Indlæg

Står frygten for at fejle i vejen for at prøve?

Jeg har i min tid som Vanecoach og kostvejleder mødt mange forskellige slags personligheder. Nogle bliver motiveret ved at få en udfordring, som de kaster sig over, som de målrettede konkurrence mennesker de er. Andre opgiver når de får en udfordring eller en dato, hvor de skal have tabt noget bestemt. Sidstnævnte er mit fokus i denne artikel, da frygten for at fejle ofte står i vejen for overhovedet at ville give målet et forsøg.

Der er ofte tale om en forandring både psykisk og fysiologisk når man skal tabe sig, og det er derfor jeg både arbejder med fysikken og sindet, når jeg vejleder mine medlemmer. Om vægttabet er 5 eller 30 kg er det væsentlig, at gøre op med dig selv; hvorfor har du taget disse kg på?, og hvad har afholdt dig fra at tabe dem før nu?

Powerwoman
Jeg møder mange såkaldte ’powerwomen’ i mine afdelinger. Det er kvinder som når det hele. De har succes på arbejdsfronten, de er perfekte overskudsmødre – de er rent ud sagt perfektionister. De er perfektionister, som har succes på alle fronter af deres liv bortset fra med deres vægt. Som perfektionist er frygten for at fejle altid til stede. Frygten for at fejle er en refleksion af dine egne tårnhøje forventninger, som gør dig til din egen værste kritiker. Frygten for at møde kritik resulterer i at du dobbelt – og trippeltjekker alt i alle henseende, og dermed kan være en pestilens at arbejde med. Når disse ’powerwomen’ skal tabe sig, er det en nødvendighed, at de erkender at der er et område af deres liv, hvor de har fejlet. Dette kan være en hård erkendelse at gøre, men en nødvendig én. Heldigvis vil du aldrig opleve, at dit første møde hos mig er en lektion i ’hvor meget du har fejlet’, men tværtimod en snak om hvordan vi retter op på det.

Den skrøbelige
Den skrøbelige type har det om muligt endnu svære ved at modtage kritik, da selv de mindste bemærkninger vil slå dig ud af kurs. Du kan derfor udadtil fremstå meget nærtagende, da du er længe om at komme oven på efter kritik. Resultatet kan være at du bliver yderst behagesyg i et forsøg på at undgå konflikter og dermed blive offer for kritik. Du vil for alt i verden ikke ’gabe over for meget’, og dermed ikke påtage dig udfordringer, som du ikke er sikker på at du kan klare. Denne type personlighed ville være fraværende fra vejning en uge hvor hun/han ved at vægten har steget i frygt for at få kritik. Hvis vedkommende har taget imod udfordringen om at tabe sig har hun/han allerede kommet en lang vej, da et vægttab er en udfordring som har risiko for at fejle. Når jeg møder den skrøbelige type på mine hold gør jeg det meget ud af at rose og komplimentere. Den skrøbelige type banker sig selv oven i hovedet hele dagen, og det ville derfor ikke være en motivationsfaktor at jeg bankede med.

Imposter syndromet

Er du bange for at blive afsløret? Denne personlighed frygter at selv den mindste fejl vil være en ‘konkurserklæring’ , som vil gøre det åbenlyst for alle, at du ikke er så kompetent som de tror du er. Præstationsangst er en helt naturlig reaktion på dette, da du går i stå hver gang du skal gøre noget, som indebærer en risiko for af fejle. Præstationsangsten kan udvikle sig til handlingslammelse og dermed at du opgiver på forhånd. At gøre ingenting eller kun de mest rutineprægede ting kan være din hverdagsrealitet, da du foretrækker dét fremfor at blive afsløret. Jeg har mødt denne type i min afdeling, som stopper med at møde op lige før vedkommende når sit mål, eller stopper med at komme når der er blevet stillet en udfordring.

Det er vigtig for mig at understrege, at du muligvis kan se dig selv i flere personlighederne. Det er skrøbeligheder og usikkerheder, som kan være en fordel, at være opmærksom på ved dig selv. Når først du ved hvor du føler dig udfordret (og måske endda hvorfor), vil du i alle henseender kunne arbejde med dig selv. Når jeg vejleder mine medlemmer gør jeg en dyd ud af at lære mine medlemmer at kende. Det er ikke kun fordi de er nogle skønne mennesker, men også fordi at jeg har erfaret, at det er den bedste måde jeg kan hjælpe og vejlede dem på.

Er dit vægttab gået i stå? Læs her hvorfor

Har du også et bestemt tal på vægten, som du ved er muligt at komme ned på, hvis du strammer ballerne – fordi det har lykkedes et par gange før? Har du så også erfaret, at lige meget hvad du gør, så er det umuligt, at komme under lige præcis denne vægt?

