Der er altid en undskyldning for, at det ikke kan lykkes. Vend det om og find grunde til, at det KAN lykkes at tabe de overflødige kilo

En vægttabsproces kan være både hård mentalt og fysisk. Det kan til tider være en følelsesmæssig rutsjebanetur, hvor man hurtigt kan opleve at blive nedtrykt og opgivende, hvis ikke man ser resultater med det samme eller hvis vægttabsprocessen pludselig går i stå. Det kan også være en omvæltning at skulle ændre på sin kost og man kan føle, at man pludselig lever et mere begrænset liv, hvor der ikke længere er plads til at hygge med god mad og desserter.Sådan behøver det dog ikke at være…. Hvis blot man får den rette støtte, opbakning og vejledning undervejs. I mine mange år som kostvejleder har støtte, opbakning og motivation udgjort fundamentet for min måde at vejlede og rådgive klienter på. Samtidig oplever mange at mine klienter, at det faktisk er nemt at leve sundt, fordi Sense-livsstilen netop gør op med den traditionelle tilgang til vægttab. I stedet for at sætte en masse begrænsninger tillader Sense-livsstilen, at man, i moderate mængder, kan nyde de madvarer og desserter, man holder af.

Grys store forandring: Sådan tabte Gry 51,9 kilo!

Historien og Gry og hendes vægtabsrejse

I det følgende kan du læse om en af mine klienter, Gry, som startede på et af mine hold i oktober 2017 og har på nuværende tidspunkt tabt 51,9 kilo. Hun mangler stadig at tabe 5-10 kilo før hun er helt tilfreds, men hun er ved godt mod:

”Der er altid en undskyldning for, at det ikke kan lykkes. Vend det om og find grunde til, at det KAN lykkes at tabe de overflødige kilo.” – Gry.

Jeg hedder Gry, jeg er 38 år gammel og mor til en pige på 4 år.

Mine vægtproblemer har fulgt mig hele livet.
Jeg har siden børnehavealderen levet med, at jeg skulle ”passe på”, at jeg ikke blev for tyk. Jeg var altid højere og bredere end de andre børn, og meget af min barndom har handlet om strategier for at tabe mig inden lejrskole, inden sommerferien, eller noget tredje. I perioder er mit projekt lykkedes, men jeg har aldrig været helt tilfreds.

Et års tid efter jeg flyttede hjemmefra gik jeg i gang med at tabe mig hos Vægtkonsulenterne, og jeg var en af deres dygtige ”tabere”. Jeg tabte 30 kg og var nede omkring min idealvægt, men min hverdag var fyldt med restriktioner og sult, og jeg tænkte det meste af tiden på mad. De mange prædikener om forbudte madvarer betød, at jeg fortsatte med at have et usundt forhold til mad. I hverdagen spiste jeg ekstremt kaloriefattigt og med meget lidt variation, og undervejs ville jeg havde ondt af mig selv og føle mig som en martyr. Når det blev weekend, så drak jeg alkohol og spiste for meget brød. Efterhånden fulgte der også ekstra ”forbudte” ting i weekenderne, og min samvittighed var sort, mens nålen på vægten begyndte at pege den forkerte vej. Siden flyttede de dårlige vaner ind i hverdagene, og jeg mistede motivationen og overskuddet til at spise fornuftigt og til at motionere.
Faktisk nåede jeg til et punkt, hvor jeg fik trang til at kaste op, hvis jeg tog en bid af en gulerod eller peberfrugt. Det havde jeg spist hver eneste dag igennem nogle år, og jeg kunne slet ikke rumme tanken mere.

”Jeg blev modtaget med et smil og en rar udstråling, og Lone gav mig en lille forhåbning om, at jeg ville kunne få vendt mit problem”

Da jeg første gang mødte Lone, der var der gået over 10 år siden, jeg stoppede hos Vægtkonsulenterne, og jeg var nybagt mor. Jeg havde ikke kun taget de 30 kg på, jeg havde tabt, men oveni var fulgt yderligere 30 kg. I takt med den massive vægtøgning havde jeg mistet en masse energi og fået en række fysiske skavanker, og jeg syntes, det var frygteligt pinligt at møde op hos Lone. Jeg blev modtaget med et smil og en rar udstråling, og Lone gav mig en lille forhåbning om, at jeg ville kunne få vendt mit problem. Lones Sense-hold er præget af hjertevarme og rummelighed, og vi kommer med forskellige aldre og baggrunde, og der er plads til både de store og de små vægttabsmål, og det er ikke tabu at snakke om vægttabskriser, hvilket jeg sætter stor pris på.

 

At begynde et vægttabsforløb hos Lone handler ikke kun om at lære madsystemet Sense at kende, men det handler i høj grad også om at møde op til et støttende fællesskab, hvor medlemmerne udveksler erfaringer om mad og motivation, og Lones inspirationsindlæg handler i lige så høj grad om værktøjer til at bryde dårlige vaner og tankemønstre, som det handler om, hvordan man f.eks. tilbereder en lækker frokost efter sense-principperne, og jeg har haft stor glæde af hele pakken.
Det betyder meget for min motivation, at jeg ved, at jeg skal forbi Lone til vejning og inspiration, og selvom jeg sjældent har mulighed for at komme forbi i de uger, hvor jeg er alene med min datter, så kunne jeg ikke drømme om at droppe ”mit Lone-fix”, så jeg kommer, når jeg har mulighed for det, og så fokuserer jeg på, hvad jeg GODT KAN gøre frem for den lange liste med grunde til, at det er svært.

