Indlæg

Din største konkurrent

Din største konkurrent

Din dårlige samvittighed, hårdeste dommer og største konkurrent vil altid være dig selv. Hvor er jeg nu? Hvor vil jeg gerne se mig selv om 6 mdr.? Disse spørgsmål er gode, konstruktive og realistiske. Lad konkurrencen blive i dit mind-set og involvér ikke din omgangskreds i denne konkurrence. Bestræb dig på aldrig at lade spørgsmålene blive til ”min veninde har succes med dét, og det har jeg ikke”. Vi sammenligner så ofte os selv med andre i alle henseender; huse, job, sko penge, relationer og social popularitet.
Kan du nikke genkendende til denne dårlige vane? Så kender du måske også følelsen af afmagt og negativitet, der vil fylde dit sind i slutningen af ​​dagen.

Men hvordan kan du stoppe med at gøre det? Eller i det mindste få kontrol over det, og bruge det i en bedre vej? Nå, her er 3 tips, der har hjulpet mig.

  1. Vær venlig.   Den måde du opfører dig på og tænker over for andre synes at have en stor, stor effekt på hvordan du opfører dig over for dig selv og tænker om dig selv. Hvis du har let ved at dømme andre, så har du tendens til at dømme dig selv endnu mere. Denne onde cirkel skal du ud af, og du kan starte ud med noget så simpelt som at være venlig. Tilbyd dine medmennesker at hjælpe dem og mærk hvordan det vil komme positivt igen.   Jo mere du elsker andre mennesker, jo mere elsker du dig selv.   Fokusér på dit sind og på at hjælpe folk på en venlig måde. Det er meget nyttigt til at flytte væk fra at dømme dig selv og andre så meget. Og i stedet fokusere på det positive ting i dig selv, og de mennesker omkring dig.
  2. Fald ikke i en fælde at heltedyrkelse.   Det er kun menneskeligt at blive imponeret, fascineret og fanget af personer, som har produceret ekstraordinære resultater. Det er fantastisk at have forbilleder og glæde sig på deres vegne. En beundring er en sund gnist indtil det bliver til et urealistisk mål. Den usunde beundring ligger i når det bliver din altoverskyggende motivation, at komme præcis samme sted hen.Du kan begynde at føle, at du aldrig kunne opnå lignende ting, som dem fordi de er så meget anderledes. Så det er vigtigt at huske på, at alle er mennesker, uanset hvem de er og hvad de har opnået.   Tilværelsen kan blive en smule firkantet når du sætter en person eller en gruppe på en piedestal som værende det eneste ’rigtige’ at bestræbe sig efter. Det kan give dig en fornemmelse af at have ret og føle dig bedre, når du føler dig som en del af den specifikke gruppe. Virkeligheden er heldigvis en smule mere rodet. Nuancerne mellem ’rigtig’ og ’forkert’ er uendelige.   Åbenhed er i det lange løb sjovere end at være fordømmende.  ind en nuance som du finder dig godt tilpas med. Kan du affinde dig med at verden ikke er i sort/hvid kan jeg garantere at du vil opleve en hverdag hvor du hviler mere i din situation.Det er et maraton uden målstreg altid at skulle bestræbe sig efter at være på én bestemt måde. Ja, du kan føle sig godt i et stykke tid, når du får en pænere bil end din nabo. Men en uge eller to senere vil du se en person fra den næste blok med en endnu finere bil end din.
  3. Sammenlign dig selv med dig selv.   I stedet for at sammenligne dig selv med andre mennesker kan du gøre det til en vane at sammenligne dig selv med hvor du tidligere har været. Se på hvor meget du er vokset, hvad du har opnået, og hvilke fremskridt du har gjort dig.   Denne vane har den fordel, at skabe taknemmelighed, påskønnelse og venlighed mod dig selv. Gør dig nogle observationer ift. hvor langt du er kommet, de forhindringer, du har overvundet og de gode ting du har gjort.

