Din hjerne er designet til at spare på energien

Hvor mange beslutninger tror du egentlig, du træffer på en helt almindelig tirsdag?

Skal jeg tage bilen eller cyklen?
Hvad skal vi have til aftensmad?
Skal jeg svare på den mail nu eller senere?
Har jeg husket at bestille tid til tandlægen?
Hvad skal børnebørnene have i fødselsdagsgave?

Og oveni det passer du måske et arbejde, hvor andre også forventer, at du træffer gode beslutninger.
Det er ikke så mærkeligt, at hjernen bliver træt.

Faktisk bruger hjernen omkring 20 % af kroppens energi.

Når vi træffer beslutninger hele dagen, håndterer stress og samtidig går gennem hormonelle forandringer i overgangsalderen, bliver der ganske enkelt mindre mental energi tilbage.

Det er derfor, mange af kvinderne på mine forløb siger til mig:

“Lone, jeg ved jo godt, hvad jeg burde gøre. Jeg får det bare ikke gjort.”

Og så bliver spørgsmålet:

“Hvad skal vi have til aftensmad?”

pludselig dagens sværeste beslutning.

Eller:

“Jeg ved godt, jeg burde gå en tur… men jeg kan simpelthen ikke overskue det.”

Når det sker, tror mange, at de mangler disciplin.
Jeg ser noget helt andet.

Jeg ser kvinder, der har brugt deres energi på at passe deres arbejde, deres familie og alle andre – og som nu tror, at der er noget galt med dem.

Det er der ikke.

Det er biologi.

Derfor tror jeg mere på forståelse end på at tage sig sammen

Det er en af grundene til, at jeg holder så meget af Dr. Helena Popovics budskab:

“Education is more powerful than medication.”

For når vi forstår, hvordan hjernen fungerer, holder vi op med at bebrejde os selv.
I stedet begynder vi at indrette vores hverdag, så den arbejder med hjernen – ikke imod den.

Det betyder blandt andet, at vi arbejder med:

  • Færre beslutninger
  • Mere struktur
  • Protein, der holder os mætte
  • Søvn, der giver hjernen mulighed for at restituere
  • Fællesskab, fordi vi lykkes bedre sammen end alene

Det er også derfor, mine forløb ikke kun handler om kost.

De handler om at skabe en hverdag, hvor det bliver lettere at passe på dig selv – også på en travl onsdag, hvor energien er lav, og livet sker.

Hjernen styrer hele forestillingen

At lære at styrke hjernen er måske noget af det vigtigste, vi kan gøre for at:

  • Få mere energi og overskud i hverdagen
  • Træffe gode beslutninger – også når vi er trætte
  • Bevare vores koncentration og kreativitet på arbejdet
  • Trives gennem overgangsalderen
  • Skabe et meningsfuldt liv med plads til det, der virkelig betyder noget

Og det bedste?
Det kan faktisk være sjovt.

Mange bliver overraskede over, hvor enkle og tilgængelige hjernestyrkende strategier egentlig er.

  • En gåtur i naturen.
  • 30 gram protein til morgenmad.
  • Mere søvn.
  • At lære noget nyt.
  • At grine sammen med andre kvinder.
  • At have et fællesskab, hvor man ikke skal klare det hele alene.

Udfordringen er ikke, at det er svært.

Udfordringen er, at de færreste af os nogensinde har lært, hvordan vi passer på vores hjerne – samtidig med at vi passer på vores arbejde, vores familie og alle de mennesker, vi holder af.

Den revolutionerende forskning i neuroplasticitet viser, at vi kan forbedre vores hjerne i alle aldre.

Vi kan: danne nye hjerneceller – skabe nye forbindelser – styrke nye netværk

Det afhænger af:

  • hvad vi gør
  • hvordan vi tænker
  • hvordan vi håndterer hverdagens udfordringer

Vi er ikke passive ofre for vores gener, fortid eller omstændigheder.
Vi spiller selv en aktiv rolle i, hvordan vores hjerne udvikler sig gennem livet.
Når vi styrker hjernen, styrker vi samtidig:

  • vores præstation
  • produktivitet
  • robusthed
  • livskvalitet

Hjernen elsker udfordringer – men ikke perfektion

Et af de smukkeste budskaber fra Norman Doidges bog The Brain’s Way of Healing er, at:

Hjernen udvikler sig, når vi udfordrer den – ikke når vi gør det samme hele tiden.

Det behøver ikke være store projekter eller vilde præstationer.