Kender du den “æv”-følelse, du kan få, når vægten pludselig ikke længere går ned i en vægttabsproces?
Der kan være en lang række af årsager til, at vægten på et tidspunkt står stille under dit vægttab, selvom du stadig gør det du plejer.
Vægten kan stå stille fordi:

  • Dit nuværende kalorieindtag passer med dit forbrug
  • Du har nedsat dit kalorieindtag så meget, at kroppen tror, at der er hungersnød.
  • Du har under træning opbygget muskler

Her er par ideer til hvad du kan gøre
Fortsæt med at udøve!
Ligegyldigt hvad, skal du tro på, at det kan LYKKEDES, sørg for at gøre det godt for din krop. Selvom du er træt når du kommer hjem, så prioriterer at komme ned og træne, gå en tur. Hvis der er for mange gøremål om aften, så står op lidt før eller tag cyklen på arbejdet.

Under jeres vægttab bliver jeres Basale Stofskifte BMR mindre, jeres hænderne er måske knap så hævede, vielsesringen, er blevet lidt løsere og derfor er det vigtigt at justere mængden af din kost igennem et vægttabsforløb, så du bliver ved at smide kiloene.
Start med at justere mængderne på kulhydrater og fedt ned med 5-10 procent, bibehold proteinerne. Hvis du har spist ca. 1.500 kcal så er det ca. 150 kcal pr. dag.

Hold dig derfor fra at bedømme dine fremskridt udelukkende på vægten, men se på hvordan din krop ændrer sig.
Hold motivation ved at sætte dig en række delmål, der realistisk kan nås inden for 3-4 uger. Det kan være, at du skal tabe dig nogle kilo eller forbedre din kondition. Når du når disse mål, kan du belønne dig selv med en biograftur, noget nyt tøj eller andet, der gør at dit vægttab bliver en god oplevelse.

Små ændringer i hverdagen kan være med til, at du ikke længere taber dig. Lav en liste over, hvad du har lavet de sidste 2 uger.
Har du taget bussen i stedet for cyklen? Har du været meget på cafe? Eller har du haft en stresset periode og været for træt til at få motioneret? Skriver du alt ned, som du har indtaget og al fysisk aktivitet, du har foretaget, vil du have mulighed for at se, hvorfor dit vægttab er gået i stå.

Når du starter på en ugeplan eller opskrifter i de mange Senseopskrift bøger behøver du ikke at spise op, mærk om du er mæt- DU MÅ GERNE LEVNE.

God fornøjelse med vægttabet og brug din konsulent til at få vægttabet på rette kurs

Januar skal være måneden, hvor du oser af overskud og får din krop i balance

Den 1. januar er for mange lig med suppekure, juicekure og ”tøm køleskabet for julemad”.Eller nye slankepiller, som eksempelvis den der resulterede i at en 25 årig fik et sort ben.Læs artikel her

En lyn kur er ikke hvad du får hos mig, men at tømme køleskabet for julemad kan jeg kun anbefale. Skil dig af med alle juleresterne, som du alligevel er træt af at spise og som kun sætter sig på sidebenene og din dårlige samvittighed. Tag en kold tyrker, når det kommer til; alkohol, sukker, hvidt brød, ris og pasta og oplev på din krop hvordan sukkertrangen er væk efter den første uge.

Jeg bestræber mig på at hjælpe andre med at få skræddersyet et sundt liv, som kan blive ført resten af året. Det er ikke en slankekur eller et halvhjertet nytårsfortsæt, men redskaber til at implementere sunde vaner i din livsstil. Januar skal være måneden hvor du oser af overskud og får din krop i balance. Det handler basalt set om at føle sig godt tilpas, blive opmærksom på hvad man egentlig har brug for – og så dosere man derfra. Vær dog opmærksom på ikke at kaste dig ud i for mange begrænsninger på samme tid. Bare fordi kalenderen pludselig siger 2017 betyder det ikke at du er et nyt menneske med superkræfter, der ingen cravinger har. Vær din egen bedste ven, gør noget godt for dig selv og bestem dit eget tempo.

Her får du 9 sundhedsråd, som du kan implementere i januar og dermed få en sundere dagligdag.

