Baba Ganoush

En fantastisk stegt aubergine dip, er så simpelt. Serveres med grøntsager, brød eller bagt Pitabrød eller tortilla.

Det skal du bruge

1 stor aubergine
3 tsk. Sesamolie
Saft af 1 økologisk citron
Stødt spidskommen Knivsspids
2 spsk. skyllet og hakket persille
Topping
1 spk. sesamfrø

Forvarm ovnen til 225 °.
Lav et par huller med et tandstikker i aubergine og arranger den på bagepapir i ovnen ca. 30 min.indtil den er mørk og rynket. Skrab det varme auberginekød og blend det med de andre ingredienser. Servere det med tør ristet sesamfrø

Kartoffelsalat

Jeg spiser sjælden kartofler, men nye danske kartofler kan være svært at sige nej til og især når de er forklædt som en salat.

til 4 personer

½ kg kogte kartofler
1 broccoli
1 agurk
1 pakke haricots vert jeg valgte de friske , men du kan sagtens bruge de frosne
100 gram ærter (frosne, eller frisk bælgede)
½ spidskål

Dressing med ananas og basilikum
Broccoli og bønner overhældes med kogende vand, hvis du bruge frosne ærter skal de tø op. Kartofler pilles og skæres i skiver, agurken skæres i tern, spidskål snittes fint og de restende grøntsager skæres i mundrette stykker og blandes i salatten. Jeg har valgt en færdig dressing, men du kan sagtens bruge en god olivenolie med lidt friskpresset citron.

Intuitiv spisning gør op med ”madpolitiet” og den dårlige samvittighed

Mange af os associerer vægttab med restriktioner og forbud mod at spise bestemte madvarer med et højt indhold af eksempelvis kulhydrater og kalorier. Disse tanker og forbud gør intuitiv spisning op med! Ved intuitiv spisning slipper du regler og tanker om, hvad du må spise, hvilke mængder du må spise og hvornår. Intuitiv spisning er et opgør med ”madpolitiet” og ”kurmentaliteten” som ofte indebærer restriktioner, kalorietælling og dårlig samvittighed. Det handler derimod om at indarbejde en mere opmærksom tilgang til mad ved at lytte til din krops ønsker og behov. Give dig selv lov til at spise for fornøjelse og anerkende, at du godt kan være sund, selvom du tillader dig selv en is eller et glas hvidvin i ny og næ. I det følgende får du konkrete tips til, hvordan du lærer at spise intuitivt og gør op med den dårlige samvittighed!

Udfordr madpolitiet
Nu tænker du måske: ”Hvem og hvad er dog madpolitiet?”. Madpolitiet er de tanker og regler, du har skabt i dit hoved. De regler, som fastholder dig i kurmentaliteten; at du er ”god”, hvis du spiser salat og ”slem” hvis du spiser dessert, brød, is og hvad du ellers vurderer som værende usunde og forbudte fødevarer. Madpolitiet, eller kropspolitiet, udgøres også af de tanker, der fortæller dig, at du ikke vil føle dig glad eller attraktiv, før du er nået ned i en bestemt tøjstørrelse eller vægt. Lyder det bekendt?
Madpolitiet dukker også op gennem:
• Kropskritik: ”Mine lår er blevet alt for store”.
• Sammenligninger med andre: ”Hun er meget mere attraktiv og i langt bedre form end jeg er”.
• At gøre dig selv til skamme: ”Jeg skulle ikke have spist den croissant” Hvorfor gjorde jeg dog det?”
Alle disse tanker er destruktive og hjælper dig ikke, tværtimod fastholdes du i en negativ cyklus, hvor du aldrig føler dig god nok. Fremfor at blive ved med at dunke dig selv i hovedet og gå rundt med dårlig samvittighed, er det på tide at forbedre dig selv og gøre op med de negative samt destruktive tanker. En af måderne, hvorpå du kan ændre din tankegang, er ved at stille spørgsmålstegn til de destruktive tanker, der fylder i dit hoved.
Prøv at spørg dig selv: ”Er den her tanke egentlig konstruktiv eller brugbar for mig?”. Hvis ikke, så opfind en simpel, kraftfuld sætning eller et mantra, som kan jage de destruktive tanker væk. Eksempler herpå kunne være:

• Jeg vælger ikke at lytte til dig lige nu.
• Jeg hører dig, men jeg vælger ikke at lytte.
• Jeg vælger at se tingene på en anden måde.
• Denne tanke er ikke konstruktiv for mig, jeg fokuserer på dét, der er konstruktivt for mig.

