Salat i de smukke farver af efteråret
3 personer
Hokkaido
- 1 Hokkaido
- 1 spsk olie
- Revet muskatnød
- Salt og peber
Grønkålschips
- 150 g grønkål
- 1 spsk olie
- ½ tsk hvidløgspulver
- ½ tsk salt
Andet
- 2 figner
- 200 g edamamebønner*
- 2-3 spsk granatæblekerner
- 1 spsk græskarkerner
- 1 spsk valnødder
Dressing
- 1 spsk oliveolie
- 1 spsk god balsamico
- 1 spsk sirup eller honning
- 1 tsk grov sennep
Hokkaido
Skær hokkaido i mindre stykker og vend med olie og krydderi.
kom i en airfryer og tilbered på lidt over halv varme i ca. 5 minutter. Sæt graderne op og ryst skålen. Tilbered i yderligere ca. 10 minutter til stykkerne er gyldne og gennemstegte. Servér med ekstra salt og friskkværnet peber.
Kan laves i ovnen på 200 grader i ca. 40 min
Grønkål:
Fjern stilkene fra grønkålen og skylles grundig, tørres med et viskestykke eller en salatslynge. Vend grønkål med olivenolie, hvidløgspulver og salt. Fordel dem på en bageplade med bagepapir i et tyndt lag eller læg dem i en airfryer (5-10 min) eller ovn ved 160 grader i 15 min, hold godt øje med dem.
Grønkålen er basen af salat derefter pynt med de bagte Hokkaido, figner, edamamebønner og kerner og nødder.
Top med dressingen
* Edamamebønner kan erstattes af kylling eller andebryst