  1.  Drik vand! Vi hører det så ofte. Det står på alle siderne i damebladene og alle snakker om det. Alligevel bliver der ofte drukket mere kaffe end vand i løbet af en hård mandag og det skal laves om. Drik et stort glas vand før hvert måltid og som et mellemmåltid.
  2. Spis varieret grønt og spis masser af det! Jeg ligger hver måned inspiration op om hvilke grøntsager der topper netop den måned og dermed smager allerbedst. Spis efter årstiderne og få allermest ud af smagen og friskheden.
  3. Spis morgenmad  Ved at spise morgenmad kickstarter du din forbrænding allerede ved morgenstunden. Sumobrydere er nok de eneste, der skal tage kropsfedr på og derfor vælger de at springe morgenmaden over efter 8 timers søvn hvorefter deres stoftskiftet bliver lavt.
    Lav din egen mad og prøv en masse nye lækre opskrifter i januar. Når vi køber færdiglavet mad i butikker eller på restauranter kan du aldrig med sikkerhed vide hvad de indeholder. Sørg for at tjekke varefortegnelsen på den mad, du køber i supermarkedet. Det kom som et chok for mig hvor meget sukker der rent faktisk må tilføjes i produkterne selvom der står ”sukkerfri”.
  4. Ud og gå! Tag din ægtefælde, kæreste eller veninde i hånden og få en masse frisk luft. Sofaen og fjernsynet løber ingen steder! Tilmeld dig evt. Januar challenge – Få flere km i benene! 💪, som Katrine Krygell fra Lyngby holdet har oprettet.
  5. Skab klarhed over hvad du spiser. Den lille proteinbar du lige lægger ned i indkøbskuren, skal tælle med i regnskabet. En god ide af at skive ned eller tag et billed af alt det du spiser.
  6. Spis fedt Når du går i gang med et vægttab, er der en lille risiko for, at du får for lidt fedt og det kan faktisk sætte dit vægttab i stå, 1-3 spsk fedt til hvert måltid.
  7. Pas på med Bland selv kuren Du har måske været på flere kure som vægtkonsulenterne, LCHF og vælger det bedste ud fra hver, det kan desværre ende med at du får for mange kalorier.
  8. LUK SKUFFEN Det er uundgåligt at have dage hvor du falder i, og det kan være fristende at tænke “så kan det også være lige meget” Men sig pyt luk skuffen og spis et velbalancereret måltid efterfølgende.Dette har virket på rigtig mange af mine kunder, blandt andet Birte som har tabt 30 kg på et år.

Sådan tabte Allan 30 kilo”Jeg er kun lige begyndt”

 

Hvad har dit vægttab betydet for dig?

At tabe 30 kg har betydet, at jeg kan klare de fysiske udfordringer, der er i mit arbejde som malersvend. Min krop er ikke længere i vejen for, at jeg kan udføre mit arbejde fuldt ud, og det har givet mig en utrolig glæde. Derudover har jeg fået et kæmpe overskud og en energi, som jeg aldrig har haft før. Jeg er en gladere og mere aktiv far for mine børn og der er ikke noget, som jeg finder vigtigere i hele verden.

Allan er 46 år gammel og går på mit Herlev hold, hvor han bliver vejet hver uge. Han har tabt 30 kg og fortsætter indædt sin kamp mod kiloene. Med lange arbejdstider som malersvend kræver det, at tænke 10 skridt fremad, og dette indebærer at planlægge madpakker for både ham selv og hans 2 børn. Allan håber at kunne inspirere andre mænd, som står i samme situation ved at vise hans før/efter billede samt fortælle om den livsstils ændring han har lavet.

Har du altid været overvægtig?

Jeg blev først overvægtig da jeg var sidst i 20’erne. Jeg forestiller mig, at der er mange mænd, som oplever, at kunne spise som de lyster gennem teenager årene, og sidst i 20’erne modtager regningen for en usund livsstil.

Hvornår begyndte du dit vægttab første gang?

Jeg startede hos Vægtkonsulenterne, hvor jeg tabte 16 kg da jeg bestemt vejede 16 kg for meget. Jeg har altid vidst at den rigtige måde at tabe sig på er ved at spise sundt, og spise rigtig mad. Jeg har derfor ikke været ude i diverse protein, stenalder eller andre specielle slankekurer. Jeg kendte programmet hos Vægtkonsulenterne, og vidste at dét var det rette for mig. Hvad jeg dog ikke vidste var, at programmet blev for svært at holde vægten på. De 16 kg jeg havde tabt røg derfor hurtig på igen, og jeg tog endnu flere på. Min ekstreme overvægt besværliggjorde mit arbejde som malersvend, da det var en voldsom belastning for min krop, at skulle arbejde fysisk hver dag. Jeg kunne derudover mærke, at min alder ikke kunne bære den store overvægt længere, og alvorlige følger for mit velbefindende var begyndt at vise sig.

Hvor finder du din daglige motivation?

Min motivation for at fortsætte min sunde livsstil kommer af det velbefindende jeg har fået. Derudover nyder jeg min nye aktive livstil, som jeg er kommet til at føre. Allan har inspireret sin mor til at starte. Hun startede for 6 uger siden på et Springbrætshold i Lyngby og har allerede tabt 7 kg på Sensekost og Allan glæder sig til at komme hjem og få det nye spændende retter hos sine forældre.

