Indlæg

En sund livsstil i overgangsalderen: Sådan påvirker det dig!

/i , /af

💚 En sund livsstil og overgangsalderen: Sådan påvirker det dig! 💚

Overgangsalderen er en afgørende fase i en kvindes liv, hvor det bliver endnu vigtigere at tage sig af sin sundhed og ændre livsstilen. Det er på dette tidspunkt, vi begynder at mærke, hvordan vores valg påvirker vores symptomer og vores generelle velbefindende. Det kan føles som en ond cirkel, hvor symptomerne gør det svært at lave ændringer, men ændringerne er afgørende for at mindske symptomerne.

Og lad os ikke glemme den forvirring, der ofte opstår, når alle de fysiske og følelsesmæssige symptomer synes at opstå på én gang. Ofte ved vi som kvinder ikke, hvor vi skal begynde. Hvis du kan genkende dig selv i dette (jeg ved, jeg gjorde engang), så læs min seneste blog, hvor jeg forklarer, hvordan vores livsstil påvirker vores overgangsalder og sundhed, og hvad du kan begynde at gøre allerede nu.

I bloggen taler jeg om de 5 afgørende grunde til, at livsstilen er vigtig for dit helbred under overgangsalderen. Og lad mig fortælle dig om den første:

🥦 Ernæring spiller en stor rolle i vores oplevelse af overgangsalderen og vores generelle sundhed. Mange kvinder begynder at fokusere på kost, begrænse kalorier og udelukke hele fødevaregrupper for at bekæmpe den midtlivsvægtøgning, der ofte sker på grund af faldet i østrogenniveauet. Men disse slankekure er ikke bæredygtige på lang sigt og kan resultere i vægtøgning i stedet. Lad os i stedet se på, hvad vi inkluderer i vores kost. Spiser vi nok grøntsager og frugt? Hvad med vores snacking-vaner? Og drikker vi nok vand? Ved at stille os selv disse spørgsmål kan vi begynde at identificere områder, hvor vi kan forbedre vores ernæring og vores helbred.

 

Livsstilsfaktor #2 – Motion

 

Motion går hånd i hånd med kostvaner, men det handler ikke kun om kalorier ind og kalorier ud. Overgangsalderen ændrer vores fysiologi, og vi skal se på træning i et bredere perspektiv. Find aktiviteter, du nyder, og inkorporer tre typer bevægelse: styrketræning, cardio og balanceøvelser. Styrketræning med modstandsbånd eller vægte er vigtigt for muskel- og knoglestyrke. Cardio er fantastisk for hjertet, og balanceøvelser er gavnlige for fleksibilitet samt muskel- og knoglestyrke. Mix disse tre typer motion i løbet af ugen, og det behøver ikke kun at være i træningscenteret. Hvis du elsker at gå i træningscenteret, så fortsæt endelig.

 

Livsstilsfaktor #3 – Søvn

 

Søvn kan være en udfordring for mange kvinder i overgangsalderen, især hvis hedeture og natlige svedeture holder dig vågen. De hormonelle ændringer forstyrrer vores søvnmønstre, hvilket gør det svært at sove og forblive i søvn. En rutine omkring sengetid kan hjælpe, så prøv at gå i seng og vågne op på samme tid hver dag. Undgå at spise tæt på sengetid, sluk elektroniske enheder mindst en time før sengetid, og undgå sen træning. Disse faktorer kan påvirke din søvnkvalitet. Vigtigst af alt, vær tålmodig og giv det tid for at se en forskel.

 

Livsstilsfaktor #4 – Stressreduktion

 

Livet kan være stressende, og når overgangsalderens symptomer rammer samtidig, kan stress gøre det svært at håndtere hverdagen. Identificér, om stress påvirker dit daglige liv. Føler du, at der aldrig er nok tid, eller føler du dig konstant forhastet? Oplever du angst, overvældelse eller lav vejrtrækning? Overvej åndedrætsøvelser og meditation for at sænke stressniveauet og skabe ro i sindet. Identificér også stressfaktorer, der kan fjernes eller reduceres. Hvis stressen føles overvældende, bør du søge lægehjælp for at få yderligere støtte.