 

Disse observationer kan du passende gøre dig netop nu optil årsskiftet. Skift det sædvanlige  nytårsfortsæt ud med reale ønsker for fremtiden. Hvor ser du dig selv? Hvad skal der til for at komme derhen?.

 

Er du ikke tilfreds med din tilværelse som den er nu?  Så er du den eneste, der kan gøre noget for at ændre det.

Nu skal jeg også tage mig sammen!

Onsdag morgen sad jeg som sædvanligt i bilen på vej ind til Frederiksberg holdet. Radioprogrammerne var fyldt med historien om Carl Holst, og ja han har haft fingrene for langt nede i kagedåsen, men det gav mig ikke energi til en lang dag med vejning af 100 mennesker. Jeg slukkede derfor radioen, og havde lige en time, hvor tankerne kunne flyde. Her kom jeg i tanke om den politiske debat, der har været vedrørende børnefamilier, som skulle arbejde mere. Det fik mig til at tænke tilbage på, dengang da pigerne var små.

I ”aldrig mere slanke kur” af Søs Wollesen handlede et af de første kapitler om; ”Hvornår i dit liv har du haft en vægt som var god, rigtig for dig, hvor du ikke tænkte over den. Ikke efter en kur eller tilsvarende, men på et tidspunkt i dit liv hvor vægt bare var noget du havde…. Kan du huske hvordan du havde det på det tidspunkt i dit liv?

For mit vedkommende skete det efter, jeg havde født mit andet barn. Her fik jeg travlt med to små børn, satte andres behov før mine egne og var bange for, at hvis jeg satte MIG først og gjorde det, der var godt for mig, så ville andre kigge skævt til mig. Og jeg ville i øvrigt også føle mig egoistisk. Jeg kunne ikke opfylde mine egne interesser med motion eller et vægttabsforløb. Jeg følte altid, at jeg blev nødt til at sætte alle andre før mig selv. Jeg kunne ikke se, hvordan andet var muligt. Det betød, at jeg tilsidesatte min egne behov. Kan huske at jeg i foråret 1995 besvimede 10 gange på en måned, så gik jeg til lægen, kom til en masse undersøgelser, men de fandt ikke noget. Det gik ikke op for mig, at jeg var stresset pga. de krav jeg satte til mig selv. Tit følte jeg, at mit liv var meningsløst, jeg havde lavt selvværd, fordi jeg dannede mit selvværd ud fra, om jeg var god til mit job både i TDC og som mor. Jeg følte mig ofte sur og trist. Og det ved jeg nu, at jeg langt fra er alene om.

De fleste af os er opdraget til at passe ind og justere kursen, hvis vi stikker ud. Og standardsætningen “nu skal jeg også tage mig sammen!” kommer til udtryk, når vi mærker en trang eller lyst til, at livet bør have mere at byde på, end det gør nu.

For at få det vi gerne vil have, føler vi netop at vi skal være noget for andre og passe ind. Men i bakspejlet kan jeg nu se, det var forkert. Min mand kunne altid få tid til sin hobby, så hvorfor gjorde jeg ikke også det?

Vores higen efter at gøre andre glade, skaber store problemer for os selv – især hvis dine ønsker er, at skabe en følelse af at leve et liv med glæde og indhold i livet. Turde drømme og at det faktisk gik i opfyldelse. For mig var det at blive slank.

