Indlæg

Grønkålssalat

Til 4 personer

1 pose grønkål
2 appelsiner
100 gr tørrede figner eller friske
½ Granatæble

Appelsindressing
½ appelsin blendes
2 spsk Æbleeddike
2 spsk. Olivenolie

Grønkålen skylles og snittes meget fint. Lav appelsín filetter og skær fignerne i fine strimler. Grantæbler, appelsin og grønkål blandes sammen og dressingen røres sammen og hældes over.

Vafler med appelsin

2 personer
1 lille moden banan, moset
2 æg
1 dl minimælk
50 g boghvedemel/rismel/alm. mel
100 gr mandelmel
1 tsk. vaniljepulver
1 knsp salt
1/4 tsk kanel
saft og skal af en ½ økologisk appelsin

Fedtstof til stegning

Bland alle ingredienserne sammen og bag vaflen i vaffeljernet, eller i ovnen med formene fra Tuperware. til den er fin gylden.

Server vaflen lun med skyr, appelsin og kakaonibs.

Lammemørbrad med citrussalat

Niels elsker lam, og jeg måtte også flere steder for at finde lammemørbrad, men jeg fandt dem i Kvickly og de var møre og meget lækre.

Denne opskrift er inspireret fra Vægtkonsulenterne bog 45+ af Søs Wollesen, som er opskrifter tilpasset overgangsalderen.

350 g lammemørbrad
salt & peber
1 fennikel
2 appelsin, øko
1 rød grapefrugt
1 citron
1 spsk olivenolie
2 spsk kapers
2 spsk oliven uden sten

Krydr mørbradene med salt og peber. Skyl og skær fennikel i ultratynde skiver. Fjern skrællen på citrusfrugter og skær dem i tynde skiver.
Steg lammemørbraderne på alle sider i olie på en varm pande, ca. 4-5 minutter i alt. De skal gerne være røde/lyserøde indeni.

Lad dem hvile et par minutter. Anret citrusskiverne på en tallerken sammen med fennikel, drys med kapers og oliven og servér med lammemørbraderne.

Salaten smager også dejligt til andet kød.
Der er lidt for mange frugt til en Sense tallerken, så vi spare kulhydrater fra frokost.

Skyr med brombær og appelsin

Super lækker dessert og tager ikke mange minutter så er den klar

Hvad skal du bruge
1½ dl skyr
vanilje
1 lille økologisk appelsin
1 lille kanelstang
25 gram brombær
1 tsk sirup gold

Hvad gør du

Skyl appelsin grundigt, Riv lange tynde strimler af appelsinen og skær derefter appelsinen ud i små fileter uden skal og hinder. Pres saften ud af resten og kom det i en gryde med skal og kanelstang.
Kog væden op og smag det til med sirup og vend appelsinfileterne og brombær i det varme lage. Servere det ovenpå skyr oprørt med lidt vanilje.
kcal 165.

Orangesalat med kylling

 Hvad skal du bruge:
4 personer
  • 4 gule ovale tomat
  • 6 gulerødder
  • ½ cantaloupe melon
  • 6 friske eller tørrede abrikoser
  • 50 g cheddar ost

Dressing

  • 6 spsk olie af en frugtagtig oliven
  • 4 spsk eddike med chili
  • Saft af en appelsin
  • salt og friskkværnet peber

Skær gulerødderne i stave og kog dem i let saltet vand i 6-8 minutter.

Alle grønstagerne og frugten skæres i små terninger og blandes sammen i en skål med de kogte gulerødder. Dressingen blandes og hældes over, kan sagtens trække i køleskabet en times tid. Drys med den gule cheddar ost over. Spis den sammen med kylling eller røget makrel.