Sådan sætter du de rigtige mål og når dem!

– Konkrete og gennemprøvede metoder, som hjælper dig med at sætte mål, der er realistiske at nå!

 

I den moderne verden sætter vi mål for næsten alt. Vi sætter mål for vores karriere, vores helbred, vores økonomi, vores kondition, vores vægt og livet i sin helhed. På den måde er vi konstant bevidste om vores næste milepæl. Men det vi ofte ikke er opmærksomme på, når vi sætter nye mål, er strategien for, hvordan vi faktisk har tænkt os at nå målet. Det dykker vi nærmere ned i nu.

 

De fleste målsætningsøvelser starter med, at en overbetalt konsulent står ved en tavle og spørger noget i stil med: “Hvordan ser succes ud for dig? Helt konkret, hvad vil du opnå?”

 

Men hvis vi er seriøse omkring at nå vores mål, bør vi faktisk starte med et meget andet spørgsmål. I stedet for at overveje, hvilken slags succes vi ønsker, bør vi spørge: “Hvilken slags smerte vil jeg have?” Det lyder måske underligt, men årsagen er faktisk logisk.

 

Det er nemlig nemt at sætte sig et mål. Hvem vil ikke gerne vinde en maraton, tabe sig eller tjene flere penge? Alle ønsker at nå disse mål.

 

Den rigtige udfordring består ikke i at beslutte, om du vil have resultatet, men snarere om du er villig til at acceptere de ofringer, det kræver at nå målet. Vil du have den livsstil, der følger med din søgen? Vil du have den kedelige og grimme proces, der kommer før det spændende og gode resultat?

 

Det er nemt at sidde og tænke over, hvad vi hypotetisk kunne gøre, eller hvad vi gerne vil. Det er en helt anden ting at acceptere de afvejninger, der følger med vores mål. Alle vil have en guldmedalje. De færreste ønsker at træne som en atlet.

 

Dette bringer os til vores første nøgleindsigt; Målsætning handler ikke kun om at vælge de belønninger, du vil nyde, men også om de omkostninger, du er villig til at betale.

 

3 effektive metoder til at sætte realistiske mål og nå dem!

 

  • Eliminér dine øvrige mål

Ifølge The Four Burners teori, der er fremlagt af forfatteren og produktivitetseksperten James Clear, er en af de største barrierer for at nå vores mål de andre mål, vi har. Med andre ord, vores mål konkurrerer med hinanden om vores tid og opmærksomhed, hvilket bliver en barriere for at nå dem. Hver gang du jagter et nyt mål, skal du derfor trække fokus og energi fra dine øvrige mål.

 

  • Strukturér dine mål med en plan

Forskning viser, at mennesker er 2-3 gange mere tilbøjelige til at holde fast i deres mål, hvis de laver en specifik og konkret plan for hvornår, hvor og hvordan de vil kæmpe for at nå målet. Det kan være ved at notere følgende på ugebasis, så man holder sig selv fast på at få det gjort:

 

I løbet af den næste uge vil jeg deltage i mindst 20 minutters træning på

[DAG] kl. [TID PÅ DAGEN] på/i [LOKATION].

 

  • Implementér dine nye mål og rutiner i dine eksisterende

Hjernen kan gode lide faste rutiner og mønstre, som den kan følge, uden at anstrenge sig for meget. Derfor kan det også være svært for hjernen at implementere nye rutiner. En måde hvorpå man kan ”snyde” hjernen til at tro, at det er en fast rutine, der skal udføres, er at implementere de nye rutiner i de eksisterende rutiner. Det kan du gøre ved at notere følgende:

 

Før/efter [EKSISTERENDE VANE], vil jeg [NY VANE]

 

Her er to eksempler:

 

  • Meditation: Efter jeg har brygget min morgenkaffe, vil jeg meditere i et minut.
  • Pushups: Inden jeg tager mit morgenbad, vil jeg lave 10 pushups.

Mangler du et kærligt skub til at nå dit vægttabsmål?

Kom i gang med din nye livsstil i et trygt og socialt fællesskab eller igennem et individuelt forløb, hvor du får SENSE-principperne helt ind under huden. Vi tager afsæt i dine vaner, rutiner og udfordringer og arbejder med at få et naturligt og afslappet forhold til mad, hvor det er tilladt at spise alt. Vi gør op med slankekure og fokuserer i stedet på en livsstilsændring, som hjælper dig med at opnå et langsigtet og varigt vægttab.

