Efter at have kigget billeder fra sommerferien med familien igennem blev Lise enig med sig selv om, at nu måtte der ske noget. Lise besluttede sig for at møde op på mit Ølstykke hold d. 4 august, hvor hun tilmeldte sig for 3 måneder.

Ambitionen var at tabe sig én gang for alvor, og holde vægten efterfølgende. Lise har kæmpet med yoyo vægt siden hun var 17 år gammel.

Ved første vejning meddelte Lise, at hun ikke kunne komme hver lørdag, da hun prioriterede hendes 2 piger, der skulle køres til svømning og skøjtning om lørdagen.

Min tanke om denne melding var, at hvis vi skulle få Lise i mål, så skulle hun også prioritere sig selv. Vi har sidenhen arbejdet intensivt med de vaner, der har forhindret hende i at nå hendes vægttabsmål. Jeg foreslog Lise et bootcamp forløb, hvor hun sammen med andre kunne arbejde med vaner, og de tanker der forhindrede hende i at nå hendes mål.

Lise havde to hovedudfordringer, som vi sammen måtte arbejdet med

Kage:

Lise elsker kager og da intet er forbudt på Sense, så har hver uge kunne se frem til at nyde en kage, hjemmebagt eller en kanelsneglkage fra bageren. Før i tiden ville hun falde tilbage i gamle vaner, hvis hun spiste et stykke kage, fordi hun havde overbevist sig selv om, at det var forbudt at spise. Et styk kage blev derfor til en hel dag eller en hel uge, hvor hun havde givet op, ”fordi så kunne det også bare være lige meget”. Ved at arbejde med indstilling til det ”de usmarte madvare”, er Lise nu i stand til at spise et enkelt stykke kage, nyde det, og fortsætte med de sunde vaner efter. (Fordi det er nemlig ikke lige meget).

Motion:
Lise kunne ikke finde tid til at være aktiv i hverdagen, og det var derfor en stor udfordring at komme op på de 10.000 skridt, som er anbefalet dagligt. I december måned lavede vi en aftale om at hun skulle gå med hunden for hendes egen skyld. Vi skiftede derfor hendes mind-set, så det at gå med hunden ikke bare var noget, der skulle overstås. Det skulle tværtimod være hendes frirum for at komme ud i naturen og være aktiv.

Resultat: Den dag i dag bliver bilen hjemme når der skal handles i Fakta, og til sommer skal hun gå Caminoen, hvor hun skal gå 140 kilometer.
Hun er stadigvæk en mor med stort ”M”, men hun husker også sig selv nu. Uanset, hvor travlt hun har, så møder hun op hver eneste lørdag.
Selvom Lise har spist kage hver uge, så har hun tabt 39 kg på 9 måneder fordi hun har arbejdet med sine vaner.

Læs mere om Bootcamp her