Overspisning

De fleste af mine medlemmer kender det. Følelsen af irritation, afmagt og uendelig dårlig samvittighed. Nye restriktioner, regler og løfter til sig selv, om at NU er det er altså sidste gang. Daglig utilpashed, skam og et spejlbillede man ikke er stolt af. Men alligevel finder man gang på gang sig selv med fingrene dybt nede i slik skålen, chokoladefadet eller chips posen – og på trods af den indre stemme som siger stop, er trangen til at blive ved stærkere og større end rationaliteten og fornuften i at stoppe. Efterfulgt af skyldfølelse, skam og anger som hober sig op inderst inde – lige indtil næste gang. Du laver endnu flere restriktioner for dig selv og slår dig selv oven i hovedet. Tanker om mad, krop og vægttab fylder din hverdag med negativ energi, uden at du egentlig kommer nogle vegne. Lyder det som noget du kender? Vil du også gerne sige farvel til dårlig samvittighed, irritation og have et sundt og naturligt forhold til mad i takt med at kiloene rasler? Så er Sense vejen frem.

Jeg har selv været der, dengang før jeg blev bekendt med Sense. Utallige kure og uendelig yo-yo vægt. ”Suppekuren” var nok mit største ”quick fix”, da den var hurtig og effektiv og jeg kunne se resultater lynhurtigt. Men én ting kunne jeg være sikker på; vægten kom altid meget hurtig på igen. Og så sad jeg dér på ny, tilbage i samme ulykkelige situation, og måtte atter finde de ”store” bukser frem. Og alle de lange dage med knugende sult og frustration var spildt. For der er jo ikke nogle som realistisk set kan overleve velfungerende på en suppekur bestående udelukkende af grøntsager – og hvis man ikke har fået nye velfungerende vaner – jamen så ryger man jo direkte tilbage i det gamle mønster igen.

Jeg kan huske at i starten gik det fint. Motivationen var i top, da kiloene hurtigt raslede af. På trods af hovedpine, humørsvingninger, manglede søvn og en tom og mærkelig (for ikke at tale om ubehagelig) fornemmelse i kroppen (på grund af den manglende kulhydrat og protein), ja så fortsatte jeg ihærdigt. Men så kom de uundgåelige dage hvor jeg ikke længere kunne holde mit fokus – og hvis jeg bare så meget kom til at kigge på et stykke chokolade eller en bolle, så det var slut. Første bid var så fantastisk, at den ene bid tog den anden og den tredje og den fjerde.. og så var det jo ”lige meget” for nu havde jeg jo ”ødelagt” min kur ved at spise forbudte ting på min liste. Og så fik den ellers bare alt hvad den kunne have af slik og kager, junkfood og is. Nogle gange formåede jeg at komme tilbage på kuren igen dagen efter, og andre gange gav jeg desværre simpelthen bare op. Uanset hvad, så gavnede den store ubalance i af hoppe ”på og af” sådan en streng kur, mig bare på ingen måde. Og resultatet var at jeg konstant dunkede mig selv oven i hovedet over at jeg ”forhelvede bare ikke kunne tage mig sammen”. Men det kan man ikke. Det er fuldstændigt logisk at man reagerer på sådan en måde, når man ikke giver sin krop hvad den har behov for. Og så er det at man ender ud i at overspise.

Jeg vil personligt gerne ligge vægt på og understrege at disse nødløsninger ikke blot er uhensigtsmæssige i forhold vægttab – men i endnu højere i forhold til selvværd og psyke. Man bliver sur på sig selv og ked af det. Og resultatet af disse quick fix og lynkure er så bare at ja – så sidder man der – samme vægt som da man startede, men bare lige med en selvbearbejdelse der siger spar ti oven i hatten. Og det er bare ikke i orden. Men derfor må du ikke give op. Du må ikke lytte til din indre stemme! Du ER god nok, du KAN godt! Du skal bare tænke rationelt, og ikke modarbejde dig selv og din krop. Og så skal du huske at elske dig selv, og at gøre noget for DIG. For det fortjener du!

Det bedste jeg har gjort for mig selv, er at tage kampen op og lære at spise efter Sense’s principper. Og hvorfor skulle jeg egentlig heller ikke kunne det, når jeg nu godt kunne overleve længere perioder på suppekur, med sult og hunger, for et kortvarigt middelmådigt resultat som alligevel ikke bundende ud i at jeg blev mere glad? At lære at spise efter Sense’s balancerede principper betød at jeg i takt med at tabe mig, fik styr på mit blodsukker, mit energiniveau under sådanne forhold hvor der stadig var plads til at slippe mit ekstreme fokus på mad. At slippe fri for angsten for ”hvornår man mon næste gang falder i”. Eller ”kommer jeg nu til at spise noget forbudt”. Eller stressen af når ”jeg starter på mandag” så bare ikke lige bliver på mandag. For ikke mindst at tale om et ydre jeg er tilfreds med.. Men vigtigst af alt: JEG ER GLAD. Og jeg er i balance. Og det fortjener du også at være!

Derfor får du lyst til sukker

Styrken af rygraden kommer ofte på tale, når vi bukker under for sukker trangen, og det er da forunderligt, at vi til tider nemt kan lade slik skålen gå videre, og andre gange ender med, at tømme hele skålen og tilmed børnenes slik skål. Rygraden kan dog ikke altid bebrejdes da både fysiske og psykiske faktorer ofte spiller ind. Læs her om hvad der kan trigge sukkertrangen, og hvordan du indretter din hverdag på en måde, at sukker cravings forbliver væk.

