🌡️ Hvorfor stiger Risikoen for væskemangel, Når vi bliver Ældre?

Opdag, hvordan aldring påvirker vores evne til at opretholde korrekt hydrering, og lær, hvordan du kan beskytte dig selv mod de skjulte farer ved væskemangel i dine ældre år.

Alderdom bringer med sig visse udfordringer, som de fleste af os er bekendte med – slappere hud, tab af muskelmasse, hukommelsestab og mere. Men der er en skjult fare, der ofte overses: vores evne til at holde os tilstrækkeligt hydreret bliver svækket med årene.

 

**Hvorfor er Hydrering så vigtig?**

Væskemangel kan have alvorlige konsekvenser for vores velvære. Symptomer som svimmelhed, træthed, forvirring og lavt blodtryk kan opstå. Hvis væskemanglen bliver mere alvorlig, kan det føre til nyreskade, forværre højt blodtryk og øge risikoen for blodpropper.

**Alderdom Gør Os Særligt Udsatte**

Ældre mennesker er ikke blot mere sårbare over for alvorlige konsekvenser af væskemangel, men de er også mere tilbøjelige til at blive dehydreret i første omgang.

Kroppen regulerer væskebalancen gennem to processer: regulering af væskeindtag og regulering af væskeudskillelse. Når vi bliver dehydreret, oplever vi tørst, som opfordrer os til at drikke mere væske og dermed genoprette balancen. Men med alderen kan denne tørstrespons blive mindre pålidelig.

Samtidig bliver evnen til at koncentrere urin nedsat med alderen. Nyrerne reagerer ikke længere så effektivt på hormoner, der styrer væskeabsorptionen. Resultatet? Mørkere urin og en øget risiko for væskemangel.

**Muskelmasse spiller også ind**

Et andet aspekt af aldring, som påvirker hydreringen, er det naturlige tab af muskelmasse. Muskelceller indeholder mere vand end fedtceller, så når muskelmassen reduceres med alderen, falder også det samlede kropsvand. Dette gør os mere følsomme over for selv mild væskemangel.

**Beskyt dig selv mod væskemangel i overgangsalderen og derefter**

Heldigvis er der skridt, vi kan tage for at bevare vores hydreringsevne, når vi ældes:

 

  1.  Vær mere opmærksom på dit væskeindtag. Lad ikke tørsten passere ubemærket.
  2. Styrk din muskelmasse gennem motion og kost. Dette reducerer følsomheden over for væskemangel.
  3.  Gør det lettere at få adgang til væsker, så du ikke ignorerer tørsten på grund af besvær med at bevæge dig.

Aldring kan bringe udfordringer, men det betyder ikke, at vi ikke kan tage kontrol over vores sundhed. Ved at forstå, hvordan aldring påvirker vores hydrering og tage skridt til at beskytte os selv, kan vi sikre os, at vores livskvalitet forbliver høj, uanset hvor mange lys på fødselsdagskagen der er.

En sund livsstil i overgangsalderen: Sådan påvirker det dig!

💚 En sund livsstil og overgangsalderen: Sådan påvirker det dig! 💚

Overgangsalderen er en afgørende fase i en kvindes liv, hvor det bliver endnu vigtigere at tage sig af sin sundhed og ændre livsstilen. Det er på dette tidspunkt, vi begynder at mærke, hvordan vores valg påvirker vores symptomer og vores generelle velbefindende. Det kan føles som en ond cirkel, hvor symptomerne gør det svært at lave ændringer, men ændringerne er afgørende for at mindske symptomerne.

Og lad os ikke glemme den forvirring, der ofte opstår, når alle de fysiske og følelsesmæssige symptomer synes at opstå på én gang. Ofte ved vi som kvinder ikke, hvor vi skal begynde. Hvis du kan genkende dig selv i dette (jeg ved, jeg gjorde engang), så læs min seneste blog, hvor jeg forklarer, hvordan vores livsstil påvirker vores overgangsalder og sundhed, og hvad du kan begynde at gøre allerede nu.

I bloggen taler jeg om de 5 afgørende grunde til, at livsstilen er vigtig for dit helbred under overgangsalderen. Og lad mig fortælle dig om den første:

🥦 Ernæring spiller en stor rolle i vores oplevelse af overgangsalderen og vores generelle sundhed. Mange kvinder begynder at fokusere på kost, begrænse kalorier og udelukke hele fødevaregrupper for at bekæmpe den midtlivsvægtøgning, der ofte sker på grund af faldet i østrogenniveauet. Men disse slankekure er ikke bæredygtige på lang sigt og kan resultere i vægtøgning i stedet. Lad os i stedet se på, hvad vi inkluderer i vores kost. Spiser vi nok grøntsager og frugt? Hvad med vores snacking-vaner? Og drikker vi nok vand? Ved at stille os selv disse spørgsmål kan vi begynde at identificere områder, hvor vi kan forbedre vores ernæring og vores helbred.

 

Livsstilsfaktor #2 – Motion

 

Motion går hånd i hånd med kostvaner, men det handler ikke kun om kalorier ind og kalorier ud. Overgangsalderen ændrer vores fysiologi, og vi skal se på træning i et bredere perspektiv. Find aktiviteter, du nyder, og inkorporer tre typer bevægelse: styrketræning, cardio og balanceøvelser. Styrketræning med modstandsbånd eller vægte er vigtigt for muskel- og knoglestyrke. Cardio er fantastisk for hjertet, og balanceøvelser er gavnlige for fleksibilitet samt muskel- og knoglestyrke. Mix disse tre typer motion i løbet af ugen, og det behøver ikke kun at være i træningscenteret. Hvis du elsker at gå i træningscenteret, så fortsæt endelig.

 

Livsstilsfaktor #3 – Søvn

 

Søvn kan være en udfordring for mange kvinder i overgangsalderen, især hvis hedeture og natlige svedeture holder dig vågen. De hormonelle ændringer forstyrrer vores søvnmønstre, hvilket gør det svært at sove og forblive i søvn. En rutine omkring sengetid kan hjælpe, så prøv at gå i seng og vågne op på samme tid hver dag. Undgå at spise tæt på sengetid, sluk elektroniske enheder mindst en time før sengetid, og undgå sen træning. Disse faktorer kan påvirke din søvnkvalitet. Vigtigst af alt, vær tålmodig og giv det tid for at se en forskel.

 

Livsstilsfaktor #4 – Stressreduktion

 

Livet kan være stressende, og når overgangsalderens symptomer rammer samtidig, kan stress gøre det svært at håndtere hverdagen. Identificér, om stress påvirker dit daglige liv. Føler du, at der aldrig er nok tid, eller føler du dig konstant forhastet? Oplever du angst, overvældelse eller lav vejrtrækning? Overvej åndedrætsøvelser og meditation for at sænke stressniveauet og skabe ro i sindet. Identificér også stressfaktorer, der kan fjernes eller reduceres. Hvis stressen føles overvældende, bør du søge lægehjælp for at få yderligere støtte.

