Til dig som glemmer at overholde dine aftaler med dig selv
Kan det tælles på mere end 2 hænder , hvor mange gange du har sagt til dig selv at; fra på mandag vil jeg spise sundt? Og kan det tælles på lige så mange hænder, hvor mange gange det varede i liiiige indtil fredag – måske kun onsdag?
Læs her om hvordan vi gør det ugentlige ”nytårsfortsæt” til en fast aftale med dig selv, som du rent faktisk holder denne gang.
”I den kommende uge står jeg op kl. 05:30 og løber 5 km. Jeg må ikke snacke mellem måltiderne og jeg rør intet sukker”
- Du har nu formuleret specifikke mål
- Du kender motivationen (sommerklar of course)
- Du har lavet reglerne
- Og planlagt det hele i din kalender
Hvorfor kan det så være SÅ svært at overholde aftalerne med dig selv?
Som i alle andre henseender i livet er vi nødsaget til, at sætte realistiske mål. Lige så vel fungerer det med vægttab og kostomlægning. Det er meget basalt, men ikke desto mindre virkelig hårdt. Derfor skal du sørge for, at være din egen bedste ven, og lægge realistiske planer på en måde så du sikrer, at du ikke skuffer dig selv endnu engang. Der er tale om nogle helt basale behov, der skal dækkes, før vi kan nå i mål med en sund livsstil.
- 8 timers søvn
- Faste måltider
- Masser af vand
- Motion
- Sollys
Hvis ikke der bliver taget højde for ovenstående vil du højst sandsynligt ende med klør fem i slikskålen, fordi kroppen får lyst til sukker grundet træthed. Eller måske du overspiser til aftensmaden, fordi du ikke nåede frokost.
Måske du sidder nu med den ærgerlige følelse af at have brugt tid på, at læse en artikel om, hvor vigtig det er at drikke vand? O g måske du finder det utrolig irriterende, at blive påduttet den langsomme løsning igen, når du nu virkelig gerne vil tabe dig hurtigt og effektivt?
Selvom det kunne være virkelig rart at være et super menneske, som kunne skrive sine mål ned på et papir, vågne op mandag morgen og realisere hele listen for derefter, at kunne hakke dem af. Ih hvor kunne det være rart, og hvor ville man kunne opnå meget. Lige så snart du skriver ned på et papir at DU MÅ IKKE vil du helt automatisk få endnu mere lyst til at gøre det end før. Vi skal væk med negationerne og ind med de positive realistiske mål, som er gode for dig.
Du skal være din egen chef
Måske du er chef for nogle i hverdagen? Måske du bestemmer over nogle til hverdag?
Ligegyldig hvad så bestemmer du over dig selv i forhold til, hvad du propper i munden, og hvorvidt du tager cyklen fremfor bilen. Du er din egen chef, som bestemmer hvad der skal prioriteres fremfor andet. Det er derfor vigtig at forstå hvordan man kan være den gode chef for sig selv. At være den chef, som formår at udvikle tålmodigt således, at mål bliver realiseret på konstruktiv og vedvarende vis. På mine hold arbejder vi med at tænke frem ad og realistisk. Vi undgår dermed at finde os selv i sofaen søndag aften med en lille flig af tro på at I MORGEN, denne mandag så ændre det hele sig.