Slut fred med madvarer
Lær at slut fred med alle madvarer og giv dig selv lov til at spise for fornøjelse, fremfor at opdele fødevarer i ”gode” og ”dårlige” kategorier for derefter at projicere disse etiketter på dig selv.
Men hvordan slutter man fred med alle fødevarer?

At slutte fred med mad betyder, at du giver dig selv ubetinget tilladelse til at spise de madvarer, du har lyst til. Restriktioner og forbud fører intet godt med sig. Når du nægter dig selv at spise de madvarer, du holder mest af, opstår en konstant og ustyrlig lyst til at spise pågældende ”forbudte” madvarer og det gør det svært for dig at bevare en sund livsstil på den lange bane og kan også lede til ukontrolleret overspisning. Derfor er du nødt til give slip på dine madregler og opdelingen af fødevarer i ”gode” og ”dårlige” kategorier. Dette kan du gøre ved at spørge dig selv:
• Er de her tanker nyttige for mig?
• Hjælper de med at bygge tillid til mig selv og min krop?

Dernæst kan du vælge en regel, som du vil ændre og samtidig tilføje en ny regel, som rent faktisk vil hjælpe dig med at forbedre forholdet til madvarerne og din krop. Eksempler herpå kunne være:
• Gammel regel: Jeg kan ikke spise efter kl. 20.00
• Ny regel: Hvis jeg er sulten eller vil nyde mad, har jeg lov til at spise, uanset hvad tidspunkt på døgnet det er.
• Gammel regel: Hvis jeg spiser kalorier, så snyder jeg.
• Ny regel: Jeg giver mig selv lov til at spise kalorier ved aftensmaden og nyde dem.
Læs mere om intuitiv spisning her: https://gaanedivaegt.dk/

Har du brug for hjælp til at holde en sund livsstil? Kom med på et af mine stabiliseringshold!

Er du nået drømmevægten, men har brug for rådgivning til at bevare vægten? Mange tror, at det sværere at tabe sig end at holde vægten, men det er en udbredt misforståelse. At holde vægten kræver, at man både spiser fornuftigt og intuitivt mens man samtidig sørger for at bevæge sig kontinuerligt. Det er samtidig vigtigt, at sindet følger med den fysiske forandring, som din krop gennemgår ved et større vægttab. Kroppen fysiske forandring, skal accepteres af dig selv, før
du er klar til at udvikle dig. Det kan være en kæmpe hjælp at tale med ligestillede om disse udfordringer, som skal tackles undervejs i dit vægttab. Har du svært ved at kende dig selv? Har din omgangskreds reaktioner påvirket dig? Måske nogle synes, at det har taget overhånd? Disse spørgsmål kan være gode at drøfte med andre, da det hjælper dig med den psykiske udvikling, som også spiller en væsentlig rolle i et fysisk vægttab.

Det kan også være, at du flere gange har forsøgt at tabe dig, men har oplevet, at du har taget det hele på igen og derfor har brug for hjælp og rådgivning til et opnå et sundt og varigt vægttab, som kan overholdes, uden at du skal sætte en masse forbud og restriktioner for dig selv.

Få hjælp og rådgivning til at holde vægten eller at opnå en sundt og varigt vægttab hos Gånuvægt. Det koster 500 kr. at være stabiliseret hos Gånuvægt inkl.
• Fri adgang til vejning,
• 1 aften kun for stabiliseret i kvartalet,
• Personlig udregning af energibehov
• ½ times coaching 1:1

Blev du stabiliseret under Vægtkonsulenterne kan du stadigvæk være med, det vil dog koste 200 kr. at deltage i kvartalsmøderne.

Læs mere og tilmeld dig her: https://gaanedivaegt.dk/holdtilmelding/

Derfor kan den rette tankegang hjælpe dig med at smide kiloene og stoppe med at overspise   

Har du også undret dig over, hvordan nogle mennesker så nemt kan tabe sig, mens andre må kæmpe en hård og langvarig kamp for at komme af med kiloene? Man kunne spørge sig selv om det er faktorer såsom genetik, penge, viljestyrke eller stofskifte, der spiller ind. Ifølge Carol Dweck, som er professor i psykologi ved Stanford Universitet, spiller disse faktorer ind, men den afgørende forklaring er en anden. Det er et spørgsmål om, hvorvidt man har den rette tankegang.