 

Hold i Lyngby, Ølstykke og Skovlunde

Kom med på et af mine hold og lær, hvordan du genvinder kontrollen over dit liv og din krop. På holdene bliver du en del af et varmt, motiverende og trygt fællesskab. På Sense-kickstart mødes vi 5 gange, og du kan deltage både i Skovlunde, Lyngby og Ølstykke:

Individuelt forløb – fysisk eller online

Ønsker du en individuelt forløb, der er skræddersyet efter dine behov, udfordringer og konkrete mål? Læs mere om de individuelle forløb,Så kontakt mig for en uforpligtende samtale på lone@gaanedivaegt.dk

Du er også altid velkommen til at ringe til mig og høre nærmere om mine forløb på:

+45 20 23 07 07

Lone bødkerholm

Ernæringsekspert, vanecoach  og madmentor i spisepsykologi

 

I dag har jeg lyst til at give op

Kender du det med at have lyst til at give op? Nå, i dag kæmper jeg. I dag har jeg ikke lyst til at spise efter SENSE eller OA metoden. I dag har jeg ikke lyst til at holde mig til rutinen. I dag føler jeg ikke, at jeg har overskud til at træne, og jeg føler ikke, at jeg har tid nok til at food preppe. I dag har jeg lyst til at give op.

Her er hvad jeg prøver at minde mig selv om, når jeg har lyst til at give op…

Overvej enhver tanke, du har, som et forslag, ikke noget du SKAL. Lige nu fortæller min krop, at jeg føler mig træt. Det tyder på, at jeg giver op. Det tyder på, at jeg tager en lettere vej.

Hvis jeg holder en pause et øjeblik, kan jeg dog opdage nye ideer. Mit mindset siger at jeg vil have det godt at få food preppet og at jeg aldrig fortryder at gå en tur. Jeg vil også respektere den identitet, som jeg ønsker at opbygge, når jeg holder mig til tidsplanen. jeg har faktisk evnen til at gå efter mit vægttabs mål, selv når jeg ikke har lyst.

Husk, at ingen af disse forslag er ordrer. De er blot muligheder. Jeg har magten til at vælge, hvilken mulighed jeg følger.

Læs mere her om hvordan du kommer i mål>>>>>>

Koldskål med jordbær

Det svært at finde en mere himmelsk sommerspise end hjemmelavede koldskål og især når den fyldes med danske jordbær i sæson.

På OA-metoden har du 2½ dl mælk om dagen, så dette er en perfekt dessert

Til 4 personer

Hvad skal du bruge

  • 0,5 l kærnemælk
  • 0,5 l græsk Yoghurt
  • 2 spsk hytteost
  • 5 spsk piskefløde
  • Sukker efter smag
  • Saft af 1/2 økologisk citron
  • Skal af 1-2 økologiske citron
  • 1 tsk vanilje korn
  • Citronolivenolie
  • 320 g Jordbær skåret i både

Koldskålen kan sagtens laves en dag i forvejen. Bland alle koldskålingredienserne sammen i en skål. Blend godt med en stavblender, så koldskålen bliver dejlig luftig. Stil på køl.

Blend koldskålen igennem lige inden servering. Server med solmodne jordbær og et par dryp olie over hver tallerken.

Drømmer du om kammerjunker, svare 25 g i kalorier af Karen Volf til 1 skive rugbrød.

Uden kammerjunker er der 125 kcal i en portion

Protein 4,3 g – kulhydrater 10 – fedt 6,8 g og 1,5 g kostfiber

 

Broccoli salat med sorte bønner

Her er forårets favorit broccoli salat med den bedste dressing, som er let cremet og syrlig. De sunde bønner kan selvfølglig erstattes med f.eks kylling, men jeg er vild med de sorte bønner i denne sennepsdressingen og det gør retten mere overgangsalder venlig.

Hvad skal du bruge

  • 1 broccoli
  • 2 spsk olivenolie
  • 2 spsk mayo
  • 1 spsk æblecidereddike
  • 1 tsk Dijon sennep
  • 1 tsk ahornsirup eller honning
  • hvidløgspulver
  • ¼ teskefuld havsalt
  • ½ rødløg i tern
  • 2 spsk tørrede tranebær

Soya mandler

  • 2 spsk mandler
  • 2 spsk græskarkerner
  • 1 spsk tamari/soya
  • ½ teskefuld sirup
  • ¼ teskefuld røget paprika, mere efter smag

Hvad skal du gøre:

Skær broccolien i mindre stykker og hæld kogende vand over. Lad det trække 1-2 min.

