Periodisk faste

/i , /af

Jeg er en stor fan af periodisk faste, men det er naturligvis ikke for alle, især kvinder med spiseforstyrrelser.

Kvinder er mere sårbare over for faste på grund af den måde, det påvirker vores hormoner på. Men der er en voksende mængde videnskabelige beviser for, at der er store sundhedsmæssige fordele at hente ved regelmæssigt at give vores fordøjelsessystemer en pause. Og det er bortset fra den mentale styrke, som det kan fremme, og hvor faste er så stor en del af religion og historie.

Retningen om faste i Ramadan er ret klar, idet det aldrig bør være nogen sundhedsmæssige problemer.

Konsekvensen ved denne metode er, at mange mennesker, der prøver denne form for periodisk faste, ender med at tabe sig. Det kan være en god ting eller en dårlig ting, afhængigt af dine mål.

At vælge at eksperimentere med nye ideer kan hjælpe dig med forskellige kostvaner og træningsmønstre, kan det hjælpe dig med at opdage en fitness- og sundhedsstrategi, der fungerer for dig.

Selvfølgelig er, det at eksperimenter på egen hånd nøjagtigt det modsatte af, hvordan de fleste af os ønsker at nærme os nye mål. Vi foretrækker, at nogen giver os et ark på én side med svarene på vores problemer og siger: “Gør dette, så lærer du at løbe 5 km til Royal Run. Desuden, hvis nogen deler en idé, der virker aparte eller underlig, vil de fleste af os hellere afvise den end at eksperimentere i seks måneder for at se, om den faktisk kan fungere for os.

Bare for at være ærlig, har jeg lavet mange fejl og har afvist ideer uden at prøve dem tidligere, som f.eks. i tilfælde med periodisk faste, som jeg vil forklare nedenfor. Jeg er glad for, at jeg besluttede at lave nogle selveksperimenter på egen hånd og se, om det ville fungere for mig. Jeg har eksperimenteret med periodisk faste siden juni 2022 og har tabt 16 kg. Se hvad jeg har lært

Hvad er periodisk faste, og hvorfor skulle du gøre det?

Periodisk faste er ikke en diæt, det er et spisemønster. Det er en måde at planlægge dine måltider på, så du får mest muligt ud af dem. Periodisk faste ændrer ikke, hvad du spiser, men i hvilket tidsrum du spiser. Hvorfor er det værd at ændre, hvornår du spiser?

 

Hvornår: Det er det en fantastisk måde at blive slank på, uden at gå på en skør diæt eller skære dine kalorier ned til ingenting. Faktisk vil du for det meste forsøge at holde dine kalorier på samme niveau eller antal, når du begynder periodisk faste. De fleste mennesker spiser større måltider i løbet af en kortere tidsramme. Derudover er periodisk faste en god måde at beholde sin muskelmasse, mens du bliver slank, men det kræver at du går i ketose eller spiser nok protein.

Når alt det er sagt, er hovedårsagen til at folk prøver periodisk faste, at tabe fedt. Vi vil tale om, hvordan periodisk faste fører til fedttab om et øjeblik.

 

Det vigtigste ved periode faste – og en meget enkelt strategi – kræver en meget lille adfærdsændring. Det er en meget god ting, fordi det betyder, at periodisk faste falder ind under kategorien ”enkel nok til, at du rent faktisk vil gøre det, men meningsfuld nok til, at det faktisk vil gøre en forskel.”

 

Hvordan fungerer periodisk faste?

For at forstå, hvordan periodisk faste fører til fedttab, skal vi først forstå forskellen mellem den de 2 perioder, der hvor du spiser og der hvor du faster.

 

Din krop er i fodret tilstand, når den fordøjer og absorberer mad. Typisk starter den fodrede tilstand, når du begynder at spise og det varer i tre til fem timer, da din krop fordøjer og absorberer den mad, du netop  har spist. Når du er i fodret tilstand, er det meget svært for din krop at forbrænde fedt, fordi dine insulinniveauer er høje.

 

Efter denne tidsperiode går din krop ind i det, der er kendt som den post-absorberende tilstand, hvilket bare er en fancy måde at sige, at din krop ikke kan håndtere et måltid. Den post-absorberende tilstand varer indtil 8 til 12 timer efter dit sidste måltid, hvilket er, når du går ind i fastende tilstand. Det er meget lettere for din krop at forbrænde fedt i fastende tilstand, fordi dine insulinniveauer er lave.

 

Når du er i fastende tilstand, kan din krop forbrænde fedt, der har været utilgængeligt under fodret tilstand.

 

Fordi vi ikke går ind i fastende tilstand før 12 timer efter vores sidste måltid, er det sjældent, at vores kroppe er i denne fedtforbrændingstilstand. Dette er en af grundene til, at mange mennesker, der begynder periodisk faste, vil tabe fedt uden at ændre, hvad de spiser, hvor meget de spiser, eller hvor ofte de træner. Faste sætter din krop i en fedtforbrændingstilstand, som du sjældent gør det til under en normal spiseplan.

 

Fordelene ved periodisk faste

  1. Fedttab – (tabe sig)
    .2.Periodisk faste gør din dag enklere (adfærdsændring)

 

Jeg er stor fan af en adfærdsændring der bygger på enkelhed og reduktion af stress. Periodisk faste giver yderligere enkelhed til mit liv, som jeg virkelig nyder. Når jeg vågner, bekymrer jeg mig ikke om morgenmad. Jeg tager bare et glas vand og starter min dag.

 

Jeg nyder at spise, og jeg elsker at lave mad, så det var aldrig besværligt for mig at spise tre måltider om dagen. Imidlertid giver periodisk faste mig mulighed for at spise et måltid mindre. Det  at jeg slipper for, at planlægge et måltid mindre, lave et måltid mindre og stresse mindre over et måltid . Det gør mit liv  lidt enklere, og det kan jeg godt lide.

 

  1. Periodisk faste hjælper dig med at leve længere.

 

Forskere har længe vidst, at begrænsning af kalorier er en måde at forlænge livet på. Fra et logisk synspunkt giver dette mening. Når du sulter, finder din krop måder at forlænge dit liv på.

 

Der er bare ét problem: Hvem ønsker at sulte sig selv for at leve længere?

Jeg ved ikke med dig, men jeg er interesseret i at nyde et langt liv. At sulte mig selv lyder ikke så appetitvækkende.

Den gode nyhed er, at periodisk faste aktiverer mange af de samme mekanismer til at forlænge livet som kaloriebegrænsning. Med andre ord får du fordelene ved et længere liv uden besværet med at sulte.

