De fleste af mine medlemmer kender det. Følelsen af irritation, afmagt og uendelig dårlig samvittighed. Nye restriktioner, regler og løfter til sig selv, om at NU er det er altså sidste gang. Daglig utilpashed, skam og et spejlbillede man ikke er stolt af. Men alligevel finder man gang på gang sig selv med fingrene dybt nede i slik skålen, chokoladefadet eller chips posen – og på trods af den indre stemme som siger stop, er trangen til at blive ved stærkere og større end rationaliteten og fornuften i at stoppe. Efterfulgt af skyldfølelse, skam og anger som hober sig op inderst inde – lige indtil næste gang. Du laver endnu flere restriktioner for dig selv og slår dig selv oven i hovedet. Tanker om mad, krop og vægttab fylder din hverdag med negativ energi, uden at du egentlig kommer nogle vegne. Lyder det som noget du kender? Vil du også gerne sige farvel til dårlig samvittighed, irritation og have et sundt og naturligt forhold til mad i takt med at kiloene rasler? Så er Sense vejen frem.
Jeg har selv været der, dengang før jeg blev bekendt med Sense. Utallige kure og uendelig yo-yo vægt. ”Suppekuren” var nok mit største ”quick fix”, da den var hurtig og effektiv og jeg kunne se resultater lynhurtigt. Men én ting kunne jeg være sikker på; vægten kom altid meget hurtig på igen. Og så sad jeg dér på ny, tilbage i samme ulykkelige situation, og måtte atter finde de ”store” bukser frem. Og alle de lange dage med knugende sult og frustration var spildt. For der er jo ikke nogle som realistisk set kan overleve velfungerende på en suppekur bestående udelukkende af grøntsager – og hvis man ikke har fået nye velfungerende vaner – jamen så ryger man jo direkte tilbage i det gamle mønster igen.
Jeg kan huske at i starten gik det fint. Motivationen var i top, da kiloene hurtigt raslede af. På trods af hovedpine, humørsvingninger, manglede søvn og en tom og mærkelig (for ikke at tale om ubehagelig) fornemmelse i kroppen (på grund af den manglende kulhydrat og protein), ja så fortsatte jeg ihærdigt. Men så kom de uundgåelige dage hvor jeg ikke længere kunne holde mit fokus – og hvis jeg bare så meget kom til at kigge på et stykke chokolade eller en bolle, så det var slut. Første bid var så fantastisk, at den ene bid tog den anden og den tredje og den fjerde.. og så var det jo ”lige meget” for nu havde jeg jo ”ødelagt” min kur ved at spise forbudte ting på min liste. Og så fik den ellers bare alt hvad den kunne have af slik og kager, junkfood og is. Nogle gange formåede jeg at komme tilbage på kuren igen dagen efter, og andre gange gav jeg desværre simpelthen bare op. Uanset hvad, så gavnede den store ubalance i af hoppe ”på og af” sådan en streng kur, mig bare på ingen måde. Og resultatet var at jeg konstant dunkede mig selv oven i hovedet over at jeg ”forhelvede bare ikke kunne tage mig sammen”. Men det kan man ikke. Det er fuldstændigt logisk at man reagerer på sådan en måde, når man ikke giver sin krop hvad den har behov for. Og så er det at man ender ud i at overspise.
Jeg vil personligt gerne ligge vægt på og understrege at disse nødløsninger ikke blot er uhensigtsmæssige i forhold vægttab – men i endnu højere i forhold til selvværd og psyke. Man bliver sur på sig selv og ked af det. Og resultatet af disse quick fix og lynkure er så bare at ja – så sidder man der – samme vægt som da man startede, men bare lige med en selvbearbejdelse der siger spar ti oven i hatten. Og det er bare ikke i orden. Men derfor må du ikke give op. Du må ikke lytte til din indre stemme! Du ER god nok, du KAN godt! Du skal bare tænke rationelt, og ikke modarbejde dig selv og din krop. Og så skal du huske at elske dig selv, og at gøre noget for DIG. For det fortjener du!