Fysiologiske årsager

Stress

Vi har hørt det så mange gange før, og nu kommer den igen. At spise kan give en kort pause fra dagligdagens stress og derfor higer kroppen langt mere efter sukker og mad når den er i en stresset tilstand. At spise kan fungere som en tryghed i en situation, der ikke er overblik over. Sukker i stressede situationer kan give det ekstra kick og energi, som din hjerne bilder dig ind at du har behov for selvom, at det er en kort glæde. Hvorimod et måltid mad i en stresset situation kan virke afslappende og lettende for kroppen. Når din krop er stresset har du i virkeligheden brug for at falde slappe af i 10 minutter og få overblik over situationen.

Søvnmangel

Undersøgelser viser at din trang til sukker dulmes betydeligt, hvis du vender din krop til én bestemt søvnrytme og lader kroppen være tryg ved, at du overholder dine sengetider. Forventer du mere af din krop end den kan, bliver sukker ofte løsningen. Kroppen genkender den øjeblikkelige virkning sukker har på kroppen, som er en lykkefølelse hjernen husker. Det er dog en kort glæde og bestemt ikke den sunde løsning. Tag ansvar for din søvn og tag hellere en powernap end en power snack.

 

Ustabilt blodsukker

En udfordring jeg er plaget af er ustabilt blodsukker, som er et resultat af at jeg i mange år har vekslet mellem diverse slankekure før jeg fandt Sense. Spiser jeg sukker stiger mit blodsukker hurtigt og falder endnu hurtigere kort tid efter, hvilket resultere i at jeg kan sove resten af dagen, som er på grund af den voldsomme svingning i blodsukkeret. Jeg bestræber mig på altid at prioritere mine måltider for at undgå dette, og som nødløsning bruge mandler til at stabilisere blodsukkeret igen.

 

Stram diet

Vi kender det alle sammen. En optimistisk kur er gået fuldstændig efter planen og lige før første uge af kuren kan hakkes af i kalenderen rammer man muren. Mega crazy snack attack udspiller sig, og pludselig har man spist lige så mange kalorier på en dag, som man har spist på kuren hele ugen. Lever du på et for stort kalorieunderskud gennem længere tid vil din krop føle at du er i en situation af hungersnød. Denne følelse bliver først aflivet når depoterne igen er fyldt op. Når du spiser efter Sense spiser du de mængder, som passer til dig. Du vil derfor ikke opleve denne følelse af sult, da Sense er en livstilsændring og ikke en sultekur. Mange af mine medlemmer oplever tværtimod, at de spiser langt mere, når de er på Sense, og samtidig tabe sig.

 

Psykiske årsager

 

Trøste spisning

Sukker kan være din bedste ven, når du står i en trist situation eller negative følelser overvælder dig. Sukker virker smertelindrende og dulmer følelserne som gør ondt. Denne bedste ven er dog kun din bedste ven i momentet, og smertelindring herigennem er på alle måder en bjørne tjeneste og en ond cirkel. Det er hårdt at nægte sig selv den trøste pude, man i mange år har brugt, men det er en nødvendig kamp at tage. Står jeg i denne situation forsøger jeg at passe på mig selv. Jeg ved at spiser jeg sukker for at dulme følelser, sidder jeg  en time senere og føler mig endnu værre tilpas end før. Tag dig selv i hånden og gør hvad du inderst inde ved er bedst for dig selv. Udtryk dine følelser og find nye måder hvorpå du får bearbejdet dem. Snak med venner, løb en tur eller gå en lang tur med musik i ørene.

 

Pleaseren

Vi kender alle ”pleaseren”, som løber med 100 km i timen hver dag for at opfylde andres behov. Vi skal altid starte med os selv. Prioritere du dine egne behov i hverdagen vil du opleve et langt større naturligt overskud til dine medmennesker, som ikke betyder at du glemmer dig selv. Vær din egen bedste ven og gør noget godt for dig selv. Spørg dig selv: Hvad har du lyst til? Og hvad skal der til for at komme derhen?

Kedsomhed

Mange af mine medlemmer oplever at deres største indtag af kalorier sker om aften. Lysten til diverse snacks har ikke meldt sig ind i dagstimerne, som har været travle. Derimod melder lysten sig når vi rammer sofaen og tænder for et uinteressant Netflix serie. På mine hold har vi arbejdet med hvilke aktiviteter, der kan forhindre dette ædegilde i sofaen. Mange har fundet glæde ved at lave fitness aftaler med veninder eller taget en kær i hånden på en aftentur.

Et liv i kasser

Deler du også dit liv op i kasser? Har du lange knokleuger, hvor du nøje planlægger hvert vågent minut således, at du på normeret tid kan nå dine mål? Kolde og mørke uger, hvor du er tappet for energi og minimal motivation, men tvinger dig selv op i fitnesscenteret for derefter, at lande sukker kold på sofaen med lyst til alle de usunde sager, som du bare ikke MÅ spise i disse sunde uger?

Synes du også det lyder som en svær og hård måde at føre en hverdag på? Mange af mine medlemmer møder op på mine hold første gang, overbevist om at ”de faktisk godt ved hvad der skal til”, og at det er den kolde tyrker, som er meget lig ovenstående scenarie. Nogle ubehagelige ”ØV” uger, som bare skal overstås, så man kan sætte et veltilfreds flueben ud fra ”smid 5 kilo”  på to-do listen, og SÅ skal vi hygge os. Så kan vi leve glade og tilfredse med situationen.

