Indlæg

Frittata

Frittata er en italiensk omelet, der bages i ovnen og er en hurtig og skøn hverdagsmad. Jeg laver den ofte om søndagen med rester af stegte grøntsager,  ost, og æg. Her får du den jeg har nydt 2 gange i denne uge.

Ingredienser

4 personer

2 porre
2 fed hvidløg
4 portebello/eller almindelige svampe
1 håndfuld cherrytomater
1 bundt asparges
2 røde peberfrugt
2 håndfulde spinat
½ spsk. olivenolie
8 æg
50 gram puck ost
Romarin eller timian kviste

Tænd ovnen på 175 grader

Alle grøntsagerne skylles og snittes. Porre og svampe steges på panden, efter 2-3 min. tilsætte resten af grøntsagerne og det steges videre i 10 min på svag varme.

Jeg har portioneret det i 4 foliebakker(købt i Rema1000), men det kan også laves i en pande der kan gå i ovnen. Ost og æg piskes og hældes over grøntsagerne i bakkerne. Top det med halve cherrytomater og friske krydderurter.

Bages i ovnen i 25-30 min.

Kan sagtens fryses ned

 

Hygge mad

I går da jeg åbnede mit nye lokale med 3 hold og efter en lang gåtur med hundene var jeg ikke lige til fisk, men havde mest lyst til at kaste mig i lænestolen foran TVét og få hyggemad, som ikke tager lang tid at lave, men noget man nyde længe. 

I dette fad har jeg:

Grøntsager
1 bdt. asparges
1 gul peberfrugt
2 cherrytomater
½ agurk
2 gulerøder 1 orange og rød
1 håndful spinat
8 jordskokker

Rødbedehummus
½ dåse kikærter
1 rødbeder
2 spsk vand
1 spsk æbleeddike
1 spsk olivenolie
salt og peber

Hummus med soltørret tomater (ide fra Malou, foodprepper)
½ dåse kikærter
1/4 glas(50 gram) soltørret tomater incl olie
vand
saft af ½ citron
spidskommen
salt og peber

Fremgangsmåde
Tænd ovnen på 200 grader varm luft eller brug en actifry.
Vask jordskokkerne grundigt.
Skær jordskokkerne i MEGET tynde skiver.
Vend de skiveskårne jordskokker i olie og salt.
Læg skiverne enkeltvis ud på en bradepande med bagepapir.
Bages i ovnen i 15-20 minutter eller til de er sprøde og gyldne.

Snit grøntsagerne i stave, læg aspargesene i kogene vand i et par min. og anret det på et fad med spinaten i bunden.

Rødbedehummus
Kikærterne skal lægges i blød i 10-12 timer Kog kikærterne med krydderier f.eks timian i 45 min. (du kan også bruge kikærter på dåse, husk at skylle dem grundigt)
Rødbederne skal koges i en time, skraldes(kan nu købes kogt i flere supermarkeder)
Bland alle ingredienserne sammen i en minihakker og smag til med salt og peber.

Hummus med soltørret tomater
Hæld vandet fra kikærterne skyl dem grundigt og bland det sammen med de øvrige ingredienser i en foodprocessor til en ensartet masse

Grøn salat

En dejlig grønt salat til grill eller til frikadeller…

4 personer

200 gram asparges
100 gram snakærter
100 gram bælgede ærter
2 hjertesalater
3-4 spsk citronolie eller en med ananas og basillikum

Skylles og blandes sammen, vent med dressingen til den skal spises

Lakse-Couscous

En rigtig dejlig forårs salat med friske asparges, nem og have kold med i en salat på jobet.

stil ovnen på 180 grader/15 min tilberedning

2 personer

1 dl færdig kogt couscous
300 gram laksefilet
1 avocado
2 spsk. god æbleeddike
2 spsk. olivenolie
1 spsk. fiber sirup
1 tsk. sennep
1 bdt. asparges
1-2 dl. frosne ærter
Salt og peber
1 håndfuld friske krydderurter

Kog couscous efter anvisningen på pakken. Bag laksen 15 min i ovnen. Steg asparges og frosne ærter på panden med olie og smag til med salt og peber. Dressingen røres sammen med olie, eddike, sirup og sennep. det hele blandes sammen i en skå og toppes med friske krydderuter.