Det bedste jeg har gjort for mig selv, er at tage kampen op og lære at spise efter Sense’s principper. Og hvorfor skulle jeg egentlig heller ikke kunne det, når jeg nu godt kunne overleve længere perioder på suppekur, med sult og hunger, for et kortvarigt middelmådigt resultat som alligevel ikke bundende ud i at jeg blev mere glad? At lære at spise efter Sense’s balancerede principper betød at jeg i takt med at tabe mig, fik styr på mit blodsukker, mit energiniveau under sådanne forhold hvor der stadig var plads til at slippe mit ekstreme fokus på mad. At slippe fri for angsten for ”hvornår man mon næste gang falder i”. Eller ”kommer jeg nu til at spise noget forbudt”. Eller stressen af når ”jeg starter på mandag” så bare ikke lige bliver på mandag. For ikke mindst at tale om et ydre jeg er tilfreds med.. Men vigtigst af alt: JEG ER GLAD. Og jeg er i balance. Og det fortjener du også at være!
Dette bringer os til et vigtigt spørgsmål:
Hvis din identitet spiller så vigtig en rolle i din adfærd, hvor kommer den så fra i første omgang?
I høj grad kommer din identitet ud af dine vaner. Det er som en selvforbedrende feedback-loop. Jo mere du gentager en adfærd, jo mere styrker du identiteten forbundet med den adfærd. Og jo mere du forstærker identiteten, jo mere naturligt vil det føles at gentage adfærden.
Hvis du arbejder frivilligt i en forening, begynder du at tro, at du er den type person, der bekymrer sig om børn og unge. Jo flere weekender du møder op i foreningen, jo mere styrker du den identitet, og jo lettere bliver det at se frivilligt arbejde som en del af den DU er.
Hver handling, du foretager dig, er en stemme på den type person, du ønsker at blive.
Hver vane er som et forslag: “Hey, måske er det sådan, jeg er.” Intet enkelt tilfælde vil forvandle dine overbevisninger, men efterhånden som stemmerne stiger, stiger beviserne for din nye identitet også. Og når din adfærd og din identitet er fuldt afstemt, forfølger du ikke længere adfærdsændringer. Du opfører dig simpelthen som den type person, du allerede tror du er.
Som Benjamin Franklin sagde:
“De ting, du gør, skaber ofte de ting, du tror på.”
Tænk over din ønskede identitet og spørg: “Hvem er den type person, der kunne få det resultat, jeg ønsker?”
Hvad ville et sundt menneske gøre?
De her spørgsmål hjælper med at afsløre den ønskede identitet, du bør arbejde hen imod, og de vaner, der understøtter den identitet. Det her er måden at finde frem til, hvilken vane DU skal fokusere på.
Når du har styr på den type person, du ønsker at være, kan du begynde at tage små skridt for at styrke din ønskede identitet.
Her er nogle flere eksempler på at forbinde dine vaner med din ønskede identitet:
- Hvis du vil skrive en bog, bør du fokusere på at blive typen, der skriver hver dag
- Hvis du vil lære et nyt sprog, bør du fokusere på at blive den type person, der studerer hver dag
- Hvis du ønsker at gå på førtidspension, bør du fokusere på at blive typen, der sparer penge op hver måned
- Fokus bør altid være på at blive den type person, ikke at få et bestemt resultat. I starten er det langt vigtigere, at afgive små stemmer for sin ønskede identitet, end at bekymre sig om et bestemt resultat.
Dine vaner omformer din identitet på en gradvis måde. Det er langsomt og næsten umuligt at se. Du kan sjældent kende forskel på, hvem du var i går, og hvem du er i dag. Men med gentagelser vil du hver dag afgive en stemme og dine overbevisninger vil ændres!
Start med at fokusere på, hvem du vil blive
– ikke hvad du vil opnå
På alle mine hold arbejder vi med, at sundhed handler om vaner og ikke viljestyrke.