Ledelsesrådgiver og forfatter til blandt andet ”Mindfulness i hverdagen” Charlotte Mandrup forslår, at vi helt dropper, at dele vores liv op i enten ”fri” eller ”arbejde”.

 

Ved hjælp af mindfulness kan du blive bedre til at fokusere på, at opnå et sundt vægttab således, at det at tabe sig, ikke er lig med at aflive al livsglæde og livskvalitet. At tabe sig og leve sundt, må ikke opfattes negativt og som en periode, der blot skal overstås.

 

Det er ligegyldig hvor mange step du tænker frem i din hverdag, og hvor mange ekstra sunde alternativer du har med i tasken til, når slik skålen bliver sat frem på arbejdspladsen. Nægter du dig selv al hvad du har lyst til, og fjerner du alle dine gamle vaner på én gang, så vil du automatisk øge lysten til netop alle disse ting. Det er med andre ord opskriften på, at spænde benfor sig selv.

 ”Hvis livet er noget, der i lange perioder blot skal overstås, bliver man let til en automatisk reagerende overlevelsesmaskine, og det er der ikke meget sjov i siger Charlotte Mandrup, der heldigvis også har et bud på, hvad man gør, hvis man har det sådan”.

 Så hvad kan vi gøre?

Først og fremmest handler det om, at sørge for nydelse hver eneste dag. Charlotte Mandrup kalder det ”den perfekte 24-timers cyklus”. Vi skal tage ansvar for, at bringe glæde ind i de små ting i hverdagen.  Forsøger du at tabe dig, og er det så en straf, fordi du bare ELSKER mad? Så overfør din madglæde til sunde retter og find tid til, at eksperimentere og lade dig inspirere. Sørg for at din hverdag indeholder motion, hvile, nydelse, arbejde, underholdning, anstrengelse og inspiration. Denne 24-timers cyklus gør det muligt at være til stede med sliddet, fordi det er så kort en periode, lyder rådet fra Charlotte Mandrup.

 

Min inspiration til denne artikel kom efter jeg udmattet og rejselysten genså filmen ”Spis, bed, elsk” med Julia Roberts. Da Julia Roberts træt på livet ankommer til sin første destination i Italien, møder hun en lokal, som fortæller at hele reklamebranchen nyder godt af måden vi har tendens til at dele livet op. Den lokale italiener kommer med et eksempel på hvordan reklamer, der indfanger begrebet ”hygge” giver os lyst til, at nyde godt af det pågældende produkt til uendelighed, så vi forpustet ender på sofaen med dårlig samvittighed, fordi vi har spist 4 pakker Oreo, som familien i reklamen kontrolleret hyggede sig med. Den lokale iltaleners gode råd er at flette lidt af det gode ind i hverdagen, og dermed som Charlotte Mandrup råder os til ”at droppe kasserne”.

 

Jeg vil personligt forsøge, at tage Charlotte Mandrup og den lokale italieners gode råd til mig, og fremover drysse glimmer over den daglige hverdagstrummerum. Jeg skal huske, at stoppe op og nyde hvor jeg befinder mig, spise én oreo hvis det er dét jeg har lyst til, og sidst men ikke mindst spise en masse sund lækker mad, som giver min krop energi og næring.

Er du mest motiveret om mandagen, eller lige efter sommerferien?

Det er påfaldende hvordan den største motivation til at tabe sig, spise sundt og dyrke motion falder på en mandag, den første i måneden og selvfølgelig den første dato i det nye år. Det kan selvfølgelig være af praktiske årsager i forhold til, at skulle handle ind til den kommende uge, men i mange tilfælde bliver den pludselige motivation, som ikke eksisterede midt på måneden eller om onsdagen, fremprovokeret af noget helt andet.

At have motivation til at tabe sig udspringer ofte på baggrund af lang tids utilfredshed over egen krop eller på baggrund af dårlig samvittighed efter en lang periode med en usund livsstil. Det behøver ikke at være mere end en ferie, hvor der er blevet  nydt en glas vin eller spist en stor is, som kan fremprovokere den dårlige samvittighed. Den dårlige samvittighed og utilfredshed over de ekstra kilo på sidebenene kan være svær at komme af med, og kan følge med i mange af hverdagens forskellige situationer. Denne negative tanke om dig selv kan vokse sig stor og blive argument for, at blive hjemme fra festlige sammenkomster fordi den får dig til, at føle utilpashed blandt andre mennesker.

Når vi er nået så vidt, at de ekstra kilo på sidebenene står i vejen for, at du kan leve dit liv fuldt ud, er det på tide at handle.

Mange af mine nye medlemmer har kæmpet en hård kamp med dette allerede inden de træder ind af døren hos SENSE for første gang. Første step er erkendelsen af; at det faktum at din krop har ændret sig påvirker din hverdag negativt. Dernæst er det største skridt at tage en beslutning om at gøre noget ved det.

Er du ikke glad for din nuværende situation? Hvad skal der til for at ændre den?

Disse spørgsmål skal vi sammen tage stilling til på en realistisk måde. At tage beslutningen om at lave en vedvarende positiv ændring i dit liv er nemlig ikke en beslutning, som man bare kan tage efter, at have kigget sig i spejlet mandag morgen. Det kræver realistisk planlægning, støtte og inspiration.