Helt tilbage i 1945 blev det opdaget, at periodisk faste forlængede livet hos mus. For nylig fandt denne undersøgelse, at alternativet med periodiskaste førte til længere levetid.

  1. Periodisk faste kan reducere risikoen for kræft.

Dette er til debat, fordi der ikke er foretaget meget forskning og eksperimentering om forholdet mellem kræft og faste. De første meldinger ser dog positive ud.

 

Denne undersøgelse af 10 kræftpatienter tyder på, at bivirkningerne af kemoterapi kan mindskes ved faste før behandling. Dette fund understøttes også af en anden undersøgelse, der brugte alternativ dagsfaste med kræftpatienter og konkluderede, at faste før kemoterapi ville resultere i bedre helbredelsesrater og færre dødsfald.

 

Endelig har denne omfattende analyse af mange undersøgelser af faste og sygdom konkluderet, at faste ikke kun synes at reducere risikoen for kræft, men også hjerte-kar-sygdomme.

 

  1. Periodisk faste er meget lettere end slankekure.

Årsagen til, at de fleste diæter mislykkes, er ikke fordi vi skifter til de forkerte fødevarer, det er fordi vi faktisk ikke følger kosten på lang sigt. Det er ikke et ernæringsproblem, det er et adfærdsændringsproblem.

 

Det er her periodisk faste virker, fordi det er bemærkelsesværdigt nemt at implementere, når du kommer over ideen om, at du skal spise hele tiden. For eksempel fandt en undersøgelse ud, at periodisk faste var en effektiv strategi for vægttab hos overvægtige voksne og konkluderede, at “forsøgspersoner hurtigt tilpasser sig” til en periodisk fasterutine.

 

Jeg kan godt lide citatet nedenfor fra Dr. Michael Eades, der selv har prøvet periodisk faste, om forskellen mellem at prøve en diæt og prøve periodisk faste.

 

“Diæter er lette at følge i starten, vanskelige når der ikke er overskud, hvis det ikke servere det rigtig i kantinen. Periodisk faste er lige det modsatte – det er svært i opstarten, men let at gennemføre

 

De fleste af os har overvejet at gå på diæt. Når vi finder en kost, der appellerer til os, ser det ud til, at det vil være en leg at gøre. Men når vi kommer vi ikke lige har fået handlet ind og lave en plan, bliver det hårdt.

For eksempel så oplever jeg, at mine kunder ønsker at skære kulhydrater og fed ost fra, men efter kort tid drømmer de om en ostemad, så en diæt er nem at følge i starten, men ikke så let på lang sigt.

 

Periodisk faste er svært i overvejelserne, det er der ingen tvivl om. “Går du uden mad i 24 timer?” spurgte folk vantro, da vi forklarede, hvad vi lavede. “Det kunne jeg aldrig finde på.” Men når det først er startet, er det et øjeblik. Ingen bekymringer om hvad og hvor man skal spise sine 1, 2 eller 3 måltider om dagen. Det er en stor befrielse. Dine madudgifter styrtdykker. Og du er ikke særlig sulten. … Selvom det er svært at overvinde tanken om at gå uden mad, men når du først begynder kunne intet være lettere.

 

Efter min mening er den lette periodisk faste den bedste grund til at prøve det. Det giver en bred vifte af sundhedsmæssige fordele uden at kræve en massiv livsstilsændring.

 

Eksempler på forskellige periodisk fasteplaner

Hvis du overvejer at give faste en chance er der et par forskellige muligheder for at arbejde det ind i din livsstil.

 

Daglig periodisk faste

 

Det meste af tiden følger jeg 16-8 modellen med periodisk faste, som bruger en 16-timers faste efterfulgt af en 8-timers spiseperiode.

 

Det betyder ikke noget, hvornår du starter din 8-timers spiseperiode. Du kan starte kl. 8 og stoppe kl. 16. Eller du starter kl. 14 og stopper kl. 22. Gør hvad der virker for dig. Jeg har en tendens til at finde ud af, at det fungerer godt at spise omkring kl. 13 til  20, fordi disse tidspunkter giver mig mulighed for at spise frokost og middag med venner og familie. Morgenmad er typisk et måltid, som jeg spiser alene, så det er ikke en big deal at springe over det.

 

Jeg arbejder på at opbygge sunde vaner, der styrer min adfærd 90% af tiden, så jeg kan gøre, hvad jeg har lyst til i løbet af de andre 10%. Hvis jeg er sulten en morgen jeg vågner, gæt hvad? Jeg er ligeglad med, at det er uden for mit spisevindue, så spiser jeg  da min morgenmad.

Jeg har valgt, at jeg kun spiser 2 måltider og et lille mellemmåltid med fokus på ekstra protein, de dage jeg faster. Mit sidste måltid/kalorier skubber jeg til weekenden, så jeg kan snuppe et glas vin eller stykke kage med god samvittighed. Jeg følger ikke afsavn, men samtidig kan jeg stadig får nogle lækkerier og tabe mig, Jeg har tabt 15 kilo ved at faste.

 

Ved at eksperimentere har jeg fundet ud af, at denne løsning er god for mig. Dog vil jeg anbefale, at ved opstart af dagsfaste, at man holder sig til sine 3 måltider inden for spiseperioden på de 8 timer, dog med at et af måltiderne kan have halv størrelse.

Skal jeg hjælpe dig, så er du velkommen til at skrive på lone@gaanedivaegt.dk

Plan til madro og vægttab

/i /af

 

Dit mønster, er det der tegner sig i din spisning. Dit mønster er din nuværende strategi, som altså både rummer de regler du har i din spisning, de overbevisninger du har omkring mad, som danner din adfærd. Du bliver nødt til at kende dit mønster, for at vide, hvilke dele af det, du ønsker at bryde med om det er pleaser, trøst-, sukker-, over- eller underspisning.

  1. Hvordan er dit forhold til f.eks til sukker? Er det tilladt eller er det forbudt? Har du en plan for om du skal spise det hver dag
    1. eller har du feks et klippekort der tillader 500 kcal om ugen
    2. eller kører du en sukkerfri måned
    3. Spiser du 3 måltider om dagen med alle håndfuldene
    4. Faster du, husker du at prioritere proteiner
    5. Spiser du en kost, der reducerer hedeture eller inflammation i kroppen?
    6. Spiser du på følelser?