Livsstilsfaktor #5 – Forbindelse

At forbinde vores vaner og adfærd med vores symptomer og oplevelser kan være et stærkt redskab i overgangsalderen. Når du oplever en hedetur, kan du spore, om det er forbundet med noget, du har spist eller drukket? Vær opmærksom på eventuelle mønstre mellem visse fødevarer og symptomer. Forbindelse til andre kvinder er også vigtig under overgangsalderen. Det kan føles trøstende at vide, at andre kvinder går igennem de samme udfordringer. Del dine erfaringer, få støtte og søg information fra pålidelige kilder og samfund.

 

Jeg håber, at disse punkter kan hjælpe dig med at navigere i overgangsalderen på en sundere og mere velværende måde. Hvis du har flere spørgsmål, er du velkommen til at spørge.

I dag har jeg lyst til at give op

/i , /af

Kender du det med at have lyst til at give op? Nå, i dag kæmper jeg. I dag har jeg ikke lyst til at spise efter SENSE eller OA metoden. I dag har jeg ikke lyst til at holde mig til rutinen. I dag føler jeg ikke, at jeg har overskud til at træne, og jeg føler ikke, at jeg har tid nok til at food preppe. I dag har jeg lyst til at give op.

Her er hvad jeg prøver at minde mig selv om, når jeg har lyst til at give op…

Overvej enhver tanke, du har, som et forslag, ikke noget du SKAL. Lige nu fortæller min krop, at jeg føler mig træt. Det tyder på, at jeg giver op. Det tyder på, at jeg tager en lettere vej.

Hvis jeg holder en pause et øjeblik, kan jeg dog opdage nye ideer. Mit mindset siger at jeg vil have det godt at få food preppet og at jeg aldrig fortryder at gå en tur. Jeg vil også respektere den identitet, som jeg ønsker at opbygge, når jeg holder mig til tidsplanen. jeg har faktisk evnen til at gå efter mit vægttabs mål, selv når jeg ikke har lyst.

Husk, at ingen af disse forslag er ordrer. De er blot muligheder. Jeg har magten til at vælge, hvilken mulighed jeg følger.

Læs mere her om hvordan du kommer i mål>>>>>>

Det handler om vaner, vaner, vaner…

/i , , , /af

– og hvordan du når dit mål blot ved at tænke anderledes! 💭

Hvilken af disse 3 metoder tyer du til, når du vil tabe dig – og hjælper det?

Resultatorienteret – du vil tabe dig, du fokuserer på målet og tænker forandringer

Procesorienteret – du øver dig i, at ændre vaner og kostplaner

Identitetsorienteret – du arbejder med dine overbevisninger, dit verdensbillede og dit selvbillede

De to første kan være fine, men min erfaring er, at det ikke holder i længden. Hvorimod den sidste er den holdbare løsning, som også virker på den lange bane.

Identitetsbaserede vaner skal bygges op. Du skal starte med at fokusere på, hvem DU ønsker at blive, ikke hvad du ønsker at opnå.

 

Identitetsbaseret??

Ja, identitetsbaserede vaner. Måske kender du Gun-Britt Zeller? Sej moden frisør, som siger, at skønhed og sund livsstil handler om indre balance. Jeg giver hende ret!

Henriette fra et af mine hold stilede efter frisør Gun Britts ideer om sundhed. Her er den korte version:

Enhver kan overbevise sig selv om at dyrke yoga eller meditation en eller to gange, men hvis du ikke flytter troen bag adfærden, så bliver det svært at holde fast i langsigtede ændringer. Forbedringer er kun midlertidige, indtil de bliver en del af den, du er.

  • Målet er ikke tabe sig, men at blive sundere, få mere overskud og glæde eller passe det tøj der hænger i klædeskabet
  • Målet er ikke at færdiggøre et maleri, målet er at blive kunstner
  • Målet er ikke at vinde spillet eller konkurrencen, målet er at blive en person, der øver hver dag

Den ultimative form for indre motivation er, når en vane bliver en del af din identitet.

Det er én ting at sige “Jeg er den type person, der ønsker det her”. Det er noget helt andet at sige “Jeg er den type person, der ÉR det her.”

