Indlæg

Tomattærte med mandelmel

4 personer
Hvad skal du bruge:
70 gr usaltet smør
1 pisket æg
30 gr brød
35 gr fedtreduceret (alm kan også bruges) mandelmel
1 fed hvidløg
50 gr ricotta ost
10 gr revet parmesan
Timian
1 pk færdigkøbt butterdej
6 store tomater
Oliven
1 spsk olivenolie
Salt og peber

Hvad gør du
Tænd ovnen til 240 grader.

Pisk smørret luftigt og tilsæt ægget i lidt af gangen – tilsæt smuldret brød, mandelmel og hvidløg. Vend forsigtig  ricottaost, parmesan, timian og salt i. Stil skålen til side. Rul butterdejen ud i 2 aflange stykker og hæld osteblandingen over, dog ikke helt ud til kanten. Skær tomaterne i tynde skiver og læg dem i lagvis, så der er 2 pæne rækker. Hæld halvdelen af olivenolien over tomaterne og pynt med oliven, salt og peber.

Bag tærterne i ovnen i 15 min, skru derefter ned for varmen til 200 grader og bag dem videre i 10 min til dejen er sprød. Tag tærterne ud af ovnen og hæld resten af olien over.

Anret med lidt blandet grønt salat til.