På mine hold arbejder vi med at vende det, at tabe sig og spise sundt til noget positivt. Noget som du har valgt at gøre for dig selv og ikke mod dig selv. Alle de negative tanker om dig selv, som har været af betydning for hvorfor du møder op hos SENSE skal der arbejdes med. Som kiloene begynder at rasle af, fordi du har fået de rigtige værktøjer hos SENSE, skal vi begynde at se på hvordan dit selvværd følger med.

Første boost i dit selvværd skal være at;

DU tog beslutningen om at komme forbi GÅNUVÆGT/SENSE

  1.  Fordi DU valgte at prioritere dig selv og på en konstruktiv måde handler på hvordan din livskvalitet kan forbedres
  2. Beslut hvorfor du vil tabe sig
  3. Sæt mål Du har brug for klare og realistiske mål, TAB 10 kilo inden jul, gå ½ time mandag, onsdag, lørdag og søndag. Svømning fredag, passe den sorte kjole el………..
  4. Vælg dine kampe; Nogle vil ikke være i stand til at modstå, hvis de har chokolader og slik liggende rundt i huset, andre ikke

“Det er SIMPELTHEN så hårdt at komme i gang efter ferien”

Løbende vil medlemmerne på holdene skulle finde frem til hvilke vaner, de skulle arbejde med, for at komme frem til deres optimale sundhedsmål.

Nu skal sandalerne og badetøjet lige så stille til at pakkes væk og erstattes med arbejdstøjet i stedet. Når det er sagt er det måske ikke alle sommerens gode ting vi skal skille os af med helt endnu. Du har måske haft en aktiv ferie i det gode vejr? Eller du har måske eksperimenteret med en masse gode sommersalater?

Et glas hist og her

Et glas rosévin eller hvidvin i solen er for mange indbegrebet af hygge og sommer. Er trangen til kølig vin i aftensolen ikke helt aftaget efter ferien kan du heldigvis forlænge hyggen lidt endnu. Det er dog ikke hensigtsmæssigt at drikke alkohol hver aften, og der kan du erstatte vinen med en alkoholfri mojito eller en frisk lemonade. Butikkerne bugner med alkoholfrie hvidvine, som smager himmelsk, og ikke forringer din forbrænding som alkohol gør. Ønsker du et varigt vægttab skal du vælge dine yndlings ’syndere’, og virkelig nyde dem når du giver dig selv lov. Er et glas kølig hvidvin noget du virkelig skal kæmpe for at undvære, vil jeg ikke tvinge dig til det. Når det er sagt skal dine yndlings nydelse holdes til et minimum, og ikke mere end 1-2 glas om ugen.

#SØVN

For Alice er det er fristende lige, at se en film færdig i fjernsynet, eller få læst de seneste nyheder på nettet. Men hvis du har et ønske om, at vågne op frisk og veludhvilet, så bør du nok droppe de vaner.

Der er nemlig et helt specifikt tidspunkt, hvor du bør smide, hvad du har i hænderne og hoppe i seng. Tidspunktet afhænger af, hvad tid du skal op næste morgen – men det betyder bestemt ikke, at du bare skal regne 8 timer frem.

Så Alice har besluttet at hun går i senge hver aften inden kl. 12

#Hvad gør mig glad

Lene og mange af mine søde medlemmer er pensionister, og de kan spise på den følelse, at de ikke har planer for den kommende dag. Så et forslag fra en af medlemmerne, var at lave en LISTE OVER ALLE DE TING DER GØR DIG GLAD

  1. Dagslys, luft. Det venter alt sammen lige uden for din dør. Så frigør dig selv fra sofaen, og gå ud i verden. Lad mobilen blive hjemme, og find noget vand eller en park, du kan slå dig ned ved. Det er okay ikke at tænke på noget. Nogle gange er livet bare at trække vejret og være til. Hvorfor ikke gøre det, mens du får lidt frisk luft i lungerne.

    Shopping, virker altid på mig, men lidt dyrt

    Cafebesøg med en god veninde, søster …

    Giv dig hen til din hobby

    Lad mig høre hvad der gør dig glad

#10.000 skridt

Daisy og Gurli har besluttet, at de mange skridt de har gået i ferien vil de forsætte med.

Gør det til et mål at være ude minimum 60 minutter dagligt. Gå en lang tur efter aftensmaden, og gør dermed en stor distance til sofa og fjernsyn. Hvor mange skridt du går er DIT MÅL.

Find en i facebook grupperne at gå med og få nye venskaber

“Efter vores gåtur på 3,7 km havde Jytte lavet frokost med spidskålroulade med tun, samt dejlig frisk salat, tak for en dejlig eftermiddag med ny inspiration”

#NEJ, NEJ, NEJ!

Grete fra Husum har besluttet sig for at sige NEJ TAK til kage ikke fordi det er forbudt, men hun har faktisk ikke lyst.

Flere oplever at de ofte forpligter síg til noget, som de faktisk ikke har lyst til

Jeg ved ikke om det er et kvindefænomen, men jeg oplever også, at vi i højere grad end mænd forpligter os til noget vi ikke har lyst til. Vi hjælper selvom vi egentlig ikke har tid eller overskud, og så ærgre vi os bagefter over, at have givet køb på vores frihed.

Ja, jeg vil utrolig gerne hjælpe dig med at flytte
Ja, der er da ikke noget jeg hellere vil end at bage en kage til næste møde
Ja, selvfølgelig står jeg for underholdning til julefrokosten, ligesom jeg har gjort de sidste mange år“….