Skyl de sorte bønner.

Pisk olivenolie, mayo, æblecidereddike, sennep, sirup, hvidløg og salt sammen i bunden af en stor skål. Tilsæt broccoli, bønner, løg og tranebær og spå om pålæg.

Læg mandlerne og græskarkernerne på bagepladen, top med soya, sirup og røget paprika og spred det i et tyndt lag. Bages 10 til 14 minutter eller indtil den er gyldenbrun. Lad dem afkøle i 5 minutter.

Fordel mandlerne og græskarkerne i salaten.

Asparges salat

Denne salat er en rigtig forårsbebuder med sprøde asparges og radiser.

Hvad skal du bruge:

2 personer

  • 200 g asparges
  • 100 g ærter
  • 4-6  radiser (tynde skiver)
  • ½ avocado
  • 150 g edamamebønner
  • 50 g puckost
  • 2 spsk citronolivenolie
  • Evt 2 knækbrød

Hæld kogende vand over edammamebønnerne, aspargesene  og ærterne.

Saml salaten med citronolie.

Skær avocadoen i mindre stykker og smuldrer puckosten hen over salaten.

Serverer knækbrød til

 

Har du bær i fryseren?🍓 🍑 🥝 🥭

Så får du her en nem ide til dessert eller morgenmad, du kan lave på få minutter

 

Typer af frugter, der fungerer bedst

Mange frugter er søde nok til, at du kan bage dem uden tilsat sukker.

Tranebær og rabarber, får brug for noget sødemiddel eller søde det med f.eks jordbær.

 

Mine favoritter er hindbær, blåbær, mango og brombær.

Stenfrugt som ferskner, blommer osv.

Rabarber om foråret.

Æbler, pærer og tranebær om efteråret

I denne uge taler jeg om antiinflammatorisk kost på holdene, så er det naturligt at kigge på

fermenterede fødevarer som kimchi, kombucha og surkål, som er meget populære – og det samme gælder for kefir. Men hvad er kefir egentlig? Hvad er det godt for?

Kefir er et fermenteret mælkeprodukt tilsat bakterie- og gærkultur, ordet “kefir” stammer fra tyrkisk og betyder “at have det godt”.

Probiotika i kefir gavner din tarmsundhed

Syrnede mælkeprodukter som kefir indeholder probiotika, som er en række mikroorganismer med sundhedsfremmende effekter. Kefir er især rig på en række forskellige mælkesyrebakterier. Probiotika gavner sammensætningen af dine tarmbakterier hvilket kan forebygge en række tarmproblemer og derudover stimulerer probiotika immunforsvaret.

Kefir indeholder calcium og kombineret med D-vitamin tilskud forbygger knogleskørhed, som rammer 1 ud af 3 kvinder efter overgangsalderen.

 

Min ”mælke blanding”blanding

1 portion morgenmad eller til 2 person som en dessert

  • 1 dl kefir (køber den hos supermarked)
  • 1 dl græsk yoghurt 2 % (skyr kan også bruges)
  • 2 spsk hytteost
  • 1 tsk vanilje
  • 1 tsk sirup eller honning
  • 1 spsk citronolie

Anretning

Mælkeblanding , 1 spsk. mysli som topping på 50 gram frugt

280 kcal – protein 24 gram – kulhydrater 59 gram – fedt 16 g

 

Spis elefanten i små bidder

Hmm… ser du, flere af mine søde klienter tror, at de mangler motivationen til at gå i gang med et vægttab. Men det de virkelig mangler, er klarhed. Klarhed over, hvordan de kommer i gang med et vægttab.

Hvis du har læst med i tidligere blogs, så ved du, at jeg arbejder med identitetsbaserede vaner og med at indføre en 2 minutters version af en ny vane.

I denne blog, skal vi finde det ideelle tidspunkt og sted for, at indsætte den nye vane i dit liv. Med andre ord, et klart og specifikt rum for din nye vane at leve i. At få delt en – i dit hoved – uoverskuelig opgave op i små bidder, så du ubesværet kan komme hen til dit mål.

Sådan gør du:

En effektiv måde at indsætte en ny vane i dit liv er, med en “hensigt om gennemførelse”. Simpelthen lave en plan for, hvornår og hvordan du skal igangsætte den ny vane.

