Hvad er dit drive?
Hvad er dit drive?
Slår du det engelske ord ’drive’ op i Gyldendals ordbøger får du over 20 forskellige danske oversættelser samt synonymer, som er i direkte kontekst med at sidde bag rettet på en bil. Det undrer mig når det er et ord, der er så fundamental i min måde at beskrive andre mennesker og sidst men ikke mindst beundre mine medmennesker på. Kunne jeg tilføje en oversættelse, som er i direkte kontekst med sundhed skulle det være; Lysten til at rykke sig, forbedre sig, samt blive en bedre og sundere version af sig selv.
Jeg ser et drive i alle mine medlemmer, som ugentlig kommer til vejning, og med stor forhåbning træder på vægten spændte på om deres drive har gjort, at de har tabt sig denne uge. Fra mit perspektiv har du ikke mindre drive fordi du sidst på dagen ender med klør 5 i slikposen. Det handler om noget helt andet. Det er den positive indstilling, der får dig til at planlægge at FRA PÅ MANDAG så starter jeg. Jeg beundre dét drive og min ugentlige inspiration er netop for at sætte liv til den flamme jeg ved I har. Sådan at klør fem ikke ender i slikposen sidst på dagen og vi dermed rykker os.
Udover at inspirere med viden og lækre opskrifter er der også andre metoder at booste dit drive på. Eksempelvis var min tilgang til Michael (som har tabt 50 kilo) at prikke til ham, udfordre og sidst men ikke mindst støtte. Anderledes har jeg medlemmer, som vokser med ros og opmærksomhed.
Når du læser denne artikel vil jeg opfordre dig til at gøre nogle tanker om, hvordan du booster dit drive. Jeg er meget interesseret i at høre hvad der booster netop dig!
Sidst men ikke mindst:
Hold liv i flammen!
Flammen går først ud og dit drive er ikke længere eksisterende når du giver op.