Cowboygryde
Denne ret er inspireret af min første slankebog fra 90érne af Fitness guruen Susan Powter og så er den piftet op med fedt og færre kulhydrater, så den kan spises som et Sensekost måltid.
Lav hellere en dobbelt portion, den er perfekt at fryse ned.
Du kan tø den op, varme den og prøve at lægge den i:
- Tortilla
- som fyld i en omelet
- Servere den med blomkålsris
Hvad skal du bruge:
4 personer i 2 dage
1,6 kg okseklump i tern
1 boullionterning
1 tsk salt og peber
1 spsk smør
8 alm løg
4 fed hvidløg
Tørrede krydderier Merian, laurbærblade og timian
2 dl rødvin
1 kg gulerødder(jeg havde en pastinak der røg i)
1 selleri
2 kilo søde kartofler
1 dåse kokosmælk
40 gram revet parmesan
frisk timian
½ pose grønne bønner
Pil løgene og skær dem i tern, brun dem i gryden med lidt smør.
Kødet skæres i store tern og krydderes med krydderierne og brunes sammen med løgene.Når kødet er brunet, lægges alle grøntsagerne i sammen med 1 boullionterning og rødvin. Sørg for at grøntsagerne er lige dækket med vand. Lad det simre 1 time til kødet er mørt. Jævn det med et par kartofler og evt lidt kokosmælk. Smag til med salt og peber og frisk timian. Der kan tilsættes kulør hvis man ønsker en mørkere sovs.
De søde kartofler skrælles og koges ca 15-20 min, blendes med kokosmælk, revet parmesan og salt og peber.