Forskere har konstateret, at hvis du laver en hensigt om gennemførelse, så er du mere tilbøjelig til, at følge op på dine planer og holde dig til dine nye vaner. Det gælder uanset om det handler om rygestop, at gå i seng tidligt, læse mere, tabe dig osv.

Den enkle måde, at anvende denne strategi til dine vaner, er at udfylde denne sætning:

Jeg vil (skriv det du vil gøre)
på (skriv dag og tid) i/med (skriv sted eller person)

Og HUSK: vælg små uambitiøse handlinger!
Lad mig give dig et par eksempler på, hvordan det kan se ud:

  • Jeg vil gå en tur efter aftensmaden sammen med min mand
  • Jeg vil spise en gulerod hver dag kl. 10 på mit arbejde
  • Jeg vil tage trappen, når jeg møder på arbejdet
  • Jeg vil starte hver dag med 3 armstrækninger, når jeg vågner
  • Jeg vil gå i seng 15 minutter tidligere hver aften
  • Jeg vil drikke et glas vand hver morgen inden morgenmad
  • Jeg vil forberede morgenmaden om aftenen og stille den klar i køleskabet
  • Jeg vil lave madplan til 2 dage hver søndag

Hvad skal dine små uambitiøse handlinger være?

Find det helt rigtige tidspunkt og sted at indsætte den nye vane i din daglige rutine

Bettina arbejder hjemme 2-3 gange om ugen, og har nu sat tid af til at spise frokost (uden at sidde ved skærmen) og gå en lille tur efter frokosten. 

Henriette arbejder i en børnehave og skal afsted kl. 6 om morgenen. Hun kommer ofte afsted uden morgenmad. Nu laver hun overnight oat hver aften. Den er nem at tage med, når det skal gå hurtigt.

 

Hvornår og hvor du vælger, at indsætte en ny god vane i din daglige rutine, kan gøre en stor forskel. Hvis du forsøger at tilføje meditation til din morgenrutine, men dine børn kalder på dig hele tiden, så er det ikke det rigtige valg af tidspunkt.

Din opgave lige NU er at finde en vane, som du vil arbejde med. Først når du har indarbejdet en vane, kan den forbedres.

Skriv gerne til mig hvordan det går! 

lone@gaanedivaegt.dk

Det handler om vaner, vaner, vaner…

– og hvordan du når dit mål blot ved at tænke anderledes! 💭

Hvilken af disse 3 metoder tyer du til, når du vil tabe dig – og hjælper det?

Resultatorienteret – du vil tabe dig, du fokuserer på målet og tænker forandringer

Procesorienteret – du øver dig i, at ændre vaner og kostplaner

Identitetsorienteret – du arbejder med dine overbevisninger, dit verdensbillede og dit selvbillede

De to første kan være fine, men min erfaring er, at det ikke holder i længden. Hvorimod den sidste er den holdbare løsning, som også virker på den lange bane.

Identitetsbaserede vaner skal bygges op. Du skal starte med at fokusere på, hvem DU ønsker at blive, ikke hvad du ønsker at opnå.

 

Identitetsbaseret??

Ja, identitetsbaserede vaner. Måske kender du Gun-Britt Zeller? Sej moden frisør, som siger, at skønhed og sund livsstil handler om indre balance. Jeg giver hende ret!

Henriette fra et af mine hold stilede efter frisør Gun Britts ideer om sundhed. Her er den korte version:

Enhver kan overbevise sig selv om at dyrke yoga eller meditation en eller to gange, men hvis du ikke flytter troen bag adfærden, så bliver det svært at holde fast i langsigtede ændringer. Forbedringer er kun midlertidige, indtil de bliver en del af den, du er.

  • Målet er ikke tabe sig, men at blive sundere, få mere overskud og glæde eller passe det tøj der hænger i klædeskabet
  • Målet er ikke at færdiggøre et maleri, målet er at blive kunstner
  • Målet er ikke at vinde spillet eller konkurrencen, målet er at blive en person, der øver hver dag

Den ultimative form for indre motivation er, når en vane bliver en del af din identitet.

Det er én ting at sige “Jeg er den type person, der ønsker det her”. Det er noget helt andet at sige “Jeg er den type person, der ÉR det her.”

Dette bringer os til et vigtigt spørgsmål:

Hvis din identitet spiller så vigtig en rolle i din adfærd, hvor kommer den så fra i første omgang?