Det kan være:

  • At lære noget nyt
  • At danse, selvom ingen ser på
  • At gå en ny rute på din aftentur
  • At prøve en ny opskrift
  • At møde nye mennesker
  • At øve en lille vane, som giver mere energi og glæde

Det er særligt interessant for kvinder i overgangsalderen, fordi mange oplever, at deres verden gradvist bliver mindre:

Arbejde → hjem → pligter → sofa.

Vi gør det, der skal gøres, men glemmer nogle gange det, der giver os liv.

Hjernen har brug for noget andet.

Den har brug for:

  • Nysgerrighed
  • Leg
  • Fællesskab
  • Bevægelse
  • Nye oplevelser

Ikke fordi vi skal præstere mere.

Men fordi hjernen elsker at blive brugt, udfordret og inspireret.

Måske er det derfor, at det aldrig er for sent at begynde på noget nyt.

Vil du arbejde med både kroppen, hjernen og vanerne?

På mine forløb hjælper jeg kvinder i overgangsalderen med at skabe madro, mere energi og et vægttab, der holder – uden stramme regler og uden at starte forfra hver mandag.

💜 Book en gratis og uforpligtende samtale, hvis du vil høre mere om, hvordan jeg kan hjælpe dig.

👉 Book din samtale her:

En ny identitet: “Jeg er ikke et håbløst tilfælde”

I løbet af de sidste 14 år har jeg mødt rigtig mange kvinder, der starter vores første samtale med næsten den samme sætning:

“Lone, jeg har prøvet det hele.”

Og jeg forstår dem godt.
De har været på slankekure.
Talt kalorier.
Startet forfra hver mandag.

Lovet sig selv, at “denne gang lykkes det.”

Når vægten så ikke flytter sig, eller de falder tilbage i gamle vaner, begynder mange at tro, at der er noget galt med dem.

Men hver gang tænker jeg:

Måske er problemet ikke, at du har prøvet for lidt.
Måske har ingen nogensinde lært dig, hvordan hjernen skaber varige forandringer.

Vi lærer at køre bil og lytte til, hvordan den reagerer.
Vi lærer at passe vores økonomi.
Vi lærer at tage os af vores børn og vores arbejde.
Men de færreste af os lærer, hvordan søvn, protein, fibre, bevægelse, relationer, tanker og vaner faktisk former vores hjerne gennem hele livet.

Det var netop det, der fascinerede mig, da jeg læste Norman Doidges bog The Brain That Changes Itself.

Han beskriver et af neuroplasticitetens vigtigste principper:

“Use it or lose it.”

Hjernen styrker de forbindelser, vi bruger igen og igen, og svækker dem, vi ikke bruger.

Det gælder ikke kun vores hukommelse.

Det gælder også vores vaner.

Vores tanker.

Vores måde at møde os selv på.

Og det er måske den mest håbefulde opdagelse af dem alle.

For hvis hjernen kan udvikle sig hele livet, betyder det også, at vi ikke er dømt af vores fortid.

Vi kan lære nyt. Vi kan skabe nye vaner.

Vi kan blive den person, vi længes efter at være.

Hvis der er én ting, jeg håber, du tager med dig fra dette blogindlæg, så er det dette:

Din hjerne er ikke færdigudviklet.
Dine vaner er ikke hugget i sten.

Og det menneske, du er i dag, behøver ikke være det menneske, du er om et år.

Du er ikke et håbløst tilfælde.

Du er et menneske med en fantastisk hjerne, som har båret et stort ansvar gennem mange år – og som måske nu har brug for lidt mere omsorg, restitution og nye strategier.

Det er også derfor, jeg arbejder med selvimponering frem for selvkritik.

Alt for mange kvinder kan uden problemer fortælle mig, hvad de gjorde “forkert” i denne uge.

Men når jeg spørger:
“Hvad lykkedes?”  bliver der ofte helt stille:
Det fortæller mig, hvor hårde vi kan være ved os selv.
Derfor øver vi os i at få øje på det, der lykkes.

Vi fejrer de små skridt.
Vi bygger videre på succeserne.
Ikke fordi vi skal rose os selv for alting.

Men fordi hjernen lærer af det, vi lægger mærke til og gentager.

Hver gang du vælger en gåtur, spiser et måltid med mere protein eller stopper op og anerkender noget, der lykkedes i dag, træner du ikke bare en ny vane.

Du fortæller også din hjerne:

“Jeg er ved at blive en kvinde, der passer godt på mig selv.”

Små skridt er ikke små, når de gentages.

Det er sådan, varige forandringer begynder.

Om dopamin og vægttab

Hvorfor er det relevant for vægttab?

Når jeg fortæller, at jeg er blevet optaget af hjernen, får jeg nogle gange spørgsmålet:

“Lone, hvad har hjernen egentlig med vægttab at gøre?”