NEJ, NEJ, NEJ!

Hvis du vil holde fast i den fantastiske følelse fra ferien…friheden, uden forpligtelser og uden dårlig samvittighed, så er der faktisk kun en ting du skal gøre.

Du skal øve dig i at sige nej. 

Og et nej er faktisk ikke forpligtet til at komme med en forklaring.
For det ér grund nok, at du ikke har lyst.
Det har selvfølgelig nogle konsekvenser, men oftest kan de ikke måle sig med tabet af din frihed og din DIG-tid.

#Planlægning er nøglen til vægttab succes!

For dig  er success med vægttabet måske lig med planlægning?

En travl morgen kan give stress, og du tager fat i det, der lige er tilgængelig. Negative tanker kommer snigende, dagen er alligevel ødelagt, jeg starter SENSE i morgen.

Hvor gik det egentlig galt? Forberedelse er nøglen til succes

Start din dag med en højre

Kan du køre bil med en tom tank? Selvfølgelig ikke. Så hvorfor lader du din krop løbe tør dag efter dag? Det gamle ordsprog, at morgenmaden er dagens vigtigste måltid, er for mange sandt. At spise morgenmad vil betyde for mange færre af de tomme kalorier, som du ellers kunne have tankeløst greb.

Ankommer til arbejde efter at have spist morgenmad vil forbedre produktiviteten og fokusere. Du siger, at du ikke har tid til at spise morgenmad? SENSE bøgerne og instagram #SENSEmorgen tilbyder mange lækre og enkle morgenmad opskrifter, der tager mindre end 10 minutter at forberede.

Opret nye sunde vaner

Venter du til om morgen med at tilberede din frokost, hvor mange gange lykkes det så som planlagt? Med alle de gode hensigter er der altid noget der ender med at gå galt. Undgå kostkatastrofer ved at pakke den næste dags måltider lige inden du går i seng. Den bedste tid til at pakke din frokost er under forberedelsen af ​​middagen. Det kan måske virke som en hindring i starten, men når du først har et system på plads, bliver det snart en daglig vane. Mange af ugeplanerne i bøgerne eller på min hjemmeside kan let bruges til frokost næste dag

 

Planlæg din uge i forvejen

Det er let at forberede dine måltider, når du har alle ingredienserne til rådighed, når du har brug for dem. Lav en indkøbsliste (se evt skabelon på Sensekost.dk), handler du på nemlig.com, så kommer den faktisk med forslag til hvad du skal handle udfra dine tidligere indkøb, hvilke jo gør det noget nemmere.

Jeg har fuld forståelse for at du ikke ønsker at komme hjem hver aften efter en lang arbejdsdag og bruge 1 time i køkkenet. Jeg bruger selv en gang ugen (gerne søndag)til a forberede ugens retter. Kog en kylling, snit grøntsagerne.

Spise sundt behøver ikke at være svært. Vores ugeplaner hjælper med at holde dig organiseret og forberedt. Lad os gøre arbejdet for dig!

Det tager tid at ændre vaner

Gode vaner tager tid, så når du skal træne dine vanemuskler op igen, så tålmodighed skal blive en god ven. Husk på at du har hver dag muligheden for at træffe et godt valg, der får dig tilbage i  igen.

De næste uger vil jeg gerne høre hvilke tips du går i gang med, så lover jeg at give dig et ekstra skub med på vejen 🙂 

 

Kom med på hold på tirsdag i Lyngby

Jeg holder af hverdagen

Vi glæder os, vi sparer sammen, vi planlægger og vi NYDER at være på ferie.

Det er nødvendigt at træde ud af hverdagens hamsterhjul, også kaldet hverdagen, og give slip på de frustrationer og mulige grunde, der kan resultere i et stresset sind. Det er dét afbræk fra hverdagen, som der er behov for, så vi kan vende retur til hverdagen med kufferten fuld af minder fra lune sommeraftner og med en frisk kulør. Det er fantastisk og det er positivt at give sig selv lov til, at slappe af og nyde livet med familie og venner. Den overskud og glæde vi får herfra, skal bruges konstruktivt, når hverdagen melder sit indtraf igen. Vi må ikke hade at komme tilbage til hverdagen igen, og vi må ikke lade en skøn ferie kaste et negativt lys over den hverdag som vi skal elske og omfavne. Vi ligger som vi har redt. Det er derfor dit eget ansvar at indrette din hverdag på en måde, som gør, at du er den bedste, mest stærke og glade person i hverdagen.

Med Maslow’s behovspyramide i baghovedet, skal vi huske at starte med at opfylde vores basale behov. Her kan vi starte med at strukturere vores måltider og vaner i denne kontekst på en måde, som gør os mætte, sunde, stærke og sidst men ikke mindst glade. Det er vaner som vi måske allerede har og som vi kort har taget pause fra i ferien.

Sommervarmen har ofte en dæmpende effekt på sulten, som betyder at størrelsen på vores måltider ændrer sig. Når det er sagt, betyder det for mange ikke et sommer vægttab, men derimod 5+ sommerkilo. Når vi ikke spiser os mætte til hvert måltid, kan feriedage ofte bliver til et langt snack maraton, hvor nødder, frugt, is og andre snacks hele tiden er inde for rækkevidde. Undersøgelser viser, at vi faktisk tager meget mere på over sommer månederne sammenlignet med den kolde juletid, og det er bl.a. netop et resultat af den ’never ending’ snack maraton.