I høj grad kommer din identitet ud af dine vaner. Det er som en selvforbedrende feedback-loop. Jo mere du gentager en adfærd, jo mere styrker du identiteten forbundet med den adfærd. Og jo mere du forstærker identiteten, jo mere naturligt vil det føles at gentage adfærden.

Hvis du arbejder frivilligt i en forening, begynder du at tro, at du er den type person, der bekymrer sig om børn og unge. Jo flere weekender du møder op i foreningen, jo mere styrker du den identitet, og jo lettere bliver det at se frivilligt arbejde som en del af den DU er.

Hver handling, du foretager dig, er en stemme på den type person, du ønsker at blive.

Hver vane er som et forslag: “Hey, måske er det sådan, jeg er.” Intet enkelt tilfælde vil forvandle dine overbevisninger, men efterhånden som stemmerne stiger, stiger beviserne for din nye identitet også. Og når din adfærd og din identitet er fuldt afstemt, forfølger du ikke længere adfærdsændringer. Du opfører dig simpelthen som den type person, du allerede tror du er.

Som Benjamin Franklin sagde:

 “De ting, du gør, skaber ofte de ting, du tror på.”

Tænk over din ønskede identitet og spørg: “Hvem er den type person, der kunne få det resultat, jeg ønsker?”

Hvad ville et sundt menneske gøre?

De her spørgsmål hjælper med at afsløre den ønskede identitet, du bør arbejde hen imod, og de vaner, der understøtter den identitet. Det her er måden at finde frem til, hvilken vane DU skal fokusere på.

Når du har styr på den type person, du ønsker at være, kan du begynde at tage små skridt for at styrke din ønskede identitet.

Her er nogle flere eksempler på at forbinde dine vaner med din ønskede identitet:

  • Hvis du vil skrive en bog, bør du fokusere på at blive typen, der skriver hver dag
  • Hvis du vil lære et nyt sprog, bør du fokusere på at blive den type person, der studerer hver dag
  • Hvis du ønsker at gå på førtidspension, bør du fokusere på at blive typen, der sparer penge op hver måned

Fokus bør altid være på at blive den type person, ikke at få et bestemt resultat. I starten er det langt vigtigere, at afgive små stemmer for sin ønskede identitet, end at bekymre sig om et bestemt resultat.

Dine vaner omformer din identitet på en gradvis måde. Det er langsomt og næsten umuligt at se. Du kan sjældent kende forskel på, hvem du var i går, og hvem du er i dag. Men med gentagelser vil du hver dag afgive en stemme og dine overbevisninger vil ændres!

 

Start med at fokusere på, hvem du vil blive

– ikke hvad du vil opnå

 

På alle mine hold arbejder vi med, at sundhed handler om vaner og ikke viljestyrke.

Bevæger🚶 du dig mod – eller væk fra dit mål?

Når du beslutter dig for, at nu skal det være med vægttabet. Så gør du højst sandsynligt det, som de fleste gør. Du griber i værktøjskassen efter de gammelkendte strategier.

Det kan være:

  • At forbyde dig selv bestemte typer af mad, brød, vin, kage..
  • Motivere dig selv med selvkritik
  • Beslutte dig for at følge din kur 100%
  • Lede efter den perfekte slankekur (den det aldrig er svært at følge).

Men spørg lige dig selv, før du går i gang – hvordan har de egentligt virket indtil nu? Har du opnået det varige vægttab du håbede på, da du første gang gik på en kur?

Eller:

Har du tværtimod oplevet, at de velkendte strategier over tid har forstyrret din spisning mere end de har gavnet?

  • Måske tænker du på mad non-stop (eller mange timer om dagen)?
  • Måske er du begyndt at have overspisninger, hvor du ikke føler du kan stoppe med at spise, selvom du gerne vil?
  • Hvor meget har du taget på siden din første slankekur?
  • Eller måske oplever du yoyovægt– fordi du hele tiden svinger mellem slankekur og kontroltab?

Hvis du kan genkende dig selv i ovenstående.

Er det så ikke tid til at skifte strategi og prøve noget, som bryder den onde cirkel af forbud og overspisninger?.

Som ekspert i mad og psyke, kan jeg lære at slippe for overspisning og få madro, så du kan genfinde et naturligt forhold til mad.

Jeg tilbyder rådgivning, som er vigtig når vi arbejder med sundhed, så du kan lære at navigere i hvad der er det er den rigtige balance i kost, søvn m.m.

