Sådan sætter du de rigtige mål og når dem!
– Konkrete og gennemprøvede metoder, som hjælper dig med at sætte mål, der er realistiske at nå!
I den moderne verden sætter vi mål for næsten alt. Vi sætter mål for vores karriere, vores helbred, vores økonomi, vores kondition, vores vægt og livet i sin helhed. På den måde er vi konstant bevidste om vores næste milepæl. Men det vi ofte ikke er opmærksomme på, når vi sætter nye mål, er strategien for, hvordan vi faktisk har tænkt os at nå målet. Det dykker vi nærmere ned i nu.
De fleste målsætningsøvelser starter med, at en overbetalt konsulent står ved en tavle og spørger noget i stil med: “Hvordan ser succes ud for dig? Helt konkret, hvad vil du opnå?”
Men hvis vi er seriøse omkring at nå vores mål, bør vi faktisk starte med et meget andet spørgsmål. I stedet for at overveje, hvilken slags succes vi ønsker, bør vi spørge: “Hvilken slags smerte vil jeg have?” Det lyder måske underligt, men årsagen er faktisk logisk.
Det er nemlig nemt at sætte sig et mål. Hvem vil ikke gerne vinde en maraton, tabe sig eller tjene flere penge? Alle ønsker at nå disse mål.
Den rigtige udfordring består ikke i at beslutte, om du vil have resultatet, men snarere om du er villig til at acceptere de ofringer, det kræver at nå målet. Vil du have den livsstil, der følger med din søgen? Vil du have den kedelige og grimme proces, der kommer før det spændende og gode resultat?
Det er nemt at sidde og tænke over, hvad vi hypotetisk kunne gøre, eller hvad vi gerne vil. Det er en helt anden ting at acceptere de afvejninger, der følger med vores mål. Alle vil have en guldmedalje. De færreste ønsker at træne som en atlet.
Dette bringer os til vores første nøgleindsigt; Målsætning handler ikke kun om at vælge de belønninger, du vil nyde, men også om de omkostninger, du er villig til at betale.
3 effektive metoder til at sætte realistiske mål og nå dem!
- Eliminér dine øvrige mål
Ifølge The Four Burners teori, der er fremlagt af forfatteren og produktivitetseksperten James Clear, er en af de største barrierer for at nå vores mål de andre mål, vi har. Med andre ord, vores mål konkurrerer med hinanden om vores tid og opmærksomhed, hvilket bliver en barriere for at nå dem. Hver gang du jagter et nyt mål, skal du derfor trække fokus og energi fra dine øvrige mål.
- Strukturér dine mål med en plan
Forskning viser, at mennesker er 2-3 gange mere tilbøjelige til at holde fast i deres mål, hvis de laver en specifik og konkret plan for hvornår, hvor og hvordan de vil kæmpe for at nå målet. Det kan være ved at notere følgende på ugebasis, så man holder sig selv fast på at få det gjort:
I løbet af den næste uge vil jeg deltage i mindst 20 minutters træning på
[DAG] kl. [TID PÅ DAGEN] på/i [LOKATION].
- Implementér dine nye mål og rutiner i dine eksisterende
Hjernen kan gode lide faste rutiner og mønstre, som den kan følge, uden at anstrenge sig for meget. Derfor kan det også være svært for hjernen at implementere nye rutiner. En måde hvorpå man kan ”snyde” hjernen til at tro, at det er en fast rutine, der skal udføres, er at implementere de nye rutiner i de eksisterende rutiner. Det kan du gøre ved at notere følgende:
Før/efter [EKSISTERENDE VANE], vil jeg [NY VANE]
Her er to eksempler:
- Meditation: Efter jeg har brygget min morgenkaffe, vil jeg meditere i et minut.
- Pushups: Inden jeg tager mit morgenbad, vil jeg lave 10 pushups.
Mangler du et kærligt skub til at nå dit vægttabsmål?
Kom i gang med din nye livsstil i et trygt og socialt fællesskab eller igennem et individuelt forløb, hvor du får SENSE-principperne helt ind under huden. Vi tager afsæt i dine vaner, rutiner og udfordringer og arbejder med at få et naturligt og afslappet forhold til mad, hvor det er tilladt at spise alt. Vi gør op med slankekure og fokuserer i stedet på en livsstilsændring, som hjælper dig med at opnå et langsigtet og varigt vægttab.
Hold i Lyngby, Ølstykke og Skovlunde
Kom med på et af mine hold og lær, hvordan du genvinder kontrollen over dit liv og din krop. På holdene bliver du en del af et varmt, motiverende og trygt fællesskab. På Sense-kickstart mødes vi 5 gange, og du kan deltage både i Skovlunde, Lyngby og Ølstykke:
Individuelt forløb – fysisk eller online
Ønsker du en individuelt forløb, der er skræddersyet efter dine behov, udfordringer og konkrete mål? Læs mere om de individuelle forløb,Så kontakt mig for en uforpligtende samtale på lone@gaanedivaegt.dk
Du er også altid velkommen til at ringe til mig og høre nærmere om mine forløb på:
+45 20 23 07 07
Lone bødkerholm
Ernæringsekspert, vanecoach og madmentor i spisepsykologi