Oplever du, at du har svært ved at tabe dig, så kan det meget vel være din tankegang, der holder dig tilbage.

Har du en fast tankegang eller en udviklende tankegang?
Dit mindset består af dine overbevisninger om dig selv og dine mest grundlæggende kvaliteter og her skelner man mellem en ’fast tankegang’ og en ’udviklende tankegang’
Personer med en ’fast tankegang’ oplever deres evner og kvaliteter som uforanderlige og disse personer har derfor en tendens til at give op, når de stilles overfor en udfordrende opgave for at undgå at fejle eller føle sig som en fiasko. Dette psykologiske princip betegnes på engelsk som ’self-handicapping’. Personer med en udviklende tankegang oplever derimod deres evner og kvaliteter som formbare. Disse personer oplever modgang og nederlag som mulighed for selvstændig forbedring og udvikling.

Sådan påvirker din tankegang dit helbred!
Forskning viser, at din tankegang har stor indflydelse på dit liv og særligt dit helbred. I et studie offentliggjort i tidskriftet ’Sundhedspsykologi’ blev deltagerne opdelt i to forskellige grupper. Hver gruppe modtog en milkshake, som indeholdt 380 kalorier, men den ene gruppe fik at vide, at de havde drukket en milkshake med 620 kalorier i, mens den anden gruppe fik at vide, at de havde drukket en milkshake med 140 kalorier i. Efterfølgende målte forskerne begge gruppers niveauer er ghrelin, som er et hormon, der stimulerer vores hjerne til at øge appetitten. Resultatet viste, at de, der troede, at de havde drukket en milkshake med 620 kalorier i, havde et drastisk fald af ghrelin efter de havde drukket milkshaken. Forklaring på dette er, at denne gruppes mæthed var i overensstemmelse med det, de troede, at de havde drukket – en milkshake på 620 kalorier – snarere end det, de i virkeligheden havde drukket – en milkshake på 380 kalorier.
Dette forsøg viser, hvordan vores tankegang omkring bestemte fødevarer kan påvirke vores sult og mæthedsfornemmelse, hvis din krop fortæller dig, at du drikker en fedtfattig milkshake, så vil du ikke føle dig mæt. Omvendt vil du være mere tilbøjelig til at føle dig mæt, hvis din krop og tankegang fortæller dig, at det du spiser er godt for dig og vil give dig mæthedsfornemmelse.
Du kan derfor bruge din tankegang til at tabe dig, komme i form, blive sund og stoppe med at overspise.

Vil du lære mere om hvordan du kan tabe dig med den rette tankegang?
Kom med på min næste bootcamp, som med afsæt i Carol Dwecks bog ”Du er hvad du tænker” hjælper dig med at få en mere udviklende tankegang, som fokuserer på udvikling og selvstændig forbedring. Du vil lære om, hvordan du kommer af med dine dårlige vaner og overbevisninger, som står i vejen for, at du kan nå dit mål. Samtidig lærer du at skabe motivationen til at handle og forandre, så du kan få skabt nogle varige og sunde vaner.

Dit udbytte:

  • Lær at opnå balanceret sundhed, der passer ind i en hektisk hverdag
  • Lær at fjerne de dårlige vaner og forhindrende overbevisninger, som står i vejen for, at du når dit mål.
  • Lær at skabe motivationen til at handle og forandre, så du kan få skabt nogle varige og sunde vaner.
  • Lær at få styrken til at sige fra både overfor dig selv og andre.
  • Lær at se dit fulde potentiale og finde troen på dig selv og på, at du er god nok præcis som du er

… og meget mere!

Kunne du tænke dig at komme med? Læs mere om bootcampen og tilmeld dig her:

Kommer du også til at overspise? 3 hovedårsager til at vi overspiser!

En af grundene til, at mange der lider af overspisning er ofte at de får den forkerte hjælp, og at over spisning misforstås, som bare “at spise for meget”.

