Spise sundt. Få dine grøntsager. Nå dine skridt. Holde dig fra sukker. Få trænet. Og selvfølgelig også gerne se et lille minus på vægten.
Du har måske lagt en rigtig god plan for ugen.
Mandag går det fantastisk. Tirsdag også.
Men så bliver det onsdag …
Du kommer sent hjem, er træt og orker ikke at lave den aftensmad, du havde planlagt. Måske ender du med et par stykker rugbrød og lidt chokolade bagefter.
Og så kommer tanken:
“Øv, nu gik det ellers lige så godt!”
Måske tænker du endda: “Nu kan det også være lige meget. Jeg starter igen på mandag.”
Men hvem har egentlig bestemt, at en god dag skal være en perfekt dag?
Det er her, perfektionismen kan spænde ben for din madro. For når vi hele tiden forsøger at gøre alting rigtigt, kan selv den mindste afvigelse føles som et nederlag.
Og pludselig bliver det ikke længere maden, der er den største udfordring. Det bliver vores tanker om maden.
Når perfektionismen overtager styringen
Jeg møder mange kvinder, der er utrolig dygtige til at følge en plan.
De ved godt, hvad der er sundt. De kender til protein, grøntsager, bevægelse og gode vaner.
Alligevel oplever de, at vægten går op og ned, og at kampen med maden fortsætter.
Hvorfor?
Fordi de nogle gange kommer til at forveksle at gøre det godt med at gøre det perfekt.
Perfektionisme elsker regler. Enten gør vi det rigtigt, eller også gør vi det forkert.
Men sådan fungerer livet jo ikke.
Forestil dig, at du punkterer på ét dæk på bilen.
Ville du så gå rundt og punktere de tre andre, fordi skaden allerede er sket?
Selvfølgelig ikke!
Men det er faktisk lidt det, vi gør, når vi tænker:
“Nu har jeg spist et stykke kage, så kan jeg lige så godt spise resten.”
Et stykke kage er bare et stykke kage. Det behøver ikke blive til en hel weekend, hvor du opgiver dine gode vaner.
Du kan altid vælge igen. Allerede ved næste måltid.
Og måske er det netop her, du skal begynde at øve dig i noget nyt: At gå efter godt nok i stedet for perfekt.
Et nyttigt spørgsmål er derfor:
Hvad har tidligere planer hjulpet dig med – og hvad har de gjort sværere?
Svaret kan fortælle os noget om, hvilken støtte du har brug for denne gang.
Vil du arbejde med både kroppen, hjernen og vanerne?
På mine forløb hjælper jeg kvinder i overgangsalderen med at skabe madro, mere energi og et vægttab, der holder – uden stramme regler og uden at starte forfra hver mandag.
💜 Book en gratis og uforpligtende samtale, hvis du vil høre mere om, hvordan jeg kan hjælpe dig.
Din indre kritiker kan holde dig fast i gamle spisevaner
Har du lagt mærke til den lille stemme, der fortæller dig, hvad du burde?
“Du burde ikke spise det.”
“Du burde gå en tur.”
“Du burde kunne styre dig.”
Den stemme er måske blevet så velkendt, at du næsten ikke opdager den længere.
Den er blevet en del af din autopilot.
Og når du ikke lever op til dens forventninger, kommer selvkritikken.
Men forestil dig, at din bedste veninde fortæller dig, at hun har spist for meget til en fødselsdag.
Ville du sige:
“Du har virkelig ingen rygrad. Nu har du ødelagt det hele!”
Nej, vel?
Du ville sikkert sige:
“Pyt med det. Du havde en dejlig aften. I morgen er en ny dag.”
Hvorfor er det så, at vi nogle gange taler så hårdt til os selv?
Selvkritik kan føles som en måde at holde sig selv på sporet. Men for mange skaber den mere skam, uro og følelsesmæssig spisning.
Prøv at møde dig selv med lidt mere venlighed og lidt mindre kritik.
Det er ikke det samme som at give op. Det er at give dig selv bedre betingelser for at lykkes.
Næste gang din indre perfektionist dukker op, så spørg dig selv:
“Hjælper den tanke mig lige nu – eller gør den det sværere at finde ro?”
Du behøver ikke diskutere med stemmen. Du kan godt høre den og alligevel vælge noget andet.
Stop med at sammenligne dig med andre
Hun har tabt fem kilo.
Hun kan faste i 18 timer.
Hun går 15.000 skridt om dagen.
Og hende på Instagram har tilsyneladende både overskud til hjemmelavet mad, styrketræning og et fuldstændig ryddeligt køkken.
Men du ser jo kun et lille udsnit af hendes liv.
Du kender ikke hendes udfordringer, hendes historie eller hendes forudsætninger.
Og din krop er ikke hendes krop.