Allan elsker selv, at lave mad og deler gerne sine opskrifter på facebook, her er

Hans ide til en super fantastisk

Chili Con Carne.
2 Zittauerløg i både
1 rød snack-peber i skiver
3-4 fed hvidløg i grove stykker
2-3 grønne og røde chilipebre med kærner
2 cm tørret Chipotle
1-2 hakket syltet Chipotle
1/2 portion hakket mager okse
1/2 portion bønner efter eget valg (Butterbeans)
1 ds hakkede flåede tomater
1 tsk røget Paprika
Salt og peber
1-2 tsk Sukrin

allanchilli1allanchilli2
Det hele svitses sammen i en dyb pande og tilsættes 1/2 tomatdåse vand og stilles til at simre i en times tid under låg hvorefter det reduceres til passende tyk konsistens og serveres med kold rissalat og hvidløgsskyr.

Velbekomme.

Læs om Anjas store forvandling ” Jeg ville ønske at nogle havde fortalt mig, hvor nemt det kan være at tabe sig”

Anja har næsten altid været overvægtig, og selvom, at det altid har været et brændende ønske, at komme ned på idealvægten, var det først i 2003 at hun lagde sin kost om.

”Jeg var så ked af min vægt , der var oppe på 73,2 kg. De største motivations faktorer for, at tabe sig var at jeg var træt og ked af at kigge mig i spejlet. Jeg kunne simpelthen ikke finde noget “pænt” tøj i min størrelse”

Anja tabte sig 10, 4 kg. hos Vægtkonsulenterne, som hun startede hos i 2003. Det var kg, som desværre hurtig røg på igen, da det blev for krævende, at veje og notere alle sine måltider.

”Jeg var en smule skeptisk da jeg startede hos Lone på Sense. Det lød næsten for nemt til at være sandt, og nu havde jeg prøvet lignende koncept hos Vægtkonsulenterne. Min nysgerrighed og den (næsten) uslukkelige lyst til, at finde netop den livsstil som gør, at jeg kan spise normalt og samtidig være nede på min idealvægt gjorde at jeg gav det et forsøg”

”Det var anderledes denne gang, for med Sense kan man spise alt, bare man har fornuft hatten på. Og det virkede på mig denne gang, fordi man spiser så meget forskelligt og at man føler ikke at man er på kur!! Det er blevet en hverdag for mig at leve på Sense. Vi lærer utrolig meget på holdene om, at mætte alle smags sanserne i hvert måltid således, at man ikke har lyst til at tømme en slikskål efter, at have spist et måltid. Derudover gode tricks til at holde blodsukkeret stabilt af samme årsag”:

”Det har betydet alt for mig at jeg har tabt mig. Folk kommer med så søde kommentarer, og jeg har det så godt med mig selv. Jeg har fået meget mere energi og er glad for at dele ud af min viden til andre, som spørger om hvad jeg har gjort. Jeg håber at jeg kan motivere andre med budskabet om, at det ikke er en lyn-kur, men en livsstil, der giver mening”

”Jeg finder meget af min daglige motivation finder på nettet, Facebook samt i lækre kogebøger fra Sense, som jeg har gjort meget brug af.  Jeg glæder mig til hver Tirsdag, hvor jeg bliver vejet hos Lone. Vi får en masse lækker inspiration, som er relevant og opskrifterne er årstids baseret – Jeg elsker at få nye indput og ideer !! ”

”Jeg ville ønske at jeg havde kendt til Sense noget før – det ville have sparret mig for mange mislykkedes slankekurer. Jeg ville også ønske, at nogen havde fortalt mig, hvor nemt det kan være at tabe sig og holde vægten med Sense. Jeg kan ikke forestille mig, at gå tilbage til mine gamle vaner, da de ikke giver mening nu efter at jeg har lært at spise Sense.

Anja har tabt 11 kg og holder vægten, læs mere om at gå på hold her

En fælles begravelse for alle vores dårlige vaner

Næste uges tema handler om de mange usunde vaner, som tilsammen udgør en usund livsstil.

Det er på tide at komme de dårlige vaner til livs. De skal ikke sættes på pause for en kort stund og heller ikke erstattes med en anden lignende light version af vanen, men fuldstændig aflives og destrueres. Vi kan tilmed holde en fælles begravelse for alle vores dårlige vaner. De dårlige vaner skal være noget, du skal kunne sige ”gud ja – det var dengang jeg købte slik i netto – tænk engang” og ligge så langt væk, at det ikke er noget vi længere har lyst til. Det skal ikke foragtes, men accepteres at det var en slidt krykke, der engang var nødvendig at hive frem, men som du ikke længere har behov for – eller lyst til.