Har du også en tendens til at tænke, at du stopper med at spise, når du har fået mæthedsfornemmelse? Ifølge forskning, er vi ikke gode nok til at stoppe med at spise, selvom vi er blevet mætte. I det følgende belyser jeg 3 primære årsager til, at vi kommer til overspise – uden at være opmærksomme på det.

  1. Portionstørrelse

Mange prøver at spise mere protein og fibre for at øge madens mæthedsværdi. Det virker også rigtig godt…mod sult. Desværre løser mæthed langt fra alle de psykologiske drivkræfter bag overspisning. Overspisning er for mange en form for adfærdsafhængighed, som ubevidst hjælper med at fjerne ubehagelige følelser, eller tilføre nydelse og egenomsorg i en hverdag der måske ikke er rosenrød.

Visuelle aspekter af et måltid, såsom portionstørrelsen, har ifølge forskning stor indflydelse på, hvor meget vi spiser. I en amerikansk undersøgelse af mæthed, blev en række forsøgspersoner sat ved et bord, hvor de blev instrueret i at spise suppe. I forsøget havde halvdelen af personerne fået skåle, som – uden forsøgspersonerne vidste det – blev genopfyldt via et rør under bordet, mens den resterende del af forsøgspersonerne spiste suppen af en ganske almindelig skål.

Efter alle forsøgspersonerne havde spist deres suppe, kunne det konstateres, at den del der havde fået genopfyldt deres skåle med 73% mere suppe, ikke følte, at de hverken havde spist mere eller var mere mætte, end den del, der havde spist suppen af almindelige suppeskåle.

Det er selvfølgelig usandsynligt, at nogen i hemmelighed genopfylder din tallerken under bordet, men det er vigtigt at være opmærksom på, at du måske kan være tilbøjelig til at overspise, hvis du har skænket en stor portion mad op på din tallerken. Prøv at tænke på running sushi, hvor tjeneren hele tiden fjerner skålene, når de er tømt kontra at de stod stavlede op på bordet.

 

  1. Distraktioner

Mange af os har en tendens til at foretage sig en masse andre ting mens vi spiser, såsom at se TV eller være på Facebook på vores smartphone. Dette kan resultere i, at vi kommer til at overspise, da det forstyrrer de mekanismer som gør, at vi stopper med at spise og samtidig distraheres vi, så vi glemmer, at vi faktisk allerede er mætte og således spiser vi mere end vi egentlig behøver.

Måske har du allerede hørt, at distraktioner kan øge den mængde mad vi indtager, men vidste du også, at denne tendens faktisk kan forfølge os hele dagen ud? Distraktionen forstyrrer både vores bevidsthed om, at vi er mætte, men også vores hukommelse om den mad, vi allerede har indtaget, hvilket gør os mere tilbøjelige at spise mere senere på dagen, fordi vi ganske enkelt har glemt, at vi allerede har spist.

3.      Når vi spiser med andre

Vi har en tendens til at spise mere end vi ellers ville, når vi spiser sammen med andre mennesker. Årsagen er, at spisningen bliver en hyggelig social aktivitet, hvor de gode samtaler distraherer os, så vi glemmer at mærke efter vores mæthedsfornemmelse.

Måden at overkomme dette på, er at være mere opmærksomme, når vi spiser. Forskning viser nemlig, at mængden af mad vi indtager reduceres markant, når vi er opmærksomme mens vi spiser, fordi bevidstheden og hukommelsen om den mad, vi har indtaget, forøges.

 

Vil du lære mere om hvordan du undgår overspisning og taber dig?

Gennem tiden har jeg hjulpet og rådgivet mange omkring deres vægttab. En af dem er Jeanette, som både har fået et personligt forløb hos mig og deltaget i 2 af mine Bootcamps. Jeanette er gået fra en str. 52 til en str. 46 og taber sig stadigvæk på en naturlig måde. Hun udtaler følgende om sit forløb hos mig:

”Det er meget motiverende at træde på vægten en gang om ugen hos Lone Bødkerholm, og opleve hvordan det uge for uge går i den rigtige retning, imens jeg blot lever sundt og er tilfreds med hvad jeg spiser. Jeg føler ikke, at jeg giver afkald på noget, men tværtimod, at jeg har tilføjet en masse positivitet, inspiration og energi til min hverdag. Jeg har også tidligere deltaget ved Lone Bødkerholm’s bootcamp i Ølstykke, som jeg føler har haft en kæmpe betydning for den udvikling jeg har haft, og det er både mentalt og fysisk.” – Jeanette.

