Eller kender du de dage, hvor du egentlig gerne vil spise noget godt, men bare ikke orker at stå med tre gryder, en pande og et køkken, der bagefter skal ryddes op?

Så er jeg ret vild med one pot-mad.

Princippet er enkelt: Du samler måltidet i én gryde, én pande eller ét ovnfast fad og lader komfuret eller ovnen gøre det meste af arbejdet.

Men nemt behøver ikke betyde kedeligt.

Jeg vil stadig gerne have masser af grøntsager, gode smage, krydderurter, cremede dressinger og et måltid, der både mætter og føles som rigtig mad.

 

Mindre arbejde – mere smag

Noget af det, jeg især elsker ved one pot-retter, er, at ingredienserne får lov til at tilberede sig sammen.

Kylling kan simre med karry, kokos og grøntsager. Laks kan bages direkte oven på squash, sukkerærter og edamame. Og rosenkål kan komme i ovnen sammen med kyllingen og blive gylden, sprød og næsten nøddeagtig i stedet for den udkogte rosenkål, mange af os husker.

Og så er der selvfølgelig bonusgevinsten:

Du skal ikke vaske halvdelen af køkkenet op bagefter.

Mad, der passer ind i en travl hverdag

Mange af retterne kan ovenikøbet forberedes tidligere på dagen.

Snit grøntsagerne.
Lav dressingen.
Gør fadet klar.
Sæt det på køl.

Når det nærmer sig spisetid, skal du måske bare sætte fadet i ovnen – eller komme hele molevitten i gryden.

Det er den slags mad, jeg holder af: lav indsats, masser af smag og et måltid, der stadig understøtter det, jeg gerne vil give min krop.

Mine one pot-retter er derfor bygget op omkring masser af grøntsager og fibre og typisk 30–40 g protein pr. portion.

Ikke fordi hvert måltid skal være perfekt eller passe ind i et regneark. Men fordi en god sammensætning kan gøre det lettere at blive ordentligt mæt og komme godt gennem dagen.

Denne uge står der bl.a. på menuen …

Laks i grøn karry og kokos.
Thai one-pot kylling med peanut, broccoli og edamame.
Lun rosenkålssalat med kylling og granatæble.
Blomkåls-buddhabowl med tahin.
Og fredag gør vi lidt ekstra ud af det med en steakbowl – hvor der selvfølgelig også kan være plads til et glas rødvin. 🍷

For sundhed skal også kunne fungere fredag aften.

Vil du have opskrifterne?

Jeg sender løbende mine ugeplaner og nye opskrifter ud til dem, der følger med på mit nyhedsbrev.

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få ugens opskrifter direkte i din indbakke.

Du får inspiration til mad, der er:

nem at lave · rig på protein og grønt · fuld af smag · realistisk i en almindelig hverdag

Og måske vigtigst af alt:

Mad skal ikke gøre din hverdag mere besværlig. Den skal gøre det lettere at passe godt på dig selv.

Quesidilla med tun og spinat