B

Hummus med flækærter

Jeg er i gang med at eksperimentere med nye bælgfrugter. Normalt laver jeg hummus af kikærter, men denne med flækærter var en utrolig stor overraskelse, så den må jeg lige dele med jer.

Årstiderne har en masse små poser fra 10 kr. med alle mulige bælgfrugter, så det ikke er en større investering at prøve nogle nye varianter af bælgfrugter.

Flækærter har et højt indhold af protein(24 gram) og kostfiber (18) og giver en højere mæthed end kikærter.

Det skal du bruge:

4 personer

175 gram flækærter
½ dl olie
3 spsk. æbleeddike
1 tsk. spidskommen
Saft af ½ citron
Vand
Smag til med salt og peber

170 kcal

Vi spiste den til :

Gulerødder i skiver
1 agurk i skiver
bagt selleri
Blandet salt

Borlottibønner

toppet med hasselnødder

Mere grønt til Sushi

For rigtig mange er mine kunder; er Sushi noget det ikke er så sundt. Men det kan det sagtens være.

Sushi er en glimrende måde at få dækket sit indtag af fisk. Fisk er gode kilder til omega 3 fedtsyrer og D-vitamin og ikke mindst protein.

Men der er selvfølgelig også mange kalorier i sushiris, som ikke indeholder så mange kostfiber som vilde og røde ris. Men det er jo ikke hver dag vi får sushi. Får at begrænse mængden af sushi (og ikke mindst pengepungen) så supplere jeg med grøntsager( få ideer til opskrifterne her).

Du kan vælge at købe din sushi færdig hos mange take-away butikker, eller som jeg købte indgredienserne til at lave det selv hos Skagenfood.

Ristet blomkål

Blomkål skylles og skæres i mundrette stykker.
Vendes i 2 spsk. olie (meget gerne sammen med rejer)
1 spsk teriyaki og saften fra ½ citron

Bages i ovnen ved 200 grader i ca. 30 min

Toppes med mynte.

 

 

Ristet Broccoli

Broccoli skylles og skæres i mundrette stykker.
Vendes i 2 spsk. sesamolie og salt

Bages i ovnen ved 200 grader i ca. 30 min
Pres lidt citronsaft over.

 

Stegte auberginer

Skær tynde skiver af 1 aubergine og steg den på panden med olien fra rejerne. Anrettes på et fad og marineres i Ponzu(kikkoman med lemon) og snittet forårsløg.

 

Kylling i karry med masser af grønt

Kylling i karry er en klassiker hos os og jeg har brugt frosne grøntsager, så det er nemt og hurtigt at lave god mad.

Du kan sagtens skifte kyllingen ud med kikærter, eller brug en rest and fra jul

 

2 dage 2 personer

4 kyllingebryst ca. 600-700 gram

2-3 tsk. Karry

1 tsk. Gurkemeje

1 tsk. Timian

 

1 Zittauerløg

3 fed hvidløg

1 chili

1 spsk. olivenolie

 

Grøntsager 600-800 gram

(Du kan variere grøntsagerne efter smag og for eksempel have frosne grønne bønner friske blomkål eller broccoli.)

1 peberfrugt

4 gulerødder i skiver

1 bakke champignoner

1 pose karrygrønt (rema1000) eller andet grønt

 

6 dl vand

1 kylling bouillonterning

Salt og peber

1 lille dåse kokosmælk light

 

Skær kylling i mundrette stykker og vend det i krydderierne. Skyl og snit grøntsagerne.

Hak løg og hvidløg og steg det i olie indtil det tager farve. Steg kyllingen 4-5 min og tilføj resten af grøntsagerne.

 

Tilsæt vand og smuldre i bouillon. Lad gryderet koge under et låg i ca. 20-35 minutter. Smag til med salt og peber. Serveres med ris.

Blomkål med sorte ris

Denne salat har været smagsprøve på holdene i  Skovlunde og var en stor success

2 personer

150 g sorte ris kogt
1 rød peber, skåret i strimler
½ blomkål, fintsnittet

200 gram kylling

3 spsk. mandler, hakket

Dressing

2 spsk. citronolivenolie
2 spsk balsamico-eddike

Hvad skal du gøre

Skyl og kog risene efter anvisningen på panden

Snit blomkål og peberfrugt fint evt på et mandolinjern. Bland salaten sammen med med stegt kylling og risene. Hæld olie og en god balsamico hen over og top med saltet mandler

Marrokansk rissalat med dadler

November nærmere sig og jeg drømmer tilbage til en af de bedste ferier, vi havde i Marrakech, hvor maden smagte så godt af smagfulde krydderier, med gode råvare af grøntsager, appelsiner og tørrede frugter.