Livsstilsfaktor #5 – Forbindelse

At forbinde vores vaner og adfærd med vores symptomer og oplevelser kan være et stærkt redskab i overgangsalderen. Når du oplever en hedetur, kan du spore, om det er forbundet med noget, du har spist eller drukket? Vær opmærksom på eventuelle mønstre mellem visse fødevarer og symptomer. Forbindelse til andre kvinder er også vigtig under overgangsalderen. Det kan føles trøstende at vide, at andre kvinder går igennem de samme udfordringer. Del dine erfaringer, få støtte og søg information fra pålidelige kilder og samfund.

 

Jeg håber, at disse punkter kan hjælpe dig med at navigere i overgangsalderen på en sundere og mere velværende måde. Hvis du har flere spørgsmål, er du velkommen til at spørge.

Alkoholens virkning på kroppen og hvordan det passer ind i Sense og Overgangsalderen

Alkohol er en integreret del af mange sociale sammenkomster og festlige begivenheder. Men hvor meget ved vi egentlig om alkoholens virkning på vores krop og helbred? I denne artikel vil vi udforske nogle af de mest almindelige spørgsmål om alkohol, herunder om det er sandt, at alkohol stopper forbrændingen, kalorieindholdet i alkohol, hvordan alkohol omsættes i kroppen, hvorfor mænd ofte kan tåle mere alkohol end kvinder, og hvor meget alkohol der skal til for at få samme mængde kalorier som et stykke rugbrød. Vi vil også se på, hvordan man kan finde plads til at drikke alkohol i Sense.

 

Lad os starte med spørgsmålet om alkoholens virkning på forbrændingen. Det er en udbredt opfattelse, at alkohol stopper forbrændingen, men det er faktisk ikke helt korrekt. Når vi indtager alkohol, prioriterer kroppen omsætningen af alkoholen over andre næringsstoffer som kulhydrater, fedt og proteiner. Dette skyldes, at alkohol ikke kan lagres i kroppen og derfor skal forbrændes først. Mens kroppen beskæftiger sig med at nedbryde alkoholen, sættes forbrændingen af andre næringsstoffer på pause. Dette kan i sidste ende føre til, at kalorier fra fødevarer og drikkevarer, der indtages sammen med alkohol, lettere omdannes til fedt.

 

Når det kommer til kalorieindholdet i alkohol, er det vigtigt at huske, at alkohol er et koncentreret næringsstof. Mens kulhydrater og proteiner indeholder 4 kalorier pr. gram, og fedt indeholder 9 kalorier pr. gram, indeholder alkohol hele 7 kalorier pr. gram. Dette gør alkohol til en betydelig kilde til kalorier, som kan bidrage til vægtøgning, hvis det indtages i store mængder.

 

Når alkohol indtages, absorberes det hurtigt i blodbanen via mave-tarmkanalen og transporteres til leveren, hvor det metaboliseres. Leveren behandler alkoholen ved hjælp af enzymer og omdanner den først til acetaldehyd og derefter til eddikesyre, som til sidst omdannes til vand og kuldioxid. Processen med nedbrydning af alkohol kan tage tid, afhængigt af mængden indtaget.

 

En faktor, der kan påvirke, hvor meget alkohol en person kan tåle, er køn. Generelt set kan mænd ofte tåle mere alkohol end kvinder. Dette skyldes forskelle i kroppens sammensætning og fordøjelsessystem. Kvinder har normalt en højere fedtprocent og mindre vand i kroppen sammenlignet med mænd.

Er

🍾Alkohol med brus gør dig fuldere og 1 glas champagne (12 cl) giver kun 90 kcal
🍷Rødvin på 15 cl giver 110 kcal og trigger mindst hedeture
🥂 1 glas hvidvin (15 cl) giver 120 kcal
🍹Rom og cola light 60 kcal med alm cola 129 kcal
🍺1 øl (33 cl) 130 kcal
☕Irish coffee 200 kcal

Undgå alkohol, inden du skal i seng, da den gør søvnen mere overfladisk

Det er ikke lige meget hvad du drikker, når du til fest, der er forskel på kalorierne.
Men uanset hvad så vil jeg anbefale en masse vand mellem drinksene.
Husk at sundhed handler om have det sjovt.

 

Helterejsen

I går morges havde jeg haft besøg af en af mine kunder, som har gået hos mig igennem længere tid. Vores samtaler handler ofte om alt andet end kost.

At gå i gang med en livsstilændring er en inspirerende rejse, der kan transformere vores liv på utrolige måder. Når vi beslutter os for at forbedre vores helbred og trivsel, tager vi første skridt mod at opnå en bedre version af os selv. Denne rejse kan være udfordrende, men ved at forstå forandringsprocessen og helterejsen kan vi finde styrken til at gennemføre vores mål. I dette blogindlæg vil jeg udforske vigtige trin og metoder til at gennemføre en vellykket livsstilsændring.

 

Accept af nuværende situation:

Det første skridt mod en livsstilændring er at acceptere vores nuværende situation og forstå, hvorfor vi ønsker at ændre den. Måske er det på grund af sundhedsmæssige problemer, ønsket om mere energi eller en generel følelse af utilfredshed. Ved at identificere vores motivation og erkende behovet for forandring, opbygger vi fundamentet for vores rejse.

 

Sæt realistiske mål:

At sætte realistiske mål er afgørende for at opnå succes på vores helterejse. Del store mål op i mindre, mere opnåelige delmål. For eksempel kan det være at indarbejde en sund kost, begynde at motionere regelmæssigt eller arbejde på at opnå en bedre søvnkvalitet. Ved at tage små skridt ad gangen undgår vi overvældelse og øger chancen for langvarig succes.

 

Skab støttende omgivelser:

Min kundes ægtefælde fortæller sin egen mor, at det er vigtigt at hun får protein nok, og det er afgørende for at opretholde motivation og disciplin under forandringsprocessen, at omgivelserne støtter op og viser interesse for det du arbejder med. Del dine mål med familie og venner, og søg deres opbakning. Overvej at finde en træningsmakker eller en mentor, der kan guide og motivere dig. Derudover kan det være gavnligt at deltage i grupper eller fællesskaber med mennesker, der har lignende mål.

 

Opdag nye sunde vaner:

En livsstilændring handler om at skabe varige forandringer. Identificer sunde vaner, der kan erstatte de gamle, usunde vaner. Dette kan inkludere at lave mad derhjemme, spise flere friske grøntsager og frugter, drikke mere vand, dyrke regelmæssig motion og tage tid til selvomsorg. Ved at opdage nye sunde vaner og gøre dem til en integreret del af vores daglige rutine, vil de blive mere naturlige og varige.

 

Overvind udfordringer og tilbagefald:

Undervejs på vores helterejse vil vi støde på udfordringer og opleve tilbagefald. Det er vigtigt at huske, at dette er en naturlig del af forandringsprocessen. Vær tålmodig og vær venlig mod dig selv. Brug tilbagefald som en mulighed for at lære og vokse. Identificer udfordringerne og find nye løsninger, der kan hjælpe dig med at opretholde motivationen og fortsætte din rejse mod en sundere livsstil.

 

Konklusion:

En livsstilændring er en livslang rejse, der kræver vedholdenhed og engagement. Ved at omfavne forandringsprocessen og se det som en helterejse, kan vi finde styrken til at gennemføre vores mål og leve et sundere og mere tilfredsstillende liv. Husk at acceptere din nuværende situation, sætte realistiske mål, skabe en støttende omgivelse, opdage sunde vaner og overvinde udfordringerne undervejs. Din helterejse begynder nu – tag det første skridt og opdag den positive forandring, der venter på dig!