Dette bringer os til et vigtigt spørgsmål:

Hvis din identitet spiller så vigtig en rolle i din adfærd, hvor kommer den så fra i første omgang?

I høj grad kommer din identitet ud af dine vaner. Det er som en selvforbedrende feedback-loop. Jo mere du gentager en adfærd, jo mere styrker du identiteten forbundet med den adfærd. Og jo mere du forstærker identiteten, jo mere naturligt vil det føles at gentage adfærden.

Hvis du arbejder frivilligt i en forening, begynder du at tro, at du er den type person, der bekymrer sig om børn og unge. Jo flere weekender du møder op i foreningen, jo mere styrker du den identitet, og jo lettere bliver det at se frivilligt arbejde som en del af den DU er.

Hver handling, du foretager dig, er en stemme på den type person, du ønsker at blive.

Hver vane er som et forslag: “Hey, måske er det sådan, jeg er.” Intet enkelt tilfælde vil forvandle dine overbevisninger, men efterhånden som stemmerne stiger, stiger beviserne for din nye identitet også. Og når din adfærd og din identitet er fuldt afstemt, forfølger du ikke længere adfærdsændringer. Du opfører dig simpelthen som den type person, du allerede tror du er.

Som Benjamin Franklin sagde:

 “De ting, du gør, skaber ofte de ting, du tror på.”

Tænk over din ønskede identitet og spørg: “Hvem er den type person, der kunne få det resultat, jeg ønsker?”

Hvad ville et sundt menneske gøre?

De her spørgsmål hjælper med at afsløre den ønskede identitet, du bør arbejde hen imod, og de vaner, der understøtter den identitet. Det her er måden at finde frem til, hvilken vane DU skal fokusere på.

Når du har styr på den type person, du ønsker at være, kan du begynde at tage små skridt for at styrke din ønskede identitet.

Her er nogle flere eksempler på at forbinde dine vaner med din ønskede identitet:

  • Hvis du vil skrive en bog, bør du fokusere på at blive typen, der skriver hver dag
  • Hvis du vil lære et nyt sprog, bør du fokusere på at blive den type person, der studerer hver dag
  • Hvis du ønsker at gå på førtidspension, bør du fokusere på at blive typen, der sparer penge op hver måned

Fokus bør altid være på at blive den type person, ikke at få et bestemt resultat. I starten er det langt vigtigere, at afgive små stemmer for sin ønskede identitet, end at bekymre sig om et bestemt resultat.

Dine vaner omformer din identitet på en gradvis måde. Det er langsomt og næsten umuligt at se. Du kan sjældent kende forskel på, hvem du var i går, og hvem du er i dag. Men med gentagelser vil du hver dag afgive en stemme og dine overbevisninger vil ændres!

 

Start med at fokusere på, hvem du vil blive

– ikke hvad du vil opnå

 

På alle mine hold arbejder vi med, at sundhed handler om vaner og ikke viljestyrke.

Kæmper du med madregler, følelsesspisning eller overkontrol?

/i /af

Madregler, følelsesspisning og for meget kontrol er ofte de ting, jeg oplever, at mine kunder kæmper med. De fleste af os kan godt lide at have kontrol 💪, fordi det giver os tryghed i hverdagen at føle, at vi har et godt overblik og styr på vores liv.

 

Det vi dog skal huske på er, at vi aldrig er i stand til at kontrollere alle livets facetter. Vi kan ikke kontrollere, om der pludselig opstår en COVID-19 pandemi, som påvirker vores hverdag, arbejde, sociale liv mm. Vi kan hellere ikke kontrollere, om vi bliver ramt af sygdom, at kæresten slår op eller at der pludselig opstår økonomisk samfundskrise. Et vigtig skridt på vejen til at skabe mere balance og ro er derfor at erkende, at vi ikke har eller kan få fuld kontrol over livets gang.

Hvad kan vi så styre? 
Du kan tage styring i dit eget liv! Det at tage styring over sit liv er noget andet end at have fuld kontrol. Du kan ikke altid kontrollere eller forebygge, at hændelse eller situation opstår…

MEN!

Du kan styre, hvordan du håndterer udfordringerne, når de opstår!

