Sense gav mig muligheder i stedet for begrænsninger
Birte har tabt 30 kg og taber sig forsat ved at spise Sensekost. De 30 kilo Birte har vinket farvel til er 30 kg, som hun har båret har rundt på gennem hele livet. Vi snakker derfor hverken vægtøgning i forbindelse med graviditet eller vægtøgning som skyldes overgangsalderen. Det er 30 + kilo der har været en del af Birtes liv siden hun var teenager, og som har været en overvægt hun har båret rundt på, som resultat af hårde følelsesmæssige udfordringer. Birthe har valgt at dele baggrunden for hendes overvægt og på den måde sprede den glæde og overskud hun oplever den dag i dag. Birte er vokset op med de hurtige løsninger og fik udskrevet slankepiller som 13 årig hos lægen. Dette hjalp ikke en meter, da Birte fortsat spiste som hun plejede, og kun ændrede sit indtag ved at tage en lille slankepille hver dag. Vægten steg fortsat drastisk, da Birte måtte opleve at miste sin mor i en alder af 17 år. Her trådte overspisning til som en trøst og som en umiddelbar løsning på det hjerteskærende tab. Overspisningen gjorde at Birtes vægt var på 100 kg da hun flyttede hjemmefra som 18 årig. Lige siden har Birte været på tusinde af forskellige slankekure, som alle har resulteret i, at hun stod samme sted som hun startede med følelsen af at hun var tyk, tung og trist. Birte forklarer at hun ” spiste sine følelser” og på den måde brugte mad som en støtte. Støtten som virker så uskyldig og som din bedste ven, når du virkelig har brug for den. Det er dog desværre en ond cirkel at få viklet sig ind i, som har alvorlige konsekvenser. ”Gener som resultat af min overvægt har været mine knæ, som jeg har været rigtig ked af. Jeg ønskede så inderligt at undgå en knæoperation, og det kunne jeg, hvis jeg tabte mig”. Birte indså at hun havde brug for hjælp til at tabe sig og få livsglæden igen. Selvom Birte gjorde klart, at hun havde brug for hjælp lagde hun lige så stort ansvar hos sig selv. ”Jeg må kunne gøre noget selv med hjælp fra Sense”. Med denne indstilling smed Birte 30 kg og holder vægten og bliver ved med at tabe sig. ”Sense gav mig muligheder i stedet for begrænsninger. Det er overskueligt og nemt at huske. Jeg må spise 10 g chokolade hver dag og lave desserter med sund fornuft. Jeg elsker at lave wokmad og salater. Jeg spiser eksempelvis en omelet med grøntsager eller bananpandekager om morgenen. Derudover cykler jeg hver anden dag 25 km frem og tilbage fra arbejde og tilmed er jeg begyndt at spille golf. Alle disse ting kunne jeg ikke for 1 år siden. Jeg nyder at alting er blevet lettere og mit humør har aldrig været bedre. Sense har givet mig nogle værktøjer, som jeg ville holde fast i for altid”.