Hvad er dine dårligste vaner? Her er 5 af de mest almindelige!

Hvad er dine dårligste vaner? Her er 5 af de mest almindelige!

Vores vaner og rutiner er dybt forankrede i os. Vi kan godt lide faste rammer og rutiner, fordi det giver os tryghed i hverdagen og derfor er det svært at bryde rutinerne. Et forsøg på dette, vil derfor – næsten altid – resultere i et tilbagefald og så gælder det om at vide, hvordan man skal håndtere dette, i stedet at dunke sig selv i hovedet. Det gælder derfor om at få de rette redskaber til at tackle tilbagefaldet og til at komme videre. I det følgende kan du læse om de mest hyppige dårlige vaner og få hjælp til at komme dine dårlige vaner til livs!

 

5 dårlige vaner som de fleste af os kan nikke genkendende til!

 

  1. Slik i bilen
    Kender du det, når man er på vej hjem fra en lang arbejdsdag, man er småsulten og blodsukkeret er lavt. Man ved, der går nogle timer før du får aftensmad og skal alligevel handle ind på hjemvejen, så man beslutter sig for lige at købe lidt sødt med til turen hjem…

 

  1. Guf foran tv’et
    Måske hører du til en af dem, der også elsker at spise guf foran tv’et i ny og næ og måske oplever du også, at Haribo Mix’en eller chokoladen, du har købt, bliver inhaleret på split sekunder, fordi du er distraheret og opslugt af den spændende krimi, du lige har givet dig i kast med

 

  1. Mobil ved spisebordet
    Vi lever i en digital tidsalder, hvor meget af vores sociale liv foregår online. Det kan derfor være svært at lægge mobilen fra sig, når man spiser. Det resulterer dog ofte i, at man distraheres og derfor ikke er opmærksom på at mærke efter mæthedsfornemmelse. Pludselig oplever man at være overmæt, fordi man har fået spist meget mere end man egentlig havde brug for…

  1. Salatblade på kur

Kender du det, hvor man kigger sig i spejlet og tænker: nu skal jeg altså tabe mig og det kan kun gå for langsomt. Man tvinger sig selv til kun at spise grøntsager og skærer ALLE de kalorietunge madvarer fra. Det går meget godt de første par dage, men efter en uge med konstant sultfornemmelse, ender man med at kaste håndklædet i ringen, fordi det simpelthen er for deprimerende…

  1. For lidt søvn

Kender du det, hvor man vågner dødhamrende træt om morgenen og man siger til sig selv: I aften går du altså tidligere i seng! Så bliver det aften og der er så mange ting, man liiige skal nå. Man skal lige tjekke Facebook, se det nye afsnit af den serie, man er i gang med.. Pludselig bliver et afsnit til fire afsnit og klokken er langt over midnat.. Man vågner igen om morgenen, dødhamrende træt, og siger til sig selv: I aften går du altså tidligere i seng!

 

Få hjælp til at komme dine dårlige vaner til livs!

Har du brug for hjælp til at identificere og bryde dine dårlige vaner? I denne uge fokuserer de åbne hold på at komme de dårlige vaner til livs – både på det fysiologiske og mentale plan. Din krop er nemlig det synlige bevis på, hvordan du egentlig tænker om dig selv og behandler dig selv. Når vi gerne vil opnå et vægttab, er det naturligt at vi fokuserer på ”problemet” som ofte er vægten og kroppen. Vi glemmer at arbejde med årsagen til problemet! Problemet ved dette er, at vi ikke kan komme de dårlige vaner, tankemønstre og overbevisninger til livs, hvis vi fokuserer alt energi på, hvor mange kalorier, vi må indtage hver dag og hvor meget vi får motioneret. Samtidig kan vi heller ikke nøjes med at arbejde med de fysiske begrænsninger, hvis vi grundlæggende har fysiologiske ubalancer såsom vitaminmangel eller ubalancer i blodsukkeret.

 

Kom med på et hold:

 

  • Vi starter op på lørdag d. 17/8 kl. 12.15 i Ølstykke
  • Tirsdag den 20/8 Lyngby både åbne og  lukket hold
    Hver Onsdag kl 11.00 og kl 18.00 i Husum (dog ikke den 28/8)
  • Torsdag den 29/8 i Ølstykke lukket hold

 For tilmelding og eventuelle spørgsmål, kan du kontakte mig på lone@gaanuvaegt.dk

eller på Tlf. 20 23 07 07