 

Kom med på min næste bootcamp!

Kom med på min næste bootcamp og lær hvordan du får en mere balanceret tilgang til kost, som vil resultere i et sundt og ved varende vægttab. På bootcampen bryder vi med de traditionelle restriktive slankekure og fokuserer i stedet på at lære dig, hvordan du får en balanceret og sund kost, hvor der er plads til alt det lækre, som du ikke vil være foruden alt sammen mens nydelsen og dit ønske om vægttab tilgodeses. Læs om Bootcamp her 

Træningsvideo

Til dig som glemmer at overholde dine aftaler med dig selv

Kan det tælles på mere end 2 hænder , hvor mange gange du har sagt til dig selv at; fra på mandag vil jeg spise sundt? Og kan det tælles på lige så mange hænder, hvor mange gange det varede i liiiige indtil fredag – måske kun onsdag?

Læs her om hvordan vi gør det ugentlige ”nytårsfortsæt” til en fast aftale med dig selv, som du rent faktisk holder denne gang.

”I den kommende uge står jeg op kl. 05:30 og løber 5 km. Jeg må ikke snacke mellem måltiderne og jeg rør intet sukker”

  • Du har nu formuleret specifikke mål
  • Du kender motivationen (sommerklar of course)
  • Du har lavet reglerne
  • Og planlagt det hele i din kalender

Hvorfor kan det så være SÅ svært at overholde aftalerne med dig selv?

Som i alle andre henseender i livet er vi nødsaget til, at sætte realistiske mål. Lige så vel fungerer det med vægttab og kostomlægning. Det er meget basalt, men ikke desto mindre virkelig hårdt. Derfor skal du sørge for, at være din egen bedste ven, og lægge realistiske planer på en måde så du sikrer, at du ikke skuffer dig selv endnu engang. Der er tale om nogle helt basale behov, der skal dækkes, før vi kan nå i mål med en sund livsstil.

  • 8 timers søvn
  • Faste måltider
  • Masser af vand
  • Motion
  • Sollys

Hvis ikke der bliver taget højde for ovenstående vil du højst sandsynligt ende med klør fem i slikskålen, fordi kroppen får lyst til sukker grundet træthed. Eller måske du overspiser til aftensmaden, fordi du ikke nåede frokost.

Måske du sidder nu med den ærgerlige følelse af at have brugt tid på, at læse en artikel om, hvor vigtig det er at drikke vand? O g måske du finder det utrolig irriterende, at blive påduttet den langsomme løsning igen, når du nu virkelig gerne vil tabe dig hurtigt og effektivt?

Selvom det kunne være virkelig rart at være et super menneske, som kunne skrive sine mål ned på et papir, vågne op mandag morgen og realisere hele listen for derefter, at kunne hakke dem af. Ih hvor kunne det være rart, og hvor ville man kunne opnå meget. Lige så snart du skriver ned på et papir at DU MÅ IKKE vil du helt automatisk få endnu mere lyst til at gøre det end før. Vi skal væk med negationerne og ind med de positive realistiske mål, som er gode for dig.

Du skal være din egen chef

Måske du er chef for nogle i hverdagen? Måske du bestemmer over nogle til hverdag?

Ligegyldig hvad så bestemmer du over dig selv i forhold til, hvad du propper i munden, og hvorvidt du tager cyklen fremfor bilen. Du er din egen chef, som bestemmer hvad der skal prioriteres fremfor andet. Det er derfor vigtig at forstå hvordan man kan være den gode chef for sig selv. At være den chef, som formår at udvikle tålmodigt således, at mål bliver realiseret på konstruktiv og vedvarende vis. På mine hold arbejder vi med at tænke frem ad og realistisk. Vi undgår dermed at finde os selv i sofaen søndag aften med en lille flig af tro på at I MORGEN, denne mandag så ændre det hele sig.

Hvem er chefen i dit liv?

Kan det tælles på mere end✋ 2 hænder ✋, hvor mange gange du har sagt til dig selv at; fra på mandag vil jeg spise sundt? Og kan det tælles på lige så mange hænder, hvor mange gange det varede i liiiige indtil fredag – måske kun onsdag?

Læs her om hvordan vi gør det ugentlige ”nytårsfortsæt” til en fast aftale med dig selv, som du rent faktisk holder denne gang.

