Indlæg

Acai Bowl med rødbede og frosne hindbær

Rødbeden er en fantastisk rodfrugt. Når altså først man har iført sig engangshandsker og flået skrællen af den

Rødbeder er utrolige sunde. De har bl.a. et højt indhold af K-vitaminer og B-vitaminer, især folinsyre, som er vigtigt for blod og celledeling. Rødbeder indeholder også A- og C-vitaminer og mineraler som kalk, magnesium (som mange af os er i underskud med) og zink og har desuden et godt indhold af kalium, der er essentielt for hjerte, muskler og nerver.

Jernet i rødbeder er letoptageligt. Jern er en vigtig del af blodets røde farvestof, hæmoglobin, der er ansvarligt for, at ilten transporteres rundt i kroppen. Og så har rødbeder en rensende effekt i kroppen og styrker leveren.

Rødbeder er fiberrige og indeholder kun 55 kalorier pr. 100 g.
Jeg laver den smoothie bowls aften før og spiser den sammen med kvarg og topping.

Ingredienser

Aften før.

100 gr. Rødbeder i mindre stykker
100 gr. Frosne hindbær
1 spsk. Chiafrø
½ tsk. acaipulver
½ dl. Kokosvand
½ spsk fiber sirup gold
1 knsp. vanilje

Næste dag

1 dl. Kvarg, hytteost eller skyr
1 spsk. hakket valnødder
½ skpsk. kokosflager

Skær rødbeden i små stykker og blend dem sammen hindbær, acaipulver, chiafrø og kokosvand og evt lidt fiber sirup og vanilje.Stil det i køleskabet i en lufttæt beholder. Næste dag kan du blande kvarg, skyr eller hytteost(kan også spise uden, så spis  lidt æg eller ost for at få din protein).

Jeg pyntede den med valnødder og kokosflager.

Salat med Savoykål

Jeg faldt over et savoykål hos min grønthandler og det er faktisk noget jeg meget sjældent køber, men det er da helt forkert for det smager rigtig godt frisk og sprødt og stadigvæk mild i smagen

Savoykål er velegnet smagt med frugt som æbler, appelsin, tørret dadler og ristet nødder.

Hvad skal du bruge

2-3 personer

½ savoykål
1 æble
granatæblekerner fra ½ granatæble
2 spsk nødder(valnødder, pekan)
2 dadler
½ rødløg

Dressing
Æbleeddike
olivenolie

Rist hakkede nødder på en tør pande og bland det sammen med de øvrige ingredienser.
Dressingen røres sammen og hældes over salaten.

Mos eller hummus med Hokkaido

Jeg halvere altid en hokkaido og fjerne kernerne og så bager jeg dem i ovnen ved 180 grader i en time, så kan jeg lave mos eller hummus. Hummus har været smagsprøve i denne uge på mine hold og en stor succes, så her kommer 2 opskrifter.

Hummus

Hvad skal du bruge

200 gram kogte kikærter(dåse eller glas kan bruges)
½ hokkaido
4 spsk vand
1 spsk tahin
1 fed hvidløg
1 spsk olivenolie
spidskommen, salt og peber

Kikærterne skal lægges i blød i 10-12 timer Kog kikærterne med krydderier f.eks timian i 45 min. (du kan også bruge kikærter på dåse, husk at skylle dem grundigt)
Hokkaido skylles og bages uden kerner i ovnen  1 time ved 180 grader
Bland alle ingredienserne sammen i en minihakker og smag til med spidskommen, salt og peber.

 

Mos

½ hokkaido
4 spsk kokosmælk
3 spsk parmesan
1 fed hvidløg
2-3 kviste frisk timian
Salt og peber

Når den halve hokkaido er bagt blendes det sammen med de øvrige ingredienser.

Tips

Vi fik det til pomfritter af bønner  og søde kartofler, men hokkaido smager også godt som fritter

Tomatsalat

Denne tomatsalat ville jeg lave med ribs, men min grønthandler (SØRIS) holder ferie, så det blev med granatæbler, men det smagte nu også dejligt.

2 personer

Hvad skal du bruge
2-3 store tomater
ærteskud eller kørvel
50 gr ribs eller granæbler

1 spsk olivenolie med Merian

Ærteskud eller kørvel skylles og væden presses ud. Skær tomaterne i fine tern og læg dem over det grønne, pynt med bær og en god olivenolie, den med Merian smager helt fantastisk til.