Værktøjer til følelsesmæssig spisning, til reducering af mængder, forslag til sunde mellemmåltider, få styr på dit spisemønster om det er faste, antiinflammatorisk eller overgangsalderen. Du får selvfølgelig løbende opskrifter.

 

Søvn Rigtig mange af vores kunder har søvnudfordringer. Alene behovet for vækkeure antyder, at vi tvinger os ud af søvnen. Og behovet for koffein peger på, at vi ikke kan vågne. Når vi starter vores livsstilsomlægning med mad og træning, starter vi egentlig et forkert sted. Vi burde nemlig starte med søvnen. Derfor har jeg placeret søvnen som et af de første trin.

 

Fordøjelse Du kender det sikkert godt, hvis du er forstoppet, så kan det føles helt invaliderende og du har svært ved at finde ro. Hvis du er oppustet, så føler du dig træt, uoplagt og utilpas. Det du spiser og drikker og især mængderne har stor indflydelse på, hvordan din fordøjelse fungerer og hvordan du går og har det.

Dine behov, handler om det du søger, gennem dit spisemønster. I et forstyrret forhold til mad, handler det næsten altid om et behov for at blive set, hørt, elsket eller at føle sig god nok. Hvis du ikke ved, hvad du søger gennem dit spisemønster, og hvis du ikke lærer at give dig selv netop det, på anden vis, ja så vil det være rigtig svært at erstatte madstress med mere madro.

Din krop, Der er ikke noget forkert i at ville tabe sig, men det sunde vægttab starter der, hvor du begynder at holde af din krop, som den er – med fedt på. Det er så enkelt, og alligevel pisker mange sig selv med regler og forbud og selvhad. Madstress kommer fra hovedet, mens madro kommer mere fra kroppen. At spise i overensstemmelse med kroppens behov og dine lyster, er mindre tænkt og mere følende. For at kunne nå dertil kræver det, naturligvis, at du kan mærke kroppen, og at du er i kontakt med kroppen.

Din frygt, er den der holder dig fast i et forstyrret spisemønster. Din frygt er din beskytter fra det farlige, den fortæller dig der vil ske, hvis du for eksempel slipper kontrollen eller reglerne. Din frygt hænger ofte sammen med din længsel på den måde, at frygten overbeviser dig om, at din længsel bliver opfyldt, hvis bare du følger dens strategier.

Kender du dine værdier. Mange synes det er rigtig svært at sætte ord på deres værdier, ofte hænger de sammen med det at, vi er søde og hjælpsomme er det vi fik ros for som barn, men er det der virkelig er det vigtigste for dig. Hjælper det dig med dit vægttab? Når du kender dine værdier, kan de ses som et kompas til det liv, du virkelig ønsker at leve.

Din nye strategi, er den, der skal hjælpe dig mod det liv du ønsker, som måske er et liv med mere madro. Din nye strategi er den der skal erstatte dit nuværende mønster, og de vaner der ligger forbundet med det. Din nye strategi er ikke en, du bygger op fra den ene dag til den anden, det er en der tilpasses dit ståsted i et tempo som både udfordrende, men også trygt for dig.

Hvad virker for dig?

/i , , /af

Er du vild en weekend jeg har haft! Jeg havde tilmeldt mig et løb, hvor jeg ville udfordre mig selv og gå et maraton. Og ved du hvad..

JEG GJORDE DET!

42,12 km fordelt over 12 runder af 3,520 km tilbagelagt på en HERLIG lørdag i september.
Men hvorfor gjorde jeg det overhovedet? Hvorfor motiverer netop en walkathon mig? Og hvad er det der skal til for at motivere DIG til et vægttab?

Det er SÅ forskelligt, hvad det er der kan motivere den enkelte. Det der har virket for din veninde, nabo eller søster, virker ikke nødvendigvis for dig. For du er jo dig – med din helt egen rygsæk fyldt af erfaringer, sejre, nederlag osv. Derfor gør jeg som vanecoach altid en indsats for at afdække typer.

Hvilken type er du?

Man kan inddele mennesker på mange måder. Når det kommer til motivation og vægttab, er jeg ret vild med Gretchen Rubins betragtninger.

Gretchen Rubin inddeler folk i 4 typer: Upholder, Obliger, Rebel og Questioner – det har jeg frit oversat til Den udholdende, den pligtopfyldende (pleaseren), rebellen og spørgeren.
Hvilken type er du?

Den udholdende
For mine få udholdende kunder virker nærmest hvilken som helst plan og struktur. Så snart de er klædt på med tips og tricks, er de mere eller mindre selvkørende og kan nøjes med nogle online snakke med mig. Deres instinktive motivation er så stærk, og alene det, at jeg har gjort dem tydeligt, hvad jeg forventer af dem, gør at de bare kører derudaf.

Den pligtopfyldende (pleaseren) 
Pleaseren har ofte selv prøvet at tabe sig gang på gang uden det store held. Men så snart vedkommende kommer i en gruppe, hvor man er “bundet op” på andre, så lykkes det. Den konstante strøm af e-mails, facebook gruppe med opskrifter, erfaringsudveksling osv. OG en-til-en opfølgning er præcis de ydre forventninger der skal til, for at pleaseren får et vægttab.

Rebellen
En rebel vil, uden jeg altid ser det komme, pludselig og ofte, falde af vognen, selv når jeg støtter dem. Det er fordi rebellen ikke bryder sig om hverken egne eller andres forventninger. De mangler indre motivation og ber måske om hjælp, men når så de sætter gang i et coaching-forløb, ender de med at irritere sig over det.

Rebeller drives af nyhedsværdi, utraditionelle træningsformer, ekstremer og alternative metoder. Rebeller der ikke gider træne i et motionscenter, kan motiveres af alternative træningsmetoder som vægtløftning, langdistanceløb, hot yoga eller måske kettlebell. Rebeller der ikke lykkes med at være på kur, kan motiveres af alternativer, som rå vegetarisme, paleo, keto-kur eller faste. De kan drives af, at være anderledes. Er du rebel, så find noget du synes er sjovt, noget der får dig til at føle dig veltilpas og hold dig til din egen plan. Lad ikke andre presse dig. Vær din egen unikke, kreative selv.