Denne salat er inspireret af denne ferie.

Det du skal bruge:

4 personer

1 dåse kikærter, skyllet
2 tsk. spidskommen
1 tsk. knust chili
1 tsk. gurkemeje
1 tsk. karry
1 tsk. tørret hvidløg
140 gram vilde ris(kogt efter anvisningen på pakken)
1 spsk. bouillion
2-3 løg
8 dadler
Saft og skal af 1 økologisk citron
1 tsk. fibersirup
1 pose spinat
Persille (vi brugte basilikum, men persille ville være bedre)

Hvad skal du gøre

Skyl kikærterne god og vend dem i olie og krydderier. Fordel kikærterne på en bageplade med bagepapir og bag i 180 grader varmluft i 20-30 min til de ristede kikærter er lækre og sprøde – vend dem evt. en gang eller to undervejs i bagningen.

Risene koges efter anvisningen på panden.

Pil løgene og skær dem i tynde skiver og steg dem i olivenolie til er stegte og gyldne.

Vend tilsidst spinatten med de ristet kikærter, dadler i skiver og den kogte ris. Smag til med citron, olivenolie og fiber sirup. Toppes med friske krydderurter.

 

HF1(2) spinat, løg og persille
HF3 kikærter (kylling eller lam kan evt. suppleres)
HF4 ris og dadler
Fedt olie

Salat med ris og hokkaido

Denne salat smagte himmelsk med de søde bagte – og syrlige syltede hokkaido

Dagen før eller et par timer før

½ hokkaido skåret i tynde skiver med mandolinjern. (hvis det er en økologisk hokkaido kan du bibeholde skallen)

Basis sylte-lage

1 dl vand
1 dl rørsukker eller ½ dl. sukrinmelis eller sukrin gold
1 dl æblecidereddike

Bring det hele i kog og hæld det over hokkaidoen. Læg låg på med det samme. Sylten er klar efter ½-1 dag i lage. Opbevar din sylt i køleskabet i lukkede beholdere, det holder sig minimum 3-4 uger. Du kan selv variere med sødestofferne . Bare husk at der er forskel på sødmen og på æblecidereddiker.

Resten af salaten
4 personer
½ hokkaido
2 håndfulde grønkål
2 clementiner
150 gram kogte røde ris

Dressing
Appelsinsaft fra 1 appelsin
2 spsk. tahin
1 tsk. honning/fibersirup
3 spsk. olivenolie
2 spsk. græskarkerner
1 tsk. sennep
2 cm. ingefær
1 fed hvidløg
salt og peber
½ delen af hokkaidoen skæres i skiver (1-2 cm), læg dem på en bageplade med bagepapir med lidt olie og salt. Bag dem i 25-30 min i ovnen ved 180 grader
Græskarkerne fra hokkaidoen kan ligeledes bages i ovnen med lidt olie og salt, jeg foretrækker dog de færdige købte.

Dressingen
Blend alle indgredienserne til en ensartet masse

Grønkålen skyldes grundig og blandes med fileter af clementiner, de syltede og bagte hokkaido.Dressingen hældes over og toppes med de ristet græskarkerner.

Vi spiste det sammen med lidt kylling
HF1(2)grønkål, hokkaido
HF3 kylling
HF4 ris og clementiner, appelsin
Fedt kerner, tahin og olie (ca. 2 spsk. pr. person)

Grøntsagsmuffins ny variant

12 stk. a 102 kcal
Tænd ovnen på 180 grader

Du skal bruge

175 g frisk bælgede Ærter (svare til 500 gr med bælg)
3 medium Æg
70 g kalkunbacon, røget
1 lille rødløg
1 fed hvidløg
1 tsk bagepulver
40 g parmesan, revet
2 spsk olivenolie
50 g yoghurt, naturel, 0,1%,
100 g fuldkornshvedemel

Pil og hak løgene. Skær bacon i tern og rist det på en tør pande sammen med løgene og ærterne til det får lidt farve. Bland mel med bagepulver og tilsæt olie, youghurt og æg, pisk det sammen til en ensartet dej. Blandes sammen med de øvrige indgridenser og fordeles i 12 muffinsforme. Bages 20 min ved 200 grader i varmeluft.

