Indlæg

Calzone

Erstatter du den traditionelle pizza med en alterativ bund vil du spare mellem 500-1.000 kalorier og jeg synes det er en anden mæthed, da jeg får cravings efter noget sødt bagefter. Det er fordi pizzaen med de færre kalorier giver en sund mæthedsfornemmelse, som er på grund af bunden lavet på blomkål og æg, som mætter mere eftersom proteiner (æg) mætter mere end kulhydrater (mel).

Denne opskrift er udviklet af en af mine kunder Pia, som har tabt mere end 100 kilo.

Opskriften er til 4 personer (294 kcal pr person)

Bunden
1 mellemstor blomkål
4 æg
75 gram revet mozzarella 15%
3 tsk tørret oregano
2 tsk havsalt/flagesalt
1/2 tsk friskkværnet sort peber

Tomatsaucen:
1 dåse hakket tomater
1 tsk paprika
2 fed hvidløg
Salt/frisk kværnet peber
Frisk basilikum ( stor håndfuld) ( jeg bruger frisk ) eller 2-3 tsk tørret basilikum
1/2 -1 tsk havsalt/flagesalt

Fyld til calzonen :
50 gram revet mozzarella ost 15%
200 gram skinkestrimler
100 gram røget skinkepålæg ( bruger ålerøget skinke)
1/2 pakke kalkun bacon som jeg skærer i tern og svitser på en tør pande og op på et stykke køkkenrulle
75 gram frisk babyspinat
6 friske grønne asparges , blacheres i kogende vand 5 min og skæres i 2 cm stykker derefter
1 snackpeber i tynde ringe til topping
Jalapenos(valgfrit)

Hvad skal du gøre:
Riv blomkålen på et mandolinjern eller kør det i gennem en minihakker til fine blomkålsris ( der skal være færdig mængde blomkålsris 450 gr)
Tænd for ovnen 150 grader varmluft , og læg et stykke bagepapir i bradepanden og hæld blomkålsrisene op i , bred dem ud så de fylder hele bradepanden
Sæt den ind i 10 min for at tørre “ risene” der røres rundt ned mellemrum så de ikke danner skorpe og bliver brune/bagte
Tages ud af ovnen køles ned et kvarter tid
Derefter kommes de op i en skål og blandes med de andre ingredienser til dejen

Tomatsaucen
Alle ingredienser koges sammen smages til og blendes

Bred blomkålsdejen ud i bradepanden med et nyt stykke bagepapir , helt ud til kanterne(jeg bruger et bagepapir ovenpå, for at glatte det helt fint ud.

Bages i ovnen 10-15 min, til den bliver gylden i kanterne.
Tages ud og køles ned i 15-20 min og deles i 4 stykker.

Kom fyldet på; først tomatsaucen, spinat, skinke, bacon og grønne asparges i småstykker( gem lidt til pynt ovenpå)

Fold dejen ind til midten , den ene side på langs brug papiret til det , det er nemmere
Bagefter den anden side , på langs

Drys  revet mozzarella henover , og tørret oregano og de tynde ringe peberfrugt og resten af de grønne asparges
Giv den yderligere tid ved 200 grader varmluft indtil osten smelter 10-12 min

Hokkaido pizza

Jeg har fået en ny ynglings pizza, med Hokkaido i stedet for blomkålspizzaen bliver pizzaen mere sprød og farven ligner mere en almindelig pizza.

Opskrift til 4 mennesker:

1 kæmpe Hokkaido – fik 750 gram kød
3 æg
2 spsk husk
2 spsk havre mel(eller en anden mel)
175 gram revet ost
tørret krydderi, som oregano eller timian.

Jeg brugte en økologisk Hokkaido, som jeg skyllet grundigt.
Derefter rev jeg den med skal på. Hæld kogende vand over i 3 minutter og sigt vandet fra.
Bland de øvrige ingredienser i.
Tryk nu ‘dejen’ ud på et stykke bagepapir i en halv centimers tykkelse, jeg fik til en hel bradepande.
Ind i ovnen på 200 grader i 30 minutter til den er fast og gylden
Tag pizzaen ud og vælg det fyld du kan bedst kan lide og bag den de sidste ti minutter.
Jeg valgte en god tomatsauce, serenoskinke, hakket tomater, forårsløg, revet ost og oliven.