Jeg troede alle førbillederne var væk…
”Det kan jo alligevel være lige meget at starte nu”
Min datter Caroline er lige flyttet og ups der lå alle billederne fra hendes konfirmation: Jeg er ikke synderlig stolt af dem, men hvis jeg kan motivere jer til at tabe jer med billedet, som jeg det har gjort med de mange billeder af mine dygtige medlemmer, så tør jeg godt.
Min vægttabs historie startede faktisk for nøjagtig 6 år siden
Det er i virkeligheden en smule besynderligt at mit vægttab, som nu er på (27 kg) begyndte en kold november dag i 2011. Min mand kom hjem med julelys i øjnene og nettoposen fyldt med pebernødder og brunkager, og her startede det hele. Jeg kunne se for mig hvordan min overvægt skulle belastes med endnu 5 kg, som jeg bare IKKE havde godt af. På daværende tidspunkt havde jeg været ved lægen og fået diagnosen diabetes type 2, hvilket var et kæmpe nederlag. Det var en konsekvens af en usund livsstil, som jeg ALDRIG i min vildeste fantasi kunne forestille mig skulle ramme mig. Jeg var jo ikke typen, der spiste morgenmad på McDonald’s? Og SÅ usund var jeg jo ikke. Eller hvad? Det skræmte mig for hvid og sans bare tanken om ikke at skulle være sund og frisk til når mine piger blev voksne og skulle have børn og giftes osv. Bare at tænke på det nu gør mig ked af det, og fortvivlet over hvordan det kunne ende så galt. Jeg havde prøvet 1000 forskellige kurer heriblandt Nupo, Weightwatchers, Dukan, suppekur, diætist, Vægtkonsulenterne (4 gange) you name it.
Det virkede SÅ nemt for mig at sige ”jeg starter til januar”, og så kan jeg lige slappe af og ligge fokus et andet sted (på familie og hygge) i november og december. Fordi ”det kan jo alligevel være lige meget, at starte før jul, når nu jeg kan forudse at jeg tager det på igen?
Det er faktisk en af de allerstørste vægttabsfælder:
Hvis jeg nu i virkeligheden skulle sætte fokus på familie ville det jo klart være, at tage ansvar for mig selv og forsikre min fremtid, og dermed ikke gå glip af mine døtres fremtid, og et langt lykkeligt liv med min mand.
Pebernødderne og brunkagerne blev lagt på køkkenbordet, og dér tog jeg en beslutning om, at nu skulle det være anderledes. Jeg ville tag ansvar for mig selv og gøre alt for, at jeg ikke endte med at sidde i januar og føle mig endnu tungere, ulykkelig og trist.
Jeg tabte mig 5 kg i november mens mand og børn spiste pebernødder og brunkager. Jeg havde det rigtig godt med mig selv, og oplevede en stor glæde. Jeg bestemte når jeg ville spise noget ”usmart”, og jeg begyndte at lære at kunne styre det.
Det overraskede mig utrolig meget, at man kan lave julemad, som smager fantastisk og ikke betyder 5 kg ekstra på vægten. Jeg tabte 2 kg over julen og sad derfor 7 kg lettere 1 januar. I januar 2012 følte jeg en altoverskyggende motivation til, at fortsætte med den sunde livsstil, da jeg ganske enkelt ikke kunne forestille mig at gå tilbage igen.
Vil du gerne tabe dig inden sommerferien , så start på et “Bootcamp” den 1. maj i Lyngby