Calzone

Erstatter du den traditionelle pizza med en alterativ bund vil du spare mellem 500-1.000 kalorier og jeg synes det er en anden mæthed, da jeg får cravings efter noget sødt bagefter. Det er fordi pizzaen med de færre kalorier giver en sund mæthedsfornemmelse, som er på grund af bunden lavet på blomkål og æg, som mætter mere eftersom proteiner (æg) mætter mere end kulhydrater (mel).

Denne opskrift er udviklet af en af mine kunder Pia, som har tabt mere end 100 kilo.

Opskriften er til 4 personer (294 kcal pr person)

Bunden
1 mellemstor blomkål
4 æg
75 gram revet mozzarella 15%
3 tsk tørret oregano
2 tsk havsalt/flagesalt
1/2 tsk friskkværnet sort peber

Tomatsaucen:
1 dåse hakket tomater
1 tsk paprika
2 fed hvidløg
Salt/frisk kværnet peber
Frisk basilikum ( stor håndfuld) ( jeg bruger frisk ) eller 2-3 tsk tørret basilikum
1/2 -1 tsk havsalt/flagesalt

Fyld til calzonen :
50 gram revet mozzarella ost 15%
200 gram skinkestrimler
100 gram røget skinkepålæg ( bruger ålerøget skinke)
1/2 pakke kalkun bacon som jeg skærer i tern og svitser på en tør pande og op på et stykke køkkenrulle
75 gram frisk babyspinat
6 friske grønne asparges , blacheres i kogende vand 5 min og skæres i 2 cm stykker derefter
1 snackpeber i tynde ringe til topping
Jalapenos(valgfrit)

Hvad skal du gøre:
Riv blomkålen på et mandolinjern eller kør det i gennem en minihakker til fine blomkålsris ( der skal være færdig mængde blomkålsris 450 gr)
Tænd for ovnen 150 grader varmluft , og læg et stykke bagepapir i bradepanden og hæld blomkålsrisene op i , bred dem ud så de fylder hele bradepanden
Sæt den ind i 10 min for at tørre “ risene” der røres rundt ned mellemrum så de ikke danner skorpe og bliver brune/bagte
Tages ud af ovnen køles ned et kvarter tid
Derefter kommes de op i en skål og blandes med de andre ingredienser til dejen

Tomatsaucen
Alle ingredienser koges sammen smages til og blendes

Bred blomkålsdejen ud i bradepanden med et nyt stykke bagepapir , helt ud til kanterne(jeg bruger et bagepapir ovenpå, for at glatte det helt fint ud.

Bages i ovnen 10-15 min, til den bliver gylden i kanterne.
Tages ud og køles ned i 15-20 min og deles i 4 stykker.

Kom fyldet på; først tomatsaucen, spinat, skinke, bacon og grønne asparges i småstykker( gem lidt til pynt ovenpå)

Fold dejen ind til midten , den ene side på langs brug papiret til det , det er nemmere
Bagefter den anden side , på langs

Drys  revet mozzarella henover , og tørret oregano og de tynde ringe peberfrugt og resten af de grønne asparges
Giv den yderligere tid ved 200 grader varmluft indtil osten smelter 10-12 min

5 salater der smager af sol og sommer

Vi holdte havefest i lørdags. Det er her disse lækre sommersalater er nyttige til at skabe en vellykket aften til grillede porchetta og pizza. Salaterne er lavet med tanke for friske grønne grøntsager og frugter. Jeg har leget med årstidens grønt og mange af dem er fundet i min have. De bedste salater, der indeholder sæsonens smag fra søde tomater, syltede rabarber og saftige ferskner. Uanset om det drejer sig om en picnic eller bare en familiens middag om ugen, er disse ideer perfekte til enhver lejlighed.

Den 8. juni kl. 11 går vi i køkkenet og laver nedenstående salater, alle der er aktiv medlem er velkommen.

Salat med blomkål, syltede rabarber, langtidsbage tomater og nye tomater.

