Indlæg

Mexicansk tun salat

Mexicansk tun salat som smager fantastisk i en udhulet avocado
Hvad skal du bruge:
2 personer

1 spsk citronsaft
1 spsk ekstra jomfru olivenolie
1/2 tsk paprika
1 dåse tun, drænet(vand eller olie efter valg)
1/2 rød peber
½ dåse kidneybønner, skylles og drænes
1/2 tsk spidskommen

1 avocadoer, udhulet
koriander, hakket
1/4 – 1/2 lille rødløg, terninger
1 – 2 tsk hakket jalapeno
1 tsk. salt

Sommersalat

Jeg er vild med quinoa og den knasende lyd af grøntsagerne i denne opskrift. Gulerødder, broccoli, rucola og rødløg gør denne opskrift sommer frisk, vi alle har brug for i varmen.

Dressingen en blanding af salt, sesamolie og frø, tamari, eddike, hvidløg og ingefær. Mums smag lidt af asiatiske mad

til 2 personer

2 stykker laks

½ dl. quinoa, ikke kogt
2 Gulerødder
½ broccoli
1 håndfuld rucola(kan udskiftes til andet salat, da rucola ikke er for tøsedrenge)
½ rødløg
2 spsk. sesamfrø

Dressing

2 spsk. olivenolie(gerne sesamolie)
1. spsk. tamari
1 spsk. æbleedikke
1 fed hvidløg
1 cm ingefær
salt

Skyl quinoa i koldt vand til vandet er næsten klart.

½ dl quinoa til 1 dl. vand. Når kornene er kogt, er de gennemsigtige. Kogetiden er ca. 15 min.

Skær grøntsagerne i mindre stykker og bland det med dressing og quinoa. smages til med limesaft
Servere med grillede laks med olie og sesamfrø

Tunsalat

Dagens frokost er en helt fantastisk tun salat, var på restaurant i går og valgte netop dette til forret, men blev så skuffet, så det måtte jeg gøre bedre i dag. Det blev med smag af sødme og  fantastiske grøntsager med smag af masser af syrlighed og sprødhed.

2 personer

Ingredienser 

Tunsalat
2 dåser tun
2 spsk. græsk yoghurt
2 spsk. mayonnaise’
½ rødløg (gemt lidt til pynt)

Blandet salat af f.eks. rucola og hjertesalat’
½ æble i tern
1 spsk. oliven
1 spsk. pekannødder
½ bladselleri med top
1 spsk. feta

Bland tun med med yoghurt og mayonnaise, rødløg salt og peber.

Skyld salaten og læg den i bunden af en skål og boost det med tun salaten, bladselleri, æble og top det med nødder, oliven og feta

SENSE

HF1(2) salat, bladselleri, rødløg
HF3 tun
HF4 1/4 æble
Fedt Mayo,nødder, oliven og feta
Dressing græsk Yoghurt

Coleslaw med fennikel

En helt fantastisk opskrift fået af min kære søster Nina, som er kok og altid tryller de bedste opskrifter ud af ærmet

4 personer
1 spidskål(jeg brugte et rødt)
2 fennikel
4 store gulerødder

Marinade:

4 spsk. æbleeddike
2 tsk. sennep
1 tsk. groft salt
1 spsk. fibersirup eller akaciehonning

Dressing:

3 spsk. creme fraiche 18%
1 dl yoghurt naturel
3 spsk. ægte mayonnaise
2 tsk sennep
saft af ½ citron
1 tsk. fibersirup gold
Salt og peber

Riv grøntsagerne og vend det i marinaden, kom det i en plastikpose i ca. ½-1 time.