Madguide i Barcelona

Forfatter Caroline Amalie Bødkerholm

Har du endnu ikke drejet globussen og bestemt dig for denne sommers’ ferie destination? Lad denne Barcelona guide være en fristende mulighed, som du kan bruge til, at lade dig inspirere af hvilke skønne spisesteder Barcelona har at byde på. Hvor du skal spise sundt og (virkelig lækkert) langs strandpromenaden og i nærheden af Ramblaen. Når man snakker Barcelona kan man ikke komme uden om den cliché fyldte sætning ”Barcelona har det hele” – Der er strand og storby”. Og det er jo heller ikke helt ved siden af! Denne Barcelona guide afspejler mine veninder og mit aktivitetsniveauet for denne ferie og favorit beskæftigelserne, som hovedsageligt er at nyde solen på stranden, drikke iskaffe og spise lækker mad. Når man rejser flere sammen er det utrolig vigtig at finde spisestederne, som har noget til hver smag, og der har vi virkelig været heldige.

Surf House

Denne lækre strand restaurant er en absolut must try! Deres menukort favner alt fra acai bowl til burger, og derimellem et hav af inspirerende salater, wraps og ricepaper rolls. Det alsidige menukort gjorde det hurtigt til feriens stamsted, som vi besøgte over 5 gange på vores uges ferie i Barcelona. Selvom det begyndte at blive pinligt at komme igen til alle dagens måltider var det ikke noget, der holde os tilbage. Restauranten ligger langs strandpromenaden og er det perfekte sted, at søge kort ly fra solen, og nyde en lækker frokost i den afslappede stemning på Surf House.

 

13884449_10210113603820172_25474445_nIMG_7640

 

 

 

 

 

 

 

 

13874609_10210113605260208_225495060_n

13900380_10210113604900199_1901723451_n-1

Surf House Barcelona, Carrer l’Almirall Aixada 22 – åben alle dage

Makamaka

5 min fra stranden ligger Makamaka, der beskriver sig selv som en (beach burger cafe) og den disciplin mestrer de virkelig også. Burgers er dog ikke det eneste Makamaka kan trylle frem. På billedet er 3 forskellige slags hummus med hjemmelavet knækbrød og gulerødder. Et helt igennem fantastisk mellemmåltid, der MÅ prøves. Min personlige favorit er den flotte rødbede hummus, som jeg skal hjem og eksperimentere med at lave selv.Find den her

IMG_7582 

 

 Passeig de Joan de Borbó, 76, 08039 Barcelona, Spanien

 

El Cercle

Med lyskæder i træerne og en udsigt over tagene, er El Cerle uden tvivl den smukkeste restaurant vi besøgte i Barcelona. Der serveres flot anrettede lækkerier af høj kvalitet og til rimelige penge. Restauranten ligger ovenpå et museum og virker derfor meget fint og eksklusivt. Min veninde og jeg bestilte tun, som vist på den blå tallerken. Vi måtte dog hurtig blive enige om at portionen var for lille og bestilte derefter en skøn laksesalat. De smagfulde retter og de skønne omgivelser gjorde at vi besøgte restauranten endnu en aften, hvor vi fik grillet kylling og grøntsager – det kan bestemt anbefales.

 

IMG_7556IMG_7561

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Egne kokkerier

Det var en fælles ambition at køkkenet i ferie lejligheden skulle bruges for, at undgå at alle måltiderne skulle spises på restaurant. Vores begejstring for de mange cafeer og restauranter gjorde dog at vore egne gastronomiske udfoldelser blev holdt på et minimum. Når det er sagt, var vi fan af Barcelonas svar på skyr (Quark), som var at finde i det lokale supermarked. Frisk frugt og grønt fra mad markedet, der ligger på en sidegade til ramblaen gjorde det nemt at lave en fantastisk salat og morgen toppings.

IMG_7570IMG_7570

IMG_7596IMG_7596

 

Turistfælde

Spisestederne lokaliseret Ramblaen, hvor ivrige tjenere fimser ihærdigt rundt med billeder af tapas og paella, der har et mistænkeligt gråligt skær er ofte mere turistfælder end så meget andet. Ligner det en turistfælde er det højst sandsynligt også en turistfælde .. har vi lært. På vores tur til Gaudis smukke Sagrada Familia hoppede vi med alle 12 ben 6 piger i tarvelige turistfælde. Cesar salaten var en cheesy blend af revet ost, dressing og tør agurk. På alle måder en skuffende oplevelse, der satte kvaliteten af vores øvrige restaurant besøg i stor kontrast. Jeg håber at denne guide vil friste dig til et fremtidig rejsemål i Barcelona, og mindske chancen for de tarvelige turistfælder.