Den  er tidskrævende, men kan laves flere dage i forevejen

Hvad skal du bruge

½ blomkål skæres fint evt på mandolinjern
1 bundt rabarber , syltede
100 gram friske cherrytomater
200 gram langtidsbagte tomater
Purløg
basisdressing

Basisdressing:

  • 1 spsk. dijon sennep
  • Havsalt og friskkværnet peber
  • ½ dl balsamico (lys eller mørk) eller æblecidereddike af en god kvalitet
  • 1½ dl koldpresset ekstra jomfruolivenolie

Sennep, salt, peber, balsamico og olivenolie hældes i en høj cylinder og blend 5-10 sekunder. Start med blenderen nederst i glasset ved sennep og før den stille og roligt op til toppen og ned igen. Dressingen holder sig i sagtens en måned til to på køl. Lad den stå på køl og tag små portioner ud, efterhånden som du skal bruge den i salater i hverdagen. Synes du dressingen er for syrlig, kan du efterfølgende røre lidt flydende sirup i.

Syltede rabarber

1 bundt rababer
1 del. æbleedikke
1 dl. vand
½ dl. sukrin melis eller gold
½ tsk vanilie

Rababerne skylles og skæres i tynde skiver. Lagen af æbleedikke, vand vanilje og sukker koges op, så sukkeren er smeltet. Skyld et glas i kogende vand og hæld lagen og rabarberne i. Skal stå i køleskabet minimum 1 time

Langtidsbagte tomater

2 håndfulde cherrytomater (halveres)
1 rødløg i skiver
1 spsk. olivenolie
En god balsamico
Salt og friskkværnet peber

Hvad skal du gøre

Skyl tomaterne godt under rindende vand. Skær dem over i halve og placér tomaterne på en bageplade.
Dryp et par dråber olivenolie over hver tomat og dernæst 1 lille dråbe balsamico.
Sæt pladen med tomaterne i ovnen ved 150grader  og bag i mindst 2 timer.

Spinat, jordbær, Mozzarella mini, fennikel

Hvad skal du bruge:

200 gr. frisk og skyllet spinat
½ fennikel, snittet tyndt gerne på mandolinjern
100 gr. jordbær
100 gr mini mozarella (de fleste tæller som protein)
1 håndfuld persille

Blandes sammen og vendes i balsamico

Avocado, tomater, rødløg, agurk, ærter og nektariner.

Denne salat smager også godt sammen med hytteost eller skyr.

Du skal bruge:

1 avocado
1 fersken eller nektarin
1 agurk uden skræl og kerner
½ rødløg, fint snittet
50 gr. friskbælgede ærter
20 små tomater

Dressing
Citronolivenolie

Salat, spidskål, rucolasalat, blåbær og blomkål

Du skal bruge:
300 gr. blandet salat/kål(jeg har brugt blokål, ruccola og rød spidskål)
125 gr. blåbær
2 spsk. soltørrede tomater(uden olie)

Dressing
Goma

Topping
3 spsk. cashewnødder

 

Bønner, kirsebær og rødløg

Salat
1 pose frosne/friske bønner
150 gram friske kirsebær eller mørke stenfrie vindruer
1 lille rødløg
2 spsk. Citron olivenolie med ingefær

Ovnen på 200 grader
Løgene hakkes fin og resten af ingredienserne røres sammen, formes som et aflangt brød og bacon eller skinke vikles rund om farsen. Bages i ovnen ca 45 min.
Grøn bønne og kirsebær salat med citron/ingefær olivenolie

Salat med rejer

Denne enkle, men smagfulde rejesalat gør det til det perfekte måltid til frokost eller til en let aftensmad

4 personer

1 pose frosne rejer 200 gram
4 kogte æg
1 håndfuld salat, jeg brugte en sprød krølsalat, men hjertesalat og andre salater kan også bruges
1 bundt asparges (knæk enderne af og læg den 1-2 min i kogende vand)
100 gram friske ærter (eller optøet)
8 radiser
12 cherrytomater
2-3 spsk. citronolivenolie

Friske krydderuter

Skyl grøntsagerne og bland det sammen til en salat og smag det til med citronolivenolie. Top med friske krydderurter.

Spis salaten sammen med et stykke flute med smør

 

SENSE

🖐🏽1-2: tomater, salat, ærter, asparges, radiser

🖐🏽3: Æg, rejer

🖐🏽4: evt. flute

Fedt Olie og evt. smør