”Lone har hjulpet mig med at indse, at forbud ikke er konstruktive, så jeg arbejder med den svære balance, hvor jeg tillader mig ting, jeg tidligere har opfattet som forbudte”

Da jeg startede hos Lone, der orkede jeg ikke tanken om de mange kilo, jeg skulle tabe, og jeg havde svært ved at sætte slutmål. Det var simpelthen for abstrakt at forholde sig til at skulle tabe omkring 60 kg. Derfor har det været vigtigt for mig at markere milepæle og give mig selv lov til at nyde resultaterne undervejs. Jeg vil ikke vente med at gå til frisøren, købe nyt tøj osv., så jeg roser løbende mig selv, og jeg fejrer mig selv for hvert delmål, der nås. Det hjælper på mit generelle humør, og målet virker ikke så fjernt og uopnåeligt, som hvis det kun handlede om endemålet. Jeg har desuden også to år i træk været på en uges sommerhøjskole med masser af motion, oplæg om motivation/viljestyrke og med sund mad og masser af hygge. Det har været en god energi-indsprøjtning i ferien, hvor jeg ellers altid har taget på.
Da jeg havde været i gang i knapt et år og var ca. halvvejs med vægttabet, der valgte jeg som fejring at kontakte en fotograf og blive stylet og få taget nogle flotte billeder, der hyldede min krop lige som jeg var, og det var rigtigt rart at kigge på nogle billeder, hvor jeg bare tænkte: ”wow, det ser sgu godt ud” uden at fokusere på overflødige kg. Med andre ord har jeg haft stort fokus på delmål og på at finde glæde i nuet, for hvorfor vente med at være glad til slutmålet er nået?

Mit vægttab har ikke været et lynvægttab. Jeg startede i oktober 2017, og jeg har pt tabt 51,9 kg, og jeg mangler 5-10 kg før jeg er tilfreds. Jeg er nu så tæt på slutmålet, at det meget er det, der driver mig, men mest af alt, så ligger min motivation og viljestyrke i velværen, jeg har i kroppen, når jeg spiser fornuftigt og motionerer. I modsætning til den gang, hvor jeg tabte mig hos vægtkonsulenterne, så er mad ikke længere sort/hvid for mig. Lone har hjulpet mig med at indse, at forbud ikke er konstruktive, så jeg arbejder med den svære balance, hvor jeg tillader mig ting, jeg tidligere har opfattet som forbudte, og hvor jeg nu skal prøve at finde en balance, så det ikke tager overhånd. Det er ikke en nem udfordring for en overspiser, men tanker om mad og overspisning fylder MEGET mindre i mit liv end det har gjort nogensinde, og jeg spiser mere varieret, end jeg har gjort tidligere, og jeg kan mærke, at jeg er meget mere i balance, end jeg har været længe.

Grys motivation før og efter vægttabet

Da Gry startede hos Lone, handlede hendes motivation primært om de ting, hun ikke ville længere:

Min motivation er i dag ikke den samme, som da jeg startede. I dag er mit mål indenfor en overskuelig rækkevidde, og jeg har nogle gode vaner, jeg skal fastholde, og det kræver noget andet, end da jeg startede. Mine oprindelige mål, da jeg startede hos Lone, var følgende i tilfældig rækkefølge:

  • Mindske fysiske skavanker (ryg, knæ og fødder)
  • Opnå velvære
  • Få energi
  • Opnå en sund krop, der kan holde mange år
  • Kunne binde sko uden besvær
  • Reducere farligt mavefedt
  • Få nemmere ved at købe tøj
  • Kunne sidde i en bus uden at skulle ”gøre mig lille”
  • Kunne sidde i et flysæde uden besvær og kunne lukke selen uden problemer
  • Kunne motionere uden problemer med smerter
  • Kunne sidde i stole uden at blive klemt af armlænene
  • Kunne prøve forlystelser med min datter i Tivoli m.m. uden at bekymre mig for, om jeg ville være for stor til at kunne klemme mig ned.
  • Kunne gå i svømmehallen med min datter
  • Slippe for, at børn spørger, om jeg er gravid
  • Kunne bruge bikini igen
  • Blive mere attraktiv

Udover at jeg har tabt mig mange kilo, så er en af mine største succes’er i mit vægttabsforløb hos Lone, at jeg har reduceret fedtet ved mine indre organer. Dette tal lå på 16, da jeg startede op hos Lone i oktober 2017, men jeg er nu kommet ned på 7, som er udtryk for, at jeg ikke længere har for meget fedt om de indre organer, og dermed er jeg på meget synlig vis blevet sundere.

Går du med en drøm om at tabe dig? Skab en livsændrende forandring!

Kom med på et lukket hold i Lyngby med opstart d. 20. august 2019, hvor vi kigger på dine spisemønstre, rutiner og vaner.

Du får professionel rådgivning og konkrete metoder til at opretholde en stabil vægt eller opnå vægttabet, du drømmer om og hjælp til at arbejde med at bryde de negative tankemønstre, der står i vejen for, at du når dine mål. På holdet bliver du desuden en del af et socialt og varmt fællesskab og får bl.a. mulighed for at deltage i fællesspisninger.

På holdet får du:

  • Materiale: Håndbogen Sense – kom godt i gang inkl. ugeplaner og opskrifter
  • Grundig gennemgang af Sense-principperne
  • Vejning med kropsanalyse (fedtprocent, kropsalder, BMI m.v.) hver 5. gang
  • Gennemgang af tanita-kropsanalyse
  • Vejekort og etui

Tilmelding til holdene!

For tilmelding og eventuelle spørgsmål, kan du kontakte mig på lone@gaanuvaegt.dk
eller på Tlf. 20 23 07 07

Læs mere om holdet her: