Sådan lærer du at kontrollere din trang til fedt- og sukkerholdige fødevarer

Trang til fedt- og sukkerholdige fødevarer er noget de fleste kæmper med dagligt. Har du taget på efter et vægttab, skyldes det måske, at du aldrig fik lært de rette metoder til at håndtere trangen og det derfor blev svært at holde vægten eller tabe de sidste kilo. For når den psykiske sukkertrang melder sig, er den nærmest umulig at ignorere og du tænker hele tiden på dét stykke chokolade eller kage, som du har lyst til og når det er tilgængeligt, er du ikke til at stoppe.

Jeg har to unge kvinder på holdet i Skovlunde, som nåede deres vægttab for mere end et år siden. De er begge gode til at holde måltiderne og dyrke motion, men har svært ved at undvære slikposen, så når vægten stiger, er det slikket, der blive sat på pause. Men når vægten er stabil, falder de tilbage i de gamle vaner.

Forbud og restriktioner skaber flere udfordringer!

Din sukkertrang vil altid være rettet mod de fødevarer, du har sat forbud mod og derfor er forbud og restriktioner ikke den hensigtsmæssige løsning. Jo mere du tænker på det, desto mere lyst får du til de søde sager og trangen bliver kun forstærket, hvis du også er sulten eller træt.

På holdene arbejder vi derfor med at håndtere sukkertrangen og du får en masse metoder til at håndtere den psykiske trang til sukker- eller fedtholdige fødevarer. Vi arbejder både med at forebygge sukkertrangen og samtidig fokuserer vi på, hvordan du håndterer situationer, hvor sukkertrangen har meldt sig. I det følgende får du et par hurtige tips til at håndtere sukkertrangen, som vi går meget mere i dybden med på holdene:

  1. Bliv bevidst, hvad der udløser din trang. Opstår den i bestemte situationer, når du føler dig presset, trist, træt, der er overarbejde, når der er gode tilbud i supermarkedet eller noget helt andet?
  2. Øv dig i at stoppe dig selv og i STOP tanker: ”Det hjælper ikke, jeg har det ikke bedre efter jeg har tømt en pose Haribo Mix” eller ”Jeg bliver stolt af mig selv, når jeg ikke falder i”.
  3. Fjern dig fysisk fra fristelserne, der er ingen grund til at gøre det mere udfordrende for dig selv. Ved du, at du har svært ved at modstå gode tilbud, så undgå at bevæg dig hen i supermarkedets slikafdeling. Har du en svaghed for wienerbrød, så tag en anden rute til arbejdet, så du ikke passerer den lokale bagerforretning.
  4. Find på bedre og sundere alternativer. Oplever du ofte, at sulten opstår om aftenen efter aftensmaden, kan du tænke i alternativer til at tømme en pose Matador Mix eller plade chokolade. ”Sulten” der melder sig efter aftensmaden er nemlig ikke fysisk sult, men psykisk sult og den psykiske sult kan stilles på andre og mere hensigtsmæssige måder. Erstat Marabou chokoladen med mandler, rosiner, frugt eller mørk chokolade. På min hjemmeside kan du finde inspiration og opskrifter til sund hyggemad.

Få f.eks. en opskrift på kaloriefattige konfektruller her:

 

Få metoderne til at komme sukkertrangen til livs!

Har du brug for hjælp til at få styr på sukkertrangen og blodsukkeret? Kom med på holdet i Skovlunde eller Ølstykke og lær, hvordan du kommer sukkertrangen til livs – både på det fysiologiske og psykiske plan. På holdet arbejdet vi med at få et naturligt og afslappet forhold til mad, hvor det er tilladt at spise alt. Vi gør op med slankekure og fokuserer i stedet på en livsstilsændring, som hjælper dig med at opnå et langsigtet og varigt vægttab. Kom med på et af mine hold og lær, hvordan du genvinder kontrollen over dit liv og din krop. På holdene bliver du en del af et varmt, motiverende og trygt fællesskab.