De ting som har været forstærkende for mit voksenliv uden selvværd har overordnet set været:

 At jeg har gjort, hvad jeg tror andre gerne ville have mig til gøre – har forventet af mig. Jeg var rigtig god til at mærke andres behov – men ikke altid mine egne. Da jeg stoppede i TDC, så spurgte psykologen; hvad ønsker du? Hvilke følelser har du? Jeg havde lagt låg på mig selv, så jeg vidste kun, hvad jeg troede andre forventede af mig og ikke hvad jeg selv ville. Det kan være svært at mærke, hvad man egentlig gerne vil. Når du så vælger ikke at opfylde dine egne behov, vil en del af dig konkludere, at det nok er fordi du ikke er særlig meget værd, fordi du fravælger dig selv bevidst som ubevidst. Når vi ikke føler, vi er særlig meget værd, vil vi ofte slet ikke føle os værd til vores drømme. Så i stedet for at forholde dig til dig selv, og hvordan du selv har det og får håndteret de udfordringer du har, så forsøger du at løse andres problemer. Det betyder, at du ikke får løst de udfordringer, du selv har – og derfor får du reelt ikke ændret på det, der ikke fungerer for dig. Og du vil derfor f.eks. sidde med en følelse af at “sidde fast”.

I mit tidligere arbejde mødte jeg en kollega, som overskred mine grænser ved ikke at opfylde hendes egne behov, hun skældte mig ud, fordi jeg ikke lagde alle de andre opgaver for at løse hendes. Det betød, at jeg brød sammen i stedet for at blive vred. Jeg hører ofte fra min medlemmer, at de møder personer, som træder dem over tæerne, men heller ikke kan sige fra. De bliver mere og mere ked af det og deres selvværd bliver dårligere.

Du lever ikke et liv, der passer til dig og den måde, du ønsker at leve på og bruger dig selv og dine evner mest optimalt. Hvis du kan nikke genkendende til dette, betyder det, at du taber en hulens masse energi og ikke får brugt dine ressourcer på en god måde. For meget energispild og mangel på optimal brug af ressourcer kan meget nemt lede til stress, især hvis dit arbejde begynder at blive mindre funktionelt for dig, så som at din kollega eller chef er efter dig, så du måske ikke har muligheden for at føle dig som en succes.

I inspirationen i næste uge sætter jeg fokus på, hvilke tiltag du skal tage for at undgå at pleaseren i dig forhindrer dig i at leve det liv, der er godt for dig!

 

Genvind Gejsten og overkom de psykiske udfordringer ved et vægttab

Genvind Gejsten og overkom de psykiske udfordringer ved et vægttab

Det skulle efter sigende være pærelet at tabe sig. ”Spis mindre end du plejer”, og du vil tabe dig. Det er heller ikke et helt skævt udsagn, men for mange er det desværre ikke så enkelt igen. Når du starter på et vægttab vil det være en god ide at arbejde med din psyke. I denne uge har vi talt om appetit og mæthed, men den mest almindelige udfordring er mangel på gejst, motivation og drivkraft. Alle 3 synonymer for samme succeskriterium, der kræver arbejde at genfinde. Til inspirationerne på holdene og de individuelle forløb arbejder jeg sammen med mine medlemmer på, at genfinde motivationen til, at opnå idealvægten. Dette gøres i samarbejde med uddannet læge, zoneterapeut og psykoterapeut Søs Wollesen, som netop er ude med sin nyeste bog, der omhandler de psykiske udfordringer under vægttab” Aldrig mere slankekur”:

Hvad er din drivkraft? Lær dig selv bedre at kende

Vi er alle forskellige og vores drivkraft kommer tilmed forskellige steder fra. Det er derfor nødvendigt at du vender blikket indad, og gør dig nogle tanker om hvad der trigger din motivation. Forsøg at sætte det ind i en hverdags kontekst – hvad motiverer dig på din arbejdsplads eller i andre situationer? Bliver din motivation øget af at lave en detaljeret plan over dit vægttab? Eller motiveres du mere af inspirationsopskrifter som du kan kokkerere?

Identificer dig med nedenstående præstationsmønster og bliv klogere på, hvordan vi sammen skal gøre din motivation til en permanent tilstand. Når jeg arbejder med mine medlemmer er fokus ikke udelukkende på vægtens display, men også at du finder den rette balance og en livsstil du kan holde.

Konkurrence mennesket: Konkurrence menneskerne er dem der taber sig hurtigst, fordi de sætter sig realistiske mål, som de gør alt i deres magt for at opnå. Det kan være en kæmpe fordel for medlemmer med en snært af konkurrence-genet, at påbegynde vægttabet med en ven eller et familie medlem. Udover at det giver en utrolig glæde, at have hinanden, som støtte kan det også være en motiverende faktor, at følge med i hinandens vægttab.

Den madglade: Skyldes de overflødige kilo en kærlighed til mad, som du ikke er villig til at give op til fordel for ”slankemad”? Det behøver du heldigvis ikke når du er medlem hos mig. Her er der spandevis af inspirationsopskrifter at hente, som vil ændre din indstilling til begrebet ”slankemad”. Jeg går ind for (rigtig mad), som skal være lækkert, og passe ind i en hverdagskontekst. Rigtig mad som giver dig energi, livsglæde og på ingen måde mangler smag.

Vanemennesket: Er det ikke rigtig blevet søndag, hvis ikke du har fået en ordentlig ostemad på franskbrød? Eller er weekenden ikke helt skudt i gang uden fødderne oppe og et glas vin ved hånden? Vi er meget mere vanemennesker end vi muligvis vil erkende, og det er helt naturligt. Har du mange faster vaner som du har inkorporeret gennem mange år? Så skal du ikke opgive dem alle på én gang, da dit vægttab dermed vil blive en uoverkommelig opgave. Er du vanemenneske vil jeg sætte mig sammen med dig, og gennemgå dine vaner én for én. Vi vil sammen overveje hvilke vaner, der bør skiftes ud med sundere alternativer samt hvilke du sagtens kan holde fast på. Du vil blive overrasket over hvor lidt tid det tager, at ændre på en vane, og udskifte dem med sundere alternativer.

 

Merete troede ikke hun vil komme under 70 kilo

mereteefter14092015

Jeg hedder Merete, og jeg er 55 år.

Efter at have tabt 20 kilo hos Vægtkonsulenterne i 2005-06 og efter at have holdt vægten i nogle år, sneg der sig 10 kilo på igen. Især efter at jeg i foråret 2013 blev skilt, og min mor blev alvorligt syg.

Utallige gange forsøgte jeg på egen hånd at tabe mig, og det gik også godt de første “2-3 kilos tid”, men så røg de på igen.

Til sidst var jeg overbevist om, at jeg ALDRIG ville komme til at veje under 70 kilo.

Efter at have passet min mor intensivt over jul og nytår, meldte jeg mig ind i Vægtkonsulenterne igen den 7. januar i år for at gøre noget godt for mig selv og bygge mig selv op igen.

Da min vægtkonsulent Lone til introduktionen sagde til os: “Skal vi ikke aftale, at I har tabt 5 kilo om 1 måned”, tænkte jeg: Aldrig i livet. Det kan ikke lade sig gøre. Jeg jo var trods alt blevet 55 år, ændret hormonbalance og alt det der……..men det lykkedes for mig. Det tog mig faktisk kun 3 uger at tabe de 5 kilo. Jeg er nemlig konkurrencemenneske om en hals.

Derefter stod vægten næsten stille i et par uger, og jeg blev utålmodig. Lone nævnte flere gange, at det er vigtigt for motivationen med et hurtigt vægttab, og det er rigtigt – for mig i hvert fald.

Så jeg gik på eget initiativ “på low carb” for at sætte lidt skred i det. Og det kom der. Det lykkedes mig i løbet af 11 uger at nå mit mål om at tabe 10 kilo. Vildt når jeg tænker på, hvordan jeg i måneder kæmpede med det selv.

Det er nu 5 måneder siden, at jeg nåede målet, og jeg går stadig til ugentligt møde hos Lone på Frederiksberg. Dels fordi at jeg har lært en masse dejlige kvinder, at kende og dels for at bevare motivationen.

Jeg har lært, at det er vigtigt for mig at gå vejen sammen med andre.