Sådan fik Nina implementeret Sense-principperne i sin hverdag og kom ned på et normalt BMI-niveau!

Nina startede på tirsdagsholdet i marts måned 2018 efter, at hun havde fået Sense principperne anbefalet af en kollega. I dag har Nina tabt 36,3 kilo. I det følgende fortæller Nina om sine overvejelser forinden vægttabet samt om, hvordan hun i dag har fået implementeret Sense-metodikken i sin hverdag.

”Jeg fik Sense-principperne  anbefalet af en kollega, som havde haft stor succes med sit vægttab. Jeg var dog meget skeptisk i starten og tænkte, at det blot var endnu en af de evindelige slankekure. Efter noget tid endte jeg alligevel med at lade mig overtale, fordi jeg følte, at jeg var nødt til at tage ansvar for at være blevet overvægtig og samtidig var træt af den samfundsmæssige stigmatisering, jeg blev mødt af, i kraft af min overvægt.”

Det var særligt fællesskabet som Nina oplevede var en stor motivationsfaktor:

”Jeg blev meget motiveret af det fællesskab, der var på holdet. Det var en rar følelse at mærke, at man ikke var alene, men derimod i selskab med mennesker, som kæmpede med samme tanker og frustrationer. Samtidig motiverede det mig, at jeg vidste, at jeg hver tirsdag skulle ned og vejes. Netop dét, at nogen fulgte op på mit vægttab gjorde, at det blev ekstra vigtigt for mig at se og opnå resultater.”

Nina har i dag fået implementeret Sense-principperne og metodikken i sin hverdag og oplever ikke, at det har krævet en stor livsstilsændring:

”Jeg var meget skeptisk overfor Sense-principperne i begyndelsen og det tog mig også lidt tid at få fat på metoden og få den implementeret i min hverdag. Det var først da jeg begyndte at se, at mange af de andre på holdet, som var startet på samme tidspunkt som mig, var begyndt at tabe sig, at jeg følte mig inspireret. Det tog mig cirka to måneder at få Sense-principperne implementeret i hverdagen og da det lykkes begyndte jeg for alvor at se resultater.

Jeg synes ikke, at det har været udfordrende at holde sense-livsstilen og min familie mærker heller ikke, at der har været en ændring i vores kost. Jeg bruger ikke opskrifter, derimod ”senser” jeg min mad og er på ingen måde fanatisk. Jeg forsøger at økonomisere min mad, hvis jeg eksempelvis har spist meget stivelse om fredagen, så sørger jeg for at spare på det de efterfølgende dage. På den måde er Sense-livsstilen, for mig, en metodetilgang til, hvordan jeg spiser og økonomiserer min mad. ”

Nina havde ikke sat et konkret mål om at tabe x antal kilo, da hun mener, at sådanne mål ofte leder til større frustration end glæde:

”Min eneste mål var at komme ned på et normalt BMI-niveau. Jeg havde ikke et mål om at tabe x antal kilo, da sådanne mål let kan lede til fiasko og frustration, når vægten står stille, som den jo gør i perioder. Mit mål har derfor blot været at opnå en sundt og varigt vægttab og ændre min tilgang til mad, så jeg kan undgå overvægt. ”

I dag har Nina tabt 36,3 kilo og føler desuden, at hun har lært at lytte bedre til sin krops signaler:

”Jeg er blevet meget kropsbevidst og har lært min krops signaler og sultfornemmelse at kende. Førhen oplevede jeg ikke sultfornemmelsen, fordi jeg altid sørgede for at være mæt. Jeg er blevet bedre til at være egoistisk og takke nej til alkohol og kage, når jeg er ude i selskaber, hvis jeg ikke føler, at min krop egentlig har lyst til det eller brug for det. ”