Bemærk, at disse trin ikke er lineære, men snarere en cirkulær proces. Når du når det sidste trin, vil du ofte vende tilbage til det første trin for at acceptere nye udfordringer og fortsætte med at forbedre din livsstil. Husk, at hver person kan have sin egen unikke rejse, og det er vigtigt at tilpasse trinene til dine individuelle behov og mål.

Held og lykke på din helterejse mod en sundere livsstil!

 

Lær at forberede måltider som en professionel

”De professionelle holder sig til planen, mens amatørerne lader livet komme i vejen”
citat James Clear

 

Hvis du gerne vil sætte dig selv op til succes og komme i mål – opnå det realistiske mål, du satte dig, da du startede på din vægttabsrejse – så er du nødt til at pakke reglerne væk og i stedet fokusere på, hvor meget du rent faktisk kan overkomme. Du skal finde din egen vej. Du skal ikke stile efter at være perfekt og følge en bestemt madplan hver dag eller hver uge. Det holder nemlig sjældent stik.

Hvis du ikke er typen, der bruger madplaner eller opskrifter, så brug tallerkenmodellen, hver gang du spiser. Den hjælper dig med at holde styr på mad og mængder – og sikrer, at du får en god mæthed i dit måltid.

Det er realistisk, at du kan følge en plan noget af ugen – men sjældent alle dage. Vælg derfor at bruge en madplan eller en måltidskasse fra feks. Aarstiderne, HelloFresh eller lignende firma, de dage, hvor det rent faktisk er en hjælp for dig.

Gør dig klar til succes med ugeplanerne fra vores 30-dages vægttab kickstart

Trin 1: Sæt realistiske mål

Bliv ikke afskrækket af den tid det tager at forberede ugens måltider.

Der er mange variationer af food prep. Find den strategi, der fungerer bedst for dig.

Start med at sætte realistiske mål for, hvor meget tid og mad du kan tilberede (og spise), og overvej eventuelle andre faldgruber. Dette kan spare dig for at skulle smide en masse mad ud, fordi du eller din familie keder dig med at spise det samme dag efter dag. I starten kan du overveje kun at forberede til ét måltid, eller måske kun forberede til et par dage hver uge.

Trin 2: Vælg en dag
Er du klar til næste trin? Så skal du vælge en dag til at forberede alle dine måltider til ugen. De fleste
mennesker, inkl. mig selv, vælger søndag, fordi jeg har fri fra arbejde, og jeg har både tid og overskud til at
forberede friske måltider til arbejdsugen.
Uanset om du skriver dine måltider for ugen ned i hånden, hænger dem op på køleskabet eller optager
dem på din telefon, vil det hjælpe med at holde styr på din plan og gøre forberedelse lettere.

Trin 3: Vælg dine måltider
Forberedelse af måltider til ugen kan hjælpe dig med at skære ned på madspild.
Tænk i tallerkenmodellen.
Du skal have ca. ½ kg frugt og grøntsager pr. dag. Sørg for at købe udfra hvilken sæson det er.

  • Plan A er helt klart friske frugter og grøntsager. Det kunne være et skønt mix af f.eks. asparges, forårsløg,
    jordbær, gulerod, løg, løvstikke, majroe, peberrod, persille, rabarber, radiser, porrer, spidskål, spinat, salat,
    tomat.
  • Plan B kan være frosne grøntsager og frugt til f.eks. smoothie.
    Har du svært ved at overskue det, så prøv at dykke ned i de her lækre og simple opskrifter:


https://gaanedivaegt.dk/karamelliserede-porre-og-groenne-asparges/

https://gaanedivaegt.dk/porre-i-fad/

Der er 3 ting, som du bør tage hensyn til, når de foodprepper.

Både protein. kulhydrater og de gode fedtkilder er vigtige når du ønsker vægttab. Du skal have ca:
Protein ca. 600 g pr. person pr dag
Det kunne være:
Skyr, græsk Yoghurt, hytteost eller æg til morgenmad eller mellemmåltid
Bælgfrugter, fisk, kød til frokost og aftensmad
plan B kan være frosne rejer, tun eller makrel på dåse

Kulhydrater 100-200 g pr. person pr. dag
Dem finder du i f.eks.:
Rugbrød, bulgur, quinoa, havregryn, perlebyg, perlespelt

De gode fedtkilder 40-50 g pr. dag per person
Her kan du gå efter:
Avocado, nødder (mandel, cashewnødder, pistacienødder, peanuts, valnødder og sesamfrø), raps-eller
olivenolie, pesto, chokolade, tahini.

I begrænset mængde kan du også overveje smør, fløde, oste over 18 % og peanutbutter

Morgenmaden kan omfatte smoothies, havregryn, overnight oats, skyr eller græsk yoghurt og frugt, samt
hjemmelavede pandekager.

Der er masser af ideer her på siden, feks https://gaanedivaegt.dk/5-sunde-og-laekre-morgenmadsretter-du-kan-spise-med-god-samvittighed/

Almindelige forberedte måltider til frokost og middag omfatter tilberedt
protein (som kylling, fisk eller bønner), kogt pasta eller korn og en dampet eller ristet grøntsag. Andre
almindelige færdigretter omfatter måltidssalater, salater eller supper eller gryderetter.
Også her kan du måske have brug for opskrifter. Prøv f.eks. disse:

https://gaanedivaegt.dk/quesadilla-med-tun-og-salat/

Friske grøntsager, salat og frugt er gode mellemmåltider, mens nødder, frø, hytteost og yoghurt er nærende
snacks. Grøntsagsstænger med hummus eller guacamole eller en salatdressing.
Du kan f.eks. prøve denne lækre hummus:

https://gaanedivaegt.dk/hummus-med-aerter/

Så for at starte, skal du sørge for at tilføje frugt og grøntsager til din ugentlige indkøbsliste. Der er ingen
magisk regel her, bare vælg fra dine foretrukne sæsonprodukter, og inkluder salathoveder eller snittede
grøntsager, hvis dine planlagte måltider inkluderer salater.
Friske bær, æble- eller pæreskiver og melon gør godt i mange salater. Frossen eller tørret frugt kan også
fungere godt, især hvis du planlægger at parre det med havregryn eller yoghurt. Og selvom dit
færdiglavede måltid har en grøntsag inkluderet, er det godt også at have friske grøntsager ved hånden til
snacks. Det kunne være gulerødder, agurk, blomkål, små tomater, sukkerærter eller peberfrugter i skiver.
Hvad har du af kolonialvarer?
– altså krydderier, te, kaffe, mel, havregryn, dåse tomater, bouillon, nødder og kerner?
Krydderurter og krydderier er også vigtige. Dem du har ved hånden, kan skræddersys til dine personlige
præferencer. Almindelige urter omfatter basilikum, timian, oregano, persille og koriander, og foretrukne
krydderier omfatter peber, chilipulver, spidskommen, karry, hvidløgspulver, selleri og løg samt kanel og
rosmarin.

Om du vil bruge glas- eller plastbeholdere, er en beslutning, du selv skal tage. De fleste veteranpreppers kan lide at gå med glasbeholder, som let kan findes i detailbutikker eller online. De billige condi bøtter er gode til havregryn, supper og salater. Hvis du vælger plastbeholdere, skal du kun bruge dem, der er designet til opbevaring af fødevarer.

Genbrug ikke plast, du køber mad i, såsom hytteostbeholdere eller frosne måltidsbakker, da disse ikke er designet til genbrug, og kemikalierne i denne plast kan nedbrydes over tid.

For at undgå usunde kemikalier i din plast anbefaler Academy of Nutrition and Dietetics, at du kontrollerer harpiksidentifikationskoden.

 

Harpiksidentifikationskoden er en kode, der anvendes til at identificere forskellige typer plastmaterialer, baseret på deres kemiske sammensætning og egenskaber. Koden består af en trekantet pil med et nummer i midten og bruges normalt som en hjælp til genanvendelse og genbrug af plastmaterialer.

Nummeret i midten af trekanten angiver plasttypen og varierer fra 1 til 7. De forskellige numre repræsenterer forskellige typer af plastmaterialer, såsom PET (1), HDPE (2), PVC (3), LDPE (4), PP (5), PS (6) og andre plastmaterialer (7), som normalt er en blanding af forskellige typer plast.

 

Vil du genbruge en bøtte, er det vigtigt at plasten er godkendt til fødevarekontakt og at den er ren og fri for eventuelle skadelige stoffer. Generelt anbefales det at vælge plasttyper med lave numre, som PET (1), HDPE (2) eller PP (5), da disse er sikre at genbruge til netop fødevarer.

 

 

Tips til forberedelse af måltider

Planlægningsfasen er vigtig, fordi du vil finde måder at gøre din oplevelse i køkkenet let og effektiv. Jo mere strømlinet din proces er, jo mere tid sparer du!

Du kan få ideer til måltidsforberedelse fra dine egne yndlingsopskrifter. For eksempel, hvis du kan lide at lave dine egne energibarer, kan disse parres med et stykke frugt eller yoghurt til en nem morgenmad. Hvis du kan tilberede en stor gryde suppe i weekenden, kan du pakke nogle med fuldkornskiks, frisk frugt og en salat til en nem frokost. Og du kan forberede måltiderne, når du pakker madens rester sammen – hvis du laver nok, kan du muligvis få flere ekstra måltider tilberedt på ingen tid.

 

Genbrug dine måltider

En anden smart mulighed er rutinemæssigt at lave nok aftensmad til to måltider og derefter fryse halvdelen til en anden aften. Du kan for eksempel bruge den stegte kylling fra mandag aftens middag til tacos, pasta eller salat tirsdag.

Supper og gryderetter er et godt sted at starte, når du skal foodpresse til frokost eller aftensmad.

“Jeg elsker at lave simremad. F.eks. en stor gryde suppe eller gryderet, der er rig på grøntsager, grøntsager, bønner, bælgfrugter og fuldkorn.

Jeg opbevarer og fryser det i glasbeholdere med låg – enkeltportioner og portioner i familiestørrelse, så jeg nemt kan tage det op, hvis vi er får gæster. Tilføj noget fuldkornsbrød, avocado i skiver og måske en grøn salat, og der er et næringstæt, velsmagende måltid på bordet på ingen tid.” – Lone Bødkerholm

 

Jeg anbefaler at indtage alle rester inden for tre til fire dage efter at have forberedt dem for at holde dem fri for bakterier, og for at bibeholde kvaliteten. Vi har f.eks. valgt at smide resterne i en wok, eller lave en gryderet på 4. dagen, hvor vi bruger alle resterne af grøntsagerne. På 3. dagen henter vi altid frisk fisk hos fiskebilen, og får i fiskeretterne brugt de grøntsager der trænger til at blive spist.

 

Hvis du vil forberede mere end tre dages måltider på forhånd, anbefaler jeg, at du fryser nogle måltider ned lige efter prepping. Du kan så flytte dem til køleskabet dagen før du planlægger at spise dem. Selvfølgelig fungerer dette ikke med måltidssalater eller morgenmadssmoothies, så det er klogt at forberede disse til to til tre dage ad gangen for at det forbliver sundt og friskt.

 

Følg disse tips fra Fødevarestyrelsen om tilberedning af mad

https://www.foedevarestyrelsen.dk/Publikationer/Alle%20publikationer/2009221.pdf

Tidsbesparelse

Selvom det ikke er en direkte økonomisk fordel, kan foodprep også spare dig tid i løbet af ugen. Ved at forberede dine måltider på forhånd, undgår du at skulle bruge tid på at lave mad hver dag. Dette kan give dig mere tid til andre aktiviteter og potentielt øge din vægttab.

Samlet set kan madforberedelse være en økonomisk fordel ved at reducere spild, udnytte tilbud og rabatter, undgå dyre spisesteder, minimere impulskøb og optimere brugen af ingredienser. Det kan også spare dig tid og give dig en mere organiseret madplan.

Periodisk faste

Jeg er en stor fan af periodisk faste, men det er naturligvis ikke for alle, især kvinder med spiseforstyrrelser.

Kvinder er mere sårbare over for faste på grund af den måde, det påvirker vores hormoner på. Men der er en voksende mængde videnskabelige beviser for, at der er store sundhedsmæssige fordele at hente ved regelmæssigt at give vores fordøjelsessystemer en pause. Og det er bortset fra den mentale styrke, som det kan fremme, og hvor faste er så stor en del af religion og historie.

Retningen om faste i Ramadan er ret klar, idet det aldrig bør være nogen sundhedsmæssige problemer.

Konsekvensen ved denne metode er, at mange mennesker, der prøver denne form for periodisk faste, ender med at tabe sig. Det kan være en god ting eller en dårlig ting, afhængigt af dine mål.

At vælge at eksperimentere med nye ideer kan hjælpe dig med forskellige kostvaner og træningsmønstre, kan det hjælpe dig med at opdage en fitness- og sundhedsstrategi, der fungerer for dig.

Selvfølgelig er, det at eksperimenter på egen hånd nøjagtigt det modsatte af, hvordan de fleste af os ønsker at nærme os nye mål. Vi foretrækker, at nogen giver os et ark på én side med svarene på vores problemer og siger: “Gør dette, så lærer du at løbe 5 km til Royal Run. Desuden, hvis nogen deler en idé, der virker aparte eller underlig, vil de fleste af os hellere afvise den end at eksperimentere i seks måneder for at se, om den faktisk kan fungere for os.

Bare for at være ærlig, har jeg lavet mange fejl og har afvist ideer uden at prøve dem tidligere, som f.eks. i tilfælde med periodisk faste, som jeg vil forklare nedenfor. Jeg er glad for, at jeg besluttede at lave nogle selveksperimenter på egen hånd og se, om det ville fungere for mig. Jeg har eksperimenteret med periodisk faste siden juni 2022 og har tabt 16 kg. Se hvad jeg har lært

Hvad er periodisk faste, og hvorfor skulle du gøre det?

