Nu skal jeg også tage mig sammen!
Onsdag morgen sad jeg som sædvanligt i bilen på vej ind til Frederiksberg holdet. Radioprogrammerne var fyldt med historien om Carl Holst, og ja han har haft fingrene for langt nede i kagedåsen, men det gav mig ikke energi til en lang dag med vejning af 100 mennesker. Jeg slukkede derfor radioen, og havde lige en time, hvor tankerne kunne flyde. Her kom jeg i tanke om den politiske debat, der har været vedrørende børnefamilier, som skulle arbejde mere. Det fik mig til at tænke tilbage på, dengang da pigerne var små.
I ”aldrig mere slanke kur” af Søs Wollesen handlede et af de første kapitler om; ”Hvornår i dit liv har du haft en vægt som var god, rigtig for dig, hvor du ikke tænkte over den. Ikke efter en kur eller tilsvarende, men på et tidspunkt i dit liv hvor vægt bare var noget du havde…. Kan du huske hvordan du havde det på det tidspunkt i dit liv?
For mit vedkommende skete det efter, jeg havde født mit andet barn. Her fik jeg travlt med to små børn, satte andres behov før mine egne og var bange for, at hvis jeg satte MIG først og gjorde det, der var godt for mig, så ville andre kigge skævt til mig. Og jeg ville i øvrigt også føle mig egoistisk. Jeg kunne ikke opfylde mine egne interesser med motion eller et vægttabsforløb. Jeg følte altid, at jeg blev nødt til at sætte alle andre før mig selv. Jeg kunne ikke se, hvordan andet var muligt. Det betød, at jeg tilsidesatte min egne behov. Kan huske at jeg i foråret 1995 besvimede 10 gange på en måned, så gik jeg til lægen, kom til en masse undersøgelser, men de fandt ikke noget. Det gik ikke op for mig, at jeg var stresset pga. de krav jeg satte til mig selv. Tit følte jeg, at mit liv var meningsløst, jeg havde lavt selvværd, fordi jeg dannede mit selvværd ud fra, om jeg var god til mit job både i TDC og som mor. Jeg følte mig ofte sur og trist. Og det ved jeg nu, at jeg langt fra er alene om.
De fleste af os er opdraget til at passe ind og justere kursen, hvis vi stikker ud. Og standardsætningen “nu skal jeg også tage mig sammen!” kommer til udtryk, når vi mærker en trang eller lyst til, at livet bør have mere at byde på, end det gør nu.
For at få det vi gerne vil have, føler vi netop at vi skal være noget for andre og passe ind. Men i bakspejlet kan jeg nu se, det var forkert. Min mand kunne altid få tid til sin hobby, så hvorfor gjorde jeg ikke også det?
Vores higen efter at gøre andre glade, skaber store problemer for os selv – især hvis dine ønsker er, at skabe en følelse af at leve et liv med glæde og indhold i livet. Turde drømme og at det faktisk gik i opfyldelse. For mig var det at blive slank.
De ting som har været forstærkende for mit voksenliv uden selvværd har overordnet set været:
At jeg har gjort, hvad jeg tror andre gerne ville have mig til gøre – har forventet af mig. Jeg var rigtig god til at mærke andres behov – men ikke altid mine egne. Da jeg stoppede i TDC, så spurgte psykologen; hvad ønsker du? Hvilke følelser har du? Jeg havde lagt låg på mig selv, så jeg vidste kun, hvad jeg troede andre forventede af mig og ikke hvad jeg selv ville. Det kan være svært at mærke, hvad man egentlig gerne vil. Når du så vælger ikke at opfylde dine egne behov, vil en del af dig konkludere, at det nok er fordi du ikke er særlig meget værd, fordi du fravælger dig selv bevidst som ubevidst. Når vi ikke føler, vi er særlig meget værd, vil vi ofte slet ikke føle os værd til vores drømme. Så i stedet for at forholde dig til dig selv, og hvordan du selv har det og får håndteret de udfordringer du har, så forsøger du at løse andres problemer. Det betyder, at du ikke får løst de udfordringer, du selv har – og derfor får du reelt ikke ændret på det, der ikke fungerer for dig. Og du vil derfor f.eks. sidde med en følelse af at “sidde fast”.
I mit tidligere arbejde mødte jeg en kollega, som overskred mine grænser ved ikke at opfylde hendes egne behov, hun skældte mig ud, fordi jeg ikke lagde alle de andre opgaver for at løse hendes. Det betød, at jeg brød sammen i stedet for at blive vred. Jeg hører ofte fra min medlemmer, at de møder personer, som træder dem over tæerne, men heller ikke kan sige fra. De bliver mere og mere ked af det og deres selvværd bliver dårligere.
Du lever ikke et liv, der passer til dig og den måde, du ønsker at leve på og bruger dig selv og dine evner mest optimalt. Hvis du kan nikke genkendende til dette, betyder det, at du taber en hulens masse energi og ikke får brugt dine ressourcer på en god måde. For meget energispild og mangel på optimal brug af ressourcer kan meget nemt lede til stress, især hvis dit arbejde begynder at blive mindre funktionelt for dig, så som at din kollega eller chef er efter dig, så du måske ikke har muligheden for at føle dig som en succes.
I inspirationen i næste uge sætter jeg fokus på, hvilke tiltag du skal tage for at undgå at pleaseren i dig forhindrer dig i at leve det liv, der er godt for dig!
