Indlæg

Salat med Palmekål

Jeg er blevet opfordret til at finde på inspiration til Palmekål og ud fra min mands kommentar, så er det vist heller ikke noget jeg har købt så tit.

Vores lokale gårdbutik (Søris som leverer til mange supermarkeder) havde palmekål, hokkaido og rosenkål, så det var det der blev salaten i dag.

Plamekål minder om grønkål, men får en smuk mørk farve, når den steges lidt på panden. Hvis du ikke er så begejstret for grønkål, så er palmekål lidt mildere i smagen. Ernæringsmæssigt er den lige så sund som grønkål, Den er rig på magnesium (vigtig for knoglerne), kalk og især D vitamin som vi kommer til at mangle til vinter.

Det jeg har brugt i denne salat

2 personer

3 palmekål blade
100 gram rosenkål
100 gram bagt hokkaido(ellers brug peberfrugt, hvis det skal være hurtigt)
1 spsk. olie til stegning
150 gram kogt speltkerner(eller quinoa, boghvede kerner, bulgur..)
1 spsk. æbleedikke
1 spsk. olivenolie

Hvad skal du gøre
Tilbered speltkernerne efter anvisning på pakken.

Snit palmekålen fint, fjern det nederste af den grove bund, skyl og skær rosenkål i kvarte.
Svits palmekål og rosenkål på panden i olie et par min.
Bland det sammen med kernene og smag til salt, peber, æbleedikke og olivenolie. Jeg spise fiskefrikadeller til men alt andet kød kan bruges.

Skrub græskaret godt og skær det i skiver på ca. 1 cm. Vend dem med olie og steg dem i ovnen ved 175 grader i 25 min. Dry evt friske krydderurter på inden servering.