Indlæg

Kylling med kålsalat

Når børnene skal bestemme menuen er det ofte kylling, så her kommer en opskrift hvor Louise har været i køkkenet.

Hvad skal du bruge

4 personer
700 gram kyllingefilet
skal og saft af 1 citron
4 spsk hakkede mandler/eller en æske Dukkah
2 spsk olivenolie

Salat
1½ dl perlespelt
2,5 dl vand
1 spidskål
1 fennikel
½ pose grønkål
2 pakker sukkerærter
1 bundt grønne asparges
1 bundt forårsløg
1 spsk olivenolie med citron
saft af 1 lime
3 spsk balsamico
Hvad gør du
Kog perlespelten efter anvisningen på pakken.
Vend kyllingen i olie(gerne med citron og timian): krydr dem med salt og peber og derefter vend kyllingen i Dukkah eller hakket mandler. Steg kyllingestykkerne på panden i 4-5 min på hver side.
Skyl og snit grøntsagerne fint og bland den med de kogte perlespelt. Vend det med dressingen af olie, lime og balsamico.
Anret din Sense tallerken med kylling og 200-250 gr kålsalat

Grønkålssalat

Hvad skal du bruge(2 personer)
150 gr blomkål
Salt
1 spsk. olivenolie
½ håndfuld quinoa (jeg har brugte de røde)
1 tsk. salt eller 1 boullionterning
3 dl vand
100 gr grønkål, fint hakkede
1 pakke serranoskinke eller 2 æg
1 lille rødløg
½ håndfuld røde vindruer
3 spsk  mozzarella
sennepsdressing

1 spsk. mayonnaise
1 spsk. fiber sirup
1 tsk. dijonsennep
Salt og friskkværnet peber

Hvordan gør du

Tænd ovnen på 200 grader.
Blomkålsbuketterne vendes i olivenolie og lægges i ovnen på bagepapir med lidt salt og bages i ca. 20 min til de er gyldne.

Kog quinoaen i letsalatet vanf med lidt boullion i 15-20 minutter.

Rør dressingen sammen, og smag til med salt og peber. Hak grønkålsbladede groft, og kom dem i en skål med dressingen.

Fordel serranoskinken på en beklædt bageplade, og sæt den i ovnen indtil blomkålen i 5-10 minutter, indtil den er sprød. (jeg har også spist denne ret med 2 æg)

Tilsæt den kogte, lune quinoa til grønkålen, og vend rundt. Skær rødløget i fine tern og vend dem sammen med vindruerne. Vend blomkålsbuketter og mozzarellaen i salaten, og kom det hele over på et salatfad eller i en serveringsskål. Fordel knæk af den sprøde serranoskinke over salaten, dryp med et par spsk. af dressingen, og servér.

Sense

HF1(2) blomkål, rødløg og grønkål
HF3 skinke eller æg
HF4 Quinoa, vindruer
Fedt Mayonnaise, mozzarella