Læs mere om holdene her:

Holdet i Skovlunde den 26/2:

Hold i Ølstykke den 29/2 i Ølstykke:

Du er også altid velkommen til at skrive eller ringe til mig, hvis du har spørgsmål.
Find mine kontaktoplysninger her: https://gaanedivaegt.dk/kontakt/

De bedste hilsener

Lone Bødkerholm

 

 

Salat med rødbeder, grønkål og pære

Denne salat med bagte rødbeder og de øvrige indgredienser såsom puckost og pære,  komplimenterer de hinanden i et smukt og lækkert match.

Jeg har brugt puckost, som i Sense tæller i HF3(under 17 % fedt), men du kan selvfølgelig bruge feta eller ementhaler.
ovn 200 grader varmluft

Hvad skal du bruge:
2 rødbeder
2 håndfulde grønkål (de fås færdig hakket i flere supermarker)
1 pære
25 gram puckost
150 gram kylling(en rest men laks eller kikærter kan også bruges)
½ avocado
2 spsk. mandler eller solsikkekerner

Dressing
1 spsk. olie
1 tsk. tahin
½ tsk kary
1 tsk. kanel
2 spsk. æbleeddike
1 tsk. fibersirup eller honning

Skræl rødbederne og skær dem i skiver marinerede dem i dressingen og bag dem i ovnen i ca. 30 min
Bland grønkål, puckost, avocado og pære sammen, derefter vend de bagte rødbeder i og top med ristede mandler

Sense

HF1(2) grønkål og rødbeder
HF3 kylling og puckost
Fedt olie , avocado, mandler og tahin

For mere mæthed vil jeg f.eks tilføje 150 gram kogte perlespelt eller perlebyg

Kyllingesalat

Kog risen dagen før

Det skal du bruge:
200 gram kyllingekød (rest fra aftensmaden)
100 gram kogt sorte ris
1 stor gul peberfrugt
3-4 gule tomater
2 håndfulde Salatmix
1 kakifrugt
40 gram puckost (HF3) eller feta(Fedt)
2 spsk. citronolivenolie

Kog risen efter pakkeanvisningen
Skyl grøntsagerne og kakifrugten og skær dem i fine tern.
Bland det hele sammen og smag det til med olien, skal dun have salaten med på arbejdet, så tag olien med for sig selv.

Sense
HF1 gul peberfrugt, salatmix, tomater
HF3 kylling evt puckost
HF4 ris og kakifrugt
Fedt citronolivenolie evt feta

Fyldte Butternutsquash

Denne ret har været efterspurgt på holdene siden jeg lagde den op, alle smagssanserne blev forkælet så rigtig god fornøjelse

Forvarm ovnen til 220 grader

Dette skal du bruge

1 butternuts
100 gram quinoa, tilberedte
2 håndfulde spinat, hakket
2 fed hvidløg
1  rødløg, hakkede
½ granatæble
1 dåse kikærter
2 spsk chillisauce
salt og peber

Bag butternut i ovnen i ca 50 min indtil du kan løsne kødet med en gaffel.
Imedens kan du koge quinoa i 12 min. og skyllede kikærterne og snitte løgene
Start med at svits løgene i lidt olie og derefter tilføre resten af indgredienserne. Steges i ca. 10 min.
Derefter hælder du fyldet i butternut squash og bages sammen 5 min i ovnen.
Granatæblerne kommes på til sidst som pynt.

Efterårs tærte med græskar

Butternuts er ideel slankemad, med kun 45 kalorier pr. 100 gram. Det giver en rigtig god mæthed og indeholder mange vigtige vitaminer som folat (som er vigtig hvis du er gravid eller ønsker at være det), A, B og C vitaminer og mineralet kalium og kostfiber.

4 personer

Hvad skal du bruge

1 butternut
1 færdig tærtedej
4 æg
4 spsk. cremfraiche 18 %
125 gram ricotta eller hytteost
1 rødløg
2 pakker seranoskine(120 gram)(du kan også bruge laks)
1 tsk. olie
1 dl hakket grønkål
Salt og peber
Friske krydderurter til pynt

Sæt ovnen på 180 grader

Læg bagepapir i en tærteform eller spray den med olie.

Beklæd formen med tærtedej og forbag den i ovnen 15 min.

Skær butternut i mundrette stykker, hak løget fint  og skær skinken i tern. Steg først skinken og løget på panden, tag det af panden og steg græskaret sammen med lidt olie til de er møre, vend det sammen med skinken og grønkålen. Fordel det over tærtebunden.

