Indlæg

Spinattærte med eller uden bund

En gammel DDV opskrift som sagtens kan laves med bund, hvor du kan forbage en fuldkorns tærtedej i 10 min, men den var meget populær på salatkurset uden bund.

4 personer

800 g frisk spinat
4 æg
300 g hytteost 2%
herbes de Provence krydderi
salt & peber
6 store tomater

Damp spinaten, til den lige er faldet sammen. Tryk væden fra og læg den dernæst i et fad. Hæld æg, der er pisket sammen med hytteost og krydderier, over og dæk med tomatskiver. Sæt fadet i ovnen ved 200° i 30 minutter. Server tærten med godt brød til og eventuelt lidt grøn salat.

Tærte af søde kartofler

til 2 dage eller 6 personer

Forvarm ovnen til 180 grader

Tærtebund

2 store søde kartofler (500-600 gr)
4 æg
4 spsk boghvedemel
salt og peber

Fyld
500 gr kylling inderfilet
Mill & Mortar – Gringo Tex Mex eller andet mexikansk krydderi
2 løg
3 hvidløg
1 pakke chorizopølse
1 dåse hakkede tomater
1 dåse tomatpuré
Salt & peber
8 spsk revet ost over 18 % fedt

Steg løg og chorizo i en gryde og tilsæt krydderiet, efter at krydderierne er smeltet så steg kyllingen med.
Når kyllingen er brunet tilsæt hakkede tomater og pure. Læg låget og lad det simre en ½ time.

Tærtedejen
Riv de søde kartofler på et rivejern og vend dem i mel og æg. Smør en tærteform og pres dejen ud og bag den i ovnen i ca. ½ time til den er gylden.

Dernæst hældes fyldet i tærteformen og den revet ost gratineres med i ovnen i ca. 10 min

 

Da jeg har sparet HF4 så er der plad til et glas rødvin

Blommetærte

4 personer (136 kcal)

Sæt ovnen på 200 grader

Dejen kan bruges med ferskner, æbler og pærer

4 blommer
2 æg
200 gr græsk Yoghurt 2 %
60 gr mel
1 tsk bagepulver
60 gr sukrin
Vaniljekorn

Blommerne halveres og stenen tages ud og lægges i bunden af en smurt tærteform.

De øvrige ingredienser piskes sammen og hældes i tærteformen, vælg den frugt som du vil og bag den i ovnen i ca. 30 min og spis lidt skyr eller yoghurt rørt op med vanilje.

Tærte med Hokkaido

4 personer
Hvad skal du bruge:

600 gram Hokkaido
100 gram ricotta ost
20 gram cremefraiche
1 æg
50 gram parmesan
1 spsk pinjekerner
salt og peber

Hvordan gør du:
Skær hokkaidoen i små tern uden kerner, brug gerne skralden
Kog den mør i let saltet vand i 20 min
Hæld vandet fra og mose kødet med en gaffel
Sæt ovnen på 200 grader
Bland ricotta, cremefraiche, æg sammen med revet parmesan og salt og peber. Hokkaidomosen blandet i og hældes i smurte tærteforme i ca. 20 min.