Periodisk faste er ikke en diæt, det er et spisemønster. Det er en måde at planlægge dine måltider på, så du får mest muligt ud af dem. Periodisk faste ændrer ikke, hvad du spiser, men i hvilket tidsrum du spiser. Hvorfor er det værd at ændre, hvornår du spiser?

 

Hvornår: Det er det en fantastisk måde at blive slank på, uden at gå på en skør diæt eller skære dine kalorier ned til ingenting. Faktisk vil du for det meste forsøge at holde dine kalorier på samme niveau eller antal, når du begynder periodisk faste. De fleste mennesker spiser større måltider i løbet af en kortere tidsramme. Derudover er periodisk faste en god måde at beholde sin muskelmasse, mens du bliver slank, men det kræver at du går i ketose eller spiser nok protein.

Når alt det er sagt, er hovedårsagen til at folk prøver periodisk faste, at tabe fedt. Vi vil tale om, hvordan periodisk faste fører til fedttab om et øjeblik.

 

Det vigtigste ved periode faste – og en meget enkelt strategi – kræver en meget lille adfærdsændring. Det er en meget god ting, fordi det betyder, at periodisk faste falder ind under kategorien ”enkel nok til, at du rent faktisk vil gøre det, men meningsfuld nok til, at det faktisk vil gøre en forskel.”

 

Hvordan fungerer periodisk faste?

For at forstå, hvordan periodisk faste fører til fedttab, skal vi først forstå forskellen mellem den de 2 perioder, der hvor du spiser og der hvor du faster.

 

Din krop er i fodret tilstand, når den fordøjer og absorberer mad. Typisk starter den fodrede tilstand, når du begynder at spise og det varer i tre til fem timer, da din krop fordøjer og absorberer den mad, du netop  har spist. Når du er i fodret tilstand, er det meget svært for din krop at forbrænde fedt, fordi dine insulinniveauer er høje.

 

Efter denne tidsperiode går din krop ind i det, der er kendt som den post-absorberende tilstand, hvilket bare er en fancy måde at sige, at din krop ikke kan håndtere et måltid. Den post-absorberende tilstand varer indtil 8 til 12 timer efter dit sidste måltid, hvilket er, når du går ind i fastende tilstand. Det er meget lettere for din krop at forbrænde fedt i fastende tilstand, fordi dine insulinniveauer er lave.

 

Når du er i fastende tilstand, kan din krop forbrænde fedt, der har været utilgængeligt under fodret tilstand.

 

Fordi vi ikke går ind i fastende tilstand før 12 timer efter vores sidste måltid, er det sjældent, at vores kroppe er i denne fedtforbrændingstilstand. Dette er en af grundene til, at mange mennesker, der begynder periodisk faste, vil tabe fedt uden at ændre, hvad de spiser, hvor meget de spiser, eller hvor ofte de træner. Faste sætter din krop i en fedtforbrændingstilstand, som du sjældent gør det til under en normal spiseplan.

 

Fordelene ved periodisk faste

  1. Fedttab – (tabe sig)
    .2.Periodisk faste gør din dag enklere (adfærdsændring)

 

Jeg er stor fan af en adfærdsændring der bygger på enkelhed og reduktion af stress. Periodisk faste giver yderligere enkelhed til mit liv, som jeg virkelig nyder. Når jeg vågner, bekymrer jeg mig ikke om morgenmad. Jeg tager bare et glas vand og starter min dag.

 

Jeg nyder at spise, og jeg elsker at lave mad, så det var aldrig besværligt for mig at spise tre måltider om dagen. Imidlertid giver periodisk faste mig mulighed for at spise et måltid mindre. Det  at jeg slipper for, at planlægge et måltid mindre, lave et måltid mindre og stresse mindre over et måltid . Det gør mit liv  lidt enklere, og det kan jeg godt lide.

 

  1. Periodisk faste hjælper dig med at leve længere.

 

Forskere har længe vidst, at begrænsning af kalorier er en måde at forlænge livet på. Fra et logisk synspunkt giver dette mening. Når du sulter, finder din krop måder at forlænge dit liv på.

 

Der er bare ét problem: Hvem ønsker at sulte sig selv for at leve længere?

Jeg ved ikke med dig, men jeg er interesseret i at nyde et langt liv. At sulte mig selv lyder ikke så appetitvækkende.

Den gode nyhed er, at periodisk faste aktiverer mange af de samme mekanismer til at forlænge livet som kaloriebegrænsning. Med andre ord får du fordelene ved et længere liv uden besværet med at sulte.

Helt tilbage i 1945 blev det opdaget, at periodisk faste forlængede livet hos mus. For nylig fandt denne undersøgelse, at alternativet med periodiskaste førte til længere levetid.

  1. Periodisk faste kan reducere risikoen for kræft.

Dette er til debat, fordi der ikke er foretaget meget forskning og eksperimentering om forholdet mellem kræft og faste. De første meldinger ser dog positive ud.

 

Denne undersøgelse af 10 kræftpatienter tyder på, at bivirkningerne af kemoterapi kan mindskes ved faste før behandling. Dette fund understøttes også af en anden undersøgelse, der brugte alternativ dagsfaste med kræftpatienter og konkluderede, at faste før kemoterapi ville resultere i bedre helbredelsesrater og færre dødsfald.

 

Endelig har denne omfattende analyse af mange undersøgelser af faste og sygdom konkluderet, at faste ikke kun synes at reducere risikoen for kræft, men også hjerte-kar-sygdomme.

 

  1. Periodisk faste er meget lettere end slankekure.

Årsagen til, at de fleste diæter mislykkes, er ikke fordi vi skifter til de forkerte fødevarer, det er fordi vi faktisk ikke følger kosten på lang sigt. Det er ikke et ernæringsproblem, det er et adfærdsændringsproblem.

 

Det er her periodisk faste virker, fordi det er bemærkelsesværdigt nemt at implementere, når du kommer over ideen om, at du skal spise hele tiden. For eksempel fandt en undersøgelse ud, at periodisk faste var en effektiv strategi for vægttab hos overvægtige voksne og konkluderede, at “forsøgspersoner hurtigt tilpasser sig” til en periodisk fasterutine.

 

Jeg kan godt lide citatet nedenfor fra Dr. Michael Eades, der selv har prøvet periodisk faste, om forskellen mellem at prøve en diæt og prøve periodisk faste.

 

“Diæter er lette at følge i starten, vanskelige når der ikke er overskud, hvis det ikke servere det rigtig i kantinen. Periodisk faste er lige det modsatte – det er svært i opstarten, men let at gennemføre

 

De fleste af os har overvejet at gå på diæt. Når vi finder en kost, der appellerer til os, ser det ud til, at det vil være en leg at gøre. Men når vi kommer vi ikke lige har fået handlet ind og lave en plan, bliver det hårdt.

For eksempel så oplever jeg, at mine kunder ønsker at skære kulhydrater og fed ost fra, men efter kort tid drømmer de om en ostemad, så en diæt er nem at følge i starten, men ikke så let på lang sigt.

 

Periodisk faste er svært i overvejelserne, det er der ingen tvivl om. “Går du uden mad i 24 timer?” spurgte folk vantro, da vi forklarede, hvad vi lavede. “Det kunne jeg aldrig finde på.” Men når det først er startet, er det et øjeblik. Ingen bekymringer om hvad og hvor man skal spise sine 1, 2 eller 3 måltider om dagen. Det er en stor befrielse. Dine madudgifter styrtdykker. Og du er ikke særlig sulten. … Selvom det er svært at overvinde tanken om at gå uden mad, men når du først begynder kunne intet være lettere.

