Grøntsags muffins

Jeg laver gerne en stor portion og lægger dem i fryseren
Jeg kalder dem gerne for tøm køleskabet, da jeg i weekenden tømmer køleskabet for rester af grøntsager, som kommer i disse muffins.
Hvad skal du bruge
ca. 20 muffins
3 fed hvidløg
2 store broccoli
3-4 store tomater
3 spsk frisk krydderier (timian, oregano eller rosmarin)
2 spsk olivenolie
Salt og peber
5 dl yoghurt naturel 0,1%
4 spsk æbleeddike
2 spsk olivenolie
6 stk æg
2 tsk bagepulver
6 dl quinoamel

Sådan gør du
20 min.

Pres hvidløgene igennem hvidløgspresseren eller fin hak dem hvidløgsfeddene.
Skyl og fin hak grøntsagerne i en minihakker.Svits hvidløg, timian og rosmarin i olie 2-3 minutter for mellem varme og tilsæt grøntsager. Alt efter hvilken type grøntsager og hvor møre/sprøde du ønsker dem i den færdige muffin, skal du svitse videre 3-8 minutter og så smage til med salt og friskkværnet peber.

Du kan bruge alle slags grøntsager i disse muffins, kun fantasien sætter grænser. Prøv f.eks. med 400 g broccoli, enten finthakket eller skåret i små buketter, og 100 g tomat uden kerner skåret i små tern. Overhæld broccolien med kogende vand, lad stå et par minutter og kassér vandet. Tomaten skal vendes rå i dejen.

Vælger du kål eller grønne bønner er det en god idé lige at blanchere det, før du tilbereder som anvist i opskriften. Grøntsager som champignon, squash, asparges, aubergine, søde kartofler og græskar kan du nøjes med kun at tilberede som anvist i opskriften, efter de er gjort i stand.

DEJ:

Rør en dej af yoghurt, eddike, olie, æg, bagepulver, salt og quinoamel. Bland græntsagerne i, hæld dej med fyld i store muffins forme og bag dem i ovnen ved 200° varmluft i 25-30 minutter.

Rejesalat

Efter en lang gåtur i skoven med min hund Rita og Niels, så er det dejligt, at komme hjem til denne friske rejesalat på et stykke brød. Den er er også perfekt til pinse-og påskefrokost.

Hvad skal du bruge

3-4 personer

100 gr spidskål
6-8 stk  cherrytomater
3 kogte æg
300 gr rejer
1 moden avocado

Dressing

200 gr skyr
3 spsk ægte mayonnaise
1 spsk fibersirup eller honning
2 tsk sennep
½ bundt dild
Saft af 1 lime
Hvordan gør du
Kog æggene i en 2 spsk salt i 6-8 min, efter kogning hældes koldt vand over. Æggene piles
Snit spidskålen fint, kvarte tomaterne.
Pisk dressingen til og vend grøntsagerne og rejerne i (gem lidt rejer til pynt).
Pynt med rejer og dild.

Blomkålsgratin

I dag skulle jeg lave en blomkålsgratin, noget jeg får sjældent, da det tager lidt tid at lave. Da jeg ikke havde alle ingredienser til den opskrift, som  jeg plejer, at lave, så blev det til denne, og det har jeg ikke fortrudt.

Hvad skal du bruge
4-6 personer
450 gr blomkål brækket i små buketter
1 stort rødløg
1½ spsk olivenolie
rosmarin
6 store æg
1 lille budt basilikum
10 gr Fiber husk
100 gr mel(jeg brugte 40 gr fiberfin, men det er ikke vigtigt)
1½ tsk bagepulver
70 gr revet parmesan
70 gr revet ost 13%
salt og peber

Hvad gør du
Forvarm ovnen til 200 grader

Kog blomkålen i 10 min i letsaltet vand.
Pil og hak løget. Steg det på panden i olien sammen rosmarin ved middelvarme i 10 min under jævnlig omrøring.
Pisk æggene sammen med basilikum og de stegte løg grundigt. Tilsæt resten og til sidst vendes blomkålen i.
Tag en tærteform og beklæd den med bagepapir(ca 24 cm). Smør bagepapiret med lidt olie og hæld blomkålsdejen i.
Bag den midt i ovnen i 45 min, til overfladen er gyldenbrun, lad den hvile 15-20 min. Severe den med en tomatsalat med salattern til eller undlad osten og vælg et lille stykke kød til, jeg spiste skinke fra dagen før.

