Salat med Palmekål

Jeg er blevet opfordret til at finde på inspiration til Palmekål og ud fra min mands kommentar, så er det vist heller ikke noget jeg har købt så tit.

Vores lokale gårdbutik (Søris som leverer til mange supermarkeder) havde palmekål, hokkaido og rosenkål, så det var det der blev salaten i dag.

Plamekål minder om grønkål, men får en smuk mørk farve, når den steges lidt på panden. Hvis du ikke er så begejstret for grønkål, så er palmekål lidt mildere i smagen. Ernæringsmæssigt er den lige så sund som grønkål, Den er rig på magnesium (vigtig for knoglerne), kalk og især D vitamin som vi kommer til at mangle til vinter.

Det jeg har brugt i denne salat

2 personer

3 palmekål blade
100 gram rosenkål
100 gram bagt hokkaido(ellers brug peberfrugt, hvis det skal være hurtigt)
1 spsk. olie til stegning
150 gram kogt speltkerner(eller quinoa, boghvede kerner, bulgur..)
1 spsk. æbleedikke
1 spsk. olivenolie

Hvad skal du gøre
Tilbered speltkernerne efter anvisning på pakken.

Snit palmekålen fint, fjern det nederste af den grove bund, skyl og skær rosenkål i kvarte.
Svits palmekål og rosenkål på panden i olie et par min.
Bland det sammen med kernene og smag til salt, peber, æbleedikke og olivenolie. Jeg spise fiskefrikadeller til men alt andet kød kan bruges.

Skrub græskaret godt og skær det i skiver på ca. 1 cm. Vend dem med olie og steg dem i ovnen ved 175 grader i 25 min. Dry evt friske krydderurter på inden servering.

Lakse salat

Hvad skal du bruge:
200 gram røget laks
1 agurk
1 håndfuld grønkål eller salat
100 gram tomater
150 gram kogt hvedekerner, bygkerner eller speltkerner.
½ rødløg, tynde strimler

Dressing
1 spsk. æbleeddike
2 spsk. oliveolie
Saft og skal af ½ citron
Salt og peber

Topping
Dild

Kog speltkernerne efter anvisningen på pakken. Halvere agurken og fjern kernerne. Skyl og halvere tomaterne. Skyl salat/ grønkål og blandet sammen med de andre ingredienser.

Grønkål med pære

Hvad skal du bruge

Denne salat har været meget populær efter vi lavede den i august i min gårdhave

100 gram grønkål
3 pære gerne clara friis (de 2 bages i ovnen ved 180 grader 10-15 min)
Lidt citronsaft
1 spsk. Æbleeddike
1 tsk sukrin eller sukker
Salt
2 spsk. Olivenolie

 

Dressing

1 spsk olie
1 spsk. Æbleeddike
1 tsk. Honning eller sirup
1 lille fed hvidløg
Salt og peber

 

Derudover

50 gr blåskimmelost eller ementhaler
2 spsk. valnødder

Bag 2 af pærerne i ovnen ved 180 grader i ca. 15 min. Rens og rib grønkålen og kram kålen, så den falder lidt sammen. Bland de øvrige indgredienser i og top med ost og valnødder

Spinat- og rødebedesalat

Dejlig frisk salat

2 personer

150 gram hvedekerner, bygkerner eller speltkerner.
2 håndfulde spinat
2 små rødbeder
250 gram kyllingebryst
2 spsk. valnødder

Dressing
1 spsk. hvid balsamico
½ tsk. dijonsennep
2 spsk. olivenolie
Salt og peber

Tilsæt balsamico til dressingen. Kog speltkerner efter anvisning på pakken. Kylling steges på panden. Rødbeder skraldes og rives i sammen med spinat. Hæld dressingen over top det med valnødder.

Quinoa med hvide bønner

Mættende frokost salat

2 personer

150 gram kogt quinoa
150 gram hvide bønner (fra dåse)
2 håndfulde frisk spinat
1 fed hvidløg
1 pære
1 rød snackpeber
2 spsk. græskarkerner
Persille/koriander

Dressing
1 spsk. hvid balsamico
½ tsk. dijonsennep
2 spsk. olivenolie
Salt og peber

Tilsæt hvidløg til dressingen. Læg quinoa, bønner, snackpeberfrugt, pære,  spinat og græskarkerner i en skål.Hæld dressingen over og smag til med lime.