Spørgeren
En spørger følger deres egne forventninger, men kan være meget kritiske overfor andres. Det betyder at en vægttabs- og træningsplan skal 1) give mening for spørgeren 2) være fundamentalt på linie med spørgerens principper og intuition 3) være tilstrækkelig fleksibel til, at spørgeren selv kan kontrollere og ændre i planerne. Og ja – spørgeren sætter spørgsmålstegn ved næsten alt, hvad en mentor eller coach foreslår.
Er du spørger, så anbefaler jeg: Pas på, at du ikke går i stå, fordi du hele tiden søger efter den “rigtige” plan for netop dig. Vælg noget, hold fast og lav de små ændringer du har brug for, men HUSK at vedholdenhed er nøglen til succes.

Kan du kende dig selv i en af de 4 typer?
Selv er jeg en spørger… og jeg gør ALT hvad jeg kan, for at holde fast i de beslutninger jeg tager.

I mit arbejde bruger jeg tid på at spotte hvilken type mine kunder er. Når jeg først finder ud af din type, og hvad der motiverer dig, så kan jeg nemlig også give dig nøglen til at din helt personlige vej mod et vægttab.

Forskellige ting virker for forskellige mennesker.
Vi bliver alle motiveret på vores egen helt unikke måde! 
På papiret ser det let ud!
…sandheden er, at det kræver vedholdenhed at nå ens mål. Jeg synes næsten i skal se før- og efterbilleder fra min lørdag. Tror I, at jeg tvivlede på mine egne evner undervejs på den 42,12 km lange tur? Satte spørgeren her mon spørgsmålstegn ved, om det overhovedet var en god idé at gå videre??
“42,12 km fordelt over 12 runder af 3,520 km
“Gennemførte sgu, var ellers ved at opgive på 8. & 9. runde.
KÆMPE forløsning og lykkerus, da jeg kunne trække t-shirten på og fejre, at jeg gennemførte!
Hvad tænker du… Skal vi sammen tale om, hvad du er for en type og hvad  der kan motivere dig?
Kontakt mig og få en helt uforpligtende snak
Lone Bødkerholm
Mobilnummer 2023 0707

Er du moderator eller abstainer, når du prøver at droppe noget?

/i , /af

Abstainer (som har lettere ved at opgive noget helt end at gøre det bare lidt) og moderatorer (der bliver paniske ved tanken om “aldrig” at få eller gøre noget igen).

Et af lykkens store mysterier er: Hvorfor gør vi ikke de ting, som vi ved vil gøre os lykkelige? Hvorfor springer vi træningen over? Hvorfor spiser vi to rundstykker til morgenmad? Hvorfor køber vi ting, vi ikke rigtig har brug for? Osv.

Ofte ved jeg, at jeg bliver gladere, hvis jeg ikke falder i med noget. For eksempel bliver jeg ikke gladere, hvis jeg spiser en hel pose lakridser – og jeg er sådan en, der ikke kan spise bare én lakrids.

Et råd, jeg ofte ser og desværre selv har givet videre er: “Vær moderat. Tillad dig at spise is hver aften, men hvis du forsøger at nægte dig selv helt, falder du af hesten. Tillad dig selv en gang i mellem at få snolder, det vil hjælpe dig med at holde fast i din plan.

Det er også et godt råd til nogle mennesker: “moderatorerne”. De klarer sig bedre, når de forsøger at foretage moderate ændringer, når de undgår absolutter og regler.

I lang tid blev jeg ved med at prøve denne strategi med ”alt er tilladt” – og fejlede. Indtil jeg startede med periodisk faste, hvor jeg kun spiser mellem kl. 12-20, det var ikke til forhandling at spise efter kl. 20 og det har overrasket mig hvor nemt det har været.

Jeg finder det langt lettere at opgive noget helt end at tillade mig at være moderat.

Hvis jeg prøver at være moderat, udmatter jeg mig selv og diskuterer: “I dag, i morgen?” “Tæller denne gang?” osv. Hvis jeg aldrig gør noget, kræver det ingen selvkontrol for mig; hvis jeg gør noget nogle gange, kræver det enorm selvkontrol.

Der er ingen rigtig eller forkert måde – det er bare et spørgsmål om at vide, hvilken strategi der fungerer bedre for dig. Hvis moderatorer ikke tillader sig alt slags mad, føler de sig fanget og oprørske. Hvis abstainer forsøger at være moderate, bruger de meget tid på at retfærdiggøre, hvorfor de skal spise og forkæle sig.

 

Men efter min erfaring forsøger både moderatorer og abstainer at konvertere det til dens andens strategi.

En ernæringsekspert fortalte mig engang: “Jeg beder mine klienter om at følge 80/20-reglen. Vær sund 80% af tiden, forkæl dig inden for rimelighedens grænser, 20% af tiden.” Hun ville ikke forholde sig til mit synspunkt – at en 100%-regel måske er lettere for sådan en som mig at følge.

Måske kender du det, at du holder planen i hverdagene og tager det hele på i weekenden?

 

Folk kan være overraskende fordømmende over, hvilken tilgang du tager. Som abstainer får jeg ofte misbilligende kommentarer som: “Det er ikke sundt at tage en så alvorlig tilgang” eller “Det ville være bedre at lære at styre dig selv” eller “Kan du ikke lade dig selv have det lidt sjovt?” På den anden side hører jeg andre afholdstyper sige til moderatorer: “Du kan ikke blive ved med at snyde og forvente at gøre fremskridt” eller “Hvorfor tager du ikke bare en kold tyrker?” Men forskellige tilgange fungerer for forskellige mennesker. (Undtagelse: med en faktisk afhængighed, som alkohol eller cigaretter, accepterer folk generelt, at det at undlade at drikke er den eneste løsning.)

 

Du er moderator, hvis du…

– finder ud af, at det at bruge ”pyt knappen” en gang i mellem, vil øge din gejst – og styrker din beslutsomhed

– bliver panisk ved tanken om “aldrig” at få eller gøre noget

 

Du er en abstainer, hvis du…

– har problemer med at stoppe noget, når du først er startet

– ikke fristes af ting, som du har besluttet er udenfor dine grænser

 

Som abstainer, har jeg fundet ud af, at jeg har lettere ved at indføre nye vaner, hvis jeg udfører vanen hver dag.

Når folk spørger mig til råds om f.eks. at gå, er en af mine anbefalinger: “Gå hver dag eller seks dage om ugen.” Underligt nok er det lettere at gå hver dag, end det er gå 3-4 gange om ugen. Jeg ved ikke, hvordan moderatorer har det med dette. (Moderatorer – hvad synes du? Er det lettere at gå en halv times tur hver dag eller fire gange om ugen for dig?)

Så… Identificerer du dig som en abstainer eller en moderator?

Vil du teste om faste er noget for dig?

