Chokoladekage

Hvad skal du bruge

30 gram knækbrød (jeg bruger fiberbalance fra Netto)
½ Bananer (Godt moden)
1 knivspids vanilje
½ tsk bagepulver
1 æg
1 tsk rapsolie
2 spsk sukrin
25 gram skyr
10 gram god kakao

Sådan gør du
Kom knækbrødet i en minihakker og mal det fint til mel, de øvrige ingredienser blandes i til en ensartet dej.
Jeg lader dejen stå i 10 min og derefter fordeles de i forme.

Bages ved 200*C i 20-25 min.

Müsli med tang

Ingredienser

  • 200 gram havregryn
  • 50 gram solsikkekerner
  • 50 gram sesamfrø
  • 50 gram græskarkerner
  • 50 gram mandler
  • 50 gram rosiner
  • 20 gram frysetørrede blåbær
  • 1 plade noritang , ristet på brødrister i 15 sek, knuses

Det hele blandes og ristes på bagepapir i ovnen i ca. 10 min. ved 180 grader

Sushi med tang og lakserogn

Har du ikke prøvet at lave sushi før, kan jeg anbefale at se de videoer der er på youtube.

Sushi
75 g tilberedt sushi ris
2 tsk sushi eddike
1–2 plader noritang
100 g grønt; agurk, rødbede, asparges
½ avokado
80 g rå fisk (egnet til sushi f.eks. laks eller rejer)
ca 1 spsk soya
tangsalat
lakserogn

 

Kog risene efter anvisning på pakken. Bland dem med eddike.

Læg tangen på en sushimåtte eller på et stykke køkkenfilm. Pres risen fladt ud på tangen og vend den om så risene vender yderst, læg strimler af grønsager, avokado og fisk på midten.

Rul tangen stramt sammen og fugt enden med lidt vand, så det limer rullen sammen. Stil det gerne koldt, inden rullen skæres i 2–3 cm brede stykker. Serveres med tangsalat(se opskrift på hjemmesiden) og lakserogn

 

Æblegrød og kage

  • 1 kg æbler
  • vaniljekorn
  • sukrin gold eller andet sødemiddel
  • ½ l græsk yoghurt
  • topping af ristede mandler/hasselnøddekerner og blendet rugbrød evt. rasp og sukrin gold

 

Skræl æbler og tag kerner ud, kog æbler i ½ dl vand til de er møre

Rør lidt vaniljekorn og sukrin gold i.

Æblegrøden kan sagtens holde sig en uge til lidt skyr om morgen eller til boller i karry

Pisk græsk yoghurt med vanilje og sukrin læg det oven på æblemosen og hæld topping på.

Rugbrød med laks og peberrodscreme

Ingredienser

  • ½ dl græsk yoghurt 2%
  • 1 spsk æbleeddike
  • 1 cm revet peberrod
  • ½ æble
  • salt & peber
  • 1 skive ristet rugbrød
  • 100 g røget laks

Læg laksen på det ristet rugbrød, rør dressingen af yoghurt, revet peberrod og æble i tern. Krydre med salt og peber.

Pynt med purløg og en skive æble.

Det vil være en god ide med ekstra grøntsager, jeg er vild med ovnbagte squash for tiden, så jeg skar dem i tynde skiver på et mandolinjern, tørret dem med køkkenrulle og sprayede dem med olie og salt og ind i ovnen på 250 grader i 15 min.

 

Musli

Denne müsli er faldet i god jord, som smagsprøve på holdene

Ingredienser

Brug en pande:
100 g havregryn (store glutenfrie)
50 g græskarkerner
50 g solsikkekerner
35 g sesamfrø
85 g blandede nødder
3 spsk. FiberFin
50 g gojibær/evt. tørret kokos

100 g Sukrin Gold
2 spsk. FiberSirup Gold

Lidt salt
2-3 spsk. vand

Sådan gør du:

Bland havregryn, kerner, frø og nødder i en skål og sæt det i ovnen på 180 grader i 8 min.
Mens dette ristes i ovnen, blander du Sukrin Gold, FiberSirup,  salt og vand i en gryde og opvarmes til alt smelter sammen og får en flydende konsistens.
Bland den våde blandingen godt med den tørre og bag i 5-10 min på 180 grader.
Sæt så ovnen ned til 50 grader varmluft eller 100 grader over/undervarme i ca 15-20 min. til müslien er tørret. Blandingen får en mørk farve udenpå, men skal ikke være brændt.

Inspiration fra Sukrin i Danmark

Knækbrød

Til en bageplade

  • ½ dl chiafrø
  • ½ dl hørfrø
  • 2 dl vand
  • 1 dl solsikkekerner
  • 1 dl græskarkerner
  • 1 ½ dl mandler/hasselnødder
  • 1 dl sesamfrø
  • 1 dl fedtreduceret sesammel
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk salt

Blandes og bages i 1t40 min ved 100 grader

 

Hjemmelavet Rawkugler med jordbær

Opskrift ( til kuglerne på billedet)

  • 100g mandler
  • 50 g fedt reduceret mandelmel
  • 50g dadler
  • 2 spsk kakao
  • 2 spsk frisk presset appelsin

Rulles i kokosmel eller vendes i smeltet chokolade og drysses med frysetørret hindbær, da de indeholder mange kalorier har jeg taget 15 gram = 3 ekstra krydser på Vægtkonsulenterne sammen med Jordbær dyppet i smeltet chokolade.

Auberginedip

Læs mere