”I den kommende uge står jeg op kl. 05:30 og løber 5 km. Jeg må ikke snacke mellem måltiderne og jeg rør intet sukker”

  • Du har nu formuleret specifikke mål
  • Du kender motivationen (sommerklar of course)
  • Du har lavet reglerne
  • Og planlagt det hele i din kalender

Hvorfor kan det så være SÅ svært at overholde aftalerne med dig selv?

Som i alle andre henseender i livet er vi nødsaget til, at sætte realistiske mål. Lige så vel fungerer det med vægttab og kostomlægning. Det er meget basalt, men ikke desto mindre virkelig hårdt. Derfor skal du sørge for, at være din egen bedste ven, og lægge realistiske planer på en måde så du sikrer, at du ikke skuffer dig selv endnu engang. Der er tale om nogle helt basale behov, der skal dækkes, før vi kan nå i mål med en sund livsstil.

  • 8 timers søvn
  • Faste måltider
  • Masser af vand
  • Motion
  • Sollys

Hvis ikke der bliver taget højde for ovenstående vil du højst sandsynligt ende med klør fem i slikskålen, fordi kroppen får lyst til sukker grundet træthed. Eller måske du overspiser til aftensmaden, fordi du ikke nåede frokost.

Måske du sidder nu med den ærgerlige følelse af at have brugt tid på, at læse en artikel om, hvor vigtig det er at drikke vand? O g måske du finder det utrolig irriterende, at blive påduttet den langsomme løsning igen, når du nu virkelig gerne vil tabe dig hurtigt og effektivt?

Selvom det kunne være virkelig rart at være et super menneske, som kunne skrive sine mål ned på et papir, vågne op mandag morgen og realisere hele listen for derefter, at kunne hakke dem af. Ih hvor kunne det være rart, og hvor ville man kunne opnå meget. Lige så snart du skriver ned på et papir at DU MÅ IKKE vil du helt automatisk få endnu mere lyst til at gøre det end før. Vi skal væk med negationerne og ind med de positive realistiske mål, som er gode for dig.

Du skal være din egen chef

Måske du er chef for nogle i hverdagen? Måske du bestemmer over nogle til hverdag?

Ligegyldig hvad så bestemmer du over dig selv i forhold til, hvad du propper i munden, og hvorvidt du tager cyklen fremfor bilen. Du er din egen chef, som bestemmer hvad der skal prioriteres fremfor andet. Det er derfor vigtig at forstå hvordan man kan være den gode chef for sig selv. At være den chef, som formår at udvikle tålmodigt således, at mål bliver realiseret på konstruktiv og vedvarende vis. På mine hold arbejder vi med at tænke frem ad og realistisk. Vi undgår dermed at finde os selv i sofaen søndag aften med en lille flig af tro på at I MORGEN, denne mandag så ændre det hele sig.

Få den nye familiebog”Sense for hele familien” ved at forlænge eller købe en startpakke på 3 måneder

Denne fejl må du ikke begå, når du vil ændrer vaner

Det er dét, der går galt, når du prøver at ændre vaner.

Påsken er ved at være slut, og du har måske været i gang med alle forårs forberedelserne, som indebærer den store udskiftning af store striktrøjer til fordel for forårstøjet, der er gemt godt væk bagerst inde i skabet. Måske du er kommet frem til den ærgerlige konklusion at tøjet strammer, som resultat af for mange påskeæg, en lang vinter, travlhed på jobbet privat – whatever. Faktum er at du ikke længere er samme størrelse som sidste år, og ikke har lyst til at din forårsudskiftning af tøj skal være til nummeret større.

Næste step i forårsforberedelserne er således at tage en beslutning om hvorvidt du vil:

  • Købe tøjet i en større størrelse Hoppe på en hurtig kur
    Tage en real beslutning om et seriøst vægttab, der vil resultere i et reelt og holdbart vægttab, som du vil sætte pris på til sommer, når du står i badetøjet.