Rør dressingen sammen og vend den med de marinerede grøntsager.
Jeg serverede frikadeller til

Salat med figner

Jeg var heldig at finde et par friske figner i magasin ikke noget, der er så  nemt at få i Ølstykke hvor jeg bor, de 3 figner blev til denne dejlige salat lavet af min datter Julie

4 personer

½ pose spinat
1 håndfuld rucola
100 gram brombær
3 figner
2 spsk. valnødder
frisk mynte

Dressing
appelsinsaft fra ½ appelsin
2 spsk. fibersirup gold
salt og peber

Vi spiste det til kylling men vil havde passet perfekt til grillet andebryst

Sense

HF1(2) spinat rucola
HF3 kylling
HF4 bæt og figner og appelsonsaft
Fedt valnødder

Spidskålssalat med hindbær

Denne salat har været et stor hit på mine hold tidligere på året, nu er opskriften bare udskiftet med friske hindbær i stedet for granatæbler

Du skal bruge

4 personer

200-300 gram grønkål(kan fås færdig hakket i f.eks. Netto)
1 rødt spidskål
1 gul peberfrugt
1 bakke hindbær
4 spsk. ristede mandler

Dressing
2 spsk olivenolie
2 spsk. god Balsamico
2 spsk. fibersirup gold

Grønkål og spidskål hakkes fint og skal helst trække en ½ time i dressingen. Inden servering tilsættes peberfrugt i tern og skyllede hindbær. Ristede mandler smager fantastisk som pynt.

Blomkåls couscous med nye danske jordbær

På vores cykeltur på vej hjem fra Roskilde i går fandt vi i et telt med de sødste små danske jordbær, som passede perfekt sammen med blomkål.

Hvad skal du bruge
4 personer

½ blomkål eller 1 lille
1 lille bakke jordbær
100 gr. ricottaost eller salattern
1 håndfuld rucola(frisk spinat kan også bruges)
2-3 forårsløg
1 avocado
4 spsk. saltmandler

Dressing
Jeg brugte en færdig shaker med olie og citron
men du kan også bruge 2 spsk. olivenolie og saft af 1 lime

Blomkålen findeles til ris i en foodprocessor. forårsløgen skæres i fine skiver, jordbærene skylles og kommes i salaten med den skylede rucola

Saltmandler
Kom en halv liter vand og 125 gram helt almindeligt, groft køkkensalt i en gryde. Tænd for blusset og rør i gryden, indtil saltet er opløst.

Sluk blusset og hæld 200 gram mandler i. Lad mandlerne stå i blød i det varme vand i ca. 20 minutter
Tænd ovnen på 180 grader

Hæld vandet fra, fordel mandlerne på en bageplade med bagepapir og rist dem i ovnen indtil er blevet hvidlige i overfladen af saltet. Det tager cirka et kvarter, men hold øje med dem de sidste fem minutter.

Køl dem helt af, kom dem på lufttætte glas.

Står frygten for at fejle i vejen for at prøve?

Jeg har i min tid som Vanecoach og kostvejleder mødt mange forskellige slags personligheder. Nogle bliver motiveret ved at få en udfordring, som de kaster sig over, som de målrettede konkurrence mennesker de er. Andre opgiver når de får en udfordring eller en dato, hvor de skal have tabt noget bestemt. Sidstnævnte er mit fokus i denne artikel, da frygten for at fejle ofte står i vejen for overhovedet at ville give målet et forsøg.

Der er ofte tale om en forandring både psykisk og fysiologisk når man skal tabe sig, og det er derfor jeg både arbejder med fysikken og sindet, når jeg vejleder mine medlemmer. Om vægttabet er 5 eller 30 kg er det væsentlig, at gøre op med dig selv; hvorfor har du taget disse kg på?, og hvad har afholdt dig fra at tabe dem før nu?

Powerwoman
Jeg møder mange såkaldte ’powerwomen’ i mine afdelinger. Det er kvinder som når det hele. De har succes på arbejdsfronten, de er perfekte overskudsmødre – de er rent ud sagt perfektionister. De er perfektionister, som har succes på alle fronter af deres liv bortset fra med deres vægt. Som perfektionist er frygten for at fejle altid til stede. Frygten for at fejle er en refleksion af dine egne tårnhøje forventninger, som gør dig til din egen værste kritiker. Frygten for at møde kritik resulterer i at du dobbelt – og trippeltjekker alt i alle henseende, og dermed kan være en pestilens at arbejde med. Når disse ’powerwomen’ skal tabe sig, er det en nødvendighed, at de erkender at der er et område af deres liv, hvor de har fejlet. Dette kan være en hård erkendelse at gøre, men en nødvendig én. Heldigvis vil du aldrig opleve, at dit første møde hos mig er en lektion i ’hvor meget du har fejlet’, men tværtimod en snak om hvordan vi retter op på det.

