Blomkålssalat med spidskål, æble og mozzarella

En sprød og frisk salat med masser af smag, cremet mozzarella og knasende mandler – perfekt som både frokost og tilbehør.

Indhold:

4 personer

  • 1 lille blomkål (ca. 500 g)
  • 200 g fintsnittet spidskål
  • 2 æbler (ca. 250 g)
  • 2 forårsløg
  • 100 g mozzarella (17 % fedt, fx mini-mozzarella kugler)
  • 100 g saltmandler
  • Frisk persille til drys

Sennepsdressing

  • 3 spsk olivenolie
  • 2 spsk fintsnittet persille
  • 2 tsk grov sennep
  • 1 spsk akaciehonning
  • 2 spsk citronsaft (smag til)
  • Salt og friskkværnet peber

Sådan gør du:

Del blomkålen i små buketter og kog eller damp dem let i 2–3 minutter, så de stadig har bid. Lad dem køle let af.

Snit spidskål og forårsløg fint.

Skær æbler i små tern eller tynde både.

Bland blomkål, spidskål, æbler og forårsløg i en stor skål.

Rør alle ingredienserne til dressingen sammen og smag til med salt, peber og citron.

Vend dressingen godt rundt i salaten.

Top med mozzarella, grofthakkede saltmandler og et drys frisk persille.

Næringsinhold

395 kcal – Protein12 g – Fedt 13 g – netto kulhydrater 10 g

Velbekomme.

Lone Bødkerholm

Jeg deler løbende viden om vægttab, gener i overgangsalder, hormoner, opskrifter og gode tilbud i mit nyhedsbrev. Herunder kan du se, hvad du får med.

Få viden til vægttab, der arbejder med din krop – ikke imod den

Vil du forstå din krop bedre og skabe varige resultater uden stress og stramme regler?

Når du skriver dig op til mit nyhedsbrev, får du inspiration og viden om:

  • Vægttab, der tager højde for hormoner og nervesystem
  • Hormonbalance – energi, cyklus, overgangsalder og stress
  • Tarm og fordøjelse – oppustethed, inflammation og ro i maven
  • Sammenhængen mellem kost, faste, livsstil og kroppens signaler

🎁 Som velkomst får du en gratis e-bog:
“Sådan genstarter du dit vægttab – på kvindekroppens præmisser”

I e-bogen får du konkrete principper, faste-retningslinjer og eksempler på hormonvenlige måltider, så du kan begynde at arbejde med din krop med det samme.

👉 Skriv dig op her og kom i gang – skridt for skridt, i dit tempo