Når flyveren lander i Kastrup eller bilen igen kører i indkørslen efter en fantastisk ferietid med snack party, er det vigtigt, at vi vågner mandag morgen glade og entusiastiske, over at skulle genoptage de gode sunde vaner, som gør dig en sund, energisk og glad version af dig selv. På mine hold arbejder vi med den sunde balance, som gør en livstilsændring til en beslutning, du ikke vil slippe igen. Vi spænder ikke ben for os selv, vi sulter ikke og vi nyder lækker smagfuld mad, som giver den nødvendige energi og næring til at du er stærk og glad hver dag.

Har Sense ikke været med dig i kufferten eller har du aldrig hørt om Sense, vil jeg glæde mig til at genoptage og introducere de gode vaner, som gør at vi sammen kan holde af hverdagen. Find det nærmeste hold her: 

Jeg omfavner slutningen af min sommerferie med udarbejdelsen af mit motiverende 6-ugers program, som skal få mig selv og mine medlemmer BACK ON TRACK. Det er 6 ugers motiverende læring i vaner, som motiverer til at genoptage de sunde vaner på ny.

Mød op på mine hold og tag del i opstarten af Back on track programmet, som vil hjælpe dig med, hvordan du styrer maden og ikke omvendt

Back on track

⇒Back on Track⇐

Har du haft en god sommerferie med rosé på terrassen, masser af lækker mad og store is? Alle de smukke oplevelser og gode stunder skal op på kaminhylden og der skal masser af glimmer på (læs: Hella Joof – Papmaché reglen). Når det er sagt, så skal vi hjem fra ferie en dag, og det er for mit vedkommende kommet tæt på. Jeg omfavner slutningen af min sommerferie med udarbejdelsen af mit motiverende 6-ugers program, som skal få mig selv og mine medlemmer BACK ON TRACK. Det er 6 ugers motiverende læring i vaner, som motiverer til at genoptage de sunde vaner på ny.

 

Mød op på mine hold og tag del i opstarten af Back on track programmet, som vil hjælpe dig med, hvordan du styrer maden og ikke omvendt

Kan du genkende dig i nedenstående udsagn?

  • Jeg starter på mandag
  • Jeg er ikke god nok
  • Jeg SKAL nå..
  • Jeg må godt spise det her, for det er faktisk synd for mig, eller jeg har fortjent det
  • Jeg blev nødt til at gøre det
  • Jeg er ked af min krop og jeg er ked af mig selv

Mine 5 års erfaring gør at jeg IKKE tror på, at en varig livsstilsændring sker med slankekure, regler og forbud, men derimod med vaneændringer.

 

Hvorfor?

Fordi slankekure, regler og forbud er lappeløsninger som i sidste ende faktisk resulterer i det modsatte af hvad du arbejdede for.

Den varige livsstilsændring sker nemlig først, når du begynder at arbejder med dig selv og med dine vaner, når du overvinder dine dårlige vaner og forhindrende tanker, når du finder ressourcerne til at tro på, at du har styringen i dit liv, og når du finder ud af at du har nøglen til det liv, som du ønsker dig.

Du får en gennemarbejdet plan på, hvordan du får overskuddet til en sund og bedre hverdag.

Helt fri for detox og sundhedsregler, men med fokus på dig og dine vaner og selvfølgelig de nemme kostprincipper fra SENSE

6 uger med inspiration og redskaber, der træner dine vanemuskler til, at slippe de dårlige vaner og den dårlige samvittighed.

Fokus på selvkærlighed som vokser for hver dag, så du kan træffe de bedste valg for dig og din krop. 

Hver uge er der fokus på årstidens grøntsag med forslag til nemme retter til aften, deserter og fryseretter.

INFO

De 6 uger forløber på mine almindelige hold, som starter allerede fra næste uge.

Jeg har hold på Østerbro, 3 hold i Pejsegården, Husum og Lyngby (1-2 hold i Ølstykke)

https://gaanuvaegt.dk/laes-om-anjas-store-forvandling-jeg-ville-oenske-at-nogle-havde-fortalt-mig-hvor-nemt-det-kan-vaere-at-tabe-sig/

 

Mangel på viljestyrke ?

Mangel på viljestyrke er ofte forklaringen på, hvorfor vægttabet ikke lykkedes. Viljestyrken og mangel på rygrad bliver dermed en uhåndgribelig størrelse og alsidig syndebuk for dét, som ikke lykkedes. Psykologiske undersøgelser byder på interessante tips, som kan gøre os klogere på, hvordan der opnås succes med vægttabet en gang for alle.

 

Det kan for mange virke enormt motiverende, at starte ugen (måske måneden) ud med et sæt regler, som der er oplevet succes med at implementere førhen. Restriktioner på brød, sukker, alkohol, frugt osv. Som ganske rigtig sætter skub i vægttabet. Restriktionerne sætter skub i vægttabet, og mange oplever stor succes med vægttab på denne måde. Når det er sagt, er det vigtig, at gøre sig nogle tanker om, hvorfor du er nødsaget til, at genoptage disse restriktioner, når de jo virker? Virker de måske overhovedet?

Når jeg spørger mine medlemmer indtil deres vægttabshistorik er det ofte ekstreme slankekure som Atkin, dukan og LCHF, som de har eksperimenteret med tidligere. De påpeger ofte det motiverende aspekt, der ligger i at starte på en kur, og de finder glæde i at prøve kræfter med at spise anderledes. Fælles for dem alle er dog, at slankekurene bliver en kortvarig succes med en nedadgående succes kurve.