Så se videoen her

Sådan sætter du de rigtige mål og når dem!

/i , /af

– Konkrete og gennemprøvede metoder, som hjælper dig med at sætte mål, der er realistiske at nå!

 

I den moderne verden sætter vi mål for næsten alt. Vi sætter mål for vores karriere, vores helbred, vores økonomi, vores kondition, vores vægt og livet i sin helhed. På den måde er vi konstant bevidste om vores næste milepæl. Men det vi ofte ikke er opmærksomme på, når vi sætter nye mål, er strategien for, hvordan vi faktisk har tænkt os at nå målet. Det dykker vi nærmere ned i nu.

 

De fleste målsætningsøvelser starter med, at en overbetalt konsulent står ved en tavle og spørger noget i stil med: “Hvordan ser succes ud for dig? Helt konkret, hvad vil du opnå?”

 

Men hvis vi er seriøse omkring at nå vores mål, bør vi faktisk starte med et meget andet spørgsmål. I stedet for at overveje, hvilken slags succes vi ønsker, bør vi spørge: “Hvilken slags smerte vil jeg have?” Det lyder måske underligt, men årsagen er faktisk logisk.

 

Det er nemlig nemt at sætte sig et mål. Hvem vil ikke gerne vinde en maraton, tabe sig eller tjene flere penge? Alle ønsker at nå disse mål.

 

Den rigtige udfordring består ikke i at beslutte, om du vil have resultatet, men snarere om du er villig til at acceptere de ofringer, det kræver at nå målet. Vil du have den livsstil, der følger med din søgen? Vil du have den kedelige og grimme proces, der kommer før det spændende og gode resultat?

 

Det er nemt at sidde og tænke over, hvad vi hypotetisk kunne gøre, eller hvad vi gerne vil. Det er en helt anden ting at acceptere de afvejninger, der følger med vores mål. Alle vil have en guldmedalje. De færreste ønsker at træne som en atlet.

 

Dette bringer os til vores første nøgleindsigt; Målsætning handler ikke kun om at vælge de belønninger, du vil nyde, men også om de omkostninger, du er villig til at betale.

 

3 effektive metoder til at sætte realistiske mål og nå dem!

 

  • Eliminér dine øvrige mål

Ifølge The Four Burners teori, der er fremlagt af forfatteren og produktivitetseksperten James Clear, er en af de største barrierer for at nå vores mål de andre mål, vi har. Med andre ord, vores mål konkurrerer med hinanden om vores tid og opmærksomhed, hvilket bliver en barriere for at nå dem. Hver gang du jagter et nyt mål, skal du derfor trække fokus og energi fra dine øvrige mål.

 

  • Strukturér dine mål med en plan

Forskning viser, at mennesker er 2-3 gange mere tilbøjelige til at holde fast i deres mål, hvis de laver en specifik og konkret plan for hvornår, hvor og hvordan de vil kæmpe for at nå målet. Det kan være ved at notere følgende på ugebasis, så man holder sig selv fast på at få det gjort:

 

I løbet af den næste uge vil jeg deltage i mindst 20 minutters træning på

[DAG] kl. [TID PÅ DAGEN] på/i [LOKATION].

 

  • Implementér dine nye mål og rutiner i dine eksisterende

Hjernen kan gode lide faste rutiner og mønstre, som den kan følge, uden at anstrenge sig for meget. Derfor kan det også være svært for hjernen at implementere nye rutiner. En måde hvorpå man kan ”snyde” hjernen til at tro, at det er en fast rutine, der skal udføres, er at implementere de nye rutiner i de eksisterende rutiner. Det kan du gøre ved at notere følgende:

 

Før/efter [EKSISTERENDE VANE], vil jeg [NY VANE]

 

Her er to eksempler:

 

  • Meditation: Efter jeg har brygget min morgenkaffe, vil jeg meditere i et minut.
  • Pushups: Inden jeg tager mit morgenbad, vil jeg lave 10 pushups.

Mangler du et kærligt skub til at nå dit vægttabsmål?

Kom i gang med din nye livsstil i et trygt og socialt fællesskab eller igennem et individuelt forløb, hvor du får SENSE-principperne helt ind under huden. Vi tager afsæt i dine vaner, rutiner og udfordringer og arbejder med at få et naturligt og afslappet forhold til mad, hvor det er tilladt at spise alt. Vi gør op med slankekure og fokuserer i stedet på en livsstilsændring, som hjælper dig med at opnå et langsigtet og varigt vægttab.

 

Hold i Lyngby, Ølstykke og Skovlunde

Kom med på et af mine hold og lær, hvordan du genvinder kontrollen over dit liv og din krop. På holdene bliver du en del af et varmt, motiverende og trygt fællesskab. På Sense-kickstart mødes vi 5 gange, og du kan deltage både i Skovlunde, Lyngby og Ølstykke:

Individuelt forløb – fysisk eller online

Ønsker du en individuelt forløb, der er skræddersyet efter dine behov, udfordringer og konkrete mål? Læs mere om de individuelle forløb,Så kontakt mig for en uforpligtende samtale på lone@gaanedivaegt.dk

Du er også altid velkommen til at ringe til mig og høre nærmere om mine forløb på:

+45 20 23 07 07

Lone bødkerholm

Ernæringsekspert, vanecoach  og madmentor i spisepsykologi

 

I dag har jeg lyst til at give op

/i , /af

Kender du det med at have lyst til at give op? Nå, i dag kæmper jeg. I dag har jeg ikke lyst til at spise efter SENSE eller OA metoden. I dag har jeg ikke lyst til at holde mig til rutinen. I dag føler jeg ikke, at jeg har overskud til at træne, og jeg føler ikke, at jeg har tid nok til at food preppe. I dag har jeg lyst til at give op.

Her er hvad jeg prøver at minde mig selv om, når jeg har lyst til at give op…

Overvej enhver tanke, du har, som et forslag, ikke noget du SKAL. Lige nu fortæller min krop, at jeg føler mig træt. Det tyder på, at jeg giver op. Det tyder på, at jeg tager en lettere vej.

Hvis jeg holder en pause et øjeblik, kan jeg dog opdage nye ideer. Mit mindset siger at jeg vil have det godt at få food preppet og at jeg aldrig fortryder at gå en tur. Jeg vil også respektere den identitet, som jeg ønsker at opbygge, når jeg holder mig til tidsplanen. jeg har faktisk evnen til at gå efter mit vægttabs mål, selv når jeg ikke har lyst.