 

Efter min mening er den lette periodisk faste den bedste grund til at prøve det. Det giver en bred vifte af sundhedsmæssige fordele uden at kræve en massiv livsstilsændring.

 

Eksempler på forskellige periodisk fasteplaner

Hvis du overvejer at give faste en chance er der et par forskellige muligheder for at arbejde det ind i din livsstil.

 

Daglig periodisk faste

 

Det meste af tiden følger jeg 16-8 modellen med periodisk faste, som bruger en 16-timers faste efterfulgt af en 8-timers spiseperiode.

 

Det betyder ikke noget, hvornår du starter din 8-timers spiseperiode. Du kan starte kl. 8 og stoppe kl. 16. Eller du starter kl. 14 og stopper kl. 22. Gør hvad der virker for dig. Jeg har en tendens til at finde ud af, at det fungerer godt at spise omkring kl. 13 til  20, fordi disse tidspunkter giver mig mulighed for at spise frokost og middag med venner og familie. Morgenmad er typisk et måltid, som jeg spiser alene, så det er ikke en big deal at springe over det.

 

Jeg arbejder på at opbygge sunde vaner, der styrer min adfærd 90% af tiden, så jeg kan gøre, hvad jeg har lyst til i løbet af de andre 10%. Hvis jeg er sulten en morgen jeg vågner, gæt hvad? Jeg er ligeglad med, at det er uden for mit spisevindue, så spiser jeg  da min morgenmad.

Jeg har valgt, at jeg kun spiser 2 måltider og et lille mellemmåltid med fokus på ekstra protein, de dage jeg faster. Mit sidste måltid/kalorier skubber jeg til weekenden, så jeg kan snuppe et glas vin eller stykke kage med god samvittighed. Jeg følger ikke afsavn, men samtidig kan jeg stadig får nogle lækkerier og tabe mig, Jeg har tabt 15 kilo ved at faste.

 

Ved at eksperimentere har jeg fundet ud af, at denne løsning er god for mig. Dog vil jeg anbefale, at ved opstart af dagsfaste, at man holder sig til sine 3 måltider inden for spiseperioden på de 8 timer, dog med at et af måltiderne kan have halv størrelse.

Skal jeg hjælpe dig, så er du velkommen til at skrive på lone@gaanedivaegt.dk

Plan til madro og vægttab

 

Dit mønster, er det der tegner sig i din spisning. Dit mønster er din nuværende strategi, som altså både rummer de regler du har i din spisning, de overbevisninger du har omkring mad, som danner din adfærd. Du bliver nødt til at kende dit mønster, for at vide, hvilke dele af det, du ønsker at bryde med om det er pleaser, trøst-, sukker-, over- eller underspisning.

  1. Hvordan er dit forhold til f.eks til sukker? Er det tilladt eller er det forbudt? Har du en plan for om du skal spise det hver dag
    1. eller har du feks et klippekort der tillader 500 kcal om ugen
    2. eller kører du en sukkerfri måned
    3. Spiser du 3 måltider om dagen med alle håndfuldene
    4. Faster du, husker du at prioritere proteiner
    5. Spiser du en kost, der reducerer hedeture eller inflammation i kroppen?
    6. Spiser du på følelser?

Værktøjer til følelsesmæssig spisning, til reducering af mængder, forslag til sunde mellemmåltider, få styr på dit spisemønster om det er faste, antiinflammatorisk eller overgangsalderen. Du får selvfølgelig løbende opskrifter.

 

Søvn Rigtig mange af vores kunder har søvnudfordringer. Alene behovet for vækkeure antyder, at vi tvinger os ud af søvnen. Og behovet for koffein peger på, at vi ikke kan vågne. Når vi starter vores livsstilsomlægning med mad og træning, starter vi egentlig et forkert sted. Vi burde nemlig starte med søvnen. Derfor har jeg placeret søvnen som et af de første trin.

 

Fordøjelse Du kender det sikkert godt, hvis du er forstoppet, så kan det føles helt invaliderende og du har svært ved at finde ro. Hvis du er oppustet, så føler du dig træt, uoplagt og utilpas. Det du spiser og drikker og især mængderne har stor indflydelse på, hvordan din fordøjelse fungerer og hvordan du går og har det.

Dine behov, handler om det du søger, gennem dit spisemønster. I et forstyrret forhold til mad, handler det næsten altid om et behov for at blive set, hørt, elsket eller at føle sig god nok. Hvis du ikke ved, hvad du søger gennem dit spisemønster, og hvis du ikke lærer at give dig selv netop det, på anden vis, ja så vil det være rigtig svært at erstatte madstress med mere madro.

Din krop, Der er ikke noget forkert i at ville tabe sig, men det sunde vægttab starter der, hvor du begynder at holde af din krop, som den er – med fedt på. Det er så enkelt, og alligevel pisker mange sig selv med regler og forbud og selvhad. Madstress kommer fra hovedet, mens madro kommer mere fra kroppen. At spise i overensstemmelse med kroppens behov og dine lyster, er mindre tænkt og mere følende. For at kunne nå dertil kræver det, naturligvis, at du kan mærke kroppen, og at du er i kontakt med kroppen.

Din frygt, er den der holder dig fast i et forstyrret spisemønster. Din frygt er din beskytter fra det farlige, den fortæller dig der vil ske, hvis du for eksempel slipper kontrollen eller reglerne. Din frygt hænger ofte sammen med din længsel på den måde, at frygten overbeviser dig om, at din længsel bliver opfyldt, hvis bare du følger dens strategier.

Kender du dine værdier. Mange synes det er rigtig svært at sætte ord på deres værdier, ofte hænger de sammen med det at, vi er søde og hjælpsomme er det vi fik ros for som barn, men er det der virkelig er det vigtigste for dig. Hjælper det dig med dit vægttab? Når du kender dine værdier, kan de ses som et kompas til det liv, du virkelig ønsker at leve.

Din nye strategi, er den, der skal hjælpe dig mod det liv du ønsker, som måske er et liv med mere madro. Din nye strategi er den der skal erstatte dit nuværende mønster, og de vaner der ligger forbundet med det. Din nye strategi er ikke en, du bygger op fra den ene dag til den anden, det er en der tilpasses dit ståsted i et tempo som både udfordrende, men også trygt for dig.

Hvad virker for dig?

Er du vild en weekend jeg har haft! Jeg havde tilmeldt mig et løb, hvor jeg ville udfordre mig selv og gå et maraton. Og ved du hvad..

JEG GJORDE DET!

42,12 km fordelt over 12 runder af 3,520 km tilbagelagt på en HERLIG lørdag i september.
Men hvorfor gjorde jeg det overhovedet? Hvorfor motiverer netop en walkathon mig? Og hvad er det der skal til for at motivere DIG til et vægttab?

Det er SÅ forskelligt, hvad det er der kan motivere den enkelte. Det der har virket for din veninde, nabo eller søster, virker ikke nødvendigvis for dig. For du er jo dig – med din helt egen rygsæk fyldt af erfaringer, sejre, nederlag osv. Derfor gør jeg som vanecoach altid en indsats for at afdække typer.