Sense

HF1(2) asparges, ærter
HF3 Laks
HF4 Couscous
Fedt avocado og olie
Smagsgiver: Æbleedikke, sennep

Buddha Bowls med kylling og rabarber

Det er både asparges og tid for rabarber, så det har jeg samlet i denne buddha Bows, som smagte helt fantastisk, alle smagsløg blev tilfredsstillet.

2 personer

Sæt ovnen på 180 gr.

1 dl sorte quinoa
2 spsk. olivenolie
2 spsk. balsamicoeddike
1½ spsk. fiber sirup gold eller honning
100 gr. rabarber
2 spsk. sukrin gold
250 gr. kyllinge inderfilet
2 tsk. karry
150 g blandede salater, f.eks. rucola, feldsalat og radicchio
1 bundt grønne asparges
1 dl frosne ærter
salat og peber
1 spsk. olie
2 spsk. mandler
2 spsk.  feta
Kog Quinoaen med 2 dl. vand i ca. 20 min. Rens og skær rabarberne i mundrette stykker og læg dem i et ildfast fad med vanilije og sukrin gold, bages i ovnen i ca. 15 min.
Kyllinges steges på en pande med f.eks karry
Skyl aspargesene og steg dem i olie sammen med de frosne ærter, smag til med salt og peber.
Skyl salaten og læg dem i bunden af din salatskål
Hak mandlerne
Alle indgredienserne blandes med salaten og dressingen med fibersirup, balsamico og olie hældes henover. Toppes med feta og mandler.

Kylling med kålsalat

Når børnene skal bestemme menuen er det ofte kylling, så her kommer en opskrift hvor Louise har været i køkkenet.

Hvad skal du bruge

4 personer
700 gram kyllingefilet
skal og saft af 1 citron
4 spsk hakkede mandler/eller en æske Dukkah
2 spsk olivenolie

Salat
1½ dl perlespelt
2,5 dl vand
1 spidskål
1 fennikel
½ pose grønkål
2 pakker sukkerærter
1 bundt grønne asparges
1 bundt forårsløg
1 spsk olivenolie med citron
saft af 1 lime
3 spsk balsamico
Hvad gør du
Kog perlespelten efter anvisningen på pakken.
Vend kyllingen i olie(gerne med citron og timian): krydr dem med salt og peber og derefter vend kyllingen i Dukkah eller hakket mandler. Steg kyllingestykkerne på panden i 4-5 min på hver side.
Skyl og snit grøntsagerne fint og bland den med de kogte perlespelt. Vend det med dressingen af olie, lime og balsamico.
Anret din Sense tallerken med kylling og 200-250 gr kålsalat

Salat med hindbær og ricottaost

Under mit vægttabsforløb var denne salat en af mine fortrukne salater. Det er en gammel vægtkonsulent opskrift, som jeg har ændret lidt på. Ricotta har en naturlig lav fedtprocent på kun 13%, men pga dens fedt i tørvægt på 44% ligger den i fedtgruppen på Sense og gruppe 2 på Vægtkonsulenterne.

Ricotta stammer fra Italien, hvor det er noget af en specialitet. Det er et mælkeprodukt og laves ud fra overskuddet af osteproduktion, men tag ikke fejl: der er ikke tale om en reel ost, men nærmere om et selvstændigt mælkeprodukt, der kan forny din madplan og give et lækkert pift til din ret.

På grund af det høje indhold af laktose er smagen i ricotta sødlig og kan sagtens udfylde det søde behov i din ret. På den måde kan du kombinere det med det syrlige og salte for at opnå den perfekte smag

Ricotta kan både bruges til forretter, hovedretter og desserter.

Hvad skal du bruge:

1-2 håndfuld grønt:(jeg har brugt: frisk spinat, snackærter, fine ærter, asparges)
2 spsk ricotta ost
½ håndfuld hindbær
lidt olivenolie og en god balsamico
drysses med frisk peber

Det hele blandes sammen og brug gerne friske krydderier som mynte eller persille