Du kan f.eks. styre, hvordan du håndterer situationen når…

 

  • En kollega tilbyder dig kage eller chokolade🎂
  • Din veninde har glemt salaten til jeres frokost🍅
  • Der er tilbud på dit yndlingsslik🍫
  • Du skal til familiefødselsdag og der er fyldt med søde fristelser
  • Du er gået sukkerkold om eftermiddagen og får lyst til snacks
  • Du er trist og har lyst til at trøstespise
  • Du er stresset eller træt og orker derfor ikke at lave mad😫

 

Først ved at identificere dine vanemønstre og de situationer, som ofte trigger trøstespisningen og overspisningen, kan du arbejde med at bryde uhensigtsmæssige vanemønstre og få implementeret nye sunde rutiner i hverdagen – uden at det kræver overkontrol og restriktioner.

 

I stedet vil du opleve meget mere madro og at du lettere er i stand til at mærke din krops signaler og hvad din krop egentlig har brug for. Intuitiv spisning efter Sense-principperne vil sikre optimal mæthed samtidig med, at du kan spise lige dét, du har lyst til og slipper for at kontrollere din kost i form af begrænsninger og madrestriktioner.

 

Har du brug for et kærligt skub til at komme i gang med vægttabet, bryde dine mønstre og lære, hvordan du hensigtsmæssigt håndterer situationen, når de svære følelser opstår?

Få en personlig konsultation og nå drømmevægten!

Nå drømmevægten, behold den for livet og få et afbalanceret

forhold til mad og kalorier med en nem og overskuelig

kostplan, hvor du ikke vejer maden eller tæller kalorier.

Sessionerne er skræddersyet dit behov og vi stiller skarpt på

dine udfordringer. Gennem forløbet får du konkrete redskaber,

opgaver, sparring og rådgivning til at bryde vanemønstre,

implementere nye rutiner, håndtere følelsesspisning samt et

Sense-kostprogram tilpasset dit behov!

Læs mere her:

Dit udbytte

 

·         Læring om kost herunder Sense-principperne

·         Motivation igennem hele vægttabsprocessen

·         Værktøjer til at bremse overspisningen, når den er i gang.

·         Metoder til at mærke efter sult- og mæthedsfornemmelsen

·         En mere selvkærlig og positiv indre dialog om din mad og vægt (at du “slår dig selv i hovedet” giver bare bagslag).

·         Mentale strategier til at fastholde motivationen over længere tid (styrket egenmotivation).

·         Kostvejledning og individuel coaching i dine særlige forhindringer for at spise og motionere, som du gerne ville.

·         … Og meget mere!

For tilmelding og eventuelle spørgsmål, kan du kontakte mig på lone@gaanuvaegt.dk eller på

Tlf. 20 23 07 07

 

Skal dit liv dreje sig om rigtige og forkerte madvarer til du er 80 år gammel?

/i , /af

Det er aldrig for sent at ændre de negative og destruktive tankemønstre!

 

I følgende kan du læse om Bodil, som i en alder af 84 endelig fik ændret sine negative tankemønstre.

Bodil har hele sit liv været gemt væk, fordi hun havde polio og forældrene var flove over hende. Hun helligede hele sit voksne liv til at tage sig af andre mennesker, men glemte at tage vare på sig selv. Dette ændrede sig, da hun fyldte 82 og besluttede sig for at gøre noget godt for sig selv. Bodil havde tidligere gennemgået et større vægttab og havde tabt sig 65 kilo (halvdelen af sin vægt) men havde svært ved at lægge de negative tanker om madrestriktioner på hylden. Hun kunne eksempelvis ikke spise en småkage, uden at hun følte både skam og skyld. Heldigvis lykkedes det at ændre denne tankegang, da hun stiftede kendskab til Sense-principperne, som netop gør op med forbud og restriktioner. Efter Bodil kom i mål med at ændre hendes vaner modtog jeg følgende mail fra hende, som varmede mit hjerte som vanecoach:


”Tak for hjælpen og støtten til at komme i mål med et stort vægttab, jeg kørte hjem fra dig i med en stor glæde, ja jeg ved ikke engang hvordan jeg skal skrive det.
Det er ingen hemmelighed at vi har haft et par strenge år Ivers hjerte omgang og min cancer med kemo og stråler og i dag kan du ikke forstille dig hvor glad og stolt jeg i grunden og hvor ville jeg dog gerne der var mange der nåede helt til enden af den lange rejse man er på Det er nok ikke formuleret så godt. men jeg håber du forstår det God weekend til jer.
K H Bodil” – Bodil, 84 år.

