du bruge
2 stk. laksefileter
sesamfrø
citronolie

200 gr aspargesbroccoli
50 gr grønne bønner
50 gr snack ærter
1 spsk olienolie
½ avocado

Dressing
1 spsk tahin
1 fed hvidløg
lidt tamari-sojasauce
½ tsk fibersirup eller honning
1 spsk æbleeddike
salt
1 spsk vand

Hvad gør du
Pisk alle ingredienserne til dressingen sammen, konsistensen skal være jævn og tyk.
Rengør laksen hæld olie med citron over(eller olievenolie og en friskpresset citron). Steg laksen i ovnen ved 200 grader i 15 min til den er gennemstegt.

Ordn grøntsagerne og blancher dem i ca 3-4 min., de skal stadigvæk have bid. Vend dressingen i grøntsagerne.