Husk, at ingen af disse forslag er ordrer. De er blot muligheder. Jeg har magten til at vælge, hvilken mulighed jeg følger.

Læs mere her om hvordan du kommer i mål>>>>>>

Stofskifte og overgangsalder

/i /af

Hvorfor er jeg så træt og trist?

Tja… hvis du er kvinde og i overgangsalderen, så sker der en masse med din krop. Bl.a. ændrer kvinders stofskifte sig, og hvis du er som flertallet af kvinder, vil du bemærke vægtøgning, sænket energiniveau og måske endda en stigning i kolesterol. Dit stofskifte er i forandring, og det er en ret kompleks proces, hvor de fysiologiske forandringer har indflydelse på helbredet, og hvordan vi har det.

Hvad er stofskifte?

Stofskifte hedder også metabolisme og det er afledt af det græske ord metabolē, der betyder ”at ændre”. Det er en række kemiske reaktioner, som nedbryder eller syntetiserer molekyler (kendt som katabolisme og anabolisme) med det mål, at der produceres energi. Mitokondrier er organeller i hver celle i din krop, hvor energimetabolisme forekommer, hvilket involverer mange ”veje”, der bruger fedtsyrer eller glukose til at lave energi.

Jeg ved det – det her bliver noooget teknisk… men lad os lige få begreberne på plads.

Vores kroppe kræver løbende energi for at opretholde funktionerne på celle- og helkropsniveau, inklusive mange af de processer, som vi slet ikke er opmærksomme på. Det samlede energiniveau (TEE) inkluderer basalstofskifte (BMR), den termiske effekt af fødevarer (TEF) og den termiske effekt af aktivitet (TEA)

 

BMR er den energi, som kroppen bruger til at holde dig i live. Hjerteslag, vejrtrækning, blodcirkulation osv.

TEF er den varme, der genereres ved fordøjelse og ved kroppens forarbejdning af fødevarer

TEA er aktiviteten af de muskler vi bruger til at holde os oppe, gå rundt og f.eks. løbe, svømme eller gå på trapper.

I løbet af overgangsalderen begynder der at ske ændringer med energistofskiftet, og vi mærker f.eks.

– stress

– søvnforstyrrelser

– ændringer i vægt

De her ændringer kan sammen med kønshormonændringer føre til øget risiko for stofskiftesygdomme som insulinresistens, type2 diabetes, forhøjet kolesterol og hjerte-kar-sygdomme.

Overgangsalder og ændring i stofskiftet

Puuuh altså… Jeg føler mig fuldstændig flad for energi. Min mave til gengæld… den er IKKE længere flad. Det er som om det hele sætter sig lige dér…

Lyder det bekendt? I perimenopause-årene begynde vi at se og opleve udsvingene i kønshormonerne, og når postmenopausen indtræffer, har vi ikke længere svingende kønshormoner, men mere faldende niveauer.

Under peri- og postmenopause påvirker de hormonelle ændringer kropssammensætningen – vi begynder at tabe muskler, hvilket gør os sårbare over for sarcopenia. Sarcopenia er navnet for det der sker, når vores skeletmuskler med alderen gradvist svinder ind og svækkes. Processen, der begynder omkring 40-års alderen og accelererer efter de 75 år, er en af hovedårsagerne til invaliditet hos ældre. Motion og bevægelse er den eneste måde, der kan modvirke muskeltabet

Muskelmasse er VIGTIG i overgangsalderen

Muskler er vigtige når vi ældres – både for at forbedre styrken, forhindre fald og for at holde knoglerne stærke. Muskler er også vigtige i stofskiftet og spiller en ret afgørende rolle i fedt- og glukosemetabolismen. Muskler spiller en ret stor rolle, når man skal opretholde blodsukkerniveauet, og fedt er vigtigt i forhold til hormonproducerende kirtler.

 

Før overgangsalderen udgør skeletmuskulaturen omkring 60-85% af kroppen, og hvert 10. år fra omkring 30 års alderen, oplever vi muskeltab med en hastighed på 3-8%. Det accelerer med alderen og med overgangsalderen…

 

Mængden af energi, som muskler bruger, er 54 kJ/kg/dag sammenlignet med fedt, hvilket er 18 kJ/kg/dag. Den energi, som skeletmuskulaturen bruger, er 3 gange højere end fedtets energi, så jo flere muskler du har, desto højere er din basale motaboliske hastighed.

 

Når vi går gennem overgangsalderen og taber muskler og får mere fedt, er vores basale stofskifte lavere. Der er nogle få processer på spil, når det kommer til vægtøgning i overgangsalderen. Faldende østrogen er en af dem, andre hormoner, såsom vores appetithormoner, kan blive mindre aktive, og kombineret med mindre aktivitet og mere fedt, ændrer vores stofskifte sig.

Subkutant fedt, som findes under vores hud, virker meget anderledes end visceralt fedt, som findes omkring vores mave, øges i overgangsalderen og er metabolisk aktivt. Visceralt fedt er forbundet med de tidligere nævnte stofskiftesygdomme, nemlig insulinresistens, type2 diabetes, højt kolesteroltal og hjerte-kar-sygdomme.

Stress, mangel på søvn og vores ernæring bidrager også til stofskifteændringer.

 

 

Og nu til det sjove: der er faktisk noget der hjælper!

Ernæring og bevægelse giver stress-reduktion og bedre søvnkvalitet – og det giver bedre sundhed og forebygger sygdomme i overgangsalderen. Så simpelt kan det siges!

Ernæring

Makronæringsstoffer (protein, kulhydrater og fedt) og mikro-næringsstoffer (vitaminer og mineraler) fra kosten (ikke fra kosttilskud) er altid den bedste tilgang til at få den bedste ernæring til din krop.

For at reducere muskeltab, få mere energi, beskytte dine knoglers sundhed og forebygge stofskiftesygdomme, skal du have passende mængder af protein, kulhydrater og fedt i din kost. Desuden skal du sørge for at få D-vitamin, B12, fibre og vand.

Dit fokus skal være på fødevarer med god ernæring, frem for lavt kalorieindhold. Spis overvejende plantebaseret kost. Kig evt. på middelhavskost – den giver alle de nødvendige makro- og mikro-næringsstoffer, samt antioxidanter som vitamin A, C og E, beta-caroten, planteflavonoider og sojaflavonoider, fibre, probiotika og præbiotika.