Jeg har selv kæmpet med vægten og tabt 27 kilo og forstår den rejse du skal på fra indre madkaos til madro.

Du er velkommen til at skrive til mig, hvis du ønsker min hjælp på lone@gaanedivaegt.dk

Overgangsalder og svedeture

BAM! Der kom den igen. Nærmest ud af det blå. Sveden vælter frem. Rød i hovedet kæmper man for at få tøj af. Man spejder rundt i lokalet for at se, hvor den nærmeste dør eller vindue er, så man kan få frisk luft NU!

Ja, den er “charmerende” og overvældende den overgangsalder… Men faktisk kan lidt logik og en praktisk tilgang til udfordringerne, hjælpe dig på vej, til at mindske de ubehagelige “udbrud” af pludselige hede-svedeture:

Det er faktisk helt normalt, at du sveder meget om natten eller i løbet af dagen. Mange oplever også, at de pludselig lider af tørhed og irriterede hud – samt døjer med hovedpine. Men hvorfor?

Dehydrering påvirker ALT!

Østrogen gør det lettere for vores væv at bevare fugt.
Når vi går i overgangsalderen, falder østrogen-niveauet og den samlede væskemængde i kroppen fra 60-70% ned til blot 55%.

Dét er et betydeligt fald – og derfor reagerer kroppen!

 

Dehydrering, siger du??

Jep, dehydrering. Hent et glas vand, så du er klar til at høre, hvordan det påvirker DIN krop, hvis du ikke får nok at drikke: 

  • Lad os starte med din hjerne. Ifølge neuroforsker Dr. Lisa Mosconi, er “80% af hjernens indhold faktisk vand. Og hver eneste kemiske reaktion, der sker i hjernen, har brug for vand, herunder energiproduktion. Så hvis du ikke har vand nok, vil din hjerne bare ikke være i stand til at lave energi. Selv et minimalt tab af vand, som 2% reduktion, hvilket ikke engang er klinisk dehydrering, det er bare en meget mild dehydrering – det kan faktisk forårsage neurologiske symptomer, som østrogen hjernetåge, forvirring, træthed, svimmelhed og endnu værre.”
  • Nogle døjer med tab af hår, negle, tør og kløende hud
  • Forstoppelse og oppustethed er almindelige tegn på dehydrering – og det er hormonel hovedpine også
  • Blærebetændelse, kan også skyldes dehydrering


HUSK 

at koffeinholdige, kulsyreholdige og sukkerholdige drikkevarer IKKE har de samme fordele, som du får fra almindeligt vand

Ét godt gratis råd til DIG!

Mit råd er: Start med 1 glas vand før hvert måltid

Flere forskningsstudier har faktisk undersøgt, hvad der sker med folks kalorieindtag, når de drikker et stort glas vand inden et måltid.

I et studie med 41 overvægtige, satte man halvdelen af dem til at indtage 500 ml vand 30 minutter inden deres tre hovedmåltider, i kombination med at begge grupper var på et vægttabsforløb.

Efter 3 måneder så man at gruppen, der drak vand inden måltiderne, havde tabt sig omkring 2 kg mere, svarende til omkring 44% større vægttab.

Der er altså god grund til at tro, at vand inden et måltid reducerer appetitten, og at det kan være med til at hjælpe et vægttab på vej!

Hvor meget skal man egentlig drikke, for at mindske dehydrering og overgangsalder-symptomer?

Ifølge læger i fysioterapi, Bri og Meagan, kan du opdele din kropsvægt i tre, og det er, hvor mange dl væske du skal forbruge på en dag. For en person på 75 kg, er det 20 dl om dagen.

Hvis du lider af nattesved og hedeture, har du brug for endnu mere vand for at kompensere for det ekstra tab. Det vil også hjælpe dig med at sænke dine andre symptomer, som træthed og svimmelhed i overgangsalderen.

Ja, det er meget – men du er i overgangsalderen. Og jo… det VIL påvirke, hvor mange gange du skal tisse på en dag.

 

Gir’ det mening? Måske kunne det også gi’ mening at få et indspark til, hvilke madvarer der gir’ dig den nemmeste vej gennem overgangsalderen? Så tjek mine ”vægttab i overgangsalderen” ud HER!

Hvis du er i tvivl kontakt altid din læge

Hormonal Changes During Menopause and the Impact on Fluid Regulation (nih.gov)