Hvor lang tid tager det at ændre sin livsstil?

Hvor lang tid tager det at ændre livsstil? Det spørgsmål stillede jeg mine medlemmer og på siden “facebook.com/Slanknu/”. Svaret er, at det er individuelt, men at man kan regne med at det tager 3-4 måneder for at opbygge en god vane.

De fleste svarer, at det tager ca. 14 dage til at vende sig til tallerken modellen på Sense, men det er meget individuelt, hvornår man kan tale om en egentlig livsstil, men de fleste siger ca. 3 måneder.
For at få organiseret din verden bedst muligt, danner du mønstre, i de ting du gør. Det kaldes også automatiske processer. Det vil sige processer, din hjerne udfører for at spare energi. Din hjerne gør nemlig alt, hvad den kan for at spare på de indtryk, den skal forholde sig til.

Når du skal ændre en vane er det vigtig at bryde med dit gamle mønster

Et eksempel: Hvis du tidligere har røget smøger kan du måske huske, hvordan du holdt op? gik du på rygestop kursus?, andre læste en bog, nogle holdte op fra den ene dag til den anden, eller langsom nedtrapning- eller måske er du blevet selskabsryger.

Jeg startede igen igen med at ryge, da jeg var stresset på arbejdet og i løbet af kort tid, så var jeg oppe på 20 smøger om dagen – Jo mere stresset jeg var – jo mere røg jeg. Det blev en automatisk ting, der lå på rygraden, så det næsten sker af sig selv. Da hjernen har fået omdannet det, at ryge til en automatisk proces, der bare sker, næsten uden at vi tænker over det. Så vil du over tid dannet dig et mønster omkring det at ryge, spise kage, slik og langsomt er det blevet til en vane.

Forstyr mønstret
Så har du spist slik, kage, røget i mange år, bruger du sikkert ikke længere megen energi på at gøre det. Med mindre mønstret bliver forstyrret. Jeg vil gerne tilbyde dig 3 valgmuligheder:
1. Forsæt som du altid har gjort, luk spisekassen og forsæt med at spise rigtigt til næste måltid, det vigtigste er, at du ikke bebrejder dig noget, for så får du endnu mere ondt at dig selv- og fastholder dig i det dårlige mønster.
2. Spis kun lidt kage, slik eller være selskabsryger
3. Stop med at spise slik, kager og ryge, find en god veninde og tale med, når du er ked af det eller stresset.

Mønstre bliver til vaner
Mønstre er gode, for de er automatiske processer, der sparer dig for unødig brug af energi. Dog kan nogle mønstre udarte sig til uhensigtsmæssige vaner. Vaner du er virkelig træt af, men som du alligevel gør igen og igen – fordi det er en handling, der er gentaget over længere tid, og derfor er kommet over på rygraden.

De dårlige vaner kan handle om mange ting. Opførsel, madvaner, sprogbrug, døgnrytme og meget, meget mere. De dårlige vaner er rigtig svære at ændre, da de er blevet indarbejdet i dit system. Derfor tager det også tid for dig at ændre en vane. Du skal vide, at en beslutning på ingen måde er nok til at ændre et mønster, der er blevet til en dårlig vane. Beslutningen er startskuddet, men det kræver gentagelse af det nye gode mønster over tid, for at få indarbejdet et nyt mønster, der på sigt bliver til en ny god vane.

Kend dine dårlige vaner
Du kan som menneske ikke ændre det, du ikke vedkender dig. Så al forandring starter med, at du bliver bevidst om, hvad det er for negative mønstre, du gerne vil ændre. Når du er bevidst om, hvad der skal ændres, kan du først gå i gang. De indgroede usynlige vaner skal frem i lyset.

Ønsker du virkelig at lave en forandring i et at dine handlemønstre, er det vigtigt, at du er opmærksom på, hvad det er der skal ændres – og derefter – hvad det er, du gerne vil have.

Motivation er afgørende
Når du ved, hvad du vil ændre, skal du i gang med nye handlemønstre. Det er her afsindig vigtigt for, at projektet skal lykkes, at du er motiveret. Vil du ændre dine negative mønstre for andres skyld, spilder du din energi. Motivation er kernen, der får projektet til at lykkes. Dette arbejder vi med på mine hold, starter du allerede på torsdag på Østerbro, så har vi det på springbrætsholdet den 13. oktober.

Dårlige vaner har det med at komme snigende. Det starter langsomt, og med et hænger du fast i et mønster, der virker ubrydeligt. Men det er det ikke. En dårlig vane er blot et mønster, du har gentaget over tid, siger psykolog Mette Holm