Mit svar er altid det samme:

Den har alt med vægttab at gøre.

De fleste kvinder, der kommer til mig, mangler nemlig ikke viden. De ved godt, at grøntsager er sunde, at protein mætter, og at en gåtur gør godt. Alligevel oplever de, at det kan være utroligt svært at få det til at ske i en travl hverdag.

Måske kan du genkende det.

Du har haft en lang arbejdsdag. Du har taget beslutninger, løst problemer og været der for både kolleger og familie. Da du sætter dig ind i bilen på vej hjem, føler du dig helt tom. Og når du træder ind ad døren og bliver mødt af spørgsmålet: “Hvad skal vi have til aftensmad?” føles det næsten som dagens sværeste beslutning.

Ikke fordi du ikke kan lave mad.
Ikke fordi du ikke ved, hvad der er sundt.
Men fordi hjernen ganske enkelt har brugt en stor del af sin energi.

Det er noget, jeg hører igen og igen fra kvinderne på mine forløb:

“Lone, jeg ved jo godt, hvad jeg burde gøre. Jeg orker bare ikke at tænke mere.”

Når vi er mentalt trætte, er det ikke mærkeligt, at sofaen virker mere tillokkende end en gåtur, at grøntsager føles som endnu en opgave på to-do-listen, eller at mad bliver den pause, vi ikke har fået hele dagen.

Det er ikke et tegn på, at du mangler motivation.

Det er et tegn på, at din hjerne og din krop har brug for noget andet.

Det er også derfor, mit arbejde ikke kun handler om kostplaner. Jeg er langt mere optaget af at hjælpe kvinder med at få energien tilbage. For når vi begynder at arbejde med søvn, protein, fibre, struktur og små vaner, oplever mange, at det, der før føltes uoverskueligt, pludselig bliver lettere.

De fortæller, at de igen får lyst til at gå en tur. At det bliver nemmere at lave et ordentligt måltid. At de ikke længere skal kæmpe med sig selv for hver eneste gode beslutning.

Det er derfor, jeg ikke tror på budskabet om bare at “spise mindre og bevæge sig mere.”

Jeg tror på, at varige forandringer bliver lettere, når vi arbejder med hjernen – ikke imod den.

Afslutning af 10 måneders lukket hold

Jeg har netop afsluttet et 10-måneders forløb med en fantastisk gruppe kvinder.

Selvfølgelig er jeg stolt af de flotte vægttab – flere har tabt mellem 14 og 9 kg, og én har tabt over 37 kg.

Men da vi evaluerede forløbet, var det ikke protein, kalorier eller opskrifter, der fyldte mest.

Det var undervisningen om nervesystemet.

For mange af kvinderne blev det et vendepunkt at forstå, at udfordringen ikke kun handlede om viljestyrke.

At stress, dårlig søvn, tankemylder, følelsesmæssig spisning og det altid at være “den stærke” påvirker kroppen langt mere, end de havde forestillet sig.

Da de begyndte at forstå deres egne mønstre, blev det lettere at skabe vaner, der faktisk holdt.

Det har gjort stort indtryk på mig.

Derfor kommer mit næste 10-måneders forløb til at handle endnu mere om at skabe ro i kroppen, forstå nervesystemet og bygge sunde vaner – samtidig med at vi arbejder med kost, bevægelse og fællesskab.

For måske er spørgsmålet ikke:

“Hvorfor kan jeg ikke tage mig sammen?”

Måske er spørgsmålet:

“Hvad prøver mit nervesystem at fortælle mig?”

Er du klar til at slippe kampen?

En gratis og uforpligtende samtale – kun os to

Er du træt af at kæmpe med vægt, mad og en krop, der ikke længere reagerer, som den plejer?

Sammen ser vi på din situation og finder ud af, hvad der skal til, for at du kan opnå det, du ønsker – på en måde der passer til dig.

Lone Bødkerholm

Kilder

Dette blogindlæg er inspireret af Dr. Helena Popovics artikel “20 Reasons to Boost Your Brain” samt forskning inden for neuroplasticitet, hjernehelse, stress, søvn og livsstilsmedicin.

Jeg bygger desuden mit arbejde igennem 14 år på viden om overgangsalder, ernæring, vanedannelse og spisepsykologi, fordi vores hjerne, hormoner og nervesystem spiller en afgørende rolle for vores energi, trivsel og evne til at skabe varige forandringer.

Inspiration og faglige kilder:

Dr Helena Popovic – Leading authority on improving brain function
Norman Doidge – The Brain That Changes Itself (neuroplasticitet)

Acceptance and Commitment Therapy (ACT) og moderne forskning i vaner og adfærdsændring