Rør æggene sammen med osten og cremefraiche. Krydr med salt, peber. Fordel æggemassen på tærten.

Bages i ovnen ca. 45 min serveres evt med grøn salat

Kalorier pr. person: 490 kcal
Protein: 22,5 gram

Sense

HF1(2) grønkål butternut rødløg
HF3 ricotta æg sereno
HF4 tærtedej
Fedt olie og cremefraiche

 

Riccotta pandekager med blåbær

Ricotta er en ost som jeg er meget begejstreret for og fås i alle supermarkeder, den er meget mild i smagen og bliver rigtig god når den tilsættes krydderier i feks. en salat.

Du finde mange opskrifter på min hjemmeside med ricotta

Jeg har forsøgt med osten i pandekager, en aften hvor jeg trængte til lidt forkælelse

til 2 person

75 gram ricotta ost
1 æg
1 tsk. kanel
½ tsk. bagepulver
1 knivspis salt
½ dl hvedemel
½ dl havremælk eller alm mælk
olie til stegning
Bær og evt skyr til topping

Pisk alle ingredienserne sammen og læg dem på en varm pande med olie, jeg brugte 2 spiseskeer dej til hver pandekage og fik 8 pandekager ialt

Sense
HF3 ½ HF æg og ost
HF4 ½ HF mel
Mælk 1/4 dl Havremælk
Fedt olie
Krydderierne er smagssgiver

Et helt liv med slankekure – kampen mod drømmevægten!

Et helt liv med slankekure – kampen mod drømmevægten!

 

I det følgende får du Jettes historie med humoristiske anekdoter og refleksioner om at tabe sig med slankekure og den fysisk og psykiske kamp for nå ned på drømmevægten.

 

Refleksioner om slankekure

Et helt liv med slankekur. Piller, weight wathers, tab af 30 kg. Når man er en yngre model, går det ud på at se bedre ud. Senere i livet går det mere ud på at have det godt. Hvad sker der så? Langsomt tager man på igen. Når man ikke kan holde sig selv ud mere, starter man forfra. Efter mindst 50 medlemskaber i slankeklubber, er jeg startet på Sense. Mon der kan nås flere nye kurer i mit liv?

 

Siger vi det til andre, at nu er vi på kur igen?

Hvad er det der holder os i et jerngreb?

Jeg har prøvet at fortælle hele Danmarks befolkning om det, i en tv-udsendelse, men det hjalp heller ikke.

Det hele begyndte i skolen, lille tykke Jette. Min mor havde haft TB, og derfor var intet for godt til mig. Pludselig blev jeg tynd, blev forlovet og gift, fik barn, og så startede det hele. Min veninde og jeg åd os tykke i franskbrød med Camembert hver formiddag. Det er efter min mening viljestyrken den var gal med, og derfor er vi her i dag.

 

Vi prøvede alt for at tabe os. Alt fra hvidvinskur, kartoffel, Helsingør piller, Miapont og meget andet. Intet hjalp for oppe i vores hoveder sad to små mænd. Den ene lokkede og den anden formanede.

 

En dag tilsmilede lykken os!

Weight wathers kom til Danmark bla. i Lyngby storcenter. Så var det her det med tøjet startede.

For hver gang vi havde tabt 5 kg. var der dømt tøj dag. Nu var jeg jo tynd og smart. Kiggede mig i alle butiksruder og købte masser af tøj. Tog på ferie til Mallorca og iførte mig bikini, men lykken varede ikke ved, ganske langsomt sneg alle de tabte kilo og mere til sig på igen. Tøjræset var jo begyndt, nu skulle jeg jo stadig være smart, selvom jeg blev tyk.

Jeg indførte et system i vores budget. Alle de penge min mand brugte på røg, skulle jeg have tilsvarende til at købe tøj for. Det var lykken, jeg elsker at shoppe, kender samtlige butikker i omegnen.

 

100 kg – her stopper det!

Jeg havde taget kiloene på igen og en vægt på 100 kilo sætter mange begrænsninger. Man kan ikke:

  • Binde sko
  • Løbe
  • Spise en is på strøget, uden folk kigger
  • Hoppe let og elegant ned i en turbåd
  • Cykle uden at kampsvede
  • Gå i svømmehal, uden at have blokeringer over dellerne.
  • Finde tøj, uden en bemærkning fra noget af ekspeditricerne.
  • Til fester er man altid den fedeste.