Bodil elsker og kage og billedet af jordbær kagen havde hun med på lørdagsholdet i Ølstykke

 

Skal dit liv dreje sig om rigtige og forkerte madvarer til du er 80 år gammel?

I den seneste tid, har jeg reflekteret meget over alder og det at blive ældre. Jeg er lige kommet hjem fra ferie med familien og på ferien mødte vi et par, som var forlegne over, at de var mindst en generation ældre end os, selvom de blot var 10 år ældre end os. Det fik mig til at tænke over, hvordan vi i vores samfund stigmatiserer alderdom og associerer det med skyld og skam, selvom det er et livs vilkår, vi alle kommer til at se i øjnene. Vi bliver alle sammen ældre, vi bliver alle mere rynkede og vi vil alle opleve, at vores kroppe ændrer sig i forskellige faser af livet, så i stedet for at skamme os over dette, som er en så naturlig del af livet, bør vi være gode og kærlige mod vores kroppe, som skal bære os gennem hele livet. Det betyder både, at vi skal leve sundt og sørge for at få daglig motion, men i lige så høj grad, at vi tillader os selv at få en småkage eller et stykke chokolade, uden at føle skyld og skam. Faktisk er det du spiser eller ikke spiser mindre betydeligt. I stedet er det vigtigt at kigge på det større billede og identificere, hvad disse tanker i virkeligheden bunder i? Ofte er overspisning eller tvangspisning et tegn på, at der er noget andet, som er galt i vores liv eller at der er et uopfyldt behov og derfor er det vigtigt at have en refleksiv tilgang til mad og arbejde med sine madrutiner.

Tænk over, hvordan vil det være at være dig, når du har været intuitiv spiser i 2, 5 eller 10 år ud i fremtiden?

Få hjælp til at komme dine dårlige vaner til livs!

Har du brug for hjælp til at identificere og bryde dine dårlige vaner? I denne uge fokuserer vi på holdene på at komme de dårlige vaner til livs – både på det fysiologiske og mentale plan. Din krop er nemlig det synlige bevis på, hvordan du egentlig tænker om dig selv og behandler dig selv. Når vi gerne vil opnå et vægttab, er det naturligt at vi fokuserer på ”problemet” som ofte er vægten og kroppen. Vi glemmer at arbejde med årsagen til problemet! Problemet ved dette er, at vi ikke kan komme de dårlige vaner, tankemønstre og overbevisninger til livs, hvis vi fokuserer alt energi på, hvor mange kalorier, vi må indtage hver dag og hvor meget vi får motioneret. Samtidig kan vi heller ikke nøjes med at arbejde med de fysiske begrænsninger, hvis vi grundlæggende har fysiologiske ubalancer såsom vitaminmangel eller ubalancer i blodsukkeret.

 

Kom med på holdet i Ølstykke eller Husum

 

Tilmeld dig i dag!

For tilmelding og eventuelle spørgsmål, kan du kontakte mig på lone@gaanuvaegt.dk

eller på Tlf. 20 23 07 07

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Er det tid til servicetjek af dine dårlige vaner?

/i /af

Tilbage efter ferien – måske har du noget, du gerne vil ændre?

Vores vaner og rutiner er dybt forankrede i os. Vi kan godt lide faste rammer og rutiner, fordi det giver os tryghed i hverdagen og derfor er det svært at bryde rutinerne. Et forsøg på dette, vil derfor – næsten altid – resultere i et tilbagefald og så gælder det om at vide, hvordan man skal håndtere dette, i stedet at dunke sig selv i hovedet. Det gælder derfor om at få de rette redskaber til at tackle tilbagefaldet og til at komme videre. I det følgende kan du læse om de mest hyppige dårlige vaner og få hjælp til at komme dine dårlige vaner til livs!