Endnu en fællesnævner er mine medlemmers forklaring på forløbets skuffende resultat.

” Jeg havde simpelthen ikke viljestyrke til det”.

Jeg synes at det er synd og skam, at vi evigt og altid skal skylde skylden på vores manglende rygrad og viljestyrke, som på mange måde fungerer som en alsidig syndebuk. Vi udsætter vores rygrad for urimelig tests, som ingen kan overkomme. Når vi bygger restriktioner op omkring en lang række fødevarer, vil vores krop og hjerne automatisk arbejde i mod, at dette vil lykkedes. For at opnå succes med et langvarigt (sundt) og hensigtsmæssigt vægttab, er det nødvendigt at sætte realistiske rammer op, som rent faktisk kan lykkedes.

Det slider på selvtilliden at udsætte sig selv for de urealistiske, usunde og urimelige restriktioner, som vi gang på gang, har oplevet ikke fungerer. Det er derfor på tide at sætte en stopper for de destruktive lynkurer, og dermed lære af de mange fejlforsøg. Vi skal pleje vores sind og krop for, at opnå succes med vægttab.

Psykologisk forskning viser at første skridt henimod et hensigtsmæssigt vægttab, er at bryde med de usunde vaner, som er grunden til overvægt i første omgang. Det kan være desserten efter et måltid, snacking, overspisning eller hyppig indtagelse af fedtholdige madvarer. Når vi kigger vores kost igennem med en professionel kostvejleder, er det nemt at spotte hvornår det går galt, og hvordan der konstruktivt skal skabes sunde alternativer.

 

Beskriv dit hvorfor?

Utallige undersøgelser peger i samme retning i forhold til vigtigheden af motivation for, at kunne opnå et hensigtsmæssigt vægttab. Det giver enormt god mening, at sætte sig ned, og formulere mindst 5 sætninger, der beskriver hvorfor du gerne vil tabe dig. Når du får lyst til at give op kan du dermed kigge på denne liste, og genfinde motivationen. Dine 5 ”hvorfor” sætninger skal være konstruktive, og sat i relation til dig selv. Vi skal spejle os i os selv og ikke i andre. Dit hvorfor må derfor ikke være et billede af en model, som du godt kunne tænke dig at ligne. Vi er kun i konkurrence med os selv, da det er den eneste måde at skabe sunde resultater på.

Find styrke hos andre

Selvom vi arbejder med individuelle mål, fungerer utallige undersøgelser som bevis på vigtigheden af at støtte sig til andre, som kæmper i samme retning.

Der er en stærk sammenhæng mellem følelser og mad, som vi ikke må underkende. Vores daglige vaner, adfærdsmønstre og overbevisninger bliver drevet af vores følelser, som der kan arbejdes konstruktivt med, når vi sætter ord på dem. Første skridt er at kigge dine vaner igennem med en Certificeret Vanecoach og kostvejleder, som kan hjælpe med at spotte, hvornår det går galt.

Herefter skal vi arbejde henimod sundere alternativer, hvor du ikke føler, at vi sætter urealistiske krav. Undervejs skal vi gøre os nogle tanker om hvad, der virker og hvordan vi kommer hen til et nyt sted, som skal blive din nye livsstil. Med bitte små skridt, som hverken gør ondt eller kræver særlig meget, kan vi sammen nå derhen.

Den 5. august kan du være med i et lukket forløb, hvor det handler om at styrke dit selvværd, arbejde med dine vaner på et lille hold.

Står frygten for at fejle i vejen for at prøve?

Jeg har i min tid som Vanecoach og kostvejleder mødt mange forskellige slags personligheder. Nogle bliver motiveret ved at få en udfordring, som de kaster sig over, som de målrettede konkurrence mennesker de er. Andre opgiver når de får en udfordring eller en dato, hvor de skal have tabt noget bestemt. Sidstnævnte er mit fokus i denne artikel, da frygten for at fejle ofte står i vejen for overhovedet at ville give målet et forsøg.

Der er ofte tale om en forandring både psykisk og fysiologisk når man skal tabe sig, og det er derfor jeg både arbejder med fysikken og sindet, når jeg vejleder mine medlemmer. Om vægttabet er 5 eller 30 kg er det væsentlig, at gøre op med dig selv; hvorfor har du taget disse kg på?, og hvad har afholdt dig fra at tabe dem før nu?

Powerwoman
Jeg møder mange såkaldte ’powerwomen’ i mine afdelinger. Det er kvinder som når det hele. De har succes på arbejdsfronten, de er perfekte overskudsmødre – de er rent ud sagt perfektionister. De er perfektionister, som har succes på alle fronter af deres liv bortset fra med deres vægt. Som perfektionist er frygten for at fejle altid til stede. Frygten for at fejle er en refleksion af dine egne tårnhøje forventninger, som gør dig til din egen værste kritiker. Frygten for at møde kritik resulterer i at du dobbelt – og trippeltjekker alt i alle henseende, og dermed kan være en pestilens at arbejde med. Når disse ’powerwomen’ skal tabe sig, er det en nødvendighed, at de erkender at der er et område af deres liv, hvor de har fejlet. Dette kan være en hård erkendelse at gøre, men en nødvendig én. Heldigvis vil du aldrig opleve, at dit første møde hos mig er en lektion i ’hvor meget du har fejlet’, men tværtimod en snak om hvordan vi retter op på det.