 

”Det er perfekt, det er vanvittigt, jeg ser godt ud, jeg er målløs”

Min datter skulle giftes og det gav anledning til stor tøjkrise: ”Åh nej, hvad skal jeg dog tage på” tænkte jeg. Min mave er for fed og min røv ligner en elefants, deller på ryggen under bh en. Det blev en sej kamp at se nogenlunde ud trods deller.

Jeg prøver alle butikker på Vesterbrogade og blev mødt med beskeden: ”vi har desværre ikke din størrelse”. Jeg måtte gå ind i de butikker, jeg ellers aldrig går ind i. Pludselig står jeg foran Maria Sanders butik. Dette flotte menneske, som jeg tit har set i Se og Hør, tør jeg gå der ind? Jeg gør det, jeg har da en sum penge med. Jeg træder ind i en eventyrverden, rødt velour, store spejle sofaer, sænket belysning, jeg bliver mere og mere nervøs. Frem træder det flotteste kvindemenneske jeg nogensinde har set, høj, slank, sort krøllet hår, flot makeup, og store røde læber. Hvad vil dette smukke væsen dog sige til mig? Lille fede med vådt hår, ligner nærmest en, der skal ud og sejle kapsejlads.

 

Hun ser på mig og siger, hvad ser du efter, skal du til en fest? Ja, ja, min datter skal giftes, ja så må vi jo finde noget festligt. Hun måler mig fra top til tå. Du skal have noget sjovt, måske noget ziguiner-agtigt. Maria kaster en kobbernederdel med flæser på mig: ”nej” er hendes kommentar: ”du ligner en malkepige”. Derefter kommer hun med en blonde nederdel, sort, med spidser der går ned til gulvet, og en kobberbluse, med vandfaldsudskæring. Det er perfekt, det er vanvittigt, jeg ser godt ud, jeg er målløs. Det er alt for dyrt, har kun råd til den ene del, jeg er rundtosset, må hjem og tænke. Det bliver hængt til side. Jeg kører ud i Gothersgade, mod trafikken, politiet kommer, jeg ved ikke hvad jeg gør. Siger til politiet, min datter skal giftes, jeg har prøvet tøj er rundt på gulvet, om lidt skriger jeg. Politiet vender min vogn og siger kør nu ordentlig hjem. 14 dage efter køber jeg tøjet. Var flot i det til brylluppet, ikke en fed kone, ja de designere kan noget..

 

Et liv med slankekure

Jeg har gennem et langt liv, ca. 1 gang om året, meldt mig i en slankeklub. Jeg må nok indrømme, at problemet sidder mellem ørene. Nu er jeg 77 og slås stadig. Jeg vil ikke lade stå til. Kan I forestille jeg lykkefølelsen nå 10 kg er væk? Så slapper man af og de er hurtigt på igen.

 

Men, men, men min smag for tøj er der stadig, tyk eller tynd. Jeg belønner mig flittigt med nyt tøj. Tager til Flensborg i min yndlings butik og køber indtil flere stykker tøj. Tager med venner, og familie til Polen, her går det vildt for sig, ret almindeligt jeg kommer hjem med 10 stykker tøj, tasker, sko, huer, handsker.Jeg har heldigvis veninder der har det på samme måde.På billedet ses mine tøjindkøb, efter 4. Dage i Polen. Jeg bestyrer en genbrugsbutik med dametøj, her får jeg min viden om designs og mærker. Min sidste nye hobby er at handle tøj på nettet, fantastisk underholdende. Spændingen er når man får varerne, har man så ramt rigtigt, klær det, kender man sig selv, uanset tykkelse.

 

Er jeg flov over min kamp mod kg?

 

Nej overhovedet ikke. det er blevet en livsstil, har mange veninder, der spørg om råd og vejledning. I 40 år har en gruppe holdt sammen og talt mad og kurer.

 

Er jeg flov over min tøj-dille? Nej, jeg elsker det.

Jeg har et skønt liv blandt mit eget tøj og genbrugsbutikkens gamle klude og fint designer tøj.

