De to systemer, der styrer dit vægttab
Gennem de sidste 14 år har jeg hjulpet kvinder med vægttab. Og én ting er blevet tydelig for mig:
Vægttab handler sjældent kun om mad.
Hvis det gjorde, ville de fleste have nået deres mål for længst.
De kvinder, jeg møder, ved som regel godt, at grøntsager er sundere end kage. De ved, at protein mætter, og at motion er godt for kroppen.
Alligevel kan det være svært.
Fordi vægttab foregår i et samspil mellem to dele af hjernen.
Den ene del handler om biologi:
- Sult
- Mæthed
- Belønning
- Cravings
- Vaner
- Impulser
Den anden del handler om vores evne til at:
- Planlægge
- Træffe beslutninger
- Sætte mål
- Håndtere følelser
- Holde fast i gode vaner
Når de to systemer arbejder sammen, bliver vægttab lettere.
Når de arbejder imod hinanden, kan selv den bedste kostplan føles som en kamp.
Derfor virker GLP-1 medicin så godt
For mange kvinder i overgangsalderen føles det som en lettelse.
Tankerne om mad fylder mindre.
Sulten dæmpes.
Mæthed kommer hurtigere.
For første gang i mange år oplever nogle, at de ikke konstant kæmper mod deres egen krop.
Det er ikke dovenskab.
Det er biologi.
GLP-1 medicin påvirker de signaler, som hjernen modtager om sult og mæthed.
Det giver kroppen mere ro.
Men vægttab handler ikke kun om sult
Hvis vægttab kun handlede om sult, ville problemet være løst.
Men mange af os spiser også når vi er:
- stressede
- trætte
- ensomme
- frustrerede
- glade
- fejrende
Vi spiser af vane.
Vi spiser af kedsomhed.
Vi spiser for at dæmpe følelser.
Og det er ikke noget en medicin nødvendigvis kan løse.
Vil du arbejde med både kroppen, hjernen og vanerne?
På mine forløb hjælper jeg kvinder i overgangsalderen med at skabe madro, mere energi og et vægttab, der holder – uden stramme regler og uden at starte forfra hver mandag.
💜 Book en gratis og uforpligtende samtale, hvis du vil høre mere om, hvordan jeg kan hjælpe dig.
Det er her den anden hjernehalvdel kommer ind
Den tænkende hjerne.
Cortex.
Den del af hjernen som hjælper os med at spørge:
“Hvad har jeg egentlig brug for lige nu?”
Måske er svaret ikke chokolade.
Måske er svaret:
- søvn
- pauser
- bevægelse
- fællesskab
- nærvær
- struktur
Det er netop den del, jeg arbejder med på mine hold.
Når kroppen trækker i håndbremsen
Mange kvinder kommer til mig med en følelse af, at noget har ændret sig.
Ikke bare vægten.
Men energien.
Overskuddet.
Lysten til at gøre de ting, som tidligere føltes naturlige.
De beskriver ofte, at de fungerer udadtil.
De passer deres arbejde.
De tager sig af familien.
De møder op.
Men indeni føles det anderledes.
Som om kroppen hele tiden kører med håndbremsen trukket en smule.
De er trætte.
Har svært ved at komme i gang.
Bliver overvældede af små opgaver.
Og oplever ofte, at sukker, snacks eller vin bliver en måde at få lidt energi eller lindring på.
Det er her, vores forståelse af nervesystemet bliver interessant.
For nogle gange handler udfordringen ikke om kosten.
Nogle gange handler den om, at kroppen har været på overarbejde så længe, at den er begyndt at spare på energien.
Når kroppen føler sig presset, bliver vægttab sværere
Mange kvinder oplever, at vægttab bliver sværere i overgangsalderen, selvom de spiser sundt og forsøger at gøre “det rigtige”.
Det er ikke kun et spørgsmål om kalorier.
Det handler også om, hvordan kroppen og nervesystemet har det.
Dine hormoner trives ikke under endeløst pres – de trives i rytme.
Din hjerne rydder op i affaldsstoffer, mens du sover. Dine celler reparerer og genopbygger sig selv i perioder med hvile. Og dit nervesystem har brug for øjeblikke af ro for at kunne genfinde balancen.
