Perfekt på knækbrød eller skyr

Denne hokkaidomarmelade er en gammel favorit, som jeg tidligere havde liggende på min hjemmeside. ❤️

Flere af jer har faktisk spurgt efter opskriften, så selvfølgelig skal den frem igen – og hvilken bedre anledning end nu, hvor efteråret er over os, og de smukke orange hokkaidogræskar er i sæson? 🍂🎃

Jeg elsker, når vi kan bruge årstidens råvarer til at lave noget, der både smager godt og er nemt at have stående i køleskabet.

Marmeladen har en dejlig naturlig sødme fra græskar og æbler, friskhed fra citron og appelsin og et lille strejf af ingefær og vanilje. Den er uden tilsat sukker, men bestemt ikke uden smag!

Den smager fantastisk på et stykke knækbrød med en god ost, hvor den søde marmelade giver et lækkert modspil til ostens salte smag.

Du kan også bruge den som topping på skyr sammen med lidt ristede nødder eller kerner, på lune pandekager eller som et lille sødt indslag til morgenmaden.

Og så er det en af de opskrifter, hvor du kan lave en god portion og fryse lidt

🌿 Hvorfor er denne marmelade interessant?

Hokkaido indeholder betacaroten, som kroppen kan omdanne til A-vitamin. Det bidrager også med fibre.

Æbler indeholder pektin, en opløselig kostfiber, der samtidig hjælper med at give marmeladen konsistens.

Ingefær tilfører en varm og krydret smag.

Citron og appelsin giver friskhed og syre, som balancerer græskarrets naturlige sødme.

Passer den til Ketobiotic?

Marmeladen er uden tilsat sukker, men indeholder stadig naturlige kulhydrater fra græskar, æbler og appelsiner.

En portion på 30 g giver cirka 3 g kulhydrat og kan derfor godt indgå i Ketobiotic-fasen, hvis den tælles med i dagens samlede kulhydratindtag.

Mit forslag: Server 30 g marmelade oven på 2-2½ dl skyr med lidt ristede græskarkerner. Så får du en lækker efterårsmorgenmad med mere protein og bedre mæthed. 🍂

Indhold:

Tilberedningstid: ca. 60 minutter
Mængde: ca. 1,2–1,4 kg færdig marmelade

Ingredienser

  • 1 hokkaidogræskar (ca. 1 kg, renset vægt)
  • 2 æbler (ca. 300 g)
  • 2 tsk friskrevet ingefær (ca. 10 g)
  • Saft og skal fra 2 økologiske citroner
  • Saft og skal fra 2 økologiske appelsiner
  • 2 tsk vaniljekorn eller vaniljepulver
  • 3 dl vand
  • Sukrin Melis efter smag
  • Evt. lidt kanel til servering

Sådan gør du:

  1. . Forbered græskar og æbler

    Vask hokkaidogræskarret grundigt. Fjern kernerne, og skær græskarret i mindre tern. Skrællen kan sagtens blive på.

    Skræl æblerne, fjern kernehusene, og skær dem i mindre stykker.

    2. Kom ingredienserne i gryden

    Kom hokkaido, æbler, friskrevet ingefær, citronsaft, citronskal, appelsinsaft, appelsinskal, vanilje og vand i en stor gryde.

    3. Kog marmeladen

    Lad blandingen simre under låg i ca. 45 minutter, indtil græskar og æbler er helt møre.

    Rør jævnligt, og tilsæt eventuelt lidt ekstra vand, hvis marmeladen bliver for tyk.

    4. Blend og smag til

    Blend marmeladen med en stavblender, til den får en ensartet og cremet konsistens.

    Smag til med Sukrin Melis. Justér eventuelt med ekstra citronsaft eller ingefær.

    5. Opbevaring

    Hæld marmeladen på helt rene, skoldede glas, og lad den køle af.

    Da marmeladen ikke indeholder almindeligt sukker som konservering, skal den opbevares i køleskabet og bruges inden for få dage. Den kan også fryses i mindre portioner.

Nærringsindhold

Pr. portion på 30 g

Ca. 15 kcal | Protein: 0,4 g | Kulhydrat: 3 g | Fedt: 0,1 g | Fibre: 0,5 g

Velbekomme.

Lone Bødkerholm

Tahini brød med ost

Jeg deler løbende viden om vægttab, gener i overgangsalder, hormoner, opskrifter og gode tilbud i mit nyhedsbrev. Herunder kan du se, hvad du får med.

Få viden til vægttab, der arbejder med din krop – ikke imod den

Vil du forstå din krop bedre og skabe varige resultater uden stress og stramme regler?

Når du skriver dig op til mit nyhedsbrev, får du inspiration og viden om:

  • Vægttab, der tager højde for hormoner og nervesystem
  • Hormonbalance – energi, cyklus, overgangsalder og stress
  • Tarm og fordøjelse – oppustethed, inflammation og ro i maven
  • Sammenhængen mellem kost, faste, livsstil og kroppens signaler

🎁 Som velkomst får du en gratis e-bog:
“Sådan genstarter du dit vægttab – på kvindekroppens præmisser”

I e-bogen får du konkrete principper, faste-retningslinjer og eksempler på hormonvenlige måltider, så du kan begynde at arbejde med din krop med det samme.

👉 Skriv dig op her og kom i gang – skridt for skridt, i dit tempo