Vanemennesker

Når jeg mødes med nye medlemmer, bestræber jeg mig gang på gang på, at lære dem at kende for, at kunne hjælpe hvert enkelt medlem bedst muligt. Når det er sagt, er der nogle aspekter, som jeg altid kan tage med som vigtige faktorer for succesen af livsstilsændringen. På tværs af aldre, størrelser, sociale klasser osv. ser jeg gennemgående personlighedstræk, der har med vaner og tryghed at gøre. Når alt kommer til alt er vi alle blot mennesker og vi findes i mange forskellige størrelser, farver og typer. Diversiteten af typer er hvad der gør os unikke, men vi skal huske på at vi basalt set er flokdyr, som har brug for hinanden – og så er vi vanemennesker.

Du kan have nok så fleksibel en hverdag, hvor impulsive aftaler, nye oplevelser og skiftende arbejdstider pryder kalenderen med små noter om hvordan lige denne uge kommer til, at hænge sammen –  og stadig være et vanemenneske.

Hvad er en vane?

Vores vaner kan være et pusterum, hvor vi gør noget godt for os selv, som vi ved giver os den nødvendige ro, energi eller omsorg. Det kan være en rygepause, en slikskål når børnene er lagt eller noget helt tredje, der på mange måder bliver tillagt et mønster og en eksistentiel betydning. Det er noget vi støtter os til som en slidt krykke og en måde at håndtere forskellige situationer på.

Sådan startede det

Fra barnsben har vores hjerner fungeret således, at vi husker hvordan forskellige situationer skal håndteres bedst muligt. Hjernen husker følelser og forbinder disse med løsninger på situationer. Forskning viser at det kun kræver 3 situationer, hvor du bruger eksempelvis chokolade som løsningen på, at være ked af det før det bliver en vane. Nydelsescenteret i hjernen bliver stimuleret og det husker hjernen. Har du brugt chokolade som redskab mere end 3 gange? Så er trøstespisning hjernens måde at guide dig til en mulig løsning på situationen. Samme er gældende for rygning der for mange giver en ro og hjælper kroppen til at slappe af.

Gode vs. Dårlige vaner

Når en vane tegner sig et destruktivt mønster med betydelige bivirkninger, der i en eller flere sammenhænge står i vejen og forhindrer dig, i at opnå et resultat – er det en dårlig vane. Den gode vane er foruden alle ovenstående, og kan eksempelvis være roen du opnår ved, at søge ud mod havet og gå en lang tur. Disse gode vaner skal du holde fast i og pleje. Modsat er de destruktive vaner ofte den nemme løsning (det kan ikke altid være nemt at komme ud og trække vejret ved havet), og de dårlige vaner har derfor en tendens til, at være en del af hverdagen i et langt stykke tid før dets negative bivirkninger viser sig og erkendelsen af dets eksistens kommer.

Erkend dine dårlige vaner

Første step i destruktionsfasen er at erkende at en vane står i vejen og saboterer et mål ved at gentage de handlinger, der gang på gang er stopklodsen for succes.  Det er utrolig vigtig at gøre klart for sig selv, at det ikke er en pause fra de dårlige vaner og at trygheden, som normalt blev fundet her, skal findes et andet sted. Er din dårlige vaner ½ kg slik før sengetid er det ikke ens betydende med, at du aldrig mere må spise slik igen. Det skal bare foregå på en anderledes måde. Efter erkendelsen af den dårlige vane skal vi gøre klart for os selv, at destruktionen skal være permanent. En slankekur er at holde en bagdør på klem, hvor du altid kan give dig selv love til, at falde tilbage i de gamle mønstre, fordi du egentlig gik halvhjertet til den sunde livsstil til at begynde med. Vi skal smække bagdøren og aldrig mere kigge tilbage, fordi vi ved at den sunde livsstil vil give dig en lang række sunde vaner, som ikke bider dig bagi med kedelige bivirkninger og følelsen af hele tiden at fejle.

På mine hold arbejder vi også med den psykiske del af livsstilsændringen. De der forstår hvorfor det er gået galt igen og igen, har fat i den lange ende og herfra kan vi arbejde hen imod en konstruktiv og langsigtet løsning. Vi må aldrig stoppe med, at arbejde med os selv og udfordre os selv i alle sammenhænge. Når først du har erkendt at en vane står i vejen er næste skridt at finde ud af hvorfor du har behov for dét din vane giver dig. Er det omsorg? Er det stress? Kedsomhed? Kom på mine hold i næste uge og hør meget mere om, hvad vi kan gøre for at skille os af med de dårlige vaner. Måske du havde en dårlig vane du slet ikke er klar over? Kom og bliv vejet og lad os tage nogle gode konstruktive, fornuftige og ikke mindst fantastiske skridt hen imod en sund livsstilsændring.