Når kroppen gennem længere tid er udsat for stress, søvnmangel eller konstant overbelastning, begynder den at prioritere overlevelse frem for forandring.
Det er faktisk veldokumenteret i forskningen.
Studier viser, at kronisk stress kan øge niveauet af stresshormonet kortisol, som blandt andet forbindes med øget appetit, øget trang til energitætte fødevarer og en større tendens til at lagre fedt omkring maven.
Samtidig påvirker søvnmangel de hormoner, der regulerer sult og mæthed. Når vi sover for lidt, stiger niveauet af ghrelin – hormonet der øger appetitten – mens niveauet af leptin, som hjælper os med at føle mæthed, falder.
Derfor er det ikke mærkeligt, hvis det føles sværere at træffe gode valg, holde fast i nye vaner eller modstå cravings efter en periode med dårlig søvn eller høj stress.
Mange kvinder reagerer ved at presse sig selv endnu hårdere.
De forsøger at kompensere med strengere regler, længere fastetider eller mere træning.
Men ofte har kroppen brug for det modsatte.
- Mere søvn.
- Mere restitution.
- Mere bevægelse uden præstationskrav.
- Mere natur.
- Mere fællesskab.
- Mere nærvær.
- Mere ro.
Traumepsykolog Arielle Schwartz beskriver en tilstand, hun kalder Functional Freeze. Her fungerer kvinderne stadig i hverdagen, men kroppen er begyndt at spare på energien. De møder op, passer sit arbejde og klarer dagens opgaver, men indeni føles det som om batteriet aldrig bliver ladet helt op.
Måske er det derfor, så mange kvinder i overgangsalderen oplever, at de ikke mangler viden om kost.
De mangler ikke nødvendigvis flere regler.
De mangler et nervesystem, der føler sig trygt nok til at samarbejde.
For hvile er ikke noget, du skal gøre dig fortjent til.
Hvile er en biologisk nødvendighed.
Og måske er søvn, restitution og ro nogle af de mest oversete værktøjer i enhver værktøjskasse til vægttab, hormonbalance og sund aldring.
Transformation frem for slankekure
Gennem årene har jeg set mange kvinder tabe sig.
Men jeg har også set mange tage på igen.
Ikke fordi de ikke vidste, hvad de skulle spise.
Ikke fordi de manglede motivation.
Men fordi vægttabet aldrig nåede længere end tallerkenen. Kroppen forandrede sig.
Men vanerne, tankerne og relationen til dem selv forblev den samme. Derfor tror jeg ikke længere på hurtige løsninger.
Jeg tror på transformation.
Jeg tror på at lære kroppen at kende.
At forstå sine sultsignaler. At skabe måltider, der giver mæthed og energi. At få en bedre søvn.
At reducere stress.At lære at håndtere følelser uden altid at bruge mad.
At skabe vaner, som kan fungere på en almindelig tirsdag i november – ikke kun i de første tre uger af en kur.
For i sidste ende handler vægttab ikke om at blive en ny person.
Det handler om at komme hjem til sig selv.
-
At få mere energi.
-
Mere frihed.
-
Mere ro omkring mad.
-
Mere tillid til kroppen.
GLP-1 medicin kan være et fantastisk værktøj for nogle mennesker.
Men ingen medicin kan skabe mening, relationer, gode vaner eller et liv i balance.
Det arbejde foregår stadig i mødet mellem kroppen, hjernen og de valg, vi træffer hver dag.
Og måske er det netop dér, det varige vægttab begynder.
Er du klar til at slippe kampen?
En gratis og uforpligtende samtale – kun os to
Er du træt af at kæmpe med vægt, mad og en krop, der ikke længere reagerer, som den plejer?
Sammen ser vi på din situation og finder ud af, hvad der skal til, for at du kan opnå det, du ønsker – på en måde der passer til dig.
Lone Bødkerholm
Kilder
Stress påvirker vægten
Langvarig stress kan øge niveauet af kortisol, som er forbundet med øget appetit, flere cravings og større tendens til fedtlagring omkring maven.
Björntorp P. (2001). Obesity Reviews.
Søvn påvirker sult og mæthed
Spiegel K. et al. (2004). Annals of Internal Medicine.
Functional Freeze og nervesystemet
Schwartz A. (2021). The Polyvagal Theory Workbook for Trauma.