Plan til madro og vægttab

 

Dit mønster, er det der tegner sig i din spisning. Dit mønster er din nuværende strategi, som altså både rummer de regler du har i din spisning, de overbevisninger du har omkring mad, som danner din adfærd. Du bliver nødt til at kende dit mønster, for at vide, hvilke dele af det, du ønsker at bryde med om det er pleaser, trøst-, sukker-, over- eller underspisning.

  1. Hvordan er dit forhold til f.eks til sukker? Er det tilladt eller er det forbudt? Har du en plan for om du skal spise det hver dag
    1. eller har du feks et klippekort der tillader 500 kcal om ugen
    2. eller kører du en sukkerfri måned
    3. Spiser du 3 måltider om dagen med alle håndfuldene
    4. Faster du, husker du at prioritere proteiner
    5. Spiser du en kost, der reducerer hedeture eller inflammation i kroppen?
    6. Spiser du på følelser?

Værktøjer til følelsesmæssig spisning, til reducering af mængder, forslag til sunde mellemmåltider, få styr på dit spisemønster om det er faste, antiinflammatorisk eller overgangsalderen. Du får selvfølgelig løbende opskrifter.

 

Søvn Rigtig mange af vores kunder har søvnudfordringer. Alene behovet for vækkeure antyder, at vi tvinger os ud af søvnen. Og behovet for koffein peger på, at vi ikke kan vågne. Når vi starter vores livsstilsomlægning med mad og træning, starter vi egentlig et forkert sted. Vi burde nemlig starte med søvnen. Derfor har jeg placeret søvnen som et af de første trin.

 

Fordøjelse Du kender det sikkert godt, hvis du er forstoppet, så kan det føles helt invaliderende og du har svært ved at finde ro. Hvis du er oppustet, så føler du dig træt, uoplagt og utilpas. Det du spiser og drikker og især mængderne har stor indflydelse på, hvordan din fordøjelse fungerer og hvordan du går og har det.

Dine behov, handler om det du søger, gennem dit spisemønster. I et forstyrret forhold til mad, handler det næsten altid om et behov for at blive set, hørt, elsket eller at føle sig god nok. Hvis du ikke ved, hvad du søger gennem dit spisemønster, og hvis du ikke lærer at give dig selv netop det, på anden vis, ja så vil det være rigtig svært at erstatte madstress med mere madro.

Din krop, Der er ikke noget forkert i at ville tabe sig, men det sunde vægttab starter der, hvor du begynder at holde af din krop, som den er – med fedt på. Det er så enkelt, og alligevel pisker mange sig selv med regler og forbud og selvhad. Madstress kommer fra hovedet, mens madro kommer mere fra kroppen. At spise i overensstemmelse med kroppens behov og dine lyster, er mindre tænkt og mere følende. For at kunne nå dertil kræver det, naturligvis, at du kan mærke kroppen, og at du er i kontakt med kroppen.

Din frygt, er den der holder dig fast i et forstyrret spisemønster. Din frygt er din beskytter fra det farlige, den fortæller dig der vil ske, hvis du for eksempel slipper kontrollen eller reglerne. Din frygt hænger ofte sammen med din længsel på den måde, at frygten overbeviser dig om, at din længsel bliver opfyldt, hvis bare du følger dens strategier.

Kender du dine værdier. Mange synes det er rigtig svært at sætte ord på deres værdier, ofte hænger de sammen med det at, vi er søde og hjælpsomme er det vi fik ros for som barn, men er det der virkelig er det vigtigste for dig. Hjælper det dig med dit vægttab? Når du kender dine værdier, kan de ses som et kompas til det liv, du virkelig ønsker at leve.

Din nye strategi, er den, der skal hjælpe dig mod det liv du ønsker, som måske er et liv med mere madro. Din nye strategi er den der skal erstatte dit nuværende mønster, og de vaner der ligger forbundet med det. Din nye strategi er ikke en, du bygger op fra den ene dag til den anden, det er en der tilpasses dit ståsted i et tempo som både udfordrende, men også trygt for dig.