 

Forskellen på en vanecoaching kontra et almindeligt vægttabsforløb!

Ved et almindeligt vægttabsforløb får man typisk en kostplan og træningsinstruktioner, som man slavisk kan følge. Problemet er, at det traditionelle vægttabsforløb ikke tager højde for det psykiske aspekt af vægttabsprocessen. Et vægttab er en hård proces både på de fysiologiske og mentale plan. Mange bliver frustrerede, når vægten pludselig står stille og det kan resultere i tilbagefald. Det er derfor vigtigt at vide, hvordan man skal håndtere tilbagefaldet så man ikke ender med at kaste håndklædet i ringen, når vægttabet går i stå. Netop dette er grundstenen i vanecoaching. Vanecoaching handler om at blive forberedt på ”den virkelige verden” og tilbagefald. Det handler om at lære sig selv bedre at kende og finde ud af, hvad det er, der trigger overspisningen eller trøstespisning og derefter finde ud af, hvordan man skal håndtere situationen, når den opstår og forebygge, at den opstår igen. Ved vanecoaching får du redskaber til at identificere og bryde dine dårlige vaner og samtidig metoder til at håndtere og forebygge tilbagefald.

Her er de 5 mest almindelige vaner jeg har ændret

Få hjælp til at komme dine dårlige vaner til livs!

Har du brug for hjælp til at identificere og bryde dine dårlige vaner? På alle holdene fokuserer vi på at komme de dårlige vaner til livs – både på det fysiologiske og mentale plan. Din krop er nemlig det synlige bevis på, hvordan du egentlig tænker om dig selv og behandler dig selv. Når vi gerne vil opnå et vægttab, er det naturligt at vi fokuserer på ”problemet” som ofte er vægten og kroppen. Vi glemmer at arbejde med årsagen til problemet! Problemet ved dette er, at vi ikke kan komme de dårlige vaner, tankemønstre og overbevisninger til livs, hvis vi fokuserer alt energi på, hvor mange kalorier, vi må indtage hver dag og hvor meget vi får motioneret. Samtidig kan vi heller ikke nøjes med at arbejde med de fysiske begrænsninger, hvis vi grundlæggende har fysiologiske ubalancer såsom vitaminmangel eller ubalancer i blodsukkeret.

 

Kom med på et hold:

 

  • Vi starter op på lørdag kl. 11.00 i Ølstykke
  • Tirsdag i Lyngby
    Hver onsdag kl 11.00 og kl 18.00 i Husum
  • Torsdag i Ølstykke

Læs om priser her

 

For tilmelding og eventuelle spørgsmål, kan du kontakte mig på lone@gaanuvaegt.dk

eller på Tlf. 20 23 07 07

 

 

En fælles begravelse for alle vores dårlige vaner

/i /af

Næste uges tema handler om de mange usunde vaner, som tilsammen udgør en usund livsstil.

Det er på tide at komme de dårlige vaner til livs. De skal ikke sættes på pause for en kort stund og heller ikke erstattes med en anden lignende light version af vanen, men fuldstændig aflives og destrueres. Vi kan tilmed holde en fælles begravelse for alle vores dårlige vaner. De dårlige vaner skal være noget, du skal kunne sige ”gud ja – det var dengang jeg købte slik i netto – tænk engang” og ligge så langt væk, at det ikke er noget vi længere har lyst til. Det skal ikke foragtes, men accepteres at det var en slidt krykke, der engang var nødvendig at hive frem, men som du ikke længere har behov for – eller lyst til.

Vanemennesker

Når jeg mødes med nye medlemmer, bestræber jeg mig gang på gang på, at lære dem at kende for, at kunne hjælpe hvert enkelt medlem bedst muligt. Når det er sagt, er der nogle aspekter, som jeg altid kan tage med som vigtige faktorer for succesen af livsstilsændringen. På tværs af aldre, størrelser, sociale klasser osv. ser jeg gennemgående personlighedstræk, der har med vaner og tryghed at gøre. Når alt kommer til alt er vi alle blot mennesker og vi findes i mange forskellige størrelser, farver og typer. Diversiteten af typer er hvad der gør os unikke, men vi skal huske på at vi basalt set er flokdyr, som har brug for hinanden – og så er vi vanemennesker.