Grøntsagsmuffins ny variant

12 stk. a 102 kcal
Tænd ovnen på 180 grader

Du skal bruge

175 g frisk bælgede Ærter (svare til 500 gr med bælg)
3 medium Æg
70 g kalkunbacon, røget
1 lille rødløg
1 fed hvidløg
1 tsk bagepulver
40 g parmesan, revet
2 spsk olivenolie
50 g yoghurt, naturel, 0,1%,
100 g fuldkornshvedemel

Pil og hak løgene. Skær bacon i tern og rist det på en tør pande sammen med løgene og ærterne til det får lidt farve. Bland mel med bagepulver og tilsæt olie, youghurt og æg, pisk det sammen til en ensartet dej. Blandes sammen med de øvrige indgridenser og fordeles i 12 muffinsforme. Bages 20 min ved 200 grader i varmeluft.

Bøftomat med rejer og ørred

Jeg købte hos vores lokale gartneri nogle store bøftomater, som blev på 10 min forvandlet til en let frokostret

Jeg har brugt til 2 personer

2 store bøftomater (udhulet)
200 gram rejer
100 gram ørred(røget)
1 dl. græsk Yoghurt 2 %
1 tsk. dijon sennep
1-2 hakket skalotteløg
2 spsk. dild
Salt og peber

Rør dressingen sammen med yoghurt, dild, sennep, løg, salt og peber. Bland rejer og fisken i kan laves uden ørred.
Top med dildkviste.

SENSE

🖐🏽1-2: tomat og løg
🖐🏽3: ørred, rejer
🖐🏽4: –
Mælk ½ dl. yoghurt

Salat med rejer

Denne enkle, men smagfulde rejesalat gør det til det perfekte måltid til frokost eller til en let aftensmad

4 personer

1 pose frosne rejer 200 gram
4 kogte æg
1 håndfuld salat, jeg brugte en sprød krølsalat, men hjertesalat og andre salater kan også bruges
1 bundt asparges (knæk enderne af og læg den 1-2 min i kogende vand)
100 gram friske ærter (eller optøet)
8 radiser
12 cherrytomater
2-3 spsk. citronolivenolie

Friske krydderuter

Skyl grøntsagerne og bland det sammen til en salat og smag det til med citronolivenolie. Top med friske krydderurter.

Spis salaten sammen med et stykke flute med smør

 

SENSE

🖐🏽1-2: tomater, salat, ærter, asparges, radiser

🖐🏽3: Æg, rejer

🖐🏽4: evt. flute

Fedt Olie og evt. smør

Salat med rødbeder, grønkål og pære

Denne salat med bagte rødbeder og de øvrige indgredienser såsom puckost og pære,  komplimenterer de hinanden i et smukt og lækkert match.

Jeg har brugt puckost, som i Sense tæller i HF3(under 17 % fedt), men du kan selvfølgelig bruge feta eller ementhaler.
ovn 200 grader varmluft

Hvad skal du bruge:
2 rødbeder
2 håndfulde grønkål (de fås færdig hakket i flere supermarker)
1 pære
25 gram puckost
150 gram kylling(en rest men laks eller kikærter kan også bruges)
½ avocado
2 spsk. mandler eller solsikkekerner

Dressing
1 spsk. olie
1 tsk. tahin
½ tsk kary
1 tsk. kanel
2 spsk. æbleeddike
1 tsk. fibersirup eller honning

Skræl rødbederne og skær dem i skiver marinerede dem i dressingen og bag dem i ovnen i ca. 30 min
Bland grønkål, puckost, avocado og pære sammen, derefter vend de bagte rødbeder i og top med ristede mandler

Sense

HF1(2) grønkål og rødbeder
HF3 kylling og puckost
Fedt olie , avocado, mandler og tahin

For mere mæthed vil jeg f.eks tilføje 150 gram kogte perlespelt eller perlebyg

Kyllingesalat

Kog risen dagen før

Det skal du bruge:
200 gram kyllingekød (rest fra aftensmaden)
100 gram kogt sorte ris
1 stor gul peberfrugt
3-4 gule tomater
2 håndfulde Salatmix
1 kakifrugt
40 gram puckost (HF3) eller feta(Fedt)
2 spsk. citronolivenolie

Kog risen efter pakkeanvisningen
Skyl grøntsagerne og kakifrugten og skær dem i fine tern.
Bland det hele sammen og smag det til med olien, skal dun have salaten med på arbejdet, så tag olien med for sig selv.

Sense
HF1 gul peberfrugt, salatmix, tomater
HF3 kylling evt puckost
HF4 ris og kakifrugt
Fedt citronolivenolie evt feta