274 kcal pr. stk

Tomattærte med mandelmel

4 personer
Hvad skal du bruge:
70 gr usaltet smør
1 pisket æg
30 gr brød
35 gr fedtreduceret (alm kan også bruges) mandelmel
1 fed hvidløg
50 gr ricotta ost
10 gr revet parmesan
Timian
1 pk færdigkøbt butterdej
6 store tomater
Oliven
1 spsk olivenolie
Salt og peber

Hvad gør du
Tænd ovnen til 240 grader.

Pisk smørret luftigt og tilsæt ægget i lidt af gangen – tilsæt smuldret brød, mandelmel og hvidløg. Vend forsigtig  ricottaost, parmesan, timian og salt i. Stil skålen til side. Rul butterdejen ud i 2 aflange stykker og hæld osteblandingen over, dog ikke helt ud til kanten. Skær tomaterne i tynde skiver og læg dem i lagvis, så der er 2 pæne rækker. Hæld halvdelen af olivenolien over tomaterne og pynt med oliven, salt og peber.

Bag tærterne i ovnen i 15 min, skru derefter ned for varmen til 200 grader og bag dem videre i 10 min til dejen er sprød. Tag tærterne ud af ovnen og hæld resten af olien over.

Anret med lidt blandet grønt salat til.

Dougnuts

Hvad skal du bruge
2 personer
10 gr smør
1 dl minimælk
1 spsk kanel
1 spsk sukrin gold
½ pk gær
1 æg
100 gr mel
Hvad gør du
Lun smøret og mælk sammen, kom salt, kanel og sukrin i. Udrør gæret og ægget i. Rør mel sammen til en klistret dej. Lad det hæve til dobbelt størrelse.
Kom dejen i en sprøjtepose og læg dem på en bageplade eller en dougnutsform. Bag dem gyldne ved 200 grader i 15 min.
Lav en glasur med kakao, sukrin melis og lidt vand.

Frikadeller smager lidt af jul

Hvad skal du bruge

3-4 personer
½ kilo magert svinekød
1 løg
1-2 pastinakker
1 spsk boghvedemel
2 tsk kanel
½ tsk nigelfrø
lidt reven muskatnød
salt og peber
Fin hak løgene, riv pastinakkerne og bland de øvrige madvare sammen. Steg dem i lidt smør på en middelvarm pande
Severer evt med rødkålssalat til.

Marineret Kylling med tomater

Hvad skal du bruge
400 g kyllingfilet
4 spsk soyasauce
2 lime (saften)
2 fed hvidløg
1 frisk chili (rød/grøn efter smag)
1 spsk peanutbutter
1 tsk sukrin
olie
tomater
oreigano
ruccola
iceberg
Rør en marinade til kødet:
2 spsk soya, 1 spsk limesaft, 1 fed knust hvidløg og 1/4 finthakket chili blandes i en frysepose. Skær kyllingen i fine strimler og smid det i posen – luk posen og vend det godt rundt inden det stilles på køl for at trække 20 minutter

Tomaterne marineres i olie, sukrin og oregano
Steg kyllingen på panden og servere det på bunden af salaterne og tomaterne.

Æg og marineret rejer

Hvad skal du bruge
300-350 g grønlandske rejer
1 rød chili [mild]
Lidt persille
1/2 fed hvidløg
1 dl olivenolie [god kvalitet]
1 lime
julesalat
små tomater
Salt og peber
Marinerede rejer i chili og hvidløg

Fremgangsmåde:

Hak chili og persille fint. Knus eller pres hvidløget. Riv skallen af limen og bland de øvrige ingredienser sammen med limesaft og 1/2 dl olivenolie. Smag til med salt og peber og vend rejerne heri.

Skyl salaten og slyng den. Anret salaten med resten af limesaften og 1/2 dl olivenolie. Læg rejerne ved siden af salaten og pynt tallerkenen med cherrytomaterne.
servere gerne sød chillisauce til

Squash med pesto og feta

Hvad skal du bruge
1 squash
Oliespray
1 spsk pesto
1 spsk feta
Salt og peber

Læg 8 tandstikker i vand i en halv time.
Skær en squash i ca. ½ cm tykke skiver på langs. Pensel skiverne med lidt olie på begge sider, og drys med salt og peber. grill skiverne ved 160 grader i ca 15 min

Læg fetaost og en klat pesto på squashskiverne. Rul skiverne sammen og hold dem lukket med en tandstik.
Grill rullerne i ca. 5 minutter. Placér dem et godt stykke fra kullene ved lav varme.
Drys evt sesamfrø over rullerne inden servering