Mandelmælk med chia toppet med havtorn, pistacienødder og frugt

Hvad skal du bruge

1 person
Om aften
2 dl mandelmælk
1 spsk chia
½ spsk hørfrø
1 tsk Matcha oprør i ½ dl varmt vand(70 grader)
20 gr rugbrød
5 gr sukrin gold
Bland frø og Matcha blandingen i mandelmælk og stil det i køleskabet til næste dag.
Blend rugbrød og sukrin gold sammen(jeg bruger en kaffemølle, så det bliver fint som sukker) og rist det på en varm pande et par min.

Om morgen
Fordel rugbrød, frugt og nødder hen over mandelmælken.

Salat med søde kartofler

Sød sommersalat
4 personer
½ kg søde kartofler
200 gr edamamebønner
100 gr spidskål(jeg brugte den røde)
1 håndfuld bønnespirer
2 spsk ristede græskarkerner
1 pose feldsalat
4 spsk cremefraiche
2 tsk karry
salt og peber
Ekstra protein kylling eller tofu

Skræl og skær de søde kartofler i mindre stykker, bag dem i ovnen med krydderier og lidt olie
Feld og- spidskålsalaten og bønnespire skylles og blandes sammen med kartoflerne og edamamebønnerne
Dressingen røres sammen med cremefraich, karry, salt og peber.
Edamamnebønner hældes over med kogende vand

Sunde gluten fri granola barer med nødder, kokos og sirup.

Opskrifter på granola barer, du kan selv kan lave derhjemme, i stedet for at købe dem færdiglavet. Det er noget så simpelt at lave, at det ikke er værd at købe dem færdige. Du skal bare blande nødder, kokosmel og fiber sirup med lidt vand sammen.
10 barer

Hvad skal du bruge
0,75 dl rå mandler
0,75 dl rå cashewnødder
1 ½ dl usødet kokosmel
½ dl fiber sirup clear
3 spsk vand
Knivspids salt
1 tsk vanilje

Andre ingredienser at tilføje: tørrede frugter,frø (chia, sesam, hørfrø)
Instruktioner
1. Forvarm ovnen til 200 grader. Kog sirup, salt, vand og vanilje op i en lille gryde over medium varme, indtil det begynder at boble. Rør jævnligt.
2. Rist nødder og kokos, i ovnen, lige indtil kokos er duftende og let gylden omkring 8-10 minutter.
3. Når siruppen bobler blandes nødder og kokosnødder i gryden, omrøring godt til en fast masse.. Blanding kan synes tør. Spred ud på et fugtig bagepapir i en firkantet form til  ca.2 cm tyk, jeg bruger resten af bagepapiret til at presse dejen sammen.
4. Lad dem afkøle på køkkenbordet i 45 minutter.
5. Når den er afkølet, flyt dem op på et skærebræt (i ét stykke), og med en stor skarp kniv, skæres barer  i 10 stykker.

 

Sense

Barrene tæller i fedtgruppen: 15 gr = 1 spsk fedt.

 

Blomkålssalat

Blomkål er bestemt en af mine favoritter, denne salat er indbegrebet af sommer og hygge på altanen eller terrassen.
4 personer

Hvad skal du bruge:
1 rødløg
1 blomkål
1 agurk
200 gr tomater
Persille
2 spsk olivenolie
Skal og saft af citron
Salt og peber
4 spsk ristede pistacienødder

Hvad skal du gøre:
Snit blomkålen i mindre stykker evt på et mandolinjern, de andre grøntsager snittes fint og blandes over med olie, citron og nødder.
Smager fantastisk til fisk og kylling

Salat med jodskokke chips

Denne salat var svær at holde fingrene fra med de sprøde jordskokkechips og de glaseret pekannødder

Opskriften er til 2 personer

2 håndfuld  jordskokker
2 håndfuld babyspinat og Napolitana salat
1 pære
1 granatæble
2 spsk pekannødder eller valnødder
Salt og friskkværnet peber
2 spsk Olivenolie med citron

Skyl og skræl jordskokkerne. Snit dem i meget tynde skiver og  steg dem i Actifry eller i oven med 1 spsk olie til de er helt sprøde, som chips. Skyl pæren, halver den og fjern kernehuset. Skær den i små bider. Rist nødderne på en pande – gerne med list fiber sirup. Vend forsigtigt alle ingredienser til jordskoksalaten sammen i en skål og smag til med det sidste af olien, salt og peber.