 

Glad bevægelse

Find frem til fysisk aktivitet som DU nyder. Aktiviteter som du har lyst til at vende tilbage til gang på gang. For at holde muskelmassen høj og fedtmassen lav, anbefales aerob træning og modstandstræning. Det vil få dit stofskifte til at fungere optimalt, det forhindrer stofskiftesygdomme og beskytter dine knoglers sundhed. Aerob træning omfatter gang, løb, svømning, cykling og dans, mens modstandstræning kan være yoga, pilates eller løft af lette vægte.

Stress-reduktion

Stress, hvad enten det er fysisk eller psykisk, kan have en effekt på vores stofskifte. Stress-reaktionen resulterer i en frigivelse af hormoner, nemlig kamp-eller-flugt-hormonerne, der resulterer i langsommere fordøjelse, og næsten ingen fedtforbrænding. Stresser du, så prøv at træk vejret dybt ind og brug evt. meditation, som beroliger nervesystemet.

Søvnstrategier

I overgangsalderen forstyrres søvnen af f.eks. hedeture, nattesved og psykologiske faktorer som stress. God søvn er virkelig grundlaget for et godt helbred, når vi bliver ældre, og det kan have en negativ indvirkning på vores metaboliske sundhed.

Vores døgnrytme påvirker og regulerer kropsfunktioner såsom appetit, hormoner og glukose- og stofskiftet.

 

Vil du forbedre din søvn, så prøv at se på dine søvnrutiner: sluk for mobiler, tablet og tv mindst en time inden du skal sove. Spis ikke de sidste par timer inden du går i seng, og dæmp gerne lyset den sidste time inden du gerne vil sove.

Det hjælper alt sammen kroppen, så den indstiller sig på at skulle sove.

 

 

 

Stofskifte er en ret kompleks proces, der påvirker vores helbred i overgangsalderen. Vores fysiologi ændrer sig med kønshormoner der svinger, og som bidrager til mulige sundhedsmæssige konsekvenser, der kan give stofskiftesygdomme. Hvis du følger nogle af livsstilsstrategierne jeg her har nævnt, kan du beskytte dit helbred ved at sikre, at dit stofskifte er så effektivt, som det kan være, når du bliver ældre (…og det gør vi alle!)

Forløb for mænd 💪

/i , /af

Hænger du lidt i bremsen? …og hænger maven efterhånden ud over buksekanten?

Puster du når du går op ad trapper? svært ved at tage sokkerne på, Har du ondt i leddene?

Har du det sådan her, når du tænker på din krop og planer om at MANDE DIG OP i 2022?

eller sådan

Uanset, om du tænker på vægttab, som noget uopnåeligt, noget du har masser af energi til eller som noget der er rent walk-over, så har jeg et vigtigt budskab til dig:

Jeg vil gerne være din vægttabs-wing-woman i 2022

Du ved – sådan en der hjælper, støtter, hepper og guider dig den rette vej. Sådan én der både tager fra, hjælper til, inspirerer og får ideer.

Du ved – sådan en der hjælper, støtter, hepper og guider dig den rette vej. Sådan én der både tager fra, hjælper til, inspirerer og får ideer.

Målstregen behøver du ikke kæmpe dig over alene!

Stol på hende der selv har været der. Selv har været forbi bageren efter romkugler for mange gange, og som valgte at give badeværelses-vægten et kæmpe spark!

Jeg har 3 tilbud klar til dig:

Pakke #1: “Lad-os-SÅ-tabe-os”-holdet, som starter allerede 15. januar i Ølstykke eller den 12. januar i Skovlunde

3 måneders VIP vægttabsforløb – et forløb for dig der vil skabe succes med dit vægttab og liv.

DET ULTIMATIVE VÆGTTABSFORLØB er for dig, der ved, at evnen til at bevare sundheden i en travl hverdag, er en af de vigtigste færdigheder, du kan udvikle, hvis du vil holde den slanke linje og have mere glæde og overskud i livet.

Pakke #2: “Hvad-sker-der”-samtaler, som starter når DU kan

1:1 samtaler tilpasses 100% efter dine behov. Vi finder i fællesskab ud af, hvad der forhindrer dig i at få det forhold til mad, krop og sundhed, som du gerne vil have. Vi lægger en plan for, hvordan du når derhen.

Pakke #3: Fri for overspsining – 6-18 kg

10 stk. 1:1 samtaler om: Hvad vil du gerne opnå? Hvad forhindrer dig i at nå det? Hvad skal der til for at nå det? Hvad motiverer dig?

Du kan komme i kontakt med mig under hele forløbet, du får personlige værktøjer til vægttab og vi måler fedtprocent, body/age og BMI

Jeg vil elske, at guide dig på vej, og følge dig på vej mod dit helt eget personlige mål. Og JA, selvfølgelig kan du nå dit mål. Vi skal bare have fyldt nogle værktøjer i din værktøjskasse, og have fyldt din tankegang med positiv energi. Let’s do it!

 

Du er velkommen til at ringe på 2023 0707, så finder vi det forløb der passer dig

Spis elefanten i små bidder

/i , , /af

Hmm… ser du, flere af mine søde klienter tror, at de mangler motivationen til at gå i gang med et vægttab. Men det de virkelig mangler, er klarhed. Klarhed over, hvordan de kommer i gang med et vægttab.

Hvis du har læst med i tidligere blogs, så ved du, at jeg arbejder med identitetsbaserede vaner og med at indføre en 2 minutters version af en ny vane.

I denne blog, skal vi finde det ideelle tidspunkt og sted for, at indsætte den nye vane i dit liv. Med andre ord, et klart og specifikt rum for din nye vane at leve i. At få delt en – i dit hoved – uoverskuelig opgave op i små bidder, så du ubesværet kan komme hen til dit mål.

Sådan gør du:

En effektiv måde at indsætte en ny vane i dit liv er, med en “hensigt om gennemførelse”. Simpelthen lave en plan for, hvornår og hvordan du skal igangsætte den ny vane.

Forskere har konstateret, at hvis du laver en hensigt om gennemførelse, så er du mere tilbøjelig til, at følge op på dine planer og holde dig til dine nye vaner. Det gælder uanset om det handler om rygestop, at gå i seng tidligt, læse mere, tabe dig osv.