Den skrøbelige
Den skrøbelige type har det om muligt endnu svære ved at modtage kritik, da selv de mindste bemærkninger vil slå dig ud af kurs. Du kan derfor udadtil fremstå meget nærtagende, da du er længe om at komme oven på efter kritik. Resultatet kan være at du bliver yderst behagesyg i et forsøg på at undgå konflikter og dermed blive offer for kritik. Du vil for alt i verden ikke ’gabe over for meget’, og dermed ikke påtage dig udfordringer, som du ikke er sikker på at du kan klare. Denne type personlighed ville være fraværende fra vejning en uge hvor hun/han ved at vægten har steget i frygt for at få kritik. Hvis vedkommende har taget imod udfordringen om at tabe sig har hun/han allerede kommet en lang vej, da et vægttab er en udfordring som har risiko for at fejle. Når jeg møder den skrøbelige type på mine hold gør jeg det meget ud af at rose og komplimentere. Den skrøbelige type banker sig selv oven i hovedet hele dagen, og det ville derfor ikke være en motivationsfaktor at jeg bankede med.

Imposter syndromet

Er du bange for at blive afsløret? Denne personlighed frygter at selv den mindste fejl vil være en ‘konkurserklæring’ , som vil gøre det åbenlyst for alle, at du ikke er så kompetent som de tror du er. Præstationsangst er en helt naturlig reaktion på dette, da du går i stå hver gang du skal gøre noget, som indebærer en risiko for af fejle. Præstationsangsten kan udvikle sig til handlingslammelse og dermed at du opgiver på forhånd. At gøre ingenting eller kun de mest rutineprægede ting kan være din hverdagsrealitet, da du foretrækker dét fremfor at blive afsløret. Jeg har mødt denne type i min afdeling, som stopper med at møde op lige før vedkommende når sit mål, eller stopper med at komme når der er blevet stillet en udfordring.

Det er vigtig for mig at understrege, at du muligvis kan se dig selv i flere personlighederne. Det er skrøbeligheder og usikkerheder, som kan være en fordel, at være opmærksom på ved dig selv. Når først du ved hvor du føler dig udfordret (og måske endda hvorfor), vil du i alle henseender kunne arbejde med dig selv. Når jeg vejleder mine medlemmer gør jeg en dyd ud af at lære mine medlemmer at kende. Det er ikke kun fordi de er nogle skønne mennesker, men også fordi at jeg har erfaret, at det er den bedste måde jeg kan hjælpe og vejlede dem på.

Er dit vægttab gået i stå? Læs her hvorfor

Har du også et bestemt tal på vægten, som du ved er muligt at komme ned på, hvis du strammer ballerne – fordi det har lykkedes et par gange før? Har du så også erfaret, at lige meget hvad du gør, så er det umuligt, at komme under lige præcis denne vægt?

Kender du den “æv”-følelse, du kan få, når vægten pludselig ikke længere går ned i en vægttabsproces?
Der kan være en lang række af årsager til, at vægten på et tidspunkt står stille under dit vægttab, selvom du stadig gør det du plejer.
Vægten kan stå stille fordi:

  • Dit nuværende kalorieindtag passer med dit forbrug
  • Du har nedsat dit kalorieindtag så meget, at kroppen tror, at der er hungersnød.
  • Du har under træning opbygget muskler

Her er par ideer til hvad du kan gøre
Fortsæt med at udøve!
Ligegyldigt hvad, skal du tro på, at det kan LYKKEDES, sørg for at gøre det godt for din krop. Selvom du er træt når du kommer hjem, så prioriterer at komme ned og træne, gå en tur. Hvis der er for mange gøremål om aften, så står op lidt før eller tag cyklen på arbejdet.

Under jeres vægttab bliver jeres Basale Stofskifte BMR mindre, jeres hænderne er måske knap så hævede, vielsesringen, er blevet lidt løsere og derfor er det vigtigt at justere mængden af din kost igennem et vægttabsforløb, så du bliver ved at smide kiloene.
Start med at justere mængderne på kulhydrater og fedt ned med 5-10 procent, bibehold proteinerne. Hvis du har spist ca. 1.500 kcal så er det ca. 150 kcal pr. dag.

Hold dig derfor fra at bedømme dine fremskridt udelukkende på vægten, men se på hvordan din krop ændrer sig.
Hold motivation ved at sætte dig en række delmål, der realistisk kan nås inden for 3-4 uger. Det kan være, at du skal tabe dig nogle kilo eller forbedre din kondition. Når du når disse mål, kan du belønne dig selv med en biograftur, noget nyt tøj eller andet, der gør at dit vægttab bliver en god oplevelse.

Små ændringer i hverdagen kan være med til, at du ikke længere taber dig. Lav en liste over, hvad du har lavet de sidste 2 uger.
Har du taget bussen i stedet for cyklen? Har du været meget på cafe? Eller har du haft en stresset periode og været for træt til at få motioneret? Skriver du alt ned, som du har indtaget og al fysisk aktivitet, du har foretaget, vil du have mulighed for at se, hvorfor dit vægttab er gået i stå.

Når du starter på en ugeplan eller opskrifter i de mange Senseopskrift bøger behøver du ikke at spise op, mærk om du er mæt- DU MÅ GERNE LEVNE.

God fornøjelse med vægttabet og brug din konsulent til at få vægttabet på rette kurs