Du kan have nok så fleksibel en hverdag, hvor impulsive aftaler, nye oplevelser og skiftende arbejdstider pryder kalenderen med små noter om hvordan lige denne uge kommer til, at hænge sammen –  og stadig være et vanemenneske.

Hvad er en vane?

Vores vaner kan være et pusterum, hvor vi gør noget godt for os selv, som vi ved giver os den nødvendige ro, energi eller omsorg. Det kan være en rygepause, en slikskål når børnene er lagt eller noget helt tredje, der på mange måder bliver tillagt et mønster og en eksistentiel betydning. Det er noget vi støtter os til som en slidt krykke og en måde at håndtere forskellige situationer på.

Sådan startede det

Fra barnsben har vores hjerner fungeret således, at vi husker hvordan forskellige situationer skal håndteres bedst muligt. Hjernen husker følelser og forbinder disse med løsninger på situationer. Forskning viser at det kun kræver 3 situationer, hvor du bruger eksempelvis chokolade som løsningen på, at være ked af det før det bliver en vane. Nydelsescenteret i hjernen bliver stimuleret og det husker hjernen. Har du brugt chokolade som redskab mere end 3 gange? Så er trøstespisning hjernens måde at guide dig til en mulig løsning på situationen. Samme er gældende for rygning der for mange giver en ro og hjælper kroppen til at slappe af.

Gode vs. Dårlige vaner

Når en vane tegner sig et destruktivt mønster med betydelige bivirkninger, der i en eller flere sammenhænge står i vejen og forhindrer dig, i at opnå et resultat – er det en dårlig vane. Den gode vane er foruden alle ovenstående, og kan eksempelvis være roen du opnår ved, at søge ud mod havet og gå en lang tur. Disse gode vaner skal du holde fast i og pleje. Modsat er de destruktive vaner ofte den nemme løsning (det kan ikke altid være nemt at komme ud og trække vejret ved havet), og de dårlige vaner har derfor en tendens til, at være en del af hverdagen i et langt stykke tid før dets negative bivirkninger viser sig og erkendelsen af dets eksistens kommer.

Erkend dine dårlige vaner

Første step i destruktionsfasen er at erkende at en vane står i vejen og saboterer et mål ved at gentage de handlinger, der gang på gang er stopklodsen for succes.  Det er utrolig vigtig at gøre klart for sig selv, at det ikke er en pause fra de dårlige vaner og at trygheden, som normalt blev fundet her, skal findes et andet sted. Er din dårlige vaner ½ kg slik før sengetid er det ikke ens betydende med, at du aldrig mere må spise slik igen. Det skal bare foregå på en anderledes måde. Efter erkendelsen af den dårlige vane skal vi gøre klart for os selv, at destruktionen skal være permanent. En slankekur er at holde en bagdør på klem, hvor du altid kan give dig selv love til, at falde tilbage i de gamle mønstre, fordi du egentlig gik halvhjertet til den sunde livsstil til at begynde med. Vi skal smække bagdøren og aldrig mere kigge tilbage, fordi vi ved at den sunde livsstil vil give dig en lang række sunde vaner, som ikke bider dig bagi med kedelige bivirkninger og følelsen af hele tiden at fejle.

På mine hold arbejder vi også med den psykiske del af livsstilsændringen. De der forstår hvorfor det er gået galt igen og igen, har fat i den lange ende og herfra kan vi arbejde hen imod en konstruktiv og langsigtet løsning. Vi må aldrig stoppe med, at arbejde med os selv og udfordre os selv i alle sammenhænge. Når først du har erkendt at en vane står i vejen er næste skridt at finde ud af hvorfor du har behov for dét din vane giver dig. Er det omsorg? Er det stress? Kedsomhed? Kom på mine hold i næste uge og hør meget mere om, hvad vi kan gøre for at skille os af med de dårlige vaner. Måske du havde en dårlig vane du slet ikke er klar over? Kom og bliv vejet og lad os tage nogle gode konstruktive, fornuftige og ikke mindst fantastiske skridt hen imod en sund livsstilsændring.