Den enkle måde, at anvende denne strategi til dine vaner, er at udfylde denne sætning:

Jeg vil (skriv det du vil gøre)
på (skriv dag og tid) i/med (skriv sted eller person)

Og HUSK: vælg små uambitiøse handlinger!
Lad mig give dig et par eksempler på, hvordan det kan se ud:

  • Jeg vil gå en tur efter aftensmaden sammen med min mand
  • Jeg vil spise en gulerod hver dag kl. 10 på mit arbejde
  • Jeg vil tage trappen, når jeg møder på arbejdet
  • Jeg vil starte hver dag med 3 armstrækninger, når jeg vågner
  • Jeg vil gå i seng 15 minutter tidligere hver aften
  • Jeg vil drikke et glas vand hver morgen inden morgenmad
  • Jeg vil forberede morgenmaden om aftenen og stille den klar i køleskabet
  • Jeg vil lave madplan til 2 dage hver søndag

Hvad skal dine små uambitiøse handlinger være?

Find det helt rigtige tidspunkt og sted at indsætte den nye vane i din daglige rutine

Bettina arbejder hjemme 2-3 gange om ugen, og har nu sat tid af til at spise frokost (uden at sidde ved skærmen) og gå en lille tur efter frokosten. 

Henriette arbejder i en børnehave og skal afsted kl. 6 om morgenen. Hun kommer ofte afsted uden morgenmad. Nu laver hun overnight oat hver aften. Den er nem at tage med, når det skal gå hurtigt.

 

Hvornår og hvor du vælger, at indsætte en ny god vane i din daglige rutine, kan gøre en stor forskel. Hvis du forsøger at tilføje meditation til din morgenrutine, men dine børn kalder på dig hele tiden, så er det ikke det rigtige valg af tidspunkt.

Din opgave lige NU er at finde en vane, som du vil arbejde med. Først når du har indarbejdet en vane, kan den forbedres.

Skriv gerne til mig hvordan det går! 

lone@gaanedivaegt.dk

Det handler om vaner, vaner, vaner…

/i , , , /af

– og hvordan du når dit mål blot ved at tænke anderledes! 💭

Hvilken af disse 3 metoder tyer du til, når du vil tabe dig – og hjælper det?

Resultatorienteret – du vil tabe dig, du fokuserer på målet og tænker forandringer

Procesorienteret – du øver dig i, at ændre vaner og kostplaner

Identitetsorienteret – du arbejder med dine overbevisninger, dit verdensbillede og dit selvbillede

De to første kan være fine, men min erfaring er, at det ikke holder i længden. Hvorimod den sidste er den holdbare løsning, som også virker på den lange bane.

Identitetsbaserede vaner skal bygges op. Du skal starte med at fokusere på, hvem DU ønsker at blive, ikke hvad du ønsker at opnå.

 

Identitetsbaseret??

Ja, identitetsbaserede vaner. Måske kender du Gun-Britt Zeller? Sej moden frisør, som siger, at skønhed og sund livsstil handler om indre balance. Jeg giver hende ret!

Henriette fra et af mine hold stilede efter frisør Gun Britts ideer om sundhed. Her er den korte version:

Enhver kan overbevise sig selv om at dyrke yoga eller meditation en eller to gange, men hvis du ikke flytter troen bag adfærden, så bliver det svært at holde fast i langsigtede ændringer. Forbedringer er kun midlertidige, indtil de bliver en del af den, du er.

  • Målet er ikke tabe sig, men at blive sundere, få mere overskud og glæde eller passe det tøj der hænger i klædeskabet
  • Målet er ikke at færdiggøre et maleri, målet er at blive kunstner
  • Målet er ikke at vinde spillet eller konkurrencen, målet er at blive en person, der øver hver dag

Den ultimative form for indre motivation er, når en vane bliver en del af din identitet.

Det er én ting at sige “Jeg er den type person, der ønsker det her”. Det er noget helt andet at sige “Jeg er den type person, der ÉR det her.”

Dette bringer os til et vigtigt spørgsmål:

Hvis din identitet spiller så vigtig en rolle i din adfærd, hvor kommer den så fra i første omgang?

I høj grad kommer din identitet ud af dine vaner. Det er som en selvforbedrende feedback-loop. Jo mere du gentager en adfærd, jo mere styrker du identiteten forbundet med den adfærd. Og jo mere du forstærker identiteten, jo mere naturligt vil det føles at gentage adfærden.

Hvis du arbejder frivilligt i en forening, begynder du at tro, at du er den type person, der bekymrer sig om børn og unge. Jo flere weekender du møder op i foreningen, jo mere styrker du den identitet, og jo lettere bliver det at se frivilligt arbejde som en del af den DU er.

Hver handling, du foretager dig, er en stemme på den type person, du ønsker at blive.

Hver vane er som et forslag: “Hey, måske er det sådan, jeg er.” Intet enkelt tilfælde vil forvandle dine overbevisninger, men efterhånden som stemmerne stiger, stiger beviserne for din nye identitet også. Og når din adfærd og din identitet er fuldt afstemt, forfølger du ikke længere adfærdsændringer. Du opfører dig simpelthen som den type person, du allerede tror du er.

Som Benjamin Franklin sagde:

 “De ting, du gør, skaber ofte de ting, du tror på.”

Tænk over din ønskede identitet og spørg: “Hvem er den type person, der kunne få det resultat, jeg ønsker?”

Hvad ville et sundt menneske gøre?

De her spørgsmål hjælper med at afsløre den ønskede identitet, du bør arbejde hen imod, og de vaner, der understøtter den identitet. Det her er måden at finde frem til, hvilken vane DU skal fokusere på.

Når du har styr på den type person, du ønsker at være, kan du begynde at tage små skridt for at styrke din ønskede identitet.

Her er nogle flere eksempler på at forbinde dine vaner med din ønskede identitet:

  • Hvis du vil skrive en bog, bør du fokusere på at blive typen, der skriver hver dag
  • Hvis du vil lære et nyt sprog, bør du fokusere på at blive den type person, der studerer hver dag
  • Hvis du ønsker at gå på førtidspension, bør du fokusere på at blive typen, der sparer penge op hver måned

Fokus bør altid være på at blive den type person, ikke at få et bestemt resultat. I starten er det langt vigtigere, at afgive små stemmer for sin ønskede identitet, end at bekymre sig om et bestemt resultat.

Dine vaner omformer din identitet på en gradvis måde. Det er langsomt og næsten umuligt at se. Du kan sjældent kende forskel på, hvem du var i går, og hvem du er i dag. Men med gentagelser vil du hver dag afgive en stemme og dine overbevisninger vil ændres!

 

Start med at fokusere på, hvem du vil blive

– ikke hvad du vil opnå

 

På alle mine hold arbejder vi med, at sundhed handler om vaner og ikke viljestyrke.