Derfor får du lyst til sukker

Styrken af rygraden kommer ofte på tale, når vi bukker under for sukker trangen, og det er da forunderligt, at vi til tider nemt kan lade slik skålen gå videre, og andre gange ender med, at tømme hele skålen og tilmed børnenes slik skål. Rygraden kan dog ikke altid bebrejdes da både fysiske og psykiske faktorer ofte spiller ind. Læs her om hvad der kan trigge sukkertrangen, og hvordan du indretter din hverdag på en måde, at sukker cravings forbliver væk.

Fysiologiske årsager

Stress

Vi har hørt det så mange gange før, og nu kommer den igen. At spise kan give en kort pause fra dagligdagens stress og derfor higer kroppen langt mere efter sukker og mad når den er i en stresset tilstand. At spise kan fungere som en tryghed i en situation, der ikke er overblik over. Sukker i stressede situationer kan give det ekstra kick og energi, som din hjerne bilder dig ind at du har behov for selvom, at det er en kort glæde. Hvorimod et måltid mad i en stresset situation kan virke afslappende og lettende for kroppen. Når din krop er stresset har du i virkeligheden brug for at falde slappe af i 10 minutter og få overblik over situationen.

Søvnmangel

Undersøgelser viser at din trang til sukker dulmes betydeligt, hvis du vender din krop til én bestemt søvnrytme og lader kroppen være tryg ved, at du overholder dine sengetider. Forventer du mere af din krop end den kan, bliver sukker ofte løsningen. Kroppen genkender den øjeblikkelige virkning sukker har på kroppen, som er en lykkefølelse hjernen husker. Det er dog en kort glæde og bestemt ikke den sunde løsning. Tag ansvar for din søvn og tag hellere en powernap end en power snack.

 

Ustabilt blodsukker

En udfordring jeg er plaget af er ustabilt blodsukker, som er et resultat af at jeg i mange år har vekslet mellem diverse slankekure før jeg fandt Sense. Spiser jeg sukker stiger mit blodsukker hurtigt og falder endnu hurtigere kort tid efter, hvilket resultere i at jeg kan sove resten af dagen, som er på grund af den voldsomme svingning i blodsukkeret. Jeg bestræber mig på altid at prioritere mine måltider for at undgå dette, og som nødløsning bruge mandler til at stabilisere blodsukkeret igen.

 

Stram diet

Vi kender det alle sammen. En optimistisk kur er gået fuldstændig efter planen og lige før første uge af kuren kan hakkes af i kalenderen rammer man muren. Mega crazy snack attack udspiller sig, og pludselig har man spist lige så mange kalorier på en dag, som man har spist på kuren hele ugen. Lever du på et for stort kalorieunderskud gennem længere tid vil din krop føle at du er i en situation af hungersnød. Denne følelse bliver først aflivet når depoterne igen er fyldt op. Når du spiser efter Sense spiser du de mængder, som passer til dig. Du vil derfor ikke opleve denne følelse af sult, da Sense er en livstilsændring og ikke en sultekur. Mange af mine medlemmer oplever tværtimod, at de spiser langt mere, når de er på Sense, og samtidig tabe sig.

 

Psykiske årsager

 

Trøste spisning

Sukker kan være din bedste ven, når du står i en trist situation eller negative følelser overvælder dig. Sukker virker smertelindrende og dulmer følelserne som gør ondt. Denne bedste ven er dog kun din bedste ven i momentet, og smertelindring herigennem er på alle måder en bjørne tjeneste og en ond cirkel. Det er hårdt at nægte sig selv den trøste pude, man i mange år har brugt, men det er en nødvendig kamp at tage. Står jeg i denne situation forsøger jeg at passe på mig selv. Jeg ved at spiser jeg sukker for at dulme følelser, sidder jeg  en time senere og føler mig endnu værre tilpas end før. Tag dig selv i hånden og gør hvad du inderst inde ved er bedst for dig selv. Udtryk dine følelser og find nye måder hvorpå du får bearbejdet dem. Snak med venner, løb en tur eller gå en lang tur med musik i ørene.

 

Pleaseren

Vi kender alle ”pleaseren”, som løber med 100 km i timen hver dag for at opfylde andres behov. Vi skal altid starte med os selv. Prioritere du dine egne behov i hverdagen vil du opleve et langt større naturligt overskud til dine medmennesker, som ikke betyder at du glemmer dig selv. Vær din egen bedste ven og gør noget godt for dig selv. Spørg dig selv: Hvad har du lyst til? Og hvad skal der til for at komme derhen?

Kedsomhed

Mange af mine medlemmer oplever at deres største indtag af kalorier sker om aften. Lysten til diverse snacks har ikke meldt sig ind i dagstimerne, som har været travle. Derimod melder lysten sig når vi rammer sofaen og tænder for et uinteressant Netflix serie. På mine hold har vi arbejdet med hvilke aktiviteter, der kan forhindre dette ædegilde i sofaen. Mange har fundet glæde ved at lave fitness aftaler med veninder eller taget en kær i hånden på en aftentur.