Hvilken type er du?

Man kan inddele mennesker på mange måder. Når det kommer til motivation og vægttab, er jeg ret vild med Gretchen Rubins betragtninger.

Gretchen Rubin inddeler folk i 4 typer: Upholder, Obliger, Rebel og Questioner – det har jeg frit oversat til Den udholdende, den pligtopfyldende (pleaseren), rebellen og spørgeren.
Hvilken type er du?

Den udholdende
For mine få udholdende kunder virker nærmest hvilken som helst plan og struktur. Så snart de er klædt på med tips og tricks, er de mere eller mindre selvkørende og kan nøjes med nogle online snakke med mig. Deres instinktive motivation er så stærk, og alene det, at jeg har gjort dem tydeligt, hvad jeg forventer af dem, gør at de bare kører derudaf.

Den pligtopfyldende (pleaseren) 
Pleaseren har ofte selv prøvet at tabe sig gang på gang uden det store held. Men så snart vedkommende kommer i en gruppe, hvor man er “bundet op” på andre, så lykkes det. Den konstante strøm af e-mails, facebook gruppe med opskrifter, erfaringsudveksling osv. OG en-til-en opfølgning er præcis de ydre forventninger der skal til, for at pleaseren får et vægttab.

Rebellen
En rebel vil, uden jeg altid ser det komme, pludselig og ofte, falde af vognen, selv når jeg støtter dem. Det er fordi rebellen ikke bryder sig om hverken egne eller andres forventninger. De mangler indre motivation og ber måske om hjælp, men når så de sætter gang i et coaching-forløb, ender de med at irritere sig over det.

Rebeller drives af nyhedsværdi, utraditionelle træningsformer, ekstremer og alternative metoder. Rebeller der ikke gider træne i et motionscenter, kan motiveres af alternative træningsmetoder som vægtløftning, langdistanceløb, hot yoga eller måske kettlebell. Rebeller der ikke lykkes med at være på kur, kan motiveres af alternativer, som rå vegetarisme, paleo, keto-kur eller faste. De kan drives af, at være anderledes. Er du rebel, så find noget du synes er sjovt, noget der får dig til at føle dig veltilpas og hold dig til din egen plan. Lad ikke andre presse dig. Vær din egen unikke, kreative selv.

Spørgeren
En spørger følger deres egne forventninger, men kan være meget kritiske overfor andres. Det betyder at en vægttabs- og træningsplan skal 1) give mening for spørgeren 2) være fundamentalt på linie med spørgerens principper og intuition 3) være tilstrækkelig fleksibel til, at spørgeren selv kan kontrollere og ændre i planerne. Og ja – spørgeren sætter spørgsmålstegn ved næsten alt, hvad en mentor eller coach foreslår.
Er du spørger, så anbefaler jeg: Pas på, at du ikke går i stå, fordi du hele tiden søger efter den “rigtige” plan for netop dig. Vælg noget, hold fast og lav de små ændringer du har brug for, men HUSK at vedholdenhed er nøglen til succes.

Kan du kende dig selv i en af de 4 typer?
Selv er jeg en spørger… og jeg gør ALT hvad jeg kan, for at holde fast i de beslutninger jeg tager.

I mit arbejde bruger jeg tid på at spotte hvilken type mine kunder er. Når jeg først finder ud af din type, og hvad der motiverer dig, så kan jeg nemlig også give dig nøglen til at din helt personlige vej mod et vægttab.

Forskellige ting virker for forskellige mennesker.
Vi bliver alle motiveret på vores egen helt unikke måde! 
På papiret ser det let ud!
…sandheden er, at det kræver vedholdenhed at nå ens mål. Jeg synes næsten i skal se før- og efterbilleder fra min lørdag. Tror I, at jeg tvivlede på mine egne evner undervejs på den 42,12 km lange tur? Satte spørgeren her mon spørgsmålstegn ved, om det overhovedet var en god idé at gå videre??
“42,12 km fordelt over 12 runder af 3,520 km
“Gennemførte sgu, var ellers ved at opgive på 8. & 9. runde.
KÆMPE forløsning og lykkerus, da jeg kunne trække t-shirten på og fejre, at jeg gennemførte!
Hvad tænker du… Skal vi sammen tale om, hvad du er for en type og hvad  der kan motivere dig?
Kontakt mig og få en helt uforpligtende snak
Lone Bødkerholm
Mobilnummer 2023 0707

Er du moderator eller abstainer, når du prøver at droppe noget?

Abstainer (som har lettere ved at opgive noget helt end at gøre det bare lidt) og moderatorer (der bliver paniske ved tanken om “aldrig” at få eller gøre noget igen).

Et af lykkens store mysterier er: Hvorfor gør vi ikke de ting, som vi ved vil gøre os lykkelige? Hvorfor springer vi træningen over? Hvorfor spiser vi to rundstykker til morgenmad? Hvorfor køber vi ting, vi ikke rigtig har brug for? Osv.

Ofte ved jeg, at jeg bliver gladere, hvis jeg ikke falder i med noget. For eksempel bliver jeg ikke gladere, hvis jeg spiser en hel pose lakridser – og jeg er sådan en, der ikke kan spise bare én lakrids.

Et råd, jeg ofte ser og desværre selv har givet videre er: “Vær moderat. Tillad dig at spise is hver aften, men hvis du forsøger at nægte dig selv helt, falder du af hesten. Tillad dig selv en gang i mellem at få snolder, det vil hjælpe dig med at holde fast i din plan.

Det er også et godt råd til nogle mennesker: “moderatorerne”. De klarer sig bedre, når de forsøger at foretage moderate ændringer, når de undgår absolutter og regler.

I lang tid blev jeg ved med at prøve denne strategi med ”alt er tilladt” – og fejlede. Indtil jeg startede med periodisk faste, hvor jeg kun spiser mellem kl. 12-20, det var ikke til forhandling at spise efter kl. 20 og det har overrasket mig hvor nemt det har været.

Jeg finder det langt lettere at opgive noget helt end at tillade mig at være moderat.

Hvis jeg prøver at være moderat, udmatter jeg mig selv og diskuterer: “I dag, i morgen?” “Tæller denne gang?” osv. Hvis jeg aldrig gør noget, kræver det ingen selvkontrol for mig; hvis jeg gør noget nogle gange, kræver det enorm selvkontrol.

Der er ingen rigtig eller forkert måde – det er bare et spørgsmål om at vide, hvilken strategi der fungerer bedre for dig. Hvis moderatorer ikke tillader sig alt slags mad, føler de sig fanget og oprørske. Hvis abstainer forsøger at være moderate, bruger de meget tid på at retfærdiggøre, hvorfor de skal spise og forkæle sig.

 

Men efter min erfaring forsøger både moderatorer og abstainer at konvertere det til dens andens strategi.

En ernæringsekspert fortalte mig engang: “Jeg beder mine klienter om at følge 80/20-reglen. Vær sund 80% af tiden, forkæl dig inden for rimelighedens grænser, 20% af tiden.” Hun ville ikke forholde sig til mit synspunkt – at en 100%-regel måske er lettere for sådan en som mig at følge.