 

  • Jette Thomas

Kom med på et hold og lær hvordan du får bygget det rette fundament for at opnå vægttabet, du drømmer om!

Allerede nu kan du komme i gang med at styrke dit fundament. Ved tilmelding til holdet får du nemlig en gratis e-bog, som guider dig til, hvordan du kan styrke dine vaner. Jeg har selv måtte erkende, at stress er min absolut største forhindring for at opnå et vægttab. Stress er den største forhindring i forhold til at opnå et vægttab. Stress kan både være kropslig med inflammation og mentalt stresset. Søvnmangel, væskemangel, ustabilt blodsukker og fødevareintolerancer er fysiologiske faktorer, som stresser din krop. Du vil på holdene lære om, hvordan du mindsker din stress og der er masser at gode redskaber til dig, der mangler energi og overskud, oplever tankemylder eller har svært ved at finde tid til dig selv. Derudover stiller vi skarpt på balancen mellem vores hormoner, som spiller en afgørende rolle for vores psykiske velbefindende. Vi tager fat på træthed, manglende energi, irritabilitet, vægtøgning og manglende vægttab. PMS-symptomer som kraftige menstruationer, menstruationssmerter og ømme bryster, hedeture (og andre overgangsaldergener) samt PCO og stofskifteudfordringer. Det hele hænger nemlig sammen.

Slå til nu og få en god rabat på holdet!

Vælg det hold, der passer dig!

  • Pejsegården den oktober kl 11.15 og igen 18-20.
  • Lyngby den november kl. 18.00.
  • Ølstykke den november kl. 11.00.

 

Lige nu er der Early Bird rabat på forløbet, så du blot betaler 1.995 kr. for 7 måneder inkl. kostprogram, bog om antiinflammatorisk kost og min personlige vejledning hver uge.

Du kan betale i 2 rater, ved tilmelding og 1. november uden det koster dig ekstra tilmelding på mobilpay 63003. Husk at skriv din e-mail i kommentarfeltet.

Vil du være en af dem der allerede i januar har styr på energien og vægttabet?

 

Jeg vil nyde at have dig med!

Sikr dig din plads nu

 

Grønkålschips

Mangler du en snack eller noget knas på din salat, så skal du prøve grønkålschips

Grønkål er noget af det sundeste, du kan sætte tænderne i og nemt at bruge til salater

Du skal bruge:

1-4 stilke grønkål
1 spsk olie
parmesan
salt

Fjern stilken fra grønkålen og skær i mindre stykker. Hæld 1 spsk. olie over og revet parmesan

Stilles i ovnen ved 180 grader hold øje med dem, jeg gav dem 15 min.

Sense Wrap alle håndfulde i én

Hurtig mad i en fart til de dage hvor du ikke orker at stå i køkkenet, denne ret var rester dagen før vi skulle på ferie.

4 personer

1 dåse kikærter på 400 g eller en rest kød, oksekød eller kylling
½ zucchini, ca. 150 g
2 gulerødder
1 rød peber
½ løg

Dressing Færdig købt goma smager rigtig fint i
1 fed hvidløg
2 spsk tahini
1½ dl yoghurt
1 citron, saft
salt Sort peber
4 tortilla brød

Hæld vandet fra kikærterne, og skyl med vand. Hæld dem i en skål. Riv courgette, gulerødder, peber, løg og hvidløg ned i skålen. Bland tahini, yoghurt og citronsaft. Krydre med salt og peber. Tada! Fyld nu bare tortillabrødet med fyldet og nyd det

Fordeling i Sense

HF1(2) gulerødder, peberfrugt, spidskål, løg, sqush
HF3 kikærter, kød, kylling…
HF4 Tortillawrap
Fedt tahini
Mælkedressing yoghurt

Kender du det, at det kan være at finde svaret på “hvad skal vi have at spise i aften?

 

Kender du det med, at det kan være svært at finde svaret på spørgsmålet” Hvad skal vi spise i aften?” bliver stillet

I mit nye 10 ugers program på holdene vil jeg komme med nemme forslag og inspiration til hverdagsretter, festlige retter, kødfri dage og mad til flere dage

Jeg køber 8-10 forskellige grøntsager

Madplanen når jeg er hjemme fra ferie er salater, som alle kan serveres i en skål, som alle findes på hjemmesiden under opskrifter