Særligt i og efter overgangsalderen kan søvn, hormonelle forandringer, muskelmasse og livsomstændigheder påvirke, hvordan vi har det, og hvordan vægten udvikler sig.
Så prøv i stedet at kigge på dig selv.
Har du fået mere energi?
Er du begyndt at mærke din mæthed?
Kan du nyde noget lækkert uden dårlig samvittighed?
Har du fået mere ro omkring maden?
Det er også resultater. Og nogle gange er de langt vigtigere end tallet på vægten.
Når du begynder at sammenligne dig med den, du var for tre måneder siden, i stedet for med andre, får du øje på fremskridt, som badevægten ikke nødvendigvis viser.
Gode vaner skal passe til dit liv – ikke et perfekt liv
Jeg tror på struktur.
Jeg tror på planlægning, gode måltider, bevægelse og vaner, der støtter vores sundhed.
Men jeg tror ikke på, at vi skal indrette hele vores liv efter en kostplan.
For livet sker jo.
Vi bliver inviteret ud.
Børnebørnene kommer på besøg.
Vi bliver syge, trætte eller får en uge, hvor alt går lidt stærkere end planlagt.
Og det skal vores vaner kunne holde til.
En aftensmad med rugbrød kan sagtens være et fint valg.
En gåtur på 15 minutter tæller også, selvom du havde planlagt 45.
Og en weekend med fødselsdag, vin og dessert betyder ikke, at du skal starte forfra.
Hvis dine gode vaner kun fungerer, når alt går efter planen, bliver de meget svære at holde fast i.
Derfor skal vi ikke kun øve os i at følge planen.
Vi skal også øve os i at være fleksible, når planen ændrer sig.
Det er forskellen på hjælpsom struktur og rigid kontrol.
Hjælpsom struktur giver dig frihed. Rigid kontrol kan tage friheden fra dig.
Og det er netop her, madro begynder at vokse.
Fra perfektionisme til madro – hvad kan du gøre allerede i dag?
Jeg vil gerne invitere dig til at tænke over ét spørgsmål:
Hvornår bliver dine egne forventninger til dig selv så høje, at de faktisk spænder ben for dig?
Er det, når du ikke når din motion?
Når du spiser noget, du ikke havde planlagt?
Når vægten ikke viser det, du havde håbet?
Eller når du føler, at du skal starte helt forfra efter en weekend?
Prøv i den kommende uge at lægge mærke til, hvornår din indre perfektionist dukker op.
Og øv dig i tre små ting:
Gå efter godt nok. Spørg dig selv, hvad der er realistisk i dag, frem for hvad du burde kunne nå på en perfekt dag.
Bliv nysgerrig i stedet for kritisk. Når noget ikke går efter planen, så undersøg, hvad der skete. Var du træt, sulten, stresset eller presset? Hvad kan du lære af situationen?
Vælg igen uden at starte forfra. Du behøver ikke vente til mandag. Du kan altid vende tilbage til dine gode vaner ved næste måltid.
Og husk, at det ikke handler om at slippe alle ambitioner eller holde op med at arbejde med din sundhed og dit vægttab.
Det handler om at finde en måde at gøre det på, hvor du ikke hele tiden skal kæmpe med dig selv.
Madro handler ikke om at gøre alting rigtigt. Det handler om at skabe vaner, du kan leve med – også på de dage, hvor livet ikke går efter planen.
Book en samtale med mig, så ser vi sammen på, hvilket forløb der passer til dig.
Kærlig hilsen
Lone Bødkerholm
Er du klar til at slippe kampen?
En gratis og uforpligtende samtale – kun os to
Er du træt af at kæmpe med vægt, mad og en krop, der ikke længere reagerer, som den plejer?
Sammen ser vi på din situation og finder ud af, hvad der skal til, for at du kan opnå det, du ønsker – på en måde der passer til dig.
Lone Bødkerholm
Kilder
-
Mason, T. B., Dolgon-Krutolow, A. & Smith, K. E. (2024). A Systematic Review of Moderators of the Association between Dietary Restraint and Binge Eating. Obesities, 4(2), 132–144. En systematisk gennemgang af, hvilke faktorer der påvirker sammenhængen mellem kostrestriktion og overspisning. Læs artiklen.
-
Schnepper, R. et al. (2020). Fight, Flight, – Or Grab a Bite! Trait Emotional and Restrained Eating Style Predicts Food Cue Responding Under Negative Emotions. Frontiers in Behavioral Neuroscience, 14, 91. Et studie af, hvordan negative følelser og spisestil påvirker reaktionen på mad. Læs artiklen.
-
Martin, E., Dourish, C. T., Rotshtein, P., Spetter, M. S. & Higgs, S. (2019). Interoception and disordered eating: A systematic review. Neuroscience & Biobehavioral Reviews, 107, 166–191. En systematisk gennemgang af sammenhængen mellem kroppens indre signaler og problematisk spiseadfærd. Læs artiklen.