Den skrøbelige
Den skrøbelige type har det om muligt endnu svære ved at modtage kritik, da selv de mindste bemærkninger vil slå dig ud af kurs. Du kan derfor udadtil fremstå meget nærtagende, da du er længe om at komme oven på efter kritik. Resultatet kan være at du bliver yderst behagesyg i et forsøg på at undgå konflikter og dermed blive offer for kritik. Du vil for alt i verden ikke ’gabe over for meget’, og dermed ikke påtage dig udfordringer, som du ikke er sikker på at du kan klare. Denne type personlighed ville være fraværende fra vejning en uge hvor hun/han ved at vægten har steget i frygt for at få kritik. Hvis vedkommende har taget imod udfordringen om at tabe sig har hun/han allerede kommet en lang vej, da et vægttab er en udfordring som har risiko for at fejle. Når jeg møder den skrøbelige type på mine hold gør jeg det meget ud af at rose og komplimentere. Den skrøbelige type banker sig selv oven i hovedet hele dagen, og det ville derfor ikke være en motivationsfaktor at jeg bankede med.

Imposter syndromet

Er du bange for at blive afsløret? Denne personlighed frygter at selv den mindste fejl vil være en ‘konkurserklæring’ , som vil gøre det åbenlyst for alle, at du ikke er så kompetent som de tror du er. Præstationsangst er en helt naturlig reaktion på dette, da du går i stå hver gang du skal gøre noget, som indebærer en risiko for af fejle. Præstationsangsten kan udvikle sig til handlingslammelse og dermed at du opgiver på forhånd. At gøre ingenting eller kun de mest rutineprægede ting kan være din hverdagsrealitet, da du foretrækker dét fremfor at blive afsløret. Jeg har mødt denne type i min afdeling, som stopper med at møde op lige før vedkommende når sit mål, eller stopper med at komme når der er blevet stillet en udfordring.

Det er vigtig for mig at understrege, at du muligvis kan se dig selv i flere personlighederne. Det er skrøbeligheder og usikkerheder, som kan være en fordel, at være opmærksom på ved dig selv. Når først du ved hvor du føler dig udfordret (og måske endda hvorfor), vil du i alle henseender kunne arbejde med dig selv. Når jeg vejleder mine medlemmer gør jeg en dyd ud af at lære mine medlemmer at kende. Det er ikke kun fordi de er nogle skønne mennesker, men også fordi at jeg har erfaret, at det er den bedste måde jeg kan hjælpe og vejlede dem på.

Varm Rødkålssalat

Til 4 personer

½ rødkål
1 æble
½ Granatæble
2 spsk. Hakkede mandler
1 spsk. olie
1 spsk. smør
1 spsk. Karry
Salt og peber
100 gr. sukkerærter

Varm olie og smør på en pande til sæt karry og løg tilsæt rødkål og æbler 5-8 min drys med salt og peber
Skovsyre, Sukkerærter snittes fint

Feldsalat med sødekartofler

Frisk og mættende efterårssalat

Hvad skal du bruge

4 personer

1 pakke feldsalat eller anden spæde salatblade
4 store søde kartofler
1 spsk. olie
200 gr frosne edamamebønner
½ rød spidskål
1 avocado
1 håndfuld spirrer feks Lucernespirrer
400 gr. Kylling eller tofu

Dressing
4 spsk. cremefraiche 9 %
2 tsk. karry

Topping
Hakket mynte
2 spsk. valnødder

Skrald de søde kartofler og bag dem i ovnen med lidt olie i ca. 30 min. Skyl salaten og tø edamamebønnerne op.
Skær spidskålen i tynde strimler og bland alle ingredienserne sammen. Rør dressingen sammen og hæld det over salaten og til sidst top det med frisk mynte og hakkede valnødder.Du kan bruge salaten til kylling, tofu eller et stykke fisk og friskbagt flute.

Sense
HF1(2) søde kartofler, spirrer, spidskål og mynte
HF3 kylling, tofu eller fisk
HF 4 er valgfrit evt brød eller quinoa
Fedt Avocado, olie og valnødder
Dressing Cremefraiche