Måske kender du det, at du holder planen i hverdagene og tager det hele på i weekenden?

 

Folk kan være overraskende fordømmende over, hvilken tilgang du tager. Som abstainer får jeg ofte misbilligende kommentarer som: “Det er ikke sundt at tage en så alvorlig tilgang” eller “Det ville være bedre at lære at styre dig selv” eller “Kan du ikke lade dig selv have det lidt sjovt?” På den anden side hører jeg andre afholdstyper sige til moderatorer: “Du kan ikke blive ved med at snyde og forvente at gøre fremskridt” eller “Hvorfor tager du ikke bare en kold tyrker?” Men forskellige tilgange fungerer for forskellige mennesker. (Undtagelse: med en faktisk afhængighed, som alkohol eller cigaretter, accepterer folk generelt, at det at undlade at drikke er den eneste løsning.)

 

Du er moderator, hvis du…

– finder ud af, at det at bruge ”pyt knappen” en gang i mellem, vil øge din gejst – og styrker din beslutsomhed

– bliver panisk ved tanken om “aldrig” at få eller gøre noget

 

Du er en abstainer, hvis du…

– har problemer med at stoppe noget, når du først er startet

– ikke fristes af ting, som du har besluttet er udenfor dine grænser

 

Som abstainer, har jeg fundet ud af, at jeg har lettere ved at indføre nye vaner, hvis jeg udfører vanen hver dag.

Når folk spørger mig til råds om f.eks. at gå, er en af mine anbefalinger: “Gå hver dag eller seks dage om ugen.” Underligt nok er det lettere at gå hver dag, end det er gå 3-4 gange om ugen. Jeg ved ikke, hvordan moderatorer har det med dette. (Moderatorer – hvad synes du? Er det lettere at gå en halv times tur hver dag eller fire gange om ugen for dig?)

Så… Identificerer du dig som en abstainer eller en moderator?

Vil du teste om faste er noget for dig?

Så se videoen her

Sådan sætter du de rigtige mål og når dem!

– Konkrete og gennemprøvede metoder, som hjælper dig med at sætte mål, der er realistiske at nå!

 

I den moderne verden sætter vi mål for næsten alt. Vi sætter mål for vores karriere, vores helbred, vores økonomi, vores kondition, vores vægt og livet i sin helhed. På den måde er vi konstant bevidste om vores næste milepæl. Men det vi ofte ikke er opmærksomme på, når vi sætter nye mål, er strategien for, hvordan vi faktisk har tænkt os at nå målet. Det dykker vi nærmere ned i nu.

 

De fleste målsætningsøvelser starter med, at en overbetalt konsulent står ved en tavle og spørger noget i stil med: “Hvordan ser succes ud for dig? Helt konkret, hvad vil du opnå?”

 

Men hvis vi er seriøse omkring at nå vores mål, bør vi faktisk starte med et meget andet spørgsmål. I stedet for at overveje, hvilken slags succes vi ønsker, bør vi spørge: “Hvilken slags smerte vil jeg have?” Det lyder måske underligt, men årsagen er faktisk logisk.

 

Det er nemlig nemt at sætte sig et mål. Hvem vil ikke gerne vinde en maraton, tabe sig eller tjene flere penge? Alle ønsker at nå disse mål.

 

Den rigtige udfordring består ikke i at beslutte, om du vil have resultatet, men snarere om du er villig til at acceptere de ofringer, det kræver at nå målet. Vil du have den livsstil, der følger med din søgen? Vil du have den kedelige og grimme proces, der kommer før det spændende og gode resultat?

 

Det er nemt at sidde og tænke over, hvad vi hypotetisk kunne gøre, eller hvad vi gerne vil. Det er en helt anden ting at acceptere de afvejninger, der følger med vores mål. Alle vil have en guldmedalje. De færreste ønsker at træne som en atlet.

 

Dette bringer os til vores første nøgleindsigt; Målsætning handler ikke kun om at vælge de belønninger, du vil nyde, men også om de omkostninger, du er villig til at betale.

 

3 effektive metoder til at sætte realistiske mål og nå dem!

 

  • Eliminér dine øvrige mål

Ifølge The Four Burners teori, der er fremlagt af forfatteren og produktivitetseksperten James Clear, er en af de største barrierer for at nå vores mål de andre mål, vi har. Med andre ord, vores mål konkurrerer med hinanden om vores tid og opmærksomhed, hvilket bliver en barriere for at nå dem. Hver gang du jagter et nyt mål, skal du derfor trække fokus og energi fra dine øvrige mål.

 

  • Strukturér dine mål med en plan

Forskning viser, at mennesker er 2-3 gange mere tilbøjelige til at holde fast i deres mål, hvis de laver en specifik og konkret plan for hvornår, hvor og hvordan de vil kæmpe for at nå målet. Det kan være ved at notere følgende på ugebasis, så man holder sig selv fast på at få det gjort:

 

I løbet af den næste uge vil jeg deltage i mindst 20 minutters træning på

[DAG] kl. [TID PÅ DAGEN] på/i [LOKATION].

 

  • Implementér dine nye mål og rutiner i dine eksisterende

Hjernen kan gode lide faste rutiner og mønstre, som den kan følge, uden at anstrenge sig for meget. Derfor kan det også være svært for hjernen at implementere nye rutiner. En måde hvorpå man kan ”snyde” hjernen til at tro, at det er en fast rutine, der skal udføres, er at implementere de nye rutiner i de eksisterende rutiner. Det kan du gøre ved at notere følgende:

 

Før/efter [EKSISTERENDE VANE], vil jeg [NY VANE]

 

Her er to eksempler:

 

  • Meditation: Efter jeg har brygget min morgenkaffe, vil jeg meditere i et minut.
  • Pushups: Inden jeg tager mit morgenbad, vil jeg lave 10 pushups.

Mangler du et kærligt skub til at nå dit vægttabsmål?

Kom i gang med din nye livsstil i et trygt og socialt fællesskab eller igennem et individuelt forløb, hvor du får SENSE-principperne helt ind under huden. Vi tager afsæt i dine vaner, rutiner og udfordringer og arbejder med at få et naturligt og afslappet forhold til mad, hvor det er tilladt at spise alt. Vi gør op med slankekure og fokuserer i stedet på en livsstilsændring, som hjælper dig med at opnå et langsigtet og varigt vægttab.

 

Hold i Lyngby, Ølstykke og Skovlunde

Kom med på et af mine hold og lær, hvordan du genvinder kontrollen over dit liv og din krop. På holdene bliver du en del af et varmt, motiverende og trygt fællesskab. På Sense-kickstart mødes vi 5 gange, og du kan deltage både i Skovlunde, Lyngby og Ølstykke:

Individuelt forløb – fysisk eller online

Ønsker du en individuelt forløb, der er skræddersyet efter dine behov, udfordringer og konkrete mål? Læs mere om de individuelle forløb,Så kontakt mig for en uforpligtende samtale på lone@gaanedivaegt.dk

Du er også altid velkommen til at ringe til mig og høre nærmere om mine forløb på:

+45 20 23 07 07

Lone bødkerholm

Ernæringsekspert, vanecoach  og madmentor i spisepsykologi