Jeg kan forestille mig at mine ovenstående 3-trins muligheder fremstår en smule holdningspræget, som jeg må indrømme er med fuldt overlæg. Det skal ikke være en løftet pegefinger, men derimod en venlig og (kærlig) påmindelse om hvad der sker, når man hopper på en hurtig kur. At acceptere at man er gået en størrelse op er helt i orden såfremt man har det godt i sin krop, og det ikke begrænser selvtilliden eller helbredet.
Men den hurtige kur derimod….
Forud for beslutningen om de mange restriktioner og robot-agtige start på tilværelsen, skal man liiiige tømme slikskuffen, så den ikke er der længere, eller have en sidste snyde-dag, og vupsi ned på tanken og hente den Marabou, og så er det også slut. Men det er det bare ikke rigtig.. fordi så skulle man også købe noget med til børnene og manden, og så var der alligevel noget tilovers. Så skulle du starte på den sunde uge mandag, og så kommer der en KÆMPE regning ind af døren, som du ikke kan betale uden at spise noget usundt, fordi det virkelig gjorde fysisk ondt… Og så har vi den onde cirkel igen.

Når alt kommer til alt, så handler det om den mentale tilgang til et vægttab, som man gerne vil realisere for sig selv. Hvis du ser på vægttabet som noget positivt du gør for dig selv, fordi du ved at det vil gavne dig i sidste ende, så vil du sidde med en anderledes indstilling når du skal betale regningen. Så vil tankemønsteret forme sig til ”hvis jeg skal betale denne regning OG spiser en halv plade marabou, så ved jeg at jeg vil blive trist og sur på mig selv efter, hvilket er en følelse jeg ikke vil byde mig selv”.

For at blive sommerklar har jeg udarbejdet en forebyggelses strategi, så du vil kunne ændre din vaner for altid.
Den består af redskaber, som skal gøre den evige YOYO vægt til et overstået kapitel.

Kom på mine opstartshold eller til næste uges inspiration for at høre mere:

Alting hænger sammen
Indtil sommerferien vil vi tage nedenstående emner op
Sammensætning af kosten i SENSE med forslag til nemme retter
Målsætning
Finde årsagen til at du falder af hesten, så du kan undgå det fremadrettet
Lære at kende tegnene på evt. kommende tilbagefald?
Hvordan opbygger du en stabilitet, så du kan klare skærene i stormvejr?
Søvn
Planlægning af mad
Tanker: alle slanke kan spise hvad de vil, så jeg kan spise når jeg har tabt mig
Hvordan finder jeg lysten til success
Sukkertrang om eftermiddagen, om aften, på vej ….
Ugens grøntsag – hver uge

Derfor du lyst til sukker læs med her:

Metoden der virker
Efter påske starter vi nye hold op, hvor der bliver fokus på et stabilt blodsukker og tab af de overflødige kilo på den sunde måde.

Opstartshold i april måned

Lyngby 3. april kl. 18:15-20
Husum 4. april kl. 18:15-20
Østerbro 5. april kl. 18:15-20
Ølstykke efter aftale

Find adresserne her

Lasagne med linser

Overraskende god lasagne var meldingen fra familien, lavede både en med kød og en med grønne linser, det er ikke en vegetar ret, da jeg bruger ost til topping, men kan sagtens vælges fra

Opskriften er til 2-3 personer til 2 dage
Sæt ovnen til varmeluft på 180 grader

2 dl grønne linser
4 dl vand
2 dåser hakkede tomater

2 fed hvidløg
2 porrer
frisk chili
1 spsk. olivenolie
2 røde snackpeber
1 pose frisk spinat(frossen spinat kan også bruges)
3 gulerødder
4 fuldkorns lasagneplader
Timian, tørret
80 gram mager revet ost under 17% og 100 gram fed revet Mozarella
50 gram hytteost 1,5 %
2 squash

Linserne skylles og koges med vand i ca. 30 min, koges derefter med de 2 dåser hakkede tomater i ca. 15 min
Alle grøntsagernes snittes (på nær spinaten) og svitses i olie. Krydderes med timian, Spinatten blandes i sammen med linserne og tomatsaucen. Efter 2-4 min når spinatten er faldet sammen røres hytteosten i.

Hæld ½ del af blandingen i et ovnfast fad, fordel lasagnepladerne over. Resten af blandingen hældes over. Fordel skiver af squash henover og top med de 2 forskellige ost.
Bages i ovnen i 30-40 min.

 

SENSE

HF1(2) gulerødder, porre, squash, hk tomater, peberfrugt, spinat

HF3 ost, hytteost og linser

HF4 lasagneplader

Fedt: fed ost og olie