Afhængighed og hyggekultur
Gennem de sidste år har der været skrevet meget om sukkerafhængighed og hvad det gør ved vores krop og psyke. Her hjemme var Ninka-Barnadette Mauritson en af de første til at få et folkeligt gennembrud på området. I bogen ” Kernesund Familie Sådan! – livsstil uden sukker, stress og kemi.” skriver hun:
”Jeg hedder Ninka, og jeg vil vædde med, at min familie har noget til fælles med din. Måske elevatorvægt og undren over, at fordøjelsesproblemer er en familie svaghed. Måske sukkertrang i de sene aftentimer, der ender med en tømt isbøtte, brødpakke, slikpose eller flere – efterfulgt af sort samvittighed og oppustet mave …”
En anden af nullernes guruer på området er Thorbjörg Hafsteinsdottir. Hun skriver I hendes bog ”10 år yngre på 10 uger”
”… Sukker kan du blive lige så hooked på som narkotika, tobak og alkohol. Sukker virker på de samme områder i hjernen …”
At der er mennesker, der føler sig som sukkerjunkier eller afhængige af sukker, er der ingen tvivl om. Noget andet er, om man kan tale om et begreb som sukkerjunkie eller om at være sukkerafhængig.
Bitten Jonsson også kaldet Sveriges sukkermisbrugsekspert citeres ofte, når der tales om sukkerafhængighed. Bitten Jonsson er uddannet sygeplejerske og har gennem mere end 28 år arbejdet med afhængighed herunder i over 22 år med sukkerafhængighed i blandt andet USA. Bitten Jonsson er slet ikke i tvivl om, at der er noget, der hedder sukkerafhængighed samt at sukker er grundlaget for alle former for afhængigheder. Derfor har hun med rødder i den amerikansk afhængigheds medicin og inspireret af Gorskis udviklet en behandlingsmodel, der bygger på forståelse af, hvad der sker i vores hjerner samt på, at vi er biokemisk unikke.
Men kan vi stadig finde på mere at skrive om sukker? Meget tyder på, at det sidste sukkerkorn ikke er beskrevet, at debatten langt fra er slut. Næsten dagligt får vi tips og råd til at slippe af med vores sukkertrang og samtidig blive slank. Det bugner med bøger om sukker og sukkerafhængighed. Og om hvordan man får dresseret sine søde vaner.
Det er dog lang fra alle der er enige med eksempelvis Bitten Jonsson. Ifølge Vibeke lund – grundlægger af Sukkersheriffen er der ikke noget, der hedder at være sukkerafhængig. Hun siger, at begrebet sukkerafhængighed gør os til ofre for noget, som vi sagtens selv kan tage ansvaret for ved at bruge vores almindelige sunde fornuft, hvor løsningen hedder et stabilt blodsukker. Ifølge Vibeke lund skal vi sørge for at holde vores blodsukker stabilt dagen igennem, så vi ikke får de store »dyk« med træthed og mathed. Blodsukkeret må aldrig komme helt i bund, så kroppen skal bruge energi på at få det op igen. For det er, når kroppen er træt og uoplagt, at vi får lyst til sukker forklarer Vibeke lund.
En anden der heller ikke mener, at man kan tale om en decideret sukkerafhængighed er Cand. scient. i human ernæring, tidligere fast ernæringsekspert på DR og bl.a. vært på det ugentlige forbrugerprogram Madmagasinet Bitz & Frisk – Christian Bitz. Heller ikke han mener, at man kan tale om at være sukkerafhængig. Han mener der i mod, at der er tale om et medieskabt begreb, så vi kan undskylde os med, at det ikke er vores egen skyld, når vi har lyst til lidt for meget sukker. Christian Bitz forklarer, at vores krop har en naturlig trang til sukker, der stammer helt tilbage til den første modermælk. Og at kroppen derfor skal have sukker, bare ikke i så store mængder.
Når vi spiser sukker bliver der udløst nogle hormoner i hjernen, der gør, at vi får en kortvarig lykkefølelse. Det samme sker, når vi indtager alkohol eller tager stoffer. Hvis vi laver en kold tyrker og overhovedet ikke spiser søde sager og sukker, vil vi få abstinenslignende tilstande. Og formentlig derfor er der flere eksperter, der taler om det at være sukkerjunkie eller være afhængig af sukker.
Christian Mølgaard læge og lektor ved Institut for Human Ernæring på Københavns Universitet siger, at hvis man definerer sukkerafhængighed som en fysisk afhængighed, så er der ingen dokumentation for, at mennesker kan være egentlig fysisk afhængige af sukker på samme måde som for eksempel narkotiske stoffer. Christian Mølgaard tvivler dog ikke på, at nogle mennesker virkelig oplever det som om, de ikke kan undvære sukker og bare må have mere.
Afhængighed eller ej, så hænger vores lyst til sukker i den grad sammen med den danske hyggekultur, er flere eksperter enige om. Men sukkeret er også noget, vi er hurtige til at gribe ud efter, hvis vi har brug for trøst.
»Når vi sidder på arbejdet og keder os, kan vi lige spise noget sødt. Eller hvis vi føler os trætte efter en lang dag, eller når chefen har været sur, og det i det hele taget har været en møgdag, så bruger vi lige det her sukkerfix, som egentlig er det samme som at sige: Det hele skal nok gå alligevel,« siger Christian Bitz og kalder det for en slags selvforkælelse, der ikke kun gælder sukker, men alle former for søde sager.
Også kostvaneforsker ved DTU Fødevareinstituttet Jeppe Matthiessen mener, at en forklaring på danskernes høje sukkerforbud er vores hyggekultur.
»Når mænd er sammen, kommer der ofte en øl på bordet, og når kvinder er sammen, er det kage eller slikposer. Og vi serverer vi ofte søde sager for vores børn, når vi skal hygge os med dem,« siger Jeppe Matthiessen.