Vær din egen bedste ven under vægttab

”Glæd dig over alt det, der er dig. Din krop, din sjæl, din højde, din vægt. Du er præcis, som du skal være. En sjæl i en krop. Kroppen skal du passe på, så sjælen har et godt sted at bo. Du må ikke tale grimt til og om din krop. Så bliver den ked af det, og så strammer den om sjælen”- Hella Joof

Kold tyrker hver mandag
Motiverende titler på Metro Express forside, der informerer om ny vidunderkur til vægttab, kollegaen der altid har alle måltider under nøje misundelsesværdig kontrol og brylluppet om 1 måned, som du gerne vil være i din bedste figur til. Der er massere af grunde til, at vi vælger den kolde tyrker hver mandag når weekenden har været et rundstykke og et glas hvidvin for meget. Den kolde tyrker er ikke nødvendigvis et fy-ord, da en pause fra sukker og alkohol bestemt er nødvendig for, at kunne holde blodsukkeret stabilt og fortsat tage sunde valg i hverdagen. Den kolde tyrker bliver dog tvivlsom når det indebærer urimelige og urealistiske regler, som besværliggør din hverdag yderligere.

Sense er ikke et projekt
Det kan være motiverende, at gå til et vægttab, som vi tilgår andre projekter i hverdags og arbejds- kontekst. Jeg har sågar oplevet hvordan mine medlemmer, som til hverdag sidder med regnskab har lavet oversigter over deres madindtag i exelark, eller diverse madapp som lifesum. Her er det vigtig at favne, at alle er forskellige og nogle har behov for mere struktur og regler end andre. Perfektion er dog kun ’toppen af isbjerget’, og en måde at være selektiv på hvad der må være synligt og hvad der gemmes væk. Forventer du perfektion, skal der kun én forkert beslutning, en forkert pakke cookies, der skulle have blevet i Netto til for, at du føler dig som en fiasko, som ikke kan holde retningslinjerne du har sat for dig selv.

Tryghed i retningslinjer
Retningslinjerne som mange finder en tryghed i, kan være en måde, at fralægge dit ansvar på, og har du ikke succes med dit vægttab, er det nemt at bebrejde kuren fremfor dig selv. Når vi ligger hjernen fra os i vores valg af mad, spiser vi ikke Sense. Sense er sund fornuft og handler om at mærke efter på egen krop og blive klogere på hvad der fungerer for dig. Vi er alle forskellige og derfor er det nødvendigvis præcis det samme, som gælder for, derfor har du altid mulighed for at booke en individuel sparring, hvor vi skræddersyr , den kost der passer perfekt til dig.

Hvad er dit drive?

Hvad er dit drive?

Slår du det engelske ord ’drive’ op i Gyldendals ordbøger får du over 20 forskellige danske oversættelser samt synonymer, som er i direkte kontekst med at sidde bag rettet på en bil. Det undrer mig når det er et ord, der er så fundamental i min måde at beskrive andre mennesker og sidst men ikke mindst beundre mine medmennesker på. Kunne jeg tilføje en oversættelse, som er i direkte kontekst med sundhed skulle det være; Lysten til at rykke sig, forbedre sig, samt blive en bedre og sundere version af sig selv.

Jeg ser et drive i alle mine medlemmer, som ugentlig kommer til vejning, og med stor forhåbning træder på vægten spændte på om deres drive har gjort, at de har tabt sig denne uge. Fra mit perspektiv har du ikke mindre drive fordi du sidst på dagen ender med klør 5 i slikposen. Det handler om noget helt andet. Det er den positive indstilling, der får dig til at planlægge at FRA PÅ MANDAG så starter jeg. Jeg beundre dét drive og min ugentlige inspiration er netop for at sætte liv til den flamme jeg ved I har. Sådan at klør fem ikke ender i slikposen sidst på dagen og vi dermed rykker os.
Udover at inspirere med viden og lækre opskrifter er der også andre metoder at booste dit drive på. Eksempelvis var min tilgang til Michael (som har tabt 50 kilo) at prikke til ham, udfordre og sidst men ikke mindst støtte. Anderledes har jeg medlemmer, som vokser med ros og opmærksomhed.
Når du læser denne artikel vil jeg opfordre dig til at gøre nogle tanker om, hvordan du booster dit drive. Jeg er meget interesseret i at høre hvad der booster netop dig!

Sidst men ikke mindst:
Hold liv i flammen!
Flammen går først ud og dit drive er ikke længere eksisterende når du giver op.

