Indlæg

Vegansk grydderet

En ret med masser af smag og vitaminer fra de mange grøntsager, jeg vil anbefale at lave den dobbelt, smager endnu bedre dagen efter

4 personer

Det skal du bruge

2 fed hvidløg
2 cm ingefær
1 stort løg
1 spsk. kokosolie
100 gram frisk babyspinat
1 aubergine
3 søde kartofler
1 squash
½ butternuts squash
1 dåse flåde tomater
½ liter grøntsagsbouillion
1 dåse skyllede og drænet kikærter og kidneybønner
Kogte ris eller hvis du synes det smager godt med bananer til ristaffel, så kan stege en banan til
1 dåse kokosmælk
2-4 tsk. karry
1 lime
4 spsk. cashewnødder

Løg og ingefær snittes fint og brunes let i kokosolie og karry. De andres grøntsager tilføres i mindre tern, steg dem i 3-4 min og tilsæt flådede tomater og bouillion. Retten koges til grøntsagerne er møre, De øvrige ingredienser hældes i og lunes i 10 min. Retten smages til med lime evt salt og peber.
Til servering ris eller stegte bananer smager så godt

SENSE
HF1(2)
hvidløg,ingefær,løg, babyspinat, aubergine, søde kartofler, squash, ½ butternuts squash og flådede tomater
HF3 kikærter og kidneybønner
HF4 ris eller banan
Fedt kokosmælk og cashedwnødder, kokosolie
Smagsgiver: lime, karry, bouillion

Thai suppe med fisk og rejer

Her hjemme elsker manden THAI mad, så det var nemt at overtale ham til at lave en Thai suppe med fisk, selvom han ikke er den store fiskespiser

til 4 personer

Hvad skal du bruge

Revet økologisk ingefær 5 cm
3 fed hvidløg
2 rødløg
2 spsk. citrongræs olie
1 spsk. gurkemeje
5 kaffirlimeblade
1 dåse kokosmælk
½ liter MISO bouillion
1 pakke sugar snaps
450 gr hellefisk eller anden hvid fisk
400 gr rejer
½ pakke frisk spinatblade
Koriander
Saft af lime
salt

Hvordan gør du

Skræl og riv ingefæren. skær hvidløg og løg fint og kom det i en gryde med citrongræsolie. Tilsæt gurkemeje og kaffirlimeblade og lad det simre 10 min. Miso opløses i kogende vand og blandes i gryden sammen med kokosmælken.Tilsæt snackærter, frosne ærter e.lign. Lad det simre 10-15 min. Bag helefisken i ovnen ved 200 grader i 10-15 min og servere det ved siden af med rejer. Vi lægger ikke fisken i får dagen efter får vi den samme suppe med kylling eller kikærter.
Smag til med lime og salt evt lidt chilli hvis du ønsker den stærker.
Kan serveres sammen med varmt flute

Sense
HF1(2) spinat, løg, kaffirlimeblade, sugar snaps
HF3 Hellefisk og rejer
HF4 evt brød eller 1½ håndfuld fisk
Fedt citrongræolie og kokosmælk(bruger du light kan det tælle i mælk)

Hokkaido suppe med bagt fisk

Jeg nåede ikke forbi fiskebilen i onsdags, så jeg måtte lige forbi Fiskehandleren i Rødovre centreret i går, og de havde en flot mørk sej side til kun 48 kr.

En Hokkaido har længe stået på køkkenbordet, så retten blev til Hokkaido suppe med bagt fisk

Hvad skal du bruge

Stil ovnen på 180 grader

3 personer
1 mørk sej eller torsk (ca. 140 gr. Pr person)
Dukkah krydderier eller salt og peber
1 Hokkaido
1 spsk. Rød karry pasta
2 fed hvidløg
2 store skalotteløg
1 spsk. Olivenolie til stegning
4-5 spsk. kokosmælk
2 spsk. Græskarkerner
½ spsk olie
1 tsk. Salt

Halver og tag ud af græskarret med en ske, og kasser dette! Skær kødet  mindre stykker. Skræl og pil hvidløg og skalotteløg, og hak dem fint. Sauter løgene i en gryde med 1 spsk. Olivenolie og den røde karry.

Tilsæt græskar, og lad det stege med et par minutter. Tilsæt koldt vand, så det dækker græskaren. Lad det simre i 25 minutter under låg.

Tilsæt kokosmælk og kog retten igennem i 5 minutter. Blend suppen med en stavblender, og smag til med salt og peber og evt. lidt sukrin gold. Tilsæt evt. lidt mere rød karry.

Kom græskarkerner i et ildfast fad, drys med salt, og dryp med lidt god olie. Bag dem i en forvarmet ovn ved 180 grader, til de er gyldne og begynder at poppe som popkorn. Hak dem gerne groft.

Rens og rengør fisken og skør den i mundrette størrelser, krydder dem med dukkah eller salt og peber og gerne røget paprika. Læg fisken på et bagepapir med olivenolie og steg det i ovnen ved 180 grader i ca. 15 min.

Sense tallerkenmodel

HF1(2) Hokkaido , løg
HF3 Mørk sej
Hf 4 et flute
fedt olie, kokosmælk* og græskarkerner

Vælger du kokosmælk light tæller det i mælk