Din største konkurrent

Din største konkurrent

Din dårlige samvittighed, hårdeste dommer og største konkurrent vil altid være dig selv. Hvor er jeg nu? Hvor vil jeg gerne se mig selv om 6 mdr.? Disse spørgsmål er gode, konstruktive og realistiske. Lad konkurrencen blive i dit mind-set og involvér ikke din omgangskreds i denne konkurrence. Bestræb dig på aldrig at lade spørgsmålene blive til ”min veninde har succes med dét, og det har jeg ikke”. Vi sammenligner så ofte os selv med andre i alle henseender; huse, job, sko penge, relationer og social popularitet.
Kan du nikke genkendende til denne dårlige vane? Så kender du måske også følelsen af afmagt og negativitet, der vil fylde dit sind i slutningen af ​​dagen.

Men hvordan kan du stoppe med at gøre det? Eller i det mindste få kontrol over det, og bruge det i en bedre vej? Nå, her er 3 tips, der har hjulpet mig.

  1. Vær venlig.   Den måde du opfører dig på og tænker over for andre synes at have en stor, stor effekt på hvordan du opfører dig over for dig selv og tænker om dig selv. Hvis du har let ved at dømme andre, så har du tendens til at dømme dig selv endnu mere. Denne onde cirkel skal du ud af, og du kan starte ud med noget så simpelt som at være venlig. Tilbyd dine medmennesker at hjælpe dem og mærk hvordan det vil komme positivt igen.   Jo mere du elsker andre mennesker, jo mere elsker du dig selv.   Fokusér på dit sind og på at hjælpe folk på en venlig måde. Det er meget nyttigt til at flytte væk fra at dømme dig selv og andre så meget. Og i stedet fokusere på det positive ting i dig selv, og de mennesker omkring dig.
  2. Fald ikke i en fælde at heltedyrkelse.   Det er kun menneskeligt at blive imponeret, fascineret og fanget af personer, som har produceret ekstraordinære resultater. Det er fantastisk at have forbilleder og glæde sig på deres vegne. En beundring er en sund gnist indtil det bliver til et urealistisk mål. Den usunde beundring ligger i når det bliver din altoverskyggende motivation, at komme præcis samme sted hen.Du kan begynde at føle, at du aldrig kunne opnå lignende ting, som dem fordi de er så meget anderledes. Så det er vigtigt at huske på, at alle er mennesker, uanset hvem de er og hvad de har opnået.   Tilværelsen kan blive en smule firkantet når du sætter en person eller en gruppe på en piedestal som værende det eneste ’rigtige’ at bestræbe sig efter. Det kan give dig en fornemmelse af at have ret og føle dig bedre, når du føler dig som en del af den specifikke gruppe. Virkeligheden er heldigvis en smule mere rodet. Nuancerne mellem ’rigtig’ og ’forkert’ er uendelige.   Åbenhed er i det lange løb sjovere end at være fordømmende.  ind en nuance som du finder dig godt tilpas med. Kan du affinde dig med at verden ikke er i sort/hvid kan jeg garantere at du vil opleve en hverdag hvor du hviler mere i din situation.Det er et maraton uden målstreg altid at skulle bestræbe sig efter at være på én bestemt måde. Ja, du kan føle sig godt i et stykke tid, når du får en pænere bil end din nabo. Men en uge eller to senere vil du se en person fra den næste blok med en endnu finere bil end din.
  3. Sammenlign dig selv med dig selv.   I stedet for at sammenligne dig selv med andre mennesker kan du gøre det til en vane at sammenligne dig selv med hvor du tidligere har været. Se på hvor meget du er vokset, hvad du har opnået, og hvilke fremskridt du har gjort dig.   Denne vane har den fordel, at skabe taknemmelighed, påskønnelse og venlighed mod dig selv. Gør dig nogle observationer ift. hvor langt du er kommet, de forhindringer, du har overvundet og de gode ting du har gjort.

 

Disse observationer kan du passende gøre dig netop nu optil årsskiftet. Skift det sædvanlige  nytårsfortsæt ud med reale ønsker for fremtiden. Hvor ser du dig selv? Hvad skal der til for at komme derhen?.

 

Er du ikke tilfreds med din tilværelse som den er nu?  Så er du den eneste, der kan gøre noget for at ændre det.

Nu skal jeg også tage mig sammen!

Onsdag morgen sad jeg som sædvanligt i bilen på vej ind til Frederiksberg holdet. Radioprogrammerne var fyldt med historien om Carl Holst, og ja han har haft fingrene for langt nede i kagedåsen, men det gav mig ikke energi til en lang dag med vejning af 100 mennesker. Jeg slukkede derfor radioen, og havde lige en time, hvor tankerne kunne flyde. Her kom jeg i tanke om den politiske debat, der har været vedrørende børnefamilier, som skulle arbejde mere. Det fik mig til at tænke tilbage på, dengang da pigerne var små.

I ”aldrig mere slanke kur” af Søs Wollesen handlede et af de første kapitler om; ”Hvornår i dit liv har du haft en vægt som var god, rigtig for dig, hvor du ikke tænkte over den. Ikke efter en kur eller tilsvarende, men på et tidspunkt i dit liv hvor vægt bare var noget du havde…. Kan du huske hvordan du havde det på det tidspunkt i dit liv?

For mit vedkommende skete det efter, jeg havde født mit andet barn. Her fik jeg travlt med to små børn, satte andres behov før mine egne og var bange for, at hvis jeg satte MIG først og gjorde det, der var godt for mig, så ville andre kigge skævt til mig. Og jeg ville i øvrigt også føle mig egoistisk. Jeg kunne ikke opfylde mine egne interesser med motion eller et vægttabsforløb. Jeg følte altid, at jeg blev nødt til at sætte alle andre før mig selv. Jeg kunne ikke se, hvordan andet var muligt. Det betød, at jeg tilsidesatte min egne behov. Kan huske at jeg i foråret 1995 besvimede 10 gange på en måned, så gik jeg til lægen, kom til en masse undersøgelser, men de fandt ikke noget. Det gik ikke op for mig, at jeg var stresset pga. de krav jeg satte til mig selv. Tit følte jeg, at mit liv var meningsløst, jeg havde lavt selvværd, fordi jeg dannede mit selvværd ud fra, om jeg var god til mit job både i TDC og som mor. Jeg følte mig ofte sur og trist. Og det ved jeg nu, at jeg langt fra er alene om.

De fleste af os er opdraget til at passe ind og justere kursen, hvis vi stikker ud. Og standardsætningen “nu skal jeg også tage mig sammen!” kommer til udtryk, når vi mærker en trang eller lyst til, at livet bør have mere at byde på, end det gør nu.

For at få det vi gerne vil have, føler vi netop at vi skal være noget for andre og passe ind. Men i bakspejlet kan jeg nu se, det var forkert. Min mand kunne altid få tid til sin hobby, så hvorfor gjorde jeg ikke også det?

Vores higen efter at gøre andre glade, skaber store problemer for os selv – især hvis dine ønsker er, at skabe en følelse af at leve et liv med glæde og indhold i livet. Turde drømme og at det faktisk gik i opfyldelse. For mig var det at blive slank.

De ting som har været forstærkende for mit voksenliv uden selvværd har overordnet set været:

 At jeg har gjort, hvad jeg tror andre gerne ville have mig til gøre – har forventet af mig. Jeg var rigtig god til at mærke andres behov – men ikke altid mine egne. Da jeg stoppede i TDC, så spurgte psykologen; hvad ønsker du? Hvilke følelser har du? Jeg havde lagt låg på mig selv, så jeg vidste kun, hvad jeg troede andre forventede af mig og ikke hvad jeg selv ville. Det kan være svært at mærke, hvad man egentlig gerne vil. Når du så vælger ikke at opfylde dine egne behov, vil en del af dig konkludere, at det nok er fordi du ikke er særlig meget værd, fordi du fravælger dig selv bevidst som ubevidst. Når vi ikke føler, vi er særlig meget værd, vil vi ofte slet ikke føle os værd til vores drømme. Så i stedet for at forholde dig til dig selv, og hvordan du selv har det og får håndteret de udfordringer du har, så forsøger du at løse andres problemer. Det betyder, at du ikke får løst de udfordringer, du selv har – og derfor får du reelt ikke ændret på det, der ikke fungerer for dig. Og du vil derfor f.eks. sidde med en følelse af at “sidde fast”.

I mit tidligere arbejde mødte jeg en kollega, som overskred mine grænser ved ikke at opfylde hendes egne behov, hun skældte mig ud, fordi jeg ikke lagde alle de andre opgaver for at løse hendes. Det betød, at jeg brød sammen i stedet for at blive vred. Jeg hører ofte fra min medlemmer, at de møder personer, som træder dem over tæerne, men heller ikke kan sige fra. De bliver mere og mere ked af det og deres selvværd bliver dårligere.

Du lever ikke et liv, der passer til dig og den måde, du ønsker at leve på og bruger dig selv og dine evner mest optimalt. Hvis du kan nikke genkendende til dette, betyder det, at du taber en hulens masse energi og ikke får brugt dine ressourcer på en god måde. For meget energispild og mangel på optimal brug af ressourcer kan meget nemt lede til stress, især hvis dit arbejde begynder at blive mindre funktionelt for dig, så som at din kollega eller chef er efter dig, så du måske ikke har muligheden for at føle dig som en succes.

I inspirationen i næste uge sætter jeg fokus på, hvilke tiltag du skal tage for at undgå at